---

Hej alle sammen
Nu har jeg læst mange indlæg om at have hund og være "leder", jeg kan
ikke lide det,, jeg er ikke en hund jeg er menneske det er min pligt
og glæde at sørge for at min hund har alt hvad den behøver, dvs. mad
oplevelser og udfordringer, jeg vil ikke være leder af en flok jeg vil
være hundeejer jeg har valg at have hund, jeg vil have min hund til at
gøre de ting jeg beder den om fordi den har lyst, ikke for de jeg er
overhund eller leder..

Min hund må gerne gå først ud af døren, hvis den har lyst, den må
gerne spise først, den må så men også være i møbler og seng, når bare
jeg også kan være der.
Jeg vil have det sjovt sammen med min hund og det har jeg, hunden ser
også tilfreds ud så for mig og min hund og forøvrigt også for mine
tidligere hunde kan det sagtens lade sig gøre..

Min hund er en HUND jeg er et menneske!!!

Bodil og Luna

---

Bodil Clausen <leifcla@vip.cybercity.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:14074f20.0306040331.20561508@posting.google.com...
> Hej alle sammen
> Nu har jeg læst mange indlæg om at have hund og være "leder", jeg kan
> ikke lide det (klip)

hej Bodil.

jammen der er også mange måder at have hund på , så nyd du at du har det
fint med jeres ordning, det er kun godt !

Der er jo ingen der kan lave regler om hvad man skal som hundeejer , det må
være op til den enkelte ikke ?..
Sålænge alle parter er tilfredse så må det jo fungere.

Holm

---

"Bodil Clausen" <leifcla@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:14074f20.0306040331.20561508@posting.google.com...
> Hej alle sammen
> Nu har jeg læst mange indlæg om at have hund og være "leder", jeg kan
> ikke lide det,, jeg er ikke en hund jeg er menneske det er min pligt
> og glæde at sørge for at min hund har alt hvad den behøver, dvs. mad
> oplevelser og udfordringer, jeg vil ikke være leder af en flok jeg vil
> være hundeejer jeg har valg at have hund, jeg vil have min hund til at
> gøre de ting jeg beder den om fordi den har lyst, ikke for de jeg er
> overhund eller leder..
>
> Min hund må gerne gå først ud af døren, hvis den har lyst, den må
> gerne spise først, den må så men også være i møbler og seng, når bare
> jeg også kan være der.
> Jeg vil have det sjovt sammen med min hund og det har jeg, hunden ser
> også tilfreds ud så for mig og min hund og forøvrigt også for mine
> tidligere hunde kan det sagtens lade sig gøre..
>
> Min hund er en HUND jeg er et menneske!!!
>
> Bodil og Luna


Hej Bodil.

HØRT!!!!
Jeg har det på samme måde med Cujo. Som ejer af en schæfer, hører man helt
fra de er hvalp, at man skal sætte sig i respekt og være leder, for ellers
bliver de enten bidske, ulydige el. lign.
Jeg har da haft mine problemer hen ad vejen, men i dag kan jeg da se, at 99%
af dem har været hvalpeproblemer, som alle har ligemeget hvilken race de
har. Jeg er første gangs hundeejer, så på trods af, at jeg havde læst bøger
i stakkevis, kom det alligevel lidt bag på mig.

Cujo er hos os familiemedlem som alle vi andre.
Godtnok spiser han sidst, men det er af praktiske årsager, da madrester jo
ikke er rester, før efter vi har spist .
Han feder den i sengen om aftenen/natten, så vi næsten ikke kan være der,
men det er da hyggeligt på trods af hundehår alle steder. Det er for os en
mulighed for rigtigt at nusse med ham.
Han må være i alle møblerne, og har ingen steder han ikke må være i
lejligheden.
Han kan de mest almindelige praktiske kommandoer, men det er mest for at
undgå farlige situationer og for at kunne holde styr på ham, hvis der skulle
komme børn.

Vi har også hund for at have det sjovt sammen med den, og som du siger, er
det vores ansvar at give dem de ting, den har behov for. Ikke at være leder.

Med venlig hilsen Cujos mor.

---

Hejsa.

I er jo netop ledere, tager ansvaret fra og for hunden. Deri ses den bedste
leder.

V H Gitte

---

At være leder er ikke ensbetydning med at være en hård hundefører eller
ikke at være ven med sin hund, de fleste hunde (tør ikke skrive alle for
så får jeg nok af stokken) fungerer faktisk bedst hvis de ved hvem der
bestemmer = hvem der er leder og dens flok = dens familie.

En hund er ikke ved om den er "over- eller underhund" (det ord kan du
nok ikke lide) kan meget vel blive usikker på både sig selv om sine
omgivelser, og uanset om du vil kan du ikke afskaffe de roller, de er
der bare.

Min flat tæve på 1½ år er bestemt også forkælet og må meget, bl.a.
ligger hun da i sofaen sammen med mig om aftenen, når hun skal nusses,
men jeg opfører og betragter mig da alligevel som hendes leder, og det
er jeg 110% sikker på at hun er glad for, da hun altid er meget
opmærksom på hvad jeg gør, og er meget morsyg, jeg skal da bestemt ikke
gå fra hende, og hvis jeg lige pludselig opfører mig anderledes så kan
hun blive usikker (fx til prøver når jeg er MEGET nervøs).

Jeg er også et menneske (mener jeg da) og Sika er en hund, men hun er
også min trofaste ven og jeg er hendes leder.

Leder er ikke et negativt ord, lad os få det slået fast. Ligesom
konsekvens heller ikke er et negativt ord.

Jane

Bodil Clausen wrote:

> Hej alle sammen
> Nu har jeg læst mange indlæg om at have hund og være "leder", jeg kan
> ikke lide det,, jeg er ikke en hund jeg er menneske det er min pligt
> og glæde at sørge for at min hund har alt hvad den behøver, dvs. mad
> oplevelser og udfordringer, jeg vil ikke være leder af en flok jeg vil
> være hundeejer jeg har valg at have hund, jeg vil have min hund til at
> gøre de ting jeg beder den om fordi den har lyst, ikke for de jeg er
> overhund eller leder..
>
> Min hund må gerne gå først ud af døren, hvis den har lyst, den må
> gerne spise først, den må så men også være i møbler og seng, når bare
> jeg også kan være der.
> Jeg vil have det sjovt sammen med min hund og det har jeg, hunden ser
> også tilfreds ud så for mig og min hund og forøvrigt også for mine
> tidligere hunde kan det sagtens lade sig gøre..
>
> Min hund er en HUND jeg er et menneske!!!
>
> Bodil og Luna
>


--



-------------------------------------
Tlf.: 9838 3948 / 5059 3948
mail@Retrieverne.dk
http://www.Retrieverne.dk
-------------------------------------

---

On 4 Jun 2003 04:31:07 -0700, leifcla@vip.cybercity.dk (Bodil Clausen)
wrote:


>Min hund er en HUND jeg er et menneske!!!

Amen to that!
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

---

> Min hund må gerne gå først ud af døren, hvis den har lyst, den må
> gerne spise først, den må så men også være i møbler og seng, når bare
> jeg også kan være der.
> Jeg vil have det sjovt sammen med min hund og det har jeg, hunden ser
> også tilfreds ud så for mig og min hund og forøvrigt også for mine
> tidligere hunde kan det sagtens lade sig gøre..

Men måske du alligevel fremstår som en god og stærk leder over for din hund.
I DKK's blad HUNDEN læste jeg et svar Lise Lotte Christensen gav ang.
lederskab. Hun skrev bl.a. at hvis hunden ikke viste tegn på at den ville
overtage magten i en "flok" så var det egentlig lige meget om hunden fik mad
før eller efter menneskene. Så måske din hund har det fint med den plads den
har i jeres hierarki, du skriver jo også at du giver din hund oplevelser og
udfordringer, men det kendetegner jo også den gode/stærke leder, at han/hun
giver hunden disse muligheder. Derved kommer du, måske ubevidst fra din
side, til at fremstå som en stærk leder.

mvh
Benedikte (og Astrid, der spiser først, ligger i sofaen, og er meget
forkælet)

---

Jeg kender osse en, der har en (stor) hund, der må være i sofaen og i
sengen... og som får mad på en tallerken ved bordet (bvadr)... og det der er
værre...

Det er ikke en hund - det er en menneskesubstitut.

Søren





"Bodil Clausen" <leifcla@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:14074f20.0306040331.20561508@posting.google.com...
> Hej alle sammen
> Nu har jeg læst mange indlæg om at have hund og være "leder", jeg kan
> ikke lide det,, jeg er ikke en hund jeg er menneske det er min pligt
> og glæde at sørge for at min hund har alt hvad den behøver, dvs. mad
> oplevelser og udfordringer, jeg vil ikke være leder af en flok jeg vil
> være hundeejer jeg har valg at have hund, jeg vil have min hund til at
> gøre de ting jeg beder den om fordi den har lyst, ikke for de jeg er
> overhund eller leder..
>
> Min hund må gerne gå først ud af døren, hvis den har lyst, den må
> gerne spise først, den må så men også være i møbler og seng, når bare
> jeg også kan være der.
> Jeg vil have det sjovt sammen med min hund og det har jeg, hunden ser
> også tilfreds ud så for mig og min hund og forøvrigt også for mine
> tidligere hunde kan det sagtens lade sig gøre..
>
> Min hund er en HUND jeg er et menneske!!!
>
> Bodil og Luna

---

On 4 Jun 2003 04:31:07 -0700, leifcla@vip.cybercity.dk (Bodil Clausen)
wrotd:

>Hej alle sammen
>Nu har jeg læst mange indlæg om at have hund og være "leder", jeg kan
>ikke lide det,, jeg er ikke en hund jeg er menneske det er min pligt
>og glæde at sørge for at min hund har alt hvad den behøver, dvs. mad
>oplevelser og udfordringer, jeg vil ikke være leder af en flok jeg vil
>være hundeejer jeg har valg at have hund, jeg vil have min hund til at
>gøre de ting jeg beder den om fordi den har lyst, ikke for de jeg er
>overhund eller leder..




,næe men du er vel stadig lederen ikke ? måske er det bare ordet
overhund du ikke kan lide ?






>Min hund må gerne gå først ud af døren, hvis den har lyst, den må
>gerne spise først, den må så men også være i møbler og seng, når bare
>jeg også kan være der.



,,,,,,,,,,min hund går også først ud af døren og er i sofaen, det
betyder jo ikke noget så længe hunden aksepterer en som leder, det er
nok først hvis min hund en dag mente at det var ham der skulle
bestemme at jeg ville lave om på det .



>Jeg vil have det sjovt sammen med min hund og det har jeg, hunden ser
>også tilfreds ud så for mig og min hund og forøvrigt også for mine
>tidligere hunde kan det sagtens lade sig gøre..
>
>Min hund er en HUND jeg er et menneske!!!




,,,,,,,sådan har jeg det også jeg tror at du mener at nogle går
for meget op i det, med rollerne ? og det behøver man jo faktisk ikke
at bruge tid på før der eventuelt en dag skulle komme nogle problemer,
indtil den dag kan man jo bare slappe af og ligge i sofaen med sin
hund og ikke tænke over hvem der er leder selv om man godt inderst
inde ved det

---

Hej Bodil og Luna

Det er jo dejligt at høre, at du har et godt forhold til din hund.

Det at være leder behøver jo ikke at være noget grimt. Du er indirekte leder
for din hund, da det er dig der bestemmer hvornår den får mad, som er et af
de vigtigste ting i hundens hverdag.

Nogle hundeejrer har svært ved at holde styr på hunden, hvor en "skrappere"
træning kan være nødvendigt, således de begge får en dejlig tid sammen. Her
kan træningen omkring "mennesket går først ud af døren" osv. være meget
givtigt. Der er også nogle som går for meget op i at være lederes, så hunden
stor set bliver hunset rundt med konstant.

Det er godt at du har fundet en måde at have hund på :---)

Hilsen BN, som vil give dig ret i at en hund er en hund og ikke skal
tillægges for mange menneskelige vaner.

---

"Bodil Clausen" <leifcla@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:14074f20.0306040331.20561508@posting.google.com...
> Hej alle sammen
> Nu har jeg læst mange indlæg om at have hund og være "leder", jeg kan
> ikke lide det,, jeg er ikke en hund jeg er menneske det er min pligt
> og glæde at sørge for at min hund har alt hvad den behøver, dvs. mad
> oplevelser og udfordringer, jeg vil ikke være leder af en flok jeg vil
> være hundeejer jeg har valg at have hund, jeg vil have min hund til at
> gøre de ting jeg beder den om fordi den har lyst, ikke for de jeg er
> overhund eller leder..
>
> Min hund må gerne gå først ud af døren, hvis den har lyst, den må
> gerne spise først, den må så men også være i møbler og seng, når bare
> jeg også kan være der.
> Jeg vil have det sjovt sammen med min hund og det har jeg, hunden ser
> også tilfreds ud så for mig og min hund og forøvrigt også for mine
> tidligere hunde kan det sagtens lade sig gøre..
>
> Min hund er en HUND jeg er et menneske!!!
>
Hej Bodil og Luna

Sjov indlæg og utrolig rigtig.

Problemet er at vi ikke har et ord der rigtig dækker begrebet leder i en
hundeflok, derfor bruger man bare ordet leder.

De fleste mennesker betegner derfor dette ord eller begreb fra det de kender
i menneskets verden, men intet er vel mere forkert end at tro, at alle arter
opfatter god ledelse ens, det ville da være underligt hvis dette var
tilfældet.

Ingen har vist nogensinde set en førerhund, i en hundeflok, hævde sig ved at
ville komme først ud eller ind af nogen dør, dette begreb med lederskab er
mere et menneskesyn på magtsyge, end det har noget med ledelse at gøre i en
hundegruppe.

Hunde er sociale dyr lige som mennesker er sociale, så at ville være en god
leder, og hævde dette ved f.eks. ikke, at ville have sin hund i sofaen, er
helt ramt ved siden af, og har intet med ledelse at gøre. Den eneste
begrundelse for ikke at ville have sin hund i sofaen, er at den kan fælde,
eller grise sofaen til, alt andet er noget vrøvl.

For en hund, er en god leder også en der kan skabe gode sociale rammer og
tryghed for medlemmerne i gruppen, og netop at være sammen, i eks. en sofa
og rigtig hygge sig, er sgu god ledelse. Ihvertfald set fra en hunds
synspunkt.

Har du nogensinde set naturfilm? Med vildhunde, eller andre arter der har
flokdrift, eller hunde i flok, hvor flokføreren ikke ville være social en
del af flokken.
Det er simpelthen modsigende.

Pas på ikke at forveksle lederegenskaber over for en hund, med det
menneskelige, og desværre så almindelige syn på ledelse, nemlig, at ledelse
= magt.

Den sociale arv er vist kun noget mennesker døjer med. min far er kun
arbejdsmand altså kan jeg ikke gifte mig med godsejerens datter.
Jeg er under hendes stand og dette sociale lag blander sig ikke med os

Sådan har hunde det ikke.

I hundeverden er det hundens evner, instinkter samt tilpasningsevne der
bestemmer hvilken plads i hierarki den indtager og intet andet.

Hunde har derfor ingen sociale arv de skal hævde eller stræbe efter, og
dette afspejles også i den måde ledelsen i en hundegruppe fungerer.

Sæt dig engang ned, og se hvordan en flok legende hunde arrangerer sig, de
ting vi lægger vægt på som mennesker for at hævde os, og holde vores status,
er helt anderledes end det hunde lægger vægt på.

En god leder i hundeverden er en der kan sikre hundegruppen trygge rammer,
sørge for at lede jagten så det altid fører til bytte og rigelig føde.

Så kan du det, vil hunden syntes du er alle tiders leder.

He den er nok pisse ligeglad med om den kommer først eller sidst ud af en
dør.

Den er med garanti også total ligeglad med om din nabo har en stører løn,
uddannelse eller en større bil end dig.
En hunds statussymboler adskiller sig også væsentligt fra menneskets. Derfor
har hundes måde at arrangere ledelse og selvhævdelse, også helt andre
årsager, end den der ligger til grund for menneskets.

Den bedste forståelse for, hvad hunde forstår ved god ledelse, kan de bedst
selv fortælle, blot brug noget tid på at iagttage hunde der er i flok i
længere tid

Nå det var bare et par strøtanker, jeg syntes at din måde at holde af din
hund på er kanon rigtig, så bliv endelig ved med det.

MED Venlig hilsen
Bjarne Østergård

---

>
>Nå det var bare et par strøtanker, jeg syntes at din måde at holde af din
>hund på er kanon rigtig, så bliv endelig ved med det.
>
>MED Venlig hilsen
>Bjarne Østergård
>



,,,det var da et godt indlæg, rart at se at der er nogen herinde der
er "nede på jorden", og stadig tænker over tingene

---

"Bjarne Østergård" <boe@gigasoft.dk> wrote in message
news:3ede52f7$0$13223$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

<klip>

> Ingen har vist nogensinde set en førerhund, i en hundeflok, hævde sig ved
at
> ville komme først ud eller ind af nogen dør, dette begreb med lederskab er
> mere et menneskesyn på magtsyge, end det har noget med ledelse at gøre i
en
> hundegruppe.

For så vidt angår det du skriver her overfor:
Jeg har tidligere været indehaver af 4 Golden ( 1 han + 3 tæver ). Havde
hundene en dag været i hundegård og jeg kom hjem og lukkede dem ud, så var
det meget almindeligt, at føretæven skulle først ud af hundegården. Når en
af de andre sneg sig til det, jagede hun denne hund rundt på hele
gårdspladsen, hvorefter hun lige markerede sin status. Derefter gik der en
rum tid inden denne hund igen forsøgte at snige sig ud før føretæven.

Hilsen Lise-Lotte Gerding

---

Hej alle sammen

Det er dejligt at læse alle jeres inlæg faktisk tror jeg at de fleste
af os er ret enige, det jeg ikke bryder mig om er vel dybest set det,
at gøre mennesker til hunde, "overhunde".
Det er i mine øjne lige så dumt som at gøre hunde til mennesker.

(Dvs. jeg kunne fx. aldrig drømme om at knurrer af min hund. Jeg
bruger mit sprog hunden bruger sit, og faktisk går det jo meget godt).

Det der betyder noget er vel at vi har det godt med det at have hund,
at hunden ikke er en erstatning for mennesker, enten det er fordi vi
kommer til at opfatte os som hunde, eller kommer til at opfatte hunden
som menneske.

Faktisk er det jo ingen videnskab at have hund det kræver bare lidt
sund fornuft og interesse.
Jeg har hund fordi det hele er meget sjovere med en hund..

Men som jeg skrev før er min hund ikke noget menneske og jeg er ikke
nogen hund..


Bodil og Luna

---

Kære Bodil

Blot et enkelt lille spørgsmål: Du og din hund er vel begge individer i
den samme sociale konstruktion? Eller sagt på en anden måde; I tilhører
vel den samme flok, familie, husholdning eller hvad vi nu skal kalde det,
selv om I er to forskellige arter.

/Kim

---

"Kim Vestergaard Hornbech" skrev d. 05-06-03 13:07 dette indlæg :
>
> Kære Bodil
>
> Blot et enkelt lille spørgsmål: Du og din hund er vel begge individer
i
> den samme sociale konstruktion? Eller sagt på en anden måde; I
tilhører
> vel den samme flok, familie, husholdning eller hvad vi nu skal kalde
det,
> selv om I er to forskellige arter.
>
> /Kim
>
>
Hej Kim

Jo det gør vi da, men det gør katten hønsene og fuglene jo også.
Du må ikke misforstå mig jeg er utrolig glad for min hund, jeg bruger
meget tid sammen med den, faktisk har jeg den med på arbejde hver dag.
Jeg går til træning med den minst 2 gange ugentligt, jeg bruger meget
tid sammen med den, men jeg er hundeejer ikke overhund eller leder.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Hej Lunadc

Vi er vist havnet i en strid om ord - om man bestemmer over hunden fordi
man ejer den eller fordi man er overhund er for mig at se mindre vigtigt. I
hundens perspektiv er vi overhunde, og i nogle tilfælde får vi mest ud af
samværet med hunden ved at holde dette in mente.

/Kim

---

> (Dvs. jeg kunne fx. aldrig drømme om at knurrer af min hund. Jeg
> bruger mit sprog hunden bruger sit, og faktisk går det jo meget godt).
>


hmm - jeg går nu hellerikke rundt og knurrer af min hund til hverdag, men
mindes pludselig en episode, da han var yndre.
Jeg kan godt li nogle gange at tage min aftensmad med ind til sofabordet, og
da min hund er en af de store, er min mad jo meeget spændende og lige i
højde til at kunne snuppe noget...eller ihvertfald lige snuse rigtig tæt og
måske lige finde tungen frem for at smage...
Det synes jeg ikke om, og efter adskillige nej´er og føjér, blev sur,
knurrede jeg rigtigt højt og viste tænder af ham.
Hahaha han blev så forbavset at han gik 2 skridt væk, og dukkede hoved... -
meget fin adfærd, efter min mening... så jeg roste ham og lod ham være mens
jeg spiste min mad..
Efter denne episode, prøvde han aldrig mere at stjæle min mad for næse af
mig mere.

---

Hej Bjarne o.a.

Jeg er modstander af at skulle diskutere mennesker i denne hundegruppe med
mindre det giver et nyt perspektiv på de hundespørgsmål vi diskutere. Derfor vil
jeg ikke begynde på at argumentere mod den sociale arv, da jeg ikke kan se på
hvilken måde det beriger hundedebatten.

I stedet vil jeg tage fat i dine argumenter mod lederskabsøvelser, men inden da
kunne jeg for så vidt godt tænke mig at høre hvilke hunde du bygger dine
erfaringer på? Jeg begyndte at træne med min første Rottweiler da jeg var 17 -
en stor knokkeltæve på 50 – 55 kg og med en selvtillid der var mindst lige så
stor. Hun havde ingen intentioner om at anerkende en 'hvalp' som mig som fører
og forsøgte jævnligt at vælte mig af pinden (Jeg har stadig et enkelt lille ar
tilbage på armen efter hende). Hun fik i flokken al den tryghed hun kunne ønske
sig - mad, sofaprivilegier osv. men det betød på ingen måde at hun anerkendte
mit lederskab.

Min påstand er at hvis jeg havde haft lidt af den viden som jeg har nu, kunne
disse opgør havde været undgået. Magtkampen kunne være blevet ritualiseret, så
det var blevet dyrket i små ritualer og daglige påmindelser i stedet for de
store slagsmål som det endte med nogle gange. Du spørger om vi nogensinde har
set naturfilm og, ja, jeg har. Jeg havde f.eks. fornøjelser af at se en
udsendelse på National Geografic om Hyænehunden forleden dag. Den er vel ikke
meget ulig den skabning som vi kalder menneskets bedste ven? Der blev vist
billeder af hyænehundenes opvågning og efterfølgende tilsyneladende uskyldige
leg, mens det blev fortalte at disse hyænehunde hver dag begynder med en rituel
leg som sikrer hierarkiet i flokken og minimere risikoen for alvorlige opgør
mellem individerne.

Denne leg lader sig måske dårligt direkte overfører, men jeg kan ikke se noget
fornuftigt belæg for at mennesket ikke i nogen grad lærer af hundenes indbyrdes
ritualer. Hundene er hunde - ja naturligvis er de det (det er jo en tautologi),
og der er ingen grund til at forvente andet af dem. Det man dog bør huske er at
de er del af en social struktur i familien, og det er også vigtigt for dem at de
kender deres plads i strukturen - til glæde for såvel hunde som mennesker.

Nogle hunde lader sig så imponere af at mennesket er 30 gange så tung, stikker 5
gange så højt i vejret eller kan levere maden på en tilsyneladende uproblematisk
måde. Fint nok - så er lederskabet jo også på plads. Der er imidlertid hunde som
mener at det kan de gøre lige så godt eller bedre hvorfor de vil forsøge at
tilrane sig magten. Derfor er lederskabsøvelser en god ting for nogle og
unødvendige for andre. Det er egentlig vil frem til er at jeg finder det dybt
uretfærdigt når du stempler mig som vrøvlende fordi vi holder vores socialt
ambitiøse Rottweiler i ’kort snor’.

/Kim

---

Hej

Jeg er ikke helt enig med dig.
Uanset om vi mennesker ønsker det eller ej, så mener hundene at der er
en leder i flokken, og de bliver utrygge, hvis de ikke kan finde ud af
det.

I mange tilfælde går det godt selvom hundeejerne ikke er opmærksomme
på hvem hunden anser for at være leder af flokken, men jeg har også
set adskillige tilfælde, hvor det ikke er gået godt.

Nogle af vores naboer (førstegangshundeejere) har en Shiba hanhund.
Han er også bare medlem af familien og hans ejere sørger bestemt også
for, at han har det godt og får nogle udfordringer og oplevelser. Hvad
de ikke har været opmærksomme på er, at han anser sig selv for at være
leder af flokken. Han har, siden han blev kønsmoden, opdraget på alle
de mennesker (og hunde) han kom i nærheden af, og nu hvor han er 3 år
gammel, er hans ejere blevet bange for ham. De har heldigvis valgt at
få hjælp i stedet for bare at aflive ham, men det kunne have været
undgået, hvis de havde været opmærksomme på, at de skulle lede
flokken.

Min moster og onkel havde på et tidspunkt en Golden Retriever tæve,
som også bestemte over flokken. Det levede de fint med. De gik bare en
stor bue udenom hende, hvis hun knurrede af dem og lod være med at
sætte sig for tæt på hende hvis hun lå i sofaen. Hunden levede i 12
år, som leder af sin flok og det gik kun galt, da jeg som feriegæst
forsøgte at få hunden til at flytte sig fra et Matadorspil, som den
havde lagt sig på. Så bed den mig i benet.

Jeg har også set adskillige eksempler på hunde, der ikke har lyst til
at være ledere af en flok, men føler sig tvunget til at være det,
fordi deres ejere ikke er det. Det har givet usikre hunde, der
forsvarer deres flok mod ikke eksisterende farer, fordi de ikke stoler
på, at deres ejere har kontrol over situationen.

Jeg mener ikke, det er nødvendigt med alle de underlige regler om at
gå først ud af døren, spise først, ignorere hunden når man kommer hjem
osv. Men jeg kan bestemt godt se fordelen i, at man er enig med sin
hund om hvem der er leder og at man lever efter det. Det er fint, hvis
det kommer naturligt, men kommer det ikke naturligt, så må man arbejde
på det. Ellers er man ikke en ansvarlig hundeejer set med mine øjne.


Susanne
(hvis hund går først ud af døren, spiser før os, får den helt store
nusse/lege tur når vi kommer hjem, men ikke kommer i sofaen og ikke
får mad ved bordet.)

---

Jeg er også lidt uenig med dig.
Jeg er flokfører hjemme hos os, det er et bevist valg vi traf inden vi fik
en hund i huset.
Dette mest af alt for at undgå at jeg endte med en 65 kg tung hund der lige
pludselig ville bestemme slagets gang - da vil jeg nemlig ikke have en
chance for at vinde. Skulle han så på internat?
Jeg mener selv han bliver overdønget med kærlighed - det er nemlig min måde
at være flokfører på.
Han spiser når det passer ind, han går ud af døren først som sidst. - Det er
vel ikke kun det der viser lederskab. Jeg er hans største helt - han elsker
at gøre mig glad - også selvom han gør det hel tiden. Det er meget vigtigt
for mig at det er sådan rollerne er. Jeg har holdt ham mens han blev
opereret, han var ikke bange, for han havde jo fuld tillid til at jeg - hans
flokfører - nok skulle passe på ham.
Min hund må hverken ligge i sofaen, i sengen eller gå ovenpå. Men gæt hvad -
han har aldrig forsøg. Jeg har derfor aldrig nægtet ham det, jeg har svært
ved at se, hvad en hund skal i en seng og i en sofa, men fred være med dem
der har deres hund der.
Han må ikke være der fordi jeg gerne vil kunne have gæster, der kan være i
sofaen - jeg synes ikke man kan være bekendt at sige til sin hund, at den må
noget det ene øjeblik og så må den ikke det næste.
Jeg er rigtig meget nede på gulvet hvor jeg leger med ham, så nå jeg endelig
sætter mig i sofaen tror jeg han er helt glad for at få fred

Du skriver "Min hund er en HUND jeg er et menneske!!!" - Helt enig, netop
derfor er jeg heller ikke hans mor, jeg håber nemlig jeg får babyer og ikke
hvalpe (kun snothvalpe.

MVH
Margrethe

---

Hejsa.

Jævnfør det skrevne at du ikke knurre af din hund.
Vi har en meget signalfølsom Australian shepherds. Her er vi altså nød til
at tænke over hvad vi gør. Vi har ALDRIG slået vores hunde, bruger NEJ som
forbudsord og ikke andet.
Forleden var vi til en agillity til konkurence, mod sædvane krøb Fuddi i
slalum og løb uden om en forhindring. Hjemme på video ku vi se hvorfor, min
mand havde bøjet overkroppen (truende, ikke med vilje) og straks krøb Fuddi.
Så vel er vi mennesker, men vi udsender signaler som nogle hunde reagere på,
både positivt og negativt.
At bruge hundens egen kropssprog og signaler i det vi formår, syntes jeg gør
forståelsen nemmere imellem hund og ejer. Uden at man bliver til en hund.
Der hvor vi skal passe på er ikke at menneskelig gøre hunden.
V H Gitte

P.S får ofte sendt indlæg forkert i denne tid, det må i undskylde - det
skyldes nok varmen

---

Hej Bodil

Bodil Clausen skrev:
> Min hund er en HUND jeg er et menneske!!!

Er du sikker på at din hund ved, at du er et menneske?


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" skrev d. 06-06-03 06:09 dette indlæg :
> Hej Bodil
>
> Bodil Clausen skrev:
> > Min hund er en HUND jeg er et menneske!!!
>
> Er du sikker på at din hund ved, at du er et menneske?
>
>
> --
> Med venlig hilsen
> Marianne Feddersen
>

Hej Marianne

Se det var et spørgsmål jeg lige skulle tænke over, men nej faktisk tror
jeg ikke det lille bæst er klar over forskellen.
Men det er ikke noget jeg har tænkt over før..

Mine drenge siger også at bæstet max har 3 hjærneceller, det er nok der
problemet er..

Faktisk har du jo ret den tror sikkert at vi alle i familien er hunde.

Det må jeg da lige tænke lidt mere over..

M:V:H: Bodil

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Hejsa.
Stikker lige hånden i noget, der med lidt uheld, kan blive en hvepserede

>Faktisk har du jo ret den tror sikkert at vi alle i familien er hunde

<> Er fuldkommen sikker på at hunde _ikke_ ser mennesket som en anden hund!
Derfor er al snak om mennesket som del af en hundeflok også lettere "skørt"


At hunden så bestemt ser mennesket som en figur, det kan betale sig at dele
opholdssted og lave aktiviteter med... tja - det er vel næsten givet

Menneskets forsøg på at "tale hundesprog" er kun et plus for hunden... men
den kan nu sagtens få en eller anden form for mening ud af sin tilværelse -
selv om ejerne ikke gør dette....

At tale om at være "Leder" for sin hund er derfor vel egentlig også (imo) en
skævvridning af forholdet mellem hund og mennesket...
At hunden ser mennesket som leder, betyder vel egentlig ikke andet end at
hunden har opdaget at der hos lige netop dette menneske er de bedste
muligheder for overlevelse... småubehag som fx mindre misforståelser pgr
menneskets sproglige handicap, er så til at overse

For lige at give et eksempel, der ikke involverer mennesker, og som derfor
måske gør det lettere at abstrahere fra det åhh så højtbesungne menneskelige
lederskab...
Mine 2 hunde bor sammen med 6 katte... ingen tvivl om at hundene har stor
glæde af kattene - og heller ingen tvivl om at kattene _ikke_ opfattes som
egentlige (hunde)flokmedlemmer, men snarere som individer, der deler den
daglige husholdning og som (pgr deres veludstyrede "sømposer") skal
behandles med respekt.... Hundenes respekt for kattene er i dette tilfælde
til dels styret af angst - fremkaldt gennem et ikke nærmere bestemt antal
yderst negative forstærkninger, når "sømposerne" alligevel er kommet i brug

I mit hjem har jeg faktisk to højdominante flokledere... som kommer fint ud
af det med hinanden
Den ene er nemlig min "gamle" lab-x tæve... mens den anden er min store og
(psykisk) stærke skovkattehankastrat!!!

