/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Dogville et mesterværk!
Fra : Lyrik


Dato : 10-06-03 00:11

Jeg har netop været inde og se filmen af Lars von Trier og må
udbryde:"Kunst-fornyelse-mesterværk"!

Den overgår alt andet jeg har set af Trier. Du kan ikke sammenligne den med
noget andet filmværk.
Den eneste sammenligning jeg kan se er hvis man forestiller sig Shakespeare
spillet på Shakespeares egen tid. En bar scene hvor fortællingen bygger
kulisserne.

I filmen er markeret huse, gader, marker o.a. og de rejser sig i fantasiens
verden således at man slet ikke ænser de manglende computereffekter.
Skuespillerne er i håndplukket mesterklasse, de bedste verden kan frembringe
lige nu.
De hurtige scene-og kameraskift rejser filmen ud af en forestilling om
filmatiseret teater.
3 timers fortættet spænding. 3 timers katharsis til det amerikanske
liberalistsamfund- og til resten af verden og til os alle.
Denne film behøver ikke at stå med nogen tiggerskål i hånden, den rejser sig
som et filmisk monument, der vil stå til alle tider!

Se den! Bedre end Matrix Reloaded!

Hilsen
Jens



 
 
kr0oZe (10-06-2003)
Kommentar
Fra : kr0oZe


Dato : 10-06-03 10:13

"Lyrik" <lyrikfjern@heaven.dk> skrev i en meddelelse
news:bc345p$803$1@news.cybercity.dk...
> Se den! Bedre end Matrix Reloaded!

Det der siger nu ikke så meget. ;)


--
// Christian Kruse //
Skribent @ www.filmzonen.dk



Peter Risager (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Peter Risager


Dato : 10-06-03 13:13

> 3 timers fortættet spænding. 3 timers katharsis til det amerikanske
> liberalistsamfund- og til resten af verden og til os alle.
> Denne film behøver ikke at stå med nogen tiggerskål i hånden, den
> rejser sig som et filmisk monument, der vil stå til alle tider!

Jeg er helt enig!
Dog mener jeg at det er en generel misforståelse (som du også antyder) at
den er specielt amerika-kritisk. Det virker som en typisk amerikansk ting at
anklage den for at være netop dette når det den egentlig anklager er nogle
generelle menneskelige fejl.

--
Peter Risager
"Bombing in the name of peace is like
fucking in the name of virginity"




Homer (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Homer


Dato : 10-06-03 13:29

Peter Risager wrote:
> Jeg er helt enig!
> Dog mener jeg at det er en generel misforståelse (som du også
> antyder) at den er specielt amerika-kritisk. Det virker som en typisk
> amerikansk ting at anklage den for at være netop dette når det den
> egentlig anklager er nogle generelle menneskelige fejl.

Jeg ville rigtig gerne være enig med dig, Peter (man forpasser vel
aldrig en chance for at kunne skyde amerikanerne nærtagenhed i skoene!).
Og jeg synes egentlig også, at dét Dogville hiver fat i er nogle
universelt gældende menneskelige "flaws".

Men for Trier ER den jo første del af hans USA-trilogi; han har sagt, at
det ikke er tilfældigt, at handlingen er henlagt til "the Rockies"; og
der er et væld af andre udtalelser (bl.a. i Cannes og til Bo Green
Jensen i seneste Euroman), der - desværre - gør det utvetydigt, at han
*er* ude med riven efter amerikanerne specifikt, og dermed at deres
forargelse er på sin plads. Jeg forstår egentlig ikke, at han behøvede
sige dette selv, men nu er det altså gjort.

--
Med venlig hilsen Homer.
After eating an entire bull, a mountain lion felt so good he started
roaring. He kept it up until a hunter came along and shot him...
The moral: When you're full of bull, keep your mouth shut.



Morten Bowman Hansen (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Morten Bowman Hansen


Dato : 10-06-03 22:52

On Tue, 10 Jun 2003 14:29:02 +0200, "Homer" <psv@ATFJERNEe-box.dk>
wrote:

>Peter Risager wrote:
>> Jeg er helt enig!
>> Dog mener jeg at det er en generel misforståelse (som du også
>> antyder) at den er specielt amerika-kritisk. Det virker som en typisk
>> amerikansk ting at anklage den for at være netop dette når det den
>> egentlig anklager er nogle generelle menneskelige fejl.
>
>Jeg ville rigtig gerne være enig med dig, Peter (man forpasser vel
>aldrig en chance for at kunne skyde amerikanerne nærtagenhed i skoene!).
>Og jeg synes egentlig også, at dét Dogville hiver fat i er nogle
>universelt gældende menneskelige "flaws".
>
>Men for Trier ER den jo første del af hans USA-trilogi; han har sagt, at
>det ikke er tilfældigt, at handlingen er henlagt til "the Rockies"; og
>der er et væld af andre udtalelser (bl.a. i Cannes og til Bo Green
>Jensen i seneste Euroman), der - desværre - gør det utvetydigt, at han
>*er* ude med riven efter amerikanerne specifikt, og dermed at deres
>forargelse er på sin plads. Jeg forstår egentlig ikke, at han behøvede
>sige dette selv, men nu er det altså gjort.

I et interview fra Cannes sagde han netop at det ikke var specielt
rettet mod USA. Kun Trier ved hvad Trier mener og tænker

Morten
morten@bowman.dk

Lyrik (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 11-06-03 00:37


"Peter Risager" <peden@anarki.dk> skrev i en meddelelse
news:3ee5cb5c$0$246$bc7fd3c@news.sonofon.dk...

> Dog mener jeg at det er en generel misforståelse (som du også antyder) at
> den er specielt amerika-kritisk.
+++++++++++++++++++++++++++++++++
Under hele rulleteksten vises USA billeder. USA fra den fattigste og mest
forarmede side. I dusinvis!
I danser in the dark var han også efter dem.
Der var det retssystemets primitivitet han var efter bl.a. .

Det er ufølsomheden og umenneskeligheden i deres liberalistiske system der
synes at gå ham på, ligesom det også går en hel del andre mennesker på.
Enhver hytter sit eget og betragter medmennesket som et fjendtligt objekt
som kun er godt, hvis der kan profiteres af det.
Ligeledes synes der ikke let at findes humanistiske grænser for den profit,
man kan vride ud af samme medmenneske.
Det er ikke fjendtligt imod amerikanerne at påpege det. det er næstekærligt!

Hilsen
Jens



Jim Andersen (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Jim Andersen


Dato : 11-06-03 10:00


"Lyrik" <lyrikfjern@heaven.dk> skrev i en meddelelse
news:bc5q2t$1oai$1@news.cybercity.dk...
>
> "Peter Risager" <peden@anarki.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ee5cb5c$0$246$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
>
> > Dog mener jeg at det er en generel misforståelse (som du også antyder)
at
> > den er specielt amerika-kritisk.
> +++++++++++++++++++++++++++++++++
> Under hele rulleteksten vises USA billeder.

> Det er ufølsomheden og umenneskeligheden i deres liberalistiske system der
> synes at gå ham på

Sådan forstår jeg det også. At (noget af) USA så er sådan, er jo så grunden
til at han bruger billeder derfra. USA er jo også så meget andet, og disse
ting kritiserer han jo ikke. Så jo, de er sgu nærtagende.

/jim



Thomas (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 11-06-03 10:39

Jeg har ikke set filmen, men jeg læste en artikel i Politiken, hvor en
journalist havde fundet en reference til Bertolt Brecht-sangen
"Sørøver-Jenny" i filmen.

Hele temaet med en kvinde, der hævner sig på den by, der har ydmyget
og voldtaget hende, er dog også brugt før; nemlig i Friederich
Dürrenmatt-teaterstykket "Den gamle dame besøger byen".

"Young Americans" som bruges under rulleteksterne i filmen, har været
min yndlings-David Bowie-sang i over tyve år. Derfor glæder det mig
selvfølgelig, at Lars von Trier har valgt netop den melodi.

VH

Thomas

Kasper Kristensen (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Kasper Kristensen


Dato : 11-06-03 12:14

> Hele temaet med en kvinde, der hævner sig på den by, der har ydmyget
> og voldtaget hende, er dog også brugt før; nemlig i Friederich
> Dürrenmatt-teaterstykket "Den gamle dame besøger byen".
>

Sjovt, jeg troede jeg var den eneste som havde grublet over den sammenhæng.
Der er længe siden jeg har læst den, men bliver hun ikke bare brændt af af
sin elskede i "Den gamle dame..."?

Men der er da også flere andre rape/revenge film som kan trækkes frem: Last
House on the Left, I spit on You Grave, Ms. 45, House at the Edge of the
Park etc.

Kasper

PS: Jeg har endnu ikke set Dogville, så jeg baserer mine kommentarer på hvad
jeg har læst og set af synopsis på den.



Peter Lind (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Peter Lind


Dato : 11-06-03 14:08


"Thomas" <th63@ofir.dk> wrote in message
news:a6b0eee6.0306110138.44ae34e9@posting.google.com...
> Jeg har ikke set filmen, men jeg læste en artikel i Politiken, hvor en
> journalist havde fundet en reference til Bertolt Brecht-sangen
> "Sørøver-Jenny" i filmen.

Jeg har heller ikke set filmen (endnu), men synes ikke det er særligt
imponerende arbejde af den pågældende journalist. Hvis man går ind på
www.dogville.dk, vælger Lars von Trier->Om Dogville, så kan man blandt andet
læse følgende:

---
To ting inspirerede mig til at skrive "Dogville". Den første ting der
inspirerede mig var, da jeg tog til Cannes med "Dancer in the Dark" og blev
kritiseret af nogle amerikanske journalister for at have lavet en film om
USA, uden nogensinde at have været der.
[snip]
Den anden ting der inspirerede mig var Bertolt Brechts sang "Pirate Jenny"
fra "Laser og Pjalter". Det er en meget stærk sang med et hævntema, jeg
virkelig godt kan lide.
Filmen skulle udspille sig på et afsidesliggende sted, fordi "Pirate Jenny"
foregår i en afsidesliggende by.
---

Såååå deet...

Iøvrigt en ret interessant tekst, der er på filmens hjemmeside - det er
sjældent man ser den slags seriøsitet i promoveringen af film.

mvh
Peter Lind



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste