/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Kirken i Rom
Fra : Live4Him


Dato : 27-03-01 16:07

Hvornår fandt menigheden i Rom sin katolske identitet, og begyndte at
betragte Jesu ord i Matt 16,18 som et helligt stempel, da menigheden
angiveligt skulle være blevet grundlagt af apostlen Peter ?

jørgen.



 
 
Filip Skjerning (31-03-2001)
Kommentar
Fra : Filip Skjerning


Dato : 31-03-01 22:49


"Live4Him" <au_536@lite.dk> skrev i en meddelelse
news:99qadf$f6d$1@news.inet.tele.dk...
> Hvornår fandt menigheden i Rom sin katolske identitet, og begyndte at
> betragte Jesu ord i Matt 16,18 som et helligt stempel, da menigheden
> angiveligt skulle være blevet grundlagt af apostlen Peter ?


[Med udgangspunkt i Martin Schwarz Lausten: "Kirkehistorie":]

Det er sket over en længere periode. Kirken i Rom fik ret hurtigt en
forrangsstilling. Traditionen har været, at Peter led martyrdøden i Rom.
Biskopper over de enkelte byer fik større og større magt, og efterhånden
mente Roms biskop, at han burde indtage en særstilling. Allerede Klemens af
Rom (o. 96) begrundede biskoppens autoritet i, at han var efterfølger af
apostlene. Man begyndte at udarbejde bispelister ved de enkelte bispesæder.
Mest betydningsfuld blev her bispeembedet i Rom, hvor Irenæus (død ca. 200)
opstillede en liste, som opregnede en ubrudt række af bisper tilbage til
menighedens grundlæggere Peter og Paulus.

Cyprian, biskop i Karthago (248-58) er dog den første, der anvender Matt.
16,18 til at understrege Peters særstilling. Den samtidige biskop i Rom,
Stephan, henviste senere, som den første i Rom, til dette skriftsted,
hvilket
Cyprian dog tog afstand fra. Problemet blev løst til Roms fordel på synoden
i Ankyra (314).

Under kejser Konstantin den Store, i 313, blev kristendommen anerkendt som
religion, og i 390'erne blev al hedensk gudedyrkelse afskaffet og
kristendommen blev rigsreligion. Dette har været med til at øge kampen for
mere indflydelse - også politisk indflydelse fra kirkens side.

Hvornår de første paver kom, kan være vanskeligt at sige præcist: skal man
gå ud fra biskoppen i Roms selvforståelse, eller fra den opfattelse, de
andre biskopper havde af ham? Hvad med den øvrige kristenheds opfattelse? Og
kejsermagtens?

Under biskop Damasus (366-84) begyndte man at kalde det romerske bispeembede
"den apostolske stol" med henvisning til, at Peter havde boet der. Roms
biskop begyndte efterhånden at udsende almengyldige dekreter, som skulle
gælde hele kirken.
Pave Leo d. 1. (pave 440-61) udformede den "klassiske" teori om
Romerbiskoppens primat ud fra Matt. 16, 18-19, Joh. 21, 15 og Luk 22, 32.
Kejseren i det vestlige rige støttede Leo, så i teorien kan han kaldes
vestens første pave. Dog først endnu senere er det endeligt slået fast. Den
meget skelsættende pave Gregor d. 1. (pave 590-604) må også argumentere for,
at han er den øverste af alle.
Så: jo længere op, vi når i historien, jo mere slås det fast. Men det er
ikke muligt at sætte præcis årstal på.


--
Venlig hilsen
Filip Skjerning
Hjemmeside: http://skjerning.dk3.com
Måløv IMU: http://www.nuk.dk JesusNet: http://www.jesusnet.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408887
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste