/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Babyen er landet.
Fra : Stina Hofmann


Dato : 22-05-03 17:50

I går flyttede babyen så ind. Donatello er også en NFO, men med sine
knap 13 uger slet ikke stor nok til at man kan blive kaldt en
skovkattebamse som Anakin.
Selvom han kun har boet her et døgn er han snart allerede vasket i
stykker af sin nye storebror. I dag blev der så sat en Feliway i
stikkontakten, for storebrors drengelege blev lidt voldsomme for
babyen der kun vejer en tredjedel af Anakin.

Men ellers går alt langt over forventning. Jeg havde totalt opgivet
nogensinde at se to katte der gad hinanden mens jeg havde Fie, men
lige nu - i dette sekund - ligger der sørme en bunke ved siden af mig
bestående af en lille Tello der putter og en stor Anakin der holder
forsigtigt om den lille. Det er simpelthen bare for lækkert!

For dem der har interesse i slige ting kan jeg da oplyse at han er
opdrættet af Frinaikos (<http://www.fribanikos.dk>). Moderen er
Nidafjeld's Frække Frida (damn, hun er dejlig. Sjældent man bliver
vasket på næsen af en kat første gang man møder den!) og faderen er
Sakeenas Mmm'Marabou.

Jeg har ikke fået mine egne billeder ind i computeren endnu, men
opdrætteren har forsynet mig med et righoldigt udvalg (24 MB på en
CD-Rom). Et par af dem er selvfølgelig lagt op så I kan beskue
vidunderet:
<http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/nyhedsgruppen/album_show.php?album=226&this_folder=429&limit_start=0&limit_user=15>

Og hvis nogen (Louise!) nogensinde nævner noget om at jeg ikke er til
røde katte, så skal I ikke tro på dem. Nope.

Mvh
Stina, Anakin og Donatello.

 
 
Eva Schmidt (22-05-2003)
Kommentar
Fra : Eva Schmidt


Dato : 22-05-03 17:58

Hej Stina

Tillykke med ham, hvor er han altså dejlig!

Skønt at høre, at de to "drenge" er blevet perlevenner så
hurtigt, det lover jo godt for fremtiden!

mvh Eva

PS. Anakin er også dejlig!


Louise Viborg (22-05-2003)
Kommentar
Fra : Louise Viborg


Dato : 22-05-03 18:14

Hej Stina!
Jamen du var da ellers ikke til RØDE katte *GGG* Hov.....
Nå, men tillykke med vidunderet! Han ser rigtig smuk ud! Jeg er også
helt vild med Frække Frida! Og godt for Anakin, at han har fået sig en
sutteklud Pas nu på, at han ikke ligger ham flad *G*

Knus herfra
Louise & Jakob
Shuno Zahra's norske skovkatte
www.shunozahra.dk

Formidling af vildtlevende katte/killinger
www.glemte-katte.dk



On Thu, 22 May 2003 18:57:32 +0200, "Eva Schmidt"
<safeni@privat.tdcadsl.dk> wrote:

>Hej Stina
>
>Tillykke med ham, hvor er han altså dejlig!
>
>Skønt at høre, at de to "drenge" er blevet perlevenner så
>hurtigt, det lover jo godt for fremtiden!
>
>mvh Eva
>
>PS. Anakin er også dejlig!


Mette Jensen (22-05-2003)
Kommentar
Fra : Mette Jensen


Dato : 22-05-03 17:56

"Stina Hofmann" <spam@detteerIKKEengyldigURL.dk> skrev i en meddelelse

> Jeg har ikke fået mine egne billeder ind i computeren endnu, men
> opdrætteren har forsynet mig med et righoldigt udvalg (24 MB på en
> CD-Rom). Et par af dem er selvfølgelig lagt op så I kan beskue
> vidunderet:

Neeejjjjj.... Har du en af dem? Jeg var på deres side for to dage siden og
bare savlede over disse små røde skovtrolde.... De er jo HELT
uimodståelige.....

Tillykke med ham! Hvor er det bare rart at hører at det går godt med
sammenføringen.

--
Med venlig hilsen Mette Jensen
www.Chimera-MaineCoon.dk



Stina Hofmann (26-05-2003)
Kommentar
Fra : Stina Hofmann


Dato : 26-05-03 00:34

Mette Jensen skrev i dk.fritid.dyr.kat at:

>Neeejjjjj.... Har du en af dem? Jeg var på deres side for to dage siden og
>bare savlede over disse små røde skovtrolde.... De er jo HELT
>uimodståelige.....

Skynd dig - skynd dig - der er 1 tilbage Lækkert drengebarn der
bare er så søøød. Han er mindst lige så køn som min Tello, men jeg er
jo pjattet med de lidt skæve tegninger, så jeg var ikke i tvivl om at
ham med den hvide tud var min.

>Tillykke med ham! Hvor er det bare rart at hører at det går godt med
>sammenføringen.

Det går helt fantastisk - og tak for lykønskingerne fra alle.
Her bliver der leget vildt, nusset, vasket og kælet. Tello er pjattet
med at putte hos Anakin og Anakin synes klart at Tello er det sjoveste
legetøj han nogensinde har fået.
Et enkelt hvæs anden dag fra Tello hvor Anakin blev lidt voldsom er
det hele. Ellers er det ren fred og idyl (altså så tæt på man kan
komme fred og idyl med en 13-ugers killing og en skovbamse i
lømmelalderen!).