Et andet eksempel...
Lige nu leger min sheltie med min abyssinierkat... det går for fulde hammer
hen over _alt_ - og de har de begge to heeeerligt!
Som menneske vil jeg sige at de leger "fangeleg"... men jeg er ret sikker på
at ingen af de to dyr har den opfattelse...
Sheltien "hyrder"... dvs at den forsøger at få indkredset og afskåret byttet
fra dets flok, fastholde det sådan at det står stille inden drabet (som den
ikke vil udføre)... Aby'en er på jagt - hun øver den del af jagten, hvor
katten i et lynrapt angreb kaster sig over byttet (for at give et dræbende
nakkebid - som hun ikke vil udføre).
To meget forskellige aktiviteter - og to meget forskellige dyrearter... og
alligevel har de to meget stor glæde af hinanden... deres "leg" er næsten
identisk - eller - de kan gensidig genkende handlingsmønstre som indgår i
deres arts adfærd... At de så begge to tolker hinandens adfærd forkert er i
den sammenhæng (leg/øvelse) komplet ligegyldigt

Skal man igen tale om mennesker som (hundeflok)ledere.. så er der endnu et
faktum, som får dette begreb til at "skurre" i mine ører...
Det er en forvanskning af dimensioner, når jeg siger at "jeg har et
lab-x"... Lab-x'et ser mig helt klart som et venligt og rart væsen... der er
komplet "ubrugeligt", hvis det da handler om at lave noget sammen Jeg er
god til at fodre hende - og gå luftetur med - men arbejde... nej dét du'r
jeg ikke til...
Hun er vant til at alt det virkelig sjove sker i selskab med Manden! De
oplevelser, de to har haft sammen, har jeg slet ikke haft del i... og derfor
har hun ikke udviklet den samme samhørighed med mig... vi er ikke et team,
der stoler på hinanden i alle forhold....
Alligevel har vi det rigtig godt sammen... hun har _aldrig_ så meget som
knurret af mig (!) og hun er "lydig" overfor mine kommandoer, så længe det
kun drejer sig om almindelig dagligdags samvær (herunder indøvelse af
lettere skøre trick)....
Set udefra, vil man skam sige at jeg har et godt "lederskab" overfor
hende...
Og alligevel ænser hun mig ikke, hvis Manden har sendt hende afsted på en
opgave, og jeg tilfældigvis dukker op...
Mandens forhold til _min_ sheltie er endnu "værre"... sheltien vil ikke
engang gå ud af havelågen med ham, hvis hun ved, at jeg stadig er inde i
huset

Dvs at mine hunde skal være i stand til at identificere to vidt forskellige
mennesker (min Mand og mig) som hver deres flokleder... og samtidig forholde
sig til at lab-x'et _også_ er flokleder for de to hunde... En noget
kompliceret flokstruktur imo

Mine hunde er samarbejdspartnere for henholdsvis min Mand og mig... og
eddergo'e at have liggende i sengen, når fyret går i stykker juleaften! ;-D

Mvh Ann - der nu vil stoppe de to fjollerikkers fangeleg... tror nok at de
har væltet nok for i aften

---

On Sat, 7 Jun 2003 00:29:02 +0200, "Ann K" <tsarsFJERN@DETTEos.dk>
wrotd:

>Hejsa.
>Stikker lige hånden i noget, der med lidt uheld, kan blive en hvepserede
>
>>Faktisk har du jo ret den tror sikkert at vi alle i familien er hunde
>
><> Er fuldkommen sikker på at hunde _ikke_ ser mennesket som en anden hund!
>Derfor er al snak om mennesket som del af en hundeflok også lettere "skørt"
>





,,nogle gange mistænker jeg min hund for at tro at han er menneske
bare en ny infaldsvinkel

---

> ,,nogle gange mistænker jeg min hund for at tro at han er menneske
> bare en ny infaldsvinkel


Ja specielt når de synes, de skal hjælp til med madlavning, vasketøj,
støvsugning m.m. Irriterende at de ikke kan forstå, at de ingen fingre har,
og derfor ikke kan hjælpe.

---

"Ladycatwoman" <ladycatwoman@hotmail.com> wrote in message
news:3ee1a67b$0$76091
>
> Ja specielt når de synes, de skal hjælp til med madlavning, vasketøj,
> støvsugning m.m. Irriterende at de ikke kan forstå, at de ingen fingre
har,
> og derfor ikke kan hjælpe.

Det kan de sagtens. Alle de tidsler jeg hiver op af bedet og smider væk,
sørger Max for at gribe i luften og henrette. :)

:Pia

---

lunadc skrev:
> Se det var et spørgsmål jeg lige skulle tænke over, men nej faktisk tror
> jeg ikke det lille bæst er klar over forskellen.
> Men det er ikke noget jeg har tænkt over før..

Under alle omstændigheder kan vi ikke vide med sikkerhed hvad hunden
opfatter os som. Uanset hvad den ser os som, gør vi sikkert livet
lettere for hunden ved at forsøge at forstå og "tale" dens sprog så godt
vi kan. De kan lære meget ved at prøve at aflæse vores kropssprog og de
kommandoer vi giver, de lærer som de fleste andre væsener gennem
gentagelser og erfaringer.

> Mine drenge siger også at bæstet max har 3 hjærneceller, det er nok der
> problemet er..

Lyder bekendt.

> Faktisk har du jo ret den tror sikkert at vi alle i familien er hunde.

Jeg tror det, men det er jo ikke sikkert.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen