---

Hejsa gruppe!
Dette er en fortsættelse af tråden om 2 hunde-hvad er bedst.

Jeg har hørt at det lader til at i en ulveflok gider lederen slet ikke
deltage i de andres ulve stridigheder, men lader dem bare slås og
ænser dem ikke. Hvis det er korrekt, bør man vel slet ikke blande sig
i ens hundes indbyrdes forhold?
Jeg har selv to hunde, og jeg forsøger at støtte tæven i at opretholde
sit lederskab ved at give hende rettigheder, som hannen ikke har. Når
de har "magtkampe" forsøger jeg ikke at blande mig og lader dem selv
klare det.
Hvad mener I er bedst, og hvad gør I selv?
Jeg synes det er svært at vide om man gør det rigtige. Det handler vel
ofte om at man selv synes det er synd, at den ældste hund bliver
trynet af en yngre.

Hvilke forskelle er der på at have to hunde og tre hunde?
Jeg har gentagne gange lagt mærke til at når tre hunde (som ikke er i
samme flok) leger sammen, holder to af hundene sammen mod den tredje,
som bliver godt og grundigt trynet. Jeg har bemærket at nogle gange,
hvor 2 af hundene er i flok sammen og der kommer en tredje til, slår
den ene af flokhundene sig sammen med den tredje, og de tryner så nr.
2 flokhund. Dette er dog ved hunde som alle kender hinanden lidt i
forvejen. Men er det ikke mærkeligt at flokhundene ikke holder sammen?
Jeg synes altid legen mellem tre hunde bliver vild og meget mere
magtkamp præget, end når det bare er to hunde der leger sammen.
Hvad mener I, kom med nogle bud!

Mette

---

Hvorfor ønsker du at give tæven lederskabet, hvorfor ikke lade dem om af
finde deres indbyrdes pladser, jeg tror ikke at jeg ville blande mig,
kun hvis deres indbyrdes kampe gik for vidt.

Jane

Mette N. Sørensen wrote:

> Hejsa gruppe!
> Dette er en fortsættelse af tråden om 2 hunde-hvad er bedst.
>
> Jeg har hørt at det lader til at i en ulveflok gider lederen slet ikke
> deltage i de andres ulve stridigheder, men lader dem bare slås og
> ænser dem ikke. Hvis det er korrekt, bør man vel slet ikke blande sig
> i ens hundes indbyrdes forhold?
> Jeg har selv to hunde, og jeg forsøger at støtte tæven i at opretholde
> sit lederskab ved at give hende rettigheder, som hannen ikke har. Når
> de har "magtkampe" forsøger jeg ikke at blande mig og lader dem selv
> klare det.
> Hvad mener I er bedst, og hvad gør I selv?
> Jeg synes det er svært at vide om man gør det rigtige. Det handler vel
> ofte om at man selv synes det er synd, at den ældste hund bliver
> trynet af en yngre.
>
> Hvilke forskelle er der på at have to hunde og tre hunde?
> Jeg har gentagne gange lagt mærke til at når tre hunde (som ikke er i
> samme flok) leger sammen, holder to af hundene sammen mod den tredje,
> som bliver godt og grundigt trynet. Jeg har bemærket at nogle gange,
> hvor 2 af hundene er i flok sammen og der kommer en tredje til, slår
> den ene af flokhundene sig sammen med den tredje, og de tryner så nr.
> 2 flokhund. Dette er dog ved hunde som alle kender hinanden lidt i
> forvejen. Men er det ikke mærkeligt at flokhundene ikke holder sammen?
> Jeg synes altid legen mellem tre hunde bliver vild og meget mere
> magtkamp præget, end når det bare er to hunde der leger sammen.
> Hvad mener I, kom med nogle bud!
>
> Mette
>


--



-------------------------------------
Tlf.: 9838 3948 / 5059 3948
mail@Retrieverne.dk
http://www.Retrieverne.dk
-------------------------------------

---

Hej Mette!

Da jeg nu har studeret ulveadfærd i over 3 år, vil jeg gerne have lov
til at påstå, at ulvelederen blander sig. Lederen blander sig når det
bliver for voldsomt i hans flok, for han vil netop ikke have uro i
flokken. Det vil i sidste ende gå ud over hans lederskab. Og ja jeg
skriver "hans", da det i en ulveflok altid er en lederhan der er den
øverste leder. Men tag ikke fejl af, at vores hunde er dog tamgjorte og
derfor betyder kønnet ikke alt i hundeverdenen.
Lederen går som sagt imellem de andre ulve hvis der opstår større
konflikt af en art. Dette er dog bare sjældent. Det de fleste gør er, at
"hakke" på omega ulven. Det er den ulv der er "nederest" i rangordenen.
Og den får lov til at tag al skraldet. Men igen vores hunde er ikke
ulve.....de har omkring 80-85% ulveadfærd, og det er altså noget andet.
Så hvis det bliver for voldsomt ville jeg stoppe dem.

Det andet du skriver om at have 2 hunde eller 3, er ikke så stor (efter
min mening, og jeg har selv 3). Men man skal ku holde ud og at se på at
omegahunden vil blive trykket lidt. Og det simpelthen sådan, at hvis
"midterhunden" ikke holder med den dominerende hun i flokken, vil den
bare selv blive trykket. Så det er altså derfor den hopper med. Alt her
er selvfølgelig generaliseret, men er det mest almindelige man ser.
Jeg håber du kan bruge det til noget.

Hilsen
Dharma

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

On Tue, 03 Jun 2003 00:00:38 GMT, "Dharma" <Dharma.news@kandu.dk>
wrotd:

>Hej Mette!
>
>Da jeg nu har studeret ulveadfærd i over 3 år, vil jeg gerne have lov
>til at påstå, at ulvelederen blander sig. Lederen blander sig når det
>bliver for voldsomt i hans flok, for han vil netop ikke have uro i
>flokken. Det vil i sidste ende gå ud over hans lederskab. Og ja jeg
>skriver "hans", da det i en ulveflok altid er en lederhan der er den
>øverste leder. Men tag ikke fejl af, at vores hunde er dog tamgjorte og
>derfor betyder kønnet ikke alt i hundeverdenen.
>Lederen går som sagt imellem de andre ulve hvis der opstår større
>konflikt af en art. Dette er dog bare sjældent. Det de fleste gør er, at
>"hakke" på omega ulven. Det er den ulv der er "nederest" i rangordenen.
>Og den får lov til at tag al skraldet. Men igen vores hunde er ikke
>ulve.....de har omkring 80-85% ulveadfærd, og det er altså noget andet.
>Så hvis det bliver for voldsomt ville jeg stoppe dem.




,,,det er vel også fra ulvene at udtrykket alpha komer ik ? jeg ved at
der er visse hunderacer der bliver nævnt som alpharacer, hvor min race
er en af dem, det er nu ikke noget jeg er vildt glad for fordi ikke
alle hundeejere syntes ligemeget om at en hund sætter reglerne for
andre og sætter dem på plads hvis de laver for meget balade. Min gamle
hund havde helt klart denne opførsel , jeg kom på en hundemark hvor
mange af de samme hunde kom hver dag , men når der engang imellem kom
nye til især hvalpe, så løb alle de andre hunde efter den nye og
trynede den ret voldsomt nogle gange, min hund gik blot rundt imellem
menneskerne for at blive kælet og få godbidder men når de andre
var for grove ved den nye , løb han efter dem indhentede dem og
stillede sig hen over den nye så den lå under ham, og så stirede han
på hele flokken, og hvis det ikke var nok viste han lige gebisset , og
så stoppede alle de andre med at jage den nye, lige med det samme, og
min hund luntede tilbage for at tigge godbidder, så jeg var populær
blandt dem der kom med den lille hvalp, hvor imod de andre kaldte min
hund for politimestren osv men jeg syntes nu at det var meget
sympatisk set med menneskeøjne, men måske der er forskel på hvor meget
ulveadfærd der er i hunderacerne , eller også kræver det bare en del
selvtilid at tage "jobbet" som alphahund ? jeg har nemlig set utroligt
stærke hunde både psykisk og fysisk være fuldstændigt ligeglade med om
en ny bliver trynet, så det er jo ikke alle selsikre hunde der påtager
sig jobbet som alphahund, nogle har måske bare ikke så meget ulv i sig
?

---

> ,,,det er vel også fra ulvene at udtrykket alpha komer ik ?

Alpha kommer fra det græske alfabet og betyder 1./nr.1/øverst. Og modsat
alpha er jo så omega. Dette bliver jo brugt i mange sammenhænge, men når
vi snakker om hunde, så ja, det er der det stammer fra.

> jeg ved at der er visse hunderacer der bliver nævnt som alpharacer,
hvor min race
> er en af dem

Jeg har måske ikke rigtigt fulgt med, men jeg kan fornemme at du har
enten vagt- eller kamphund. Er det rigtigt?? (hvilket iøvrige er
vidunderlige hunde!)

> Min gamle hund havde helt klart denne opførsel , jeg kom på en
hundemark hvor
> mange af de samme hunde kom hver dag , men når der engang imellem kom
> nye til især hvalpe, så løb alle de andre hunde efter den nye og
> trynede den ret voldsomt nogle gange, min hund gik blot rundt imellem
> menneskerne for at blive kælet og få godbidder men når de andre
> var for grove ved den nye , løb han efter dem indhentede dem og
> stillede sig hen over den nye så den lå under ham, og så stirede han
> på hele flokken, og hvis det ikke var nok viste han lige gebisset , og
> så stoppede alle de andre med at jage den nye, lige med det samme, og
> min hund luntede tilbage for at tigge godbidder, så jeg var populær
> blandt dem der kom med den lille hvalp, hvor imod de andre kaldte min
> hund for politimestren osv

For mig lyder din gamle hund som om han bare var en god leder/alphahan,
som ville holde styr på flokken. Og det folk ikke ved er, at når man
mødes i en flok hver dag, og der så kommer én ny hund/hvalp ind, vil den
altid starte med, at blive trynet lidt af resten af flokken indtil den
har fundet sin plads. Og så er det jo rart at have en god leder i
flokken der kan stoppe dem, når de bliver for vilde.

>men jeg syntes nu at det var meget sympatisk set med menneskeøjne, men
måske >der er forskel på hvor meget ulveadfærd der er i hunderacerne ,
eller også kræver det >bare en del selvtilid at tage "jobbet" som
alphahund ? jeg har nemlig set utroligt
> stærke hunde både psykisk og fysisk være fuldstændigt ligeglade med om
> en ny bliver trynet, så det er jo ikke alle selsikre hunde der påtager
> sig jobbet som alphahund, nogle har måske bare ikke så meget ulv i sig
?

Det er netop det!!! Det kræver nemlig selvtillid at tage jobbet som
alpha hund. Og en hund kan sagtens have selvtillid, men Stadig ikke nok
til at tage det job, og bare "være ligeglad" med det meste.
Og med hensyn til racer der udviser mest ulveadfærd, så er det efter min
mening helt klart Sibirian Husky der er den mest dygtige til det. Og det
er jo netop fordi den er bygget som ulven osv. De fleste spidshunde er
selvsikre individder, men igen de bliver ofte misforstået af andre hunde
pga. halen (den hele tiden virker overlegen).
Som du kan se, er det et spændende studie jeg har taget!!

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

On Wed, 04 Jun 2003 23:06:31 GMT, "Dharma" <Dharma.news@kandu.dk>
wrotd:

>> ,,,det er vel også fra ulvene at udtrykket alpha komer ik ?
>
>Alpha kommer fra det græske alfabet og betyder 1./nr.1/øverst. Og modsat
>alpha er jo så omega. Dette bliver jo brugt i mange sammenhænge, men når
>vi snakker om hunde, så ja, det er der det stammer fra.




,,ok så blev jeg da lidt klogere






>> jeg ved at der er visse hunderacer der bliver nævnt som alpharacer,
>hvor min race
>> er en af dem
>
>Jeg har måske ikke rigtigt fulgt med, men jeg kan fornemme at du har
>enten vagt- eller kamphund. Er det rigtigt?? (hvilket iøvrige er
>vidunderlige hunde!)




,,,,,ja det er en kamphunderace"Staffordshire Bull Terrier.






>> Min gamle hund havde helt klart denne opførsel , jeg kom på en
>hundemark hvor
>> mange af de samme hunde kom hver dag , men når der engang imellem kom
>> nye til især hvalpe, så løb alle de andre hunde efter den nye og
>> trynede den ret voldsomt nogle gange, min hund gik blot rundt imellem
>> menneskerne for at blive kælet og få godbidder men når de andre
>> var for grove ved den nye , løb han efter dem indhentede dem og
>> stillede sig hen over den nye så den lå under ham, og så stirede han
>> på hele flokken, og hvis det ikke var nok viste han lige gebisset , og
>> så stoppede alle de andre med at jage den nye, lige med det samme, og
>> min hund luntede tilbage for at tigge godbidder, så jeg var populær
>> blandt dem der kom med den lille hvalp, hvor imod de andre kaldte min
>> hund for politimestren osv
>
>For mig lyder din gamle hund som om han bare var en god leder/alphahan,
>som ville holde styr på flokken. Og det folk ikke ved er, at når man
>mødes i en flok hver dag, og der så kommer én ny hund/hvalp ind, vil den
>altid starte med, at blive trynet lidt af resten af flokken indtil den
>har fundet sin plads. Og så er det jo rart at have en god leder i
>flokken der kan stoppe dem, når de bliver for vilde.




,,,,,ja jeg var altid populær blandt de nykomne med svage hunde eller
hvalpe men nogle gange blev jeg nød til at tage ham i snor hvis jeg
så at der også var en anden hund der ikke helt var med i flokken,og
godt ville være med til at tryne en ny svag hund, for så vidste jeg at
han lige ville vise den at det altså var ham der bestemte, og det var
ikke altid at jeg så var populær hos denne hunds ejer så det
kræver lidt mere af ejeren hvis man har en alpharace, fordi man må
holde øje med den hele tiden, så det er ikke altid at jeg hører hvad
folk siger når man står og hundesnakker/sladrer for det er nemlig
langt fra alle der aksepterer at i en hundeflok finder de selv ud af
det, jo måske så længe at det er deres hund der sætter de andre på
plads men hvis det er omvendt, så er det en helt anden snak mange
gange, så det er ikke altid at hundene får lov til at leve deres
flokinstinkt fuldt ud, pga os mennesker, og måske fordi at vi er lidt
for sarte mange gange, og farer til dyrlægen med det samme hvis deres
hund har fået en lille rift, og efterfølgende bagtaler hunden og
ejeren der lavede riften i flere år osv så i bund og grund bliver
det hele jo meget kompliseret når menneskeflokken blander sig i
hundeflokkens regler





>>men jeg syntes nu at det var meget sympatisk set med menneskeøjne, men
>måske >der er forskel på hvor meget ulveadfærd der er i hunderacerne ,
>eller også kræver det >bare en del selvtilid at tage "jobbet" som
>alphahund ? jeg har nemlig set utroligt
>> stærke hunde både psykisk og fysisk være fuldstændigt ligeglade med om
>> en ny bliver trynet, så det er jo ikke alle selsikre hunde der påtager
>> sig jobbet som alphahund, nogle har måske bare ikke så meget ulv i sig
>?
>
>Det er netop det!!! Det kræver nemlig selvtillid at tage jobbet som
>alpha hund. Og en hund kan sagtens have selvtillid, men Stadig ikke nok
>til at tage det job, og bare "være ligeglad" med det meste.
>Og med hensyn til racer der udviser mest ulveadfærd, så er det efter min
>mening helt klart Sibirian Husky der er den mest dygtige til det. Og det
>er jo netop fordi den er bygget som ulven osv. De fleste spidshunde er
>selvsikre individder, men igen de bliver ofte misforstået af andre hunde
>pga. halen (den hele tiden virker overlegen).
>Som du kan se, er det et spændende studie jeg har taget!!




,,,,,ja det lyder meget spændende !

---

Hej PD

Jeg har aldrig hørt om Alpharacer før. Min umiddelbare tolkning giver et
absurdt svar;
Så hvad betyder det?

/Kim

---

"Kim Vestergaard Hornbech" <kvho97@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:3EDF0709.C707BEB5@hum.auc.dk...
>
> Hej PD
>
> Jeg har aldrig hørt om Alpharacer før. Min umiddelbare tolkning giver et
> absurdt svar;
> Så hvad betyder det?

Det er barte igen et af menneskets utallige forsøg på at gøre det nemme
svært.

Som du ved, eller kender der fra ordsproget.

mvh
Bjarne

---

On Thu, 05 Jun 2003 11:02:01 +0200, Kim Vestergaard Hornbech
<kvho97@hum.auc.dk> wrotd:

>
>Hej PD
>
>Jeg har aldrig hørt om Alpharacer før. Min umiddelbare tolkning giver et
>absurdt svar;
>Så hvad betyder det?
>
>/Kim



,,,,,,,,,det er en race der har så meget selvtilid og noget at have
den i, at de som udgangspunkt påtager sig en lederrolle i en
hundeflok, det mener jeg egentlig ikke at der er noget absurdt i ? det
giver først problemer hvis 2 fremmede ca lige psykisk stærke
alphahanner/tæver møder hinanden, for så kan man godt regne med at der
vil blive kæmpet intents om alphapladsen, da ingen af hundene jo er
vandt til at tabe/underkaste sig . med mindre de forstår hinanden
sprog fuldt ud og har ligemeget respekt for hinanden, det oplevede jeg
et par gange hvor hundene først stirede på hinanden og så gerne ville
gå videre, og så er der mange ting der spiller ind hvordan ejerene
opfører sig hvor hurtigt de tager fat i halsbåndet og hvor hårdt og
hvordan de trækker vejret osv, men jeg vil sige at når man har en
sådan race kræver det mere af ejeren for at virke som en ansvarlig
hundeejer, men intet absurt i det efter min mening, det er først
absurdt når ejeren opfører sig uansvarligt.

---

Hej PD

Det er absurd i den forstand at hvis man sætter to hunde som ikke tilhører
nogen såkaldt alpharace sammen, vil en af dem være alphahund, og hvis man
sætter to hunde af såkaldt alpharace sammen, vil en af dem blive betahund.
Derfor er det nonsens i mine øre at tale om alpharacer. Det er rigtigt at
visse racer sædvanligvis har en selvtillid der er større end gennemsnittet,
men derfra og til at kalde dem alpharacer mener jeg er en overfortolkning.

/Kim

---

On Fri, 06 Jun 2003 12:44:58 +0200, Kim Vestergaard Hornbech
<kvho97@hum.auc.dk> wrotd:

>
>
>Hej PD
>
>Det er absurd i den forstand at hvis man sætter to hunde som ikke tilhører
>nogen såkaldt alpharace sammen, vil en af dem være alphahund, og hvis man
>sætter to hunde af såkaldt alpharace sammen, vil en af dem blive betahund.
>Derfor er det nonsens i mine øre at tale om alpharacer. Det er rigtigt at
>visse racer sædvanligvis har en selvtillid der er større end gennemsnittet,
>men derfra og til at kalde dem alpharacer mener jeg er en overfortolkning.
>
>/Kim



,,,tjae nu er det ikke mig der har opfundet udtrykket men der er
jo racer der fra fødslen vil bestemme over de andre hunde og være
leder,eller bare venter på at de er voksne nok til det, og kan gøre
det pga den de nu engang er, og om man syntes om det eller ej, så
mener jeg at det er vigtigt at vide om man står med en sådan race når
man skal vælge hvalp, så derfor syntes jeg at det er et positivt
udtryk i den forstand at det fortæller noget om racen, så man ved lidt
om hvordan hunden "generelt" bliver som voksen. Og det er da også
intersant at forstå hvorfor ens hund opfører sig som den gør, jeg
undrede mig da meget første gang jeg så min hund hjælpe små hvalpe der
blev trynede. Jeg siger ikke at nogen racer bare er alphahunde alle
sammen, men at hos nogle racer er der stor risiko/chanse for at de
udvikler sig sådan.

---

Hej PD

Det er jo heller ikke fordi du skal stå til regnskab for udtrykket, men nu
brugte du det, og det faldt mig for brystet da jeg mener at det ville være så
meget mere dækkende at sige en hunderace med stor selvtillid eller noget
lignende. Tillige var det også første gang jeg er stødt på det - det bliver ikke
brugt i de hundebøger jeg har læst.

I en flok vil der jo altid være _en_ alpha (Man kan måske i nogle flokstrukturer
argumenter for at der er en alphahan og en alphahun), og så er det vel
ligegyldigt hvor mange af individerne der tilhører de såkaldte alpharacer
hvorfor jeg finder det overordentligt problematisk at lægge sådan en egenskab
ned over en race eller en række racer. Det svare jo lidt til at sige at når du
har en såkaldt alpharace så er du betamedlem i din flok - den tolkning er du vel
ikke enig i?

/Kim

---

On Fri, 06 Jun 2003 14:02:06 +0200, Kim Vestergaard Hornbech
<kvho97@hum.auc.dk> wrotd:

>
>Hej PD
>
>Det er jo heller ikke fordi du skal stå til regnskab for udtrykket, men nu
>brugte du det, og det faldt mig for brystet da jeg mener at det ville være så
>meget mere dækkende at sige en hunderace med stor selvtillid eller noget
>lignende. Tillige var det også første gang jeg er stødt på det - det bliver ikke
>brugt i de hundebøger jeg har læst.
>
>I en flok vil der jo altid være _en_ alpha (Man kan måske i nogle flokstrukturer
>argumenter for at der er en alphahan og en alphahun), og så er det vel
>ligegyldigt hvor mange af individerne der tilhører de såkaldte alpharacer




,,,,,,,,,,,,det ville efter min mening være næsten umuligt at have
flere medlemmer af en alpharace og samme køn til at gå sammen uden
problemer og store dyrlægeregninger ! men det kan lade sig gøre ! jeg
snakkede engang med en mand der havde en Bull Terrier hanhund"eksemp
og han sagde at hvis 2 af denne race eller ligende kommer op at slås
og man aksepterer at de skal finde ud af det selv, "det gør de færeste
der holder af deres hund" men hvis man tænker sådan som han sagde så
bliver man nød til at gå den anden vej imens de finder ud af hvem der
er lederen, for det er der ikke mange mennesker der kan holde ud at se
på !






>hvorfor jeg finder det overordentligt problematisk at lægge sådan en egenskab
>ned over en race eller en række racer. Det svare jo lidt til at sige at når du
>har en såkaldt alpharace så er du betamedlem i din flok - den tolkning er du vel
>ikke enig i?



,nej absolut ikke ! de kan jo stadig godt kende forskel på mennesker
og hunde

---

> Hvad mener I er bedst, og hvad gør I selv?

Hej Mette

Jeg har 2 hanhunde der går sammen hele dagen. Jeg blander mig hver eneste
gang de bare overvejer at begynde at slås.

Simpelthen ud fra det faktum at hjemme hos mig er det mig der bestemmer og
så er den ikke længere. De må ikke slås og det har de altså så at
acceptere - færdig.
Jeg vil ikke risikere at en af dem kommer til skade og skal på "sygehuset"
og lappes sammen igen. Det kunne jo være rigtig festligt hvis det var lige
inden en spændende konkurrence *S*

Jeg har stor respekt for at vi skal opfatte hunden som en hund og ikke
forsøge at menneskeliggøre den. Og derfor naturligvis forsøge at tale deres
sprog og derved gøre rammerne trygge og letforståelige for dem. Men de skal
altså leve i vores verden og derfor er de også nødt til at lære
spillereglerne her.

Jeg bukker mig konsekvent over dem og klapper og kæler for dem, og ingen af
dem virker spor tryggede af det (selvom jeg stadig er opmærksom på ikke at
gøre det til træning *S*) og jeg krammer dem også om halsen, og selvom de
ikke elsker det accepterer de de uden at kny. Jeg ville da aldrig tilgive
mig selv hvis en af dem bed et barn der ville kramme den, fordi den troede
at den blev angrebet - altså må de lære at blive krammet hjemmefra.

Mange hilsner

Rikke Andersen
www.bobbe.dk

---

Hej Mette o.a.

En lille sjov historie som knytter sig til emnet. Vi mødes jævnligt med
nogle venner for at lade vores to Rottweilere lege. Det går altid i ren
fordragelighed da tæven har ’sat sig solidt på tronen.’ Imidlertid passede
vi sidste sommer en foxterrieragtig hund, og den skulle selvfølgelig også
med i legestue. Den anden Rotte som ikke kendte foxterrieren, syntes det
var en sjov lille ting og legede med den. Foxterrieren blev efter at være
blevet tromlet nogle gang, sur, hvilket blot gjorde legen sjovere. Da
risikoen for slagsmål var størst, og vi havde trukket luft ind for at sige
”nej” bad tæven de to hanhunde om at bilægge striden – hvilket de gjorde
resten af dagen!

En fornuftig flokfører – det være sig alfaulven, en alfahund - tæve eller
han eller et menneske vil gøre sit bedste for at holde flokken i bedst
mulig stand. Hvis man tillader kamp om andenpladsen i sit hierarki,
risikerer man i bedste fald at have to sårede individer hvor der burde
være to stærke. Det er ikke bare dumt, men også en svækkelse af flokken og
eventuelt tegnebog.

/Kim

---

"Mette N. Sørensen" <mealbas@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:7c6297c8.0306021023.61e964c0@posting.google.com...
> Hejsa gruppe!
> Dette er en fortsættelse af tråden om 2 hunde-hvad er bedst.
>
> Jeg har hørt at det lader til at i en ulveflok gider lederen slet ikke
> deltage i de andres ulve stridigheder, men lader dem bare slås og
> ænser dem ikke. Hvis det er korrekt, bør man vel slet ikke blande sig
> i ens hundes indbyrdes forhold?
> Jeg har selv to hunde, og jeg forsøger at støtte tæven i at opretholde
> sit lederskab ved at give hende rettigheder, som hannen ikke har. Når
> de har "magtkampe" forsøger jeg ikke at blande mig og lader dem selv
> klare det.

Hej Mette
I din gruppe bør det være dig og kun dig der har lederskabet.
Set fra hundenens synspunkt er du en af gruppen, og ikke en anden gruppe
eller art.
Du skal derfor kun koncentrere dig om at hævde din egen rolle og suverænitet
som leder af gruppen.

Hvis hunde har magtkampe for at ændre på hirakiet eller ændre på deres
status i flokken er det fordi de fornæmmer at der er noget at kæmpe for.
Er ledelsen set fra hundens side stærk og velfungerende, er der ingen grund
til magtkampe, der er intetet at kæmpe om.

Så du skal ikke støtte den hund frem for den anden, men brug hver eneste
optræk til ballade mellem dine hunde til at hævde dig selv som leder.

Der findes en masse lederskabsøvelser du kan lave med hunde, og også i flok.

> Hvad mener I er bedst, og hvad gør I selv?
> Jeg synes det er svært at vide om man gør det rigtige. Det handler vel
> ofte om at man selv synes det er synd, at den ældste hund bliver
> trynet af en yngre.

Prøv at gribe ind på denne måde.

Næste gang du iagtager at den unge hund lægger an til slagsmål, eller
magtkamp, så far frem imod den og jag den langt væk, jag den så at sige ud
af flokken, sæt dig så og hyg dig med den gamle, vis at i har det sjovt.

Den unge balademager vil nok komme luskende for at være med, men du hæver
dig lege og farer frem og jager ham bort.

Du vender tilbage til den gamle igewn og i genoptager den glade leg.

Gentag det et par gange og du vil se at den unge hund, med garanti vil
opdage hvem der lederen og hvem det er der bestemme hiraikiet i den flok
der.

Hunde ved instinktmæssigt hvad det vil sige at blive udelukket af flokken
hvis de ikke accepterer flokføreren, det ville i naturen mange gange være en
dødsstraf.

Efter et stykke tid tager du selvfølgelig den unge hund til nåde igen, men
den må gerne vise sin underdanighed for at komme tilbage.

Gentag nu dette nogle gange, men jeg ved af erfarring at du nok aldrig
kommer til at gøre denne øvelse mere n højest tre gange, så vil den unge
hund have accepteret og affundet sig med dit lederskab.

Jeg har prøvet de øvelser i hundeflokke af op til 15 til 20 hunde af gang på
vores træningsplads. og vi kan altid have vores hunde helt løse under
træningen, de ved hvem der er lederen af denne gruppe. og konsekvensen af at
spille op er at de ikke kan komme ind i flokken og lege. de gør det aldrig
mere en en gang, og vi hverken slår eller sparker, vi jager bare
balademageren væk og ud af flokken den må ikke være med, før den kommer og
viser en passende ydmyg adfærd for at komme ind igen.

Men pas nu på ikke at overspille rollen, for denne øvelse har en ret kraftig
psykisk effekt på hunden, meget mere en man skulle tro.

Vi har brugt samme typer af øvelser over for hunde der ikke vill komme når
der bliver kaldet og det kan have den effekt at hundene ikke vil vige fra
førerens side efter bare en af disse øvelser.

Så far frem med lempe. med den type øvelser, de har større virkning på
hundene end de fleste forventer.

MVH
Bjarne Østergård

---

>
> Vi har brugt samme typer af øvelser over for hunde der ikke vill komme når
> der bliver kaldet og det kan have den effekt at hundene ikke vil vige fra
> førerens side efter bare en af disse øvelser.

Lige nysgerrighed. Hvordan bruger du rent praktisk øvelsen i forbindelse med
Indkald ?

Rikke Andersen

---

"Rikke Andersen" <ra@danms.dk> skrev i en meddelelse
news:bbk5li$133$1@sunsite.dk...
> >
> > Vi har brugt samme typer af øvelser over for hunde der ikke vill komme
når
> > der bliver kaldet og det kan have den effekt at hundene ikke vil vige
fra
> > førerens side efter bare en af disse øvelser.
>
> Lige nysgerrighed. Hvordan bruger du rent praktisk øvelsen i forbindelse
med
> Indkald ?

Tjah der er mange måder, og det afhænger jo som altid af en vurdering
hvilken øvelse/trænings måde den enkelte hundefører og hund skal have.

Men som udgangspunkt skal holdningen i hundeføren ændres til, at det ikke er
hans pligt eller ansvar at hunden ikke løber væk, men derimmod hundens
ansvar at hundeføreren ikke bliver væk for hunden.

Kort og godt, hundeføreren er centrum i den lille flok der udgøres af
hundeføreren og hans hund. Det skal nu være hundens opgave at holde sig i
det teritorie som er naturligt for denne hunderace, og dens teriotorie er
altid i området hvor dens fører befinder sig.

Flytter føreren sig flytter den lille gruppes teritorie sig også sammen med
ham.

Nå men nogen gange er forholdet mellem hund og fører slet ikke i orden,
således at hunden bare løber derhen hvor den vil, og så kan undeføreren så
fise efter den, og hente den igen, eller den kommer ikke når der bliver
kaldet.

Jeg vil påstå at dette altid skyldtes et dårligt tilknytningsforhold mellem
fører og hund, samt en ikke ordentlig ledelsesstruktur mellem hund og fører.

Derfor vil opgaven i denne situation for instruktøren være at genopbygge
disse forhold.

1: Det er føreren der er floklederen, og dermed også der hvor han er, at
hundens teritorie har sit centrum.
2: Det er hundens opgave at holde sig til føreren, og ikke omvendt,
førerens opgave at holde sig til hunden eller at holde hunden til sig

Altså hunden skal holde sig til sin førere og komme når han kalder, fordi
den ønsker det, og ikke fordi den er tvunget til det.

Dette er udgangspunket for denne lille øvelse, og situation jeg nu vil
beskrive, situationen kender de fleste nok, men vist ikke denne løsning her.

Vi går en flok hunde på træningspladsen og pludselig er der en hund der ikke
vil komme hen til sin fører. selv om han kalder, de fleste har nok oplevet
denne situation.

Nu sker der simpelt hen det, at helle resten af holdet trækker væk, så den
løse hund følger med til det område som holdet er. Hundeejeren der ikke
kunne kalde sin hund til sig, forlader nu træningsbanen lige så stille, i
sin bil når han kan komme afsted med det uden at hans hund ænser det

Hunden må ikke opdage at føreren smutter. Gør den dette så afbryd øvelsen,
forsøg ikke at gennemføre en øvelse der er startet galt.
(Gælder i alle øvelser hvor man vil indlærer eller ændre på en hunds adfærd,
det er noget anderledes når man rutinetræner, man skal alti adskille
indlærring og træning ad, det er to helt forskellige ting)

Og han skal have bilen med sig, det er vigtigt eller vil hunden senere bare
søge derhen og vente på at han kommer tilbage, bilen vil blive hundens
centrum for dens teriotorie.
Opgaven er faktisk at gøre hunden teritorie og flokløs. den skal simpelt hen
opdage sine egne instinkter for hvor vigtige de ting er for den, og tro mig
disse instinkter har selv vores tamhunde lige undr huden, vi skal bare en
gang i mellem lige pille dem frem igen for hunden.

Nu har ejeren/føreren forladt området og holder langt væk i sin bil så vi
ved at hans hund ikke kan finde ham igen.

Nu kalder alle på pladsen deres hunde til sig og tager dem i linen, der er
nu en hund uden ejer, den jager vi simpelt hen væk, hver gang den kommer i
nærheden af gruppen så jager vi den væk. Ingen hund kan lide dette, de
bliver hurtig meget usikre og begynder at gøre alle krumspring for at må
komme ind i gruppen igen.

Men nej, der er ingen nåde, nærmer hunden sig os, så jager vi den væk, vi
leger med vores hunde og har det sjovt, men hunden uden fører bliver jaget
væk hvis den nærmer sig og vil være med.

Nu er det altså vigtigt at instruktøren virkelig kan sit job, for øvelsen er
hård, rent psykisk for hunden der er udenfor, meget mere en man tror, så man
skal ikke drive spillet for længe, så vil hunden simpelt hen få psysiske men
af øvelsen, og ressultate kan være en hund der ikke mere kan være allene
uden sin fører, så lav ikke denne øvelse med mindre der er kyndige
instruktører med til at lede øvelsen.

Nu når man kan se, at hunden nu virkelig er ved at være i forlegenhed og
ulykkelig fordi den nu er udelukket fra flokken , er føreren selvfølgeligt
kommet tilbage og har gemt sig i området et stykke væk, og i en retning hvor
hunden ikke kan få fært af ham.

Når hunden nu virkelig er presset, kalder førren så fra sit skjul på hunden
og i skal se hvor glad den bliver ved at finde et flokmedlem der vil tage
den med i sin gruppe igen.

Nu da hunden og føreren igen er samlet så kan de jo igen komme ind i
fællesskabet.

Efter en sådan øvelse vil hundeføren ikke kunne snige sig væk, uden at hans
hund vil følge ham, den vil ikke risikere at miste sin flok igen.

Øvelsen har endnu aldrig svigtet hos os, men den har derimmod ført til en
aflivning af en hund der altid strejfede og løb væk, og desværre havde jeg
misfortolket dens psyke lidt, for efter bare en øvelse blev den så
panikagtig bange for at dens fører blev væk for den, at det blev en plage
for ham.

Gik føreren hjemme i haven, og gik ind i huset, uden at tage hunde med,
sprang den gennem ruderne for at være hos føreren, tidligere kunne han ikke
gå ud med hunden uden at den stak af fra ham.

Til sidst aflivede han hunden, da det var en plage for hele familjen at den
nu fulgte dem så tæt uanst hvad de foretog sig.

Detsværre hørte jeg ikke om dette problem før de havde aflivet hunden, men
siden denne episode har jeg været forfærdelig forsigtig med denne type af
øvelser, de har meget store virkninger, og kan altså også få store
konsekvenser.

Mem et er sikkert de svigter aldrig.

Men der er mange andre metoder de kan lære hund indkald og som slet ikke er
så drastiske, og som heller ikke har så store konsekvenser.

Eks har vi en lille sjov øvelse der er god for unghunde og hvalpe. Den
kalder vi for finde den rigtige fører.

Man binder alle sammen på holdet sine hunde af inde i skoven eller et sted
hvor de kan stå afbundet medens førerene skjuler sig.

Efter et stykke tid afpasset efter hundens alder temperament osv kommer en
fremmed nu og løsner hunden.

Hunden vil nu af sig selv i de allerfleste tilfælde løbe rundt for at finde
sin fører, som jo er gemt, hunden skal nu til ligefrem at arbejde for at
finde sin egne fører, blandt alle de andre som er gemt rundt om i terrænnet.

Her kan man lave øvelserne så svære eller lette men vil,. afhængig af
hunden, og føreren kan hjælpe den med at finde sig, ved at kalde på den hvis
det bliver for svært.

En rigtig god og sjov lille øvelse, der vænner hunden til, at det er den der
skal finde og følge, samt holde øje med sin fører og holde sig i nærhede af
ham,. ikke omvendt.

Nå der er mange andre små sjove øvelser, men husk, at for alle gælder at de
skal tilpasse til den enkelte hund og ikke mindst til den enkelte fører. Det
er min erfarring at det er føreren der skal lære det meste og ikke hunden.

Håber du kunne bruge lidt af dette

MVH
Bjarne Østergård

---

>Men som udgangspunkt skal holdningen i hundeføren ændres til, at det ikke er
>hans pligt eller ansvar at hunden ikke løber væk, men derimmod hundens
>ansvar at hundeføreren ikke bliver væk for hunden.





,,,ja der kan man jo lave den med at gemme sig bag et træ hvis hunden
løber for langt væk, det virker rigtig godt syntes jeg, så bliver den
bange når den ikke kan finde ejeren og holder endnu mere øje med
ejeren for fremtiden. Lidt ligesom metoden du har beskrevet nedenfor,
din metode ville helt klart også virke på min hund han ville blive
ulykkelig og aldrig forlade mig igen. Men jeg tror at det kommer an på
racen, for da jeg gik på hundeskole var der 2 beagler der stak af , og
der lavede trænerne samme øvelse som du beskriver, dog uden bilen ,
men vi stod i en lukket ring og ville intet have med de 2 beagler at
gøre og vil legede og lod som om at vi hyggede og helt vildt men
beaglerne var faktisk fuldstændigt ligeglade de sponsede bare rundt
som de havde lyst til vi prøvede øvelsen flere gange , og tilsidst var
vi andre godt trætte af øvelsen, den virkede aldrig på de 2 hunde
, har iøvrigt mødt en af hundene et år senere den stikker stadig af
hvis den slippes, så nogle racer er nok sværeere end andre, eller
måske vi skulle have haft længere tid at træne det i .


>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>

---

"Punish the deed, not the breed" <nobody@home.com> skrev i en meddelelse
news:hmj0evs4puvuaah36chb9nleisvjfh2s4h@4ax.com...
> >Men som udgangspunkt skal holdningen i hundeføren ændres til, at det ikke
er
> >hans pligt eller ansvar at hunden ikke løber væk, men derimmod hundens
> >ansvar at hundeføreren ikke bliver væk for hunden.
>
>
>
>
>
> ,,,ja der kan man jo lave den med at gemme sig bag et træ hvis hunden
> løber for langt væk, det virker rigtig godt syntes jeg, så bliver den
> bange når den ikke kan finde ejeren og holder endnu mere øje med
> ejeren for fremtiden. Lidt ligesom metoden du har beskrevet nedenfor,
> din metode ville helt klart også virke på min hund han ville blive
> ulykkelig og aldrig forlade mig igen. Men jeg tror at det kommer an på
> racen, for da jeg gik på hundeskole var der 2 beagler der stak af , og
> der lavede trænerne samme øvelse som du beskriver, dog uden bilen ,
> men vi stod i en lukket ring og ville intet have med de 2 beagler at
> gøre og vil legede og lod som om at vi hyggede og helt vildt men
> beaglerne var faktisk fuldstændigt ligeglade de sponsede bare rundt
> som de havde lyst til vi prøvede øvelsen flere gange , og tilsidst var
> vi andre godt trætte af øvelsen, den virkede aldrig på de 2 hunde
> , har iøvrigt mødt en af hundene et år senere den stikker stadig af
> hvis den slippes, så nogle racer er nok sværeere end andre, eller
> måske vi skulle have haft længere tid at træne det i .

Nej i lavede den fejl at der var to hunde på en gang, to er en flok
En hund og en hundefører er også en flok.

I vil aldrig kunne lave denne øvelse med mere end en hund af gangen, hvis
det skal have den ønskede effekt. for et er at hunden ikke kan lege med de
andre hunde, noget helt andet er når man fratager den alle sociale
relationer.

MVH
Bjarne

---

Hejsa alle sammen!
Tak for jeres gode svar, og konstruktive forslag

"Bjarne Østergård" <boe@gigasoft.dk> wrote in message news:<3edd0382$0$13159$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>...
> I din gruppe bør det være dig og kun dig der har lederskabet.
> Set fra hundenens synspunkt er du en af gruppen, og ikke en anden gruppe
> eller art.
> Du skal derfor kun koncentrere dig om at hævde din egen rolle og suverænitet
> som leder af gruppen.
>
> Hvis hunde har magtkampe for at ændre på hirakiet eller ændre på deres
> status i flokken er det fordi de fornæmmer at der er noget at kæmpe for.
> Er ledelsen set fra hundens side stærk og velfungerende, er der ingen grund
> til magtkampe, der er intetet at kæmpe om.

Jeg har selv tænkt, at de vel kæmper om plads nr. 2? Mener du (Bjarne)
at hvis jeg er en stærk nok leder, vil ingen af dem være i tvivl om
hvor de er placeret i forhold til mig og til hinanden?
Jeg tænker nok også lidt som Punish, at hvad så når hundene er alene?
Så er jeg der jo ikke til at styre det hele...

> Så du skal ikke støtte den hund frem for den anden, men brug hver eneste
> optræk til ballade mellem dine hunde til at hævde dig selv som leder.

Hmmm, lige nu har den ældste rettigheder, som den yngre ikke har.
Spiser først, og kommer lejlighedsvis op i sofaen, bliver trænet med
først o.a. Er dette helt unødvendigt? Dette gør jeg jo for at støtte
den ældste.

> Der findes en masse lederskabsøvelser du kan lave med hunde, og også i flok.

Eksemplet du nævner med at jage den unge hund væk, vil jeg helt klart
forsøge mig med. Hvis du har andre forslag er jeg meget lydhør. Hvis
du måske også kan foreslå noget litteratur, vil jeg også meget gerne
høre det

Med venlig hilsen

Mette

---

>Hejsa gruppe!
>Dette er en fortsættelse af tråden om 2 hunde-hvad er bedst.
>Jeg har hørt at det lader til at i en ulveflok gider lederen slet ikke
>deltage i de andres ulve stridigheder, men lader dem bare slås og
>ænser dem ikke. Hvis det er korrekt, bør man vel slet ikke blande sig
>i ens hundes indbyrdes forhold?





,,,,,,,,,hvis man ikke vil bruge mange penge på dyrlægeregninger så
skal man jo nok blande sig men som jeg har skrevet før så vil de
altid have et indbyrdes sæt regler når de er alene



>Jeg har selv to hunde, og jeg forsøger at støtte tæven i at opretholde
>sit lederskab ved at give hende rettigheder, som hannen ikke har. Når
>de har "magtkampe" forsøger jeg ikke at blande mig og lader dem selv
>klare det.
>Hvad mener I er bedst, og hvad gør I selv?
>Jeg synes det er svært at vide om man gør det rigtige. Det handler vel
>ofte om at man selv synes det er synd, at den ældste hund bliver
>trynet af en yngre.



,,jeg havde på et tidspunkt 2 hunde og da den ene blev kastreret fik
den anden meget mere magt kort tid efter, og han udnyttede det helt
overdrevent. Måske er det naturens orden, men det var nu lidt synd for
den "svage" at han blev mast væk af den anden når han var henne og
blive kælet så mente den stærke at det var ham der skulle kæles hele
tiden og puffede den svage væk eller når den stærke tog alt
legetøjet og kødbenene i en bunke foran sig og end ikke gad at lege
med det men bevogtede det så den anden ikke kunne få et kødben
meget sjovt at tænke på men det var nu lidt synd "syntes vi" så jeg
blev nød til at lave regler så de begge to havde rettigheder men
ja det handler jo om hvad man med menneskeøjne syntes at er synd.





>Jeg har gentagne gange lagt mærke til at når tre hunde (som ikke er i
>samme flok) leger sammen, holder to af hundene sammen mod den tredje,
>som bliver godt og grundigt trynet.
Jeg har bemærket at nogle gange,
>hvor 2 af hundene er i flok sammen og der kommer en tredje til, slår
>den ene af flokhundene sig sammen med den tredje, og de tryner så nr.
>2 flokhund. Dette er dog ved hunde som alle kender hinanden lidt i
>forvejen. Men er det ikke mærkeligt at flokhundene ikke holder sammen?
>Jeg synes altid legen mellem tre hunde bliver vild og meget mere
>magtkamp præget, end når det bare er to hunde der leger sammen.
>Hvad mener I, kom med nogle bud!
>Mette



,,,,ja det har jeg også set rigtig mange gange, et "sjovt" eksempel er
en tæve min hund leger med og har leget med fra helt lille af, de er
uden tvivl i flok sammen, hvis man kan sige sådan, men tæven har også
leget med en anden tæve siden den var hvalp, men tæve nr2 havde aldrig
mødt min hund. Og da de tre så mødte hinanden for første gang vardet
som om at tæven der kendte begge to var helt afslappet og bare ville
lege med de to andre, men de to der ikke kendte hinanden, prøvede
ligesom at have eneret på at lege med den de kendte i forvejen, det
gik faktisk ikke særligt godt og da tæve nr2"rotweiler" begyndte at
knurre af min hund, når han legede med tæve nr 1 så var det som om at
han skulle forsvare tæve nr1 , ja de ville faktisk begge to forsvare
hende , så det blev lidt for kompliceret og vi endte med at tage dem i
snor alle sammen for at undgå slåskamp. Jeg tror at de er lidt ligesom
mennesker der også gerne vil holde fast på deres venner bare et bud