Og ja, Majer - hvis alt falder i hak tror jeg lige at jeg smutter
begge drengene forbi udstillingen i Taastrup i august. Så kan Tello
lige nå killingeklassen

Mvh
Stina og drengene (dem der lige nu putter efter et
super-lightspeed-fangelegs-orgie).

Majer (22-05-2003)
Kommentar
Fra : Majer


Dato : 22-05-03 18:01

Stina Hofmann wrote:
Et par af dem er selvfølgelig lagt op så I kan beskue
> vidunderet:
>
<http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/nyhedsgruppen/album_show.php?album=226&this
_folder=429&limit_start=0&limit_user=15>



Hej Stina!!

Åh hvor er han lækker! Heldige kvindemenneske!!

Han skal vel også afprøves i udstillingsverdenen?? Håber da at få lov at se
ham "live".

Mange hilsner fra
--
Majer
www.majer.dk



Lars Dahl (22-05-2003)
Kommentar
Fra : Lars Dahl


Dato : 22-05-03 19:31


Stina Hofmann <spam@detteerIKKEengyldigURL.dk> skrev i
news:u2vpcvg67p3suvcide12m14jmhj2vr09va@sunsite.dk
Jeg havde totalt opgivet
> nogensinde at se to katte der gad hinanden mens jeg havde Fie, men
> lige nu - i dette sekund - ligger der sørme en bunke ved siden af mig
> bestående af en lille Tello der putter og en stor Anakin der holder
> forsigtigt om den lille. Det er simpelthen bare for lækkert!
>

Tillykke med ham
Han ser da fin ud, selvom vi jo ellers ikke er så meget for røde misser her
i menageriet *host*
Nu bli'r det jo spændende, om der skal leges "vælt Tello" - eller om det
bliver "vælt Anakin" (nåh, nej... "Vælt Mors dreng" )

Lars

--
von Fribergs Norske Skovkatte
http://hjem.get2net.dk/vonfriberg/




Stina Hofmann (26-05-2003)
Kommentar
Fra : Stina Hofmann


Dato : 26-05-03 00:43

Lars Dahl skrev i dk.fritid.dyr.kat at:

> Nu bli'r det jo spændende, om der skal leges "vælt Tello" - eller om det
>bliver "vælt Anakin" (nåh, nej... "Vælt Mors dreng" )

Doh! Anakin har "valgt om", så han er ikke længere Mors Dreng. Ikke
sådan at jeg ikke er fuldstændigt hysterisk lykkelig for ham, for DET
er jeg - men Anakin har besluttet at han altså er Fars Dreng og så kan
Mor ellers skabe sig lige så tosset som hun vil. Nå.

P.t. har Tello ikke tid til at vælte nogen. I dag opdagede han nemlig
konceptet Bare Tæer. Samtidig med at koncepterne Snørebånd (perifært
relateret til Bare Tæer), Gavepapir, Gavebånd og Emballage blev
videreudviklet.

Mvh
Stina, Fars Dreng og Fars Dreng (hmprf - hvorfor forelsker katte sig
altid i hundemennesker? Død-uretfærdigt).

Pia J (26-05-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 26-05-03 06:35


"Stina Hofmann" <spam@detteerIKKEengyldigURL.dk> wrote in message

> Stina, Fars Dreng og Fars Dreng (hmprf - hvorfor forelsker katte sig
> altid i hundemennesker? Død-uretfærdigt).

Se, en meget god grund til at jeg ikke vil have skovkatte. Jeg kunne købe
den ene lækre kælebamse efter den anden, og de ville allesammen lægge sig
hos gemalen som hellere vil nusse med hundene.

En gang for mange år siden var jeg ude at besøge nogen med en masse
skovkatte. De havde bl. a. en voksen hun som ikke kunne med en af de andre
hunner, og ville sælge hende billigt sammen med hendes datter på 6 mdr. Jeg
måtte ikke have kat, men det var jo herligt at nusse. Jeg fik bare ikke
rigtig lov. Omplaceringskatten lagde sig tværs over mine knæ og holdt
knurrende alle de andre i skak. Det er pudsigt at den race er så pernitten
med, hvem de gider eller ikke.

:Pia


Stina Hofmann (28-05-2003)
Kommentar
Fra : Stina Hofmann


Dato : 28-05-03 13:47

Pia J skrev i dk.fritid.dyr.kat at:

>Det er pudsigt at den race er så pernitten med, hvem de gider eller ikke.

Det er vi andre jo også
Anakin er nu ret glad for alle gæster. Det er lidt svært at gennemskue
hvordan Tello har det endnu, for p.t. er hans funktionsknap kun på
leg, sov og bunkekæl. Det er meget tydeligt at han foretrækker Anakin
frem for os. Men vi vasker jo heller ikke hans røv...

Jeg tror at Anakins præference for manden i huset er ren praktisk. Der
er nemlig ikke stor risko for at få pillet øjensnask, bussemænd eller
blive børstet hvis man hopper op til ham. Det er moren der er den
onde!
Desværre er det også moren der forestår fodringen, så man kan nok ikke
helt tillade sig at gøre sig uvenner med hende

Mvh
Stina, Anakin og Tello.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177551
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408837
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste