---

Ja, det er jo Doughnut jeg referer til.
Nu har hun været her i 3 uger og helt ærligt magen til hystade har jeg
dælme ikke mødt før
Af en eller anden grund har hun specielt problemer med Lante, ham _kan_
hun bare ikke snuppe. Mowgli er hun begyndt at gnide sig op af og idag
lagde han decideret hovedet på skrå mod hende som for at blive vasket.
Hun gav ham et ultrakort lillebitte slik, men det er jo en start.
Johan fik et flip en aften, hvor han sprang op på vitrineskabet hvor
Donse sad. Først knurrede de ad hinanden hvorefter han sprang på hende.
Hun blev selfølgelig skidebange, men siden har der ikke været noget
mellem de to.
Lante er hun stadig ikke begejstret for og han gør i hvert fald intet
for at hjælpe kærligheden på vej, her til aften løb han efter hende.
Reaktionen fra hende var lidt piv, men ikke den ukontrollerede hylen og
skrigen som hun ellers har præsteret.
Nu håber jeg at hun vil falde mere til, men hun er meget kælen overfor
mig, dog er hun ikke begejstret for at blive taget op, så det gør jeg
ikke hver gang jeg møder hende, kun næsten

Jeg forstår dog slet ikke spise adfærden. Hvorfor kan de godt spise
sammen, har kunnet det siden dag et, men intet andet? Er det normalt?
Ja, okay, jeg ved godt at det er svært at definere katteadfærd som
normal, men alligevel *tihi*

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer

---

Jeg tror det efterhånden nok skal gå. Jeg har også stadig sjove episoder
mellem Mivs og de andre, og der er jo efterhånden gået lang tid! Det ene
øjeblik mødes de med kurren og næsekys, det næste overfalder hun
skumbananerne med mord i blikket, fordi de vil forbi hende på vej ned af
klatretræet. Eller da jeg gik aftentur i går og kaldte på Hannibal, så
fulgte både Mivs og Muddi med rundt på blomsterengen hele vejen og
hyggespandt - og skiftevis lavede udfald, så den ene hvæsede, eller tøffede
glad afsted ved siden af hinanden. Og da Hannibal så kom hen til os, fik han
da kys af den sure Mivs.

Jeg tror bare de tøser er nogen stride mokker, deres humør er, som vinden
den blæser og de skal have laaaaang tid til at vænne sig til noget nyt.
Vores Molly er sq heller ikke til at blive klog på. Nogen synes så det er
charmerende, vi andre foretrækker store, dumme, ukomplicerede drenge :)

:Pia

---

"Pia J" <ngspam@ofir.dk> writes:

> Jeg tror bare de tøser er nogen stride mokker, deres humør er, som vinden
> den blæser og de skal have laaaaang tid til at vænne sig til noget nyt.
> Vores Molly er sq heller ikke til at blive klog på. Nogen synes så det er
> charmerende..[..]

Nemlig det er det krydderi som gør hunkønnet spændende..

> :Pia
>

--
Med venlig hilsen & mIauu samt miauu fra landet ved regnbuen
Henrik & Anastacia samt Melissa
http://misbamsen.dk
brought to you by..gnus Do not fear the penguin

---

Hej Kate.
Dejligt at det ser ud til at gå den rigtige vej... og endda så hurtigt ;)

Det dér med at spise sammen har jeg også undret mig over. Inden det blev
helt galt mellem Kludetæppet og Namacoola, så kunne de jo godt stå og spise
sammen (også mens Tia var Monstermis)... selvfølgelig var de begge yderst
forsigtige og holdt nøje øje med hinanden, men ingen af dem gik fra fadet,
før end det var tømt!
Som det hele ser ud nu, tør vi dog ikke at forsøge den slags igen...
Tia vil intet hellere end banke Namacoola... og forleden var Manden ikke
opmærksom, så Namacoola smuttede igennem spærringen... lige i kløerne på
Tia, der ellers havde ligget roligt og dovnet under kurvestolen *HYL,
skrig, HVÆS*
Det går også stadig galt mellem Tia og Tjalfe... han _kan_ bare ikke lide
hende!!! Og alle hendes forsigtige forsøg på at blive accepteret af ham,
afviser han på det kraftigste! Derfor sker det af og til at de er ved at
komme op at slås Heldigvis stopper de begge omgående, når jeg eller
Manden sætter i et hyl... og det er altid Tia, som må "flygte" væk fra
kamppladsen... Hun vil ellers så gerne have lov til at ligge sammen med
drengene inde under spisebordet - men Tjalfe jager hende omgående væk, gerne
med en masse snerren og knurren... så nu har hun en kurv lige ved
spisebordet - så kan hun dog i det mindste få en fornemmelse af at være med
:)
Hvis bare Tia ville holde op med at forsøge at kontakte ham, er jeg sikker
på, at der ikke ville opstå nogen af den slags situationer.... men det er
åbenbart umådeligt vigtigt for hende, at føle sig accepteret af alle i
flokken...
OBS! Denne opførsel har Tjalfe også overfor Namacoola og til dels Ranje! De
er dog så smarte, at de nu efterhånden har lært, at lade ham være i fred ;)
Dise lærer det aldrig! Og har lige nu et solidt krads på snuden af samme
årsag *sss*

Men selv om Tjalfe altså synes at Tia er DUM, så kan han sagtens spise
sammen med hende!??
Og helt utroligt.... Når Tia bliver luftet i sele i haven, så er Tjalfe en
af de første til at kontakte hende... snudegnid og en hel klar opfordring
til at tage med på eventyr...
Nej - jeg fatter heller ikke ret meget

Mvh Ann

---

"Ann K" <tsarsFJERN@DETTEos.dk> wrote in news:bbsfg1$1v9$1@sunsite.dk:

> Nej - jeg fatter heller ikke ret meget

Okay, jeg er glad for at det ikke kun er her

Donse opsøger nu ikke Lante, tværtimod. Hvis han kommer _for_ tæt på,
ca. 1½-2 meter så flygter hun op på køkkenbordet eller køkkenskabet,
dog er der knapt så meget hylen og skrigen som indtil for bare 3-4 dage
siden. Lante opsøger hende og går i mere eller mindre grad efter hende.
Den adfærd der undrer mig mest er faktisk den som både Lante og Donse
har, men ikke Johan og Mowgli, nemlig at gå helt hen til hinanden og så
skrige miaw ind i hovedet på hinanden. Det er en helt klar provokation,
som begge tænder af på, men de to andre kunne ikke drømme om at gøre
sådan, og reagerer ikke ret meget på det. Lante gjorde det samme med
Sofie, som så blev helt vildt gal.
Det er godt nok noget jeg slet ikke fatter (sammen med så meget andet
når vi taler katte )

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer