---

Hej!

Er der nogen her, der ved hvor der findes nogle artikler om, hvordan NT
forholder sig til dødsstraf?

Mvh,

Tommy.

---

Hentet fra Vagttårnet 1997, 15. juni, side 30-31

Overskrift: Hvad siger Bibelen om dødsstraf?

Det er forståeligt hvis vi hver især har en personlig mening om dette
spørgsmål. Vor opfattelse er sikkert formet af det vi har været udsat for,
eller af den situation vi befinder os i. Men som Jehovas vidner bør vi søge
at tilegne os Guds syn på dødsstraf og forblive neutrale med hensyn til de
forskellige politiske holdninger der er til spørgsmålet.

Kort sagt nævner Gud ikke noget i sit skrevne ord om at dødsstraf er
forkert.

Tidligt i menneskets historie gav Jehova udtryk for sit syn på sagen, som vi
læser i Første Mosebog, kapitel 9. Det er beretningen om Noa og hans
familie, der blev forfædre til hele menneskeheden. Efter at de var kommet ud
af arken, gav Gud dem lov til at spise dyrekød. De kunne altså slå dyr
ihjel, lade blodet løbe af dem og spise dem. Dernæst sagde Gud som vi læser
i Første Mosebog 9:5, 6: "Desuden, blodet af jeres sjæle vil jeg kræve
tilbage. Af hver levende skabnings hånd vil jeg kræve det tilbage; og af
menneskets hånd, af hånden på enhver som er hans broder, vil jeg kræve
menneskets sjæl tilbage. Den der udgyder menneskers blod, ved mennesker vil
hans eget blod blive udgydt, for i sit billede frembragte Gud menneskene."
Jehova gav altså bemyndigelse til at eksekvere dødsstraf over mordere.

Da Israel var Guds særlige folk, var der også dødsstraf for andre alvorlige
overtrædelser af Guds lov. I Fjerde Mosebog 15:30 læser vi følgende
generelle udtalelse: "Den sjæl der gør noget med overlæg, hvad enten han er
en indfødt eller en fastboende udlænding, idet han spotter Jehova, den sjæl
skal udryddes af sit folk."

Men hvordan forholder det sig efter at den kristne menighed er blevet
oprettet? Vi ved at Jehova har givet de jordiske myndigheder lov at
eksistere, og han kalder dem for de højere myndigheder. I Bibelen rådes
kristne til at være lydige mod en sådan regeringsmyndighed, og der siges at
den er "Guds tjener til gavn for dig. Men hvis du gør det onde, da frygt;
det er nemlig ikke for ingenting den bærer sværdet; den er jo Guds tjener,
en hævner der lader vrede ramme den der øver det onde." - Romerne 13:1-4.

Betyder det at myndighederne har ret til endog at idømme dødsstraf for
alvorlig kriminalitet? Ja, det må vi slutte ud fra det der siges i Første
Petersbrev 4:15. Her giver apostelen sine brødre følgende formaning: "Lad
ingen af jer lide som morder eller tyv eller forbryder eller en der har
travlt med andres sager." Læg mærke til at der står: "Lad ingen af jer lide
som morder." Peter bestred ikke myndighedernes ret til at lade en morder
undgælde for sin forbrydelse. Han lader tværtimod forstå at en morder med
rette kan idømmes en passende straf. Kan det indebære dødsstraf?

Det kan det. Det fremgår af Paulus' ord i Apostelgerninger, kapitel 25.
Nogle jøder havde beskyldt Paulus for at overtræde deres lov.
Militærtribunen førte Paulus som fange til den romerske landshøvding og
sagde ifølge Apostelgerninger 23:29: "Jeg fandt at han blev anklaget for
nogle stridsspørgsmål angående deres lov, men ikke anklaget for en eneste
ting som fortjener død eller lænker." To år senere blev Paulus ført frem for
landshøvdingen Festus. Vi læser i Apostelgerninger 25:8: "Paulus sagde
imidlertid til sit forsvar: 'Hverken imod jødernes lov eller imod templet
eller imod kejseren har jeg begået nogen synd.'" Men læg så mærke til hvad
han siger om straf, ja, endog dødsstraf. Vi læser i Apostelgerninger 25:10,
11:

"Paulus sagde: 'Jeg står for kejserens dommersæde; det er dér jeg bør
dømmes. Jeg har ikke gjort jøderne nogen uret, som du også udmærket godt
ved. Hvis jeg, på den ene side, virkelig er en forbryder og har begået noget
der fortjener døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; hvis der, på den anden
side, intet er om det som disse anklager mig for, kan ingen som en
gunstbevisning udlevere mig til dem. Jeg appellerer til kejseren!'"

Da Paulus stod over for en der repræsenterede den retmæssige myndighed,
vedgik han at kejseren havde ret til at straffe forbrydere og endog henrette
dem. Han havde ingen indvendinger imod at blive straffet hvis han var
skyldig. Han sagde heller ikke at det kun var mordere kejseren kunne idømme
dødsstraf.

Det romerske retsvæsen var naturligvis ikke fuldkomment, og det er der
heller ingen af vore dages retssystemer der er. Både dengang og nu har man
dømt og straffet uskyldige. Pilatus sagde om Jesus: "Jeg har ikke fundet
noget hos ham der fortjener døden; jeg vil derfor tugte ham og give ham
fri." Ja, selv om den regerende myndighed indrømmede at Jesus var uskyldig,
blev han henrettet. - Lukas 23:22-25.

Hverken denne eller andre uretfærdigheder fik Paulus og Peter til at
argumentere for at dødsstraf fundamentalt set er umoralsk. Guds syn på sagen
er at så længe kejserens højere myndigheder eksisterer, 'bærer de sværdet og
lader vrede ramme den der øver det onde'. Det indebærer at de blandt andet
bruger sværdet i den forstand at de eksekverer dødsstraf. Men når det gælder
det kontroversielle spørgsmål om hvorvidt verdens myndigheder kan gøre brug
af deres ret til at henrette mordere, er sande kristne omhyggelige med at
forblive neutrale. I modsætning til kristenhedens gejstlige kaster de sig
ikke ud i en debat om dette emne.

-------------------------------------

Med venlig hilsen

Filip Drejer Johnsen
Et af Jehovas Vidner

---

Tommy Dahl <news@egenserver.dk> mælte sligt:

>Er der nogen her, der ved hvor der findes nogle artikler om, hvordan NT
>forholder sig til dødsstraf?

Det tror jeg, du får svært ved at finde noget om.

NT forholder sig nemlig ikke til dødsstraf (altså som statslig forteelse),
eftersom kristendommen er opstået hos samfundets fattige og magtesløse.
Kristendommen var aldrig ment som en samfundsreligion - den er særdeles
samfundskritisk - og indeholder derfor i udgangspunktet ingen overvejelser
over, hvilke straffe et samfund legitimt kan anvende på dets borgere.
Kristendommen beskæftiger sig i udgangspunktet kun med den enkelte og hvad den
enkelte bør gøre. Dette udvides senere til at omfatte menighedsetik - hvordan
gruppen af Jesustroende bør agere, såvel indadtil i menigheden som udadtil mod
samfundet. Det er først i det fjerde århundrede, hvor kristendommen langsomt
bliver romerrigets statsreligion, at der begynder at komme deciderede
spekulationer af den art, du efterlyser - bl.a. hos Augustin - men så er vi
også et par århundreder efter NT.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"... alle bedes øjeblikkeligt skrive i en gruppe der handler om religion."

---

"Tommy Dahl" <news@egenserver.dk> wrote in message
news:3ecbcc0d$0$32530$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej!
>
> Er der nogen her, der ved hvor der findes nogle artikler om, hvordan NT
> forholder sig til dødsstraf?
>
> Mvh,
>
> Tommy.
>

For Gud har sagt: (...) Den som bruker onde ord mot far eller mor, skal dø.
Matt. 15:4
(Dette var en lov gitt av Moses, men som høyeste autoritet innenfor NT,
finner Jesus grunn til å gjenta loven.)

Kjellemann

---

"Tommy Dahl" <news@egenserver.dk> skrev i en meddelelse
news:3ecbcc0d$0$32530$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej!
>
> Er der nogen her, der ved hvor der findes nogle artikler om, hvordan NT
> forholder sig til dødsstraf?
+++++++++++++++++++++++++++++++++++
NT slutter før det kristne samfund har fået verdensmagten, som den senere
fik.
Derfor må afsøgningen af kristnes forhold til dødsstraf afsøges indenfor
rammerne af de domme de udførte og de holdninger de havde inden for
menighederne.
Der er ting som i deres øjne fortjener dødsstraf. Der er andre ting som
peger på en udvikling bort fra denne tanke. Spørgsmålet er, om de, når de
fik magten i et samfund, selv ville eksekvere en sådan straf.
Det kan vi så betragte om de gjorde efter at de fik magten. Så ser vi i dag
at de faktisk er lidt uenige om det.
Tendenserne går i retning af en fordømmelse og de fundamentalister der
billiger og udøver den i dag, taber terræn hele tiden blandt kristne
kommentatorer.

Jesus befaling om at elske sine fjender taler imod dødsstraf. Kristendom er
jo at redde synderen ved omvendelse, dette kan man jo ikke få lejlighed til
hvis han får hovedet knappet af.
Vi er alle syndere og strafskyldige, vi fortjener alle dødsstraf. Derfor da
vi skånes, vil vi være tilbøjelige til at skåne andre.
Disse overvejelser taler imod.
Ser vi på hvilke straffe der eksekveredes i den NT-menighed, så er der kun
én straf. Straffen er at man nægter at hilse på, spise sammen eller omgås en
forbryder. Man sørger for at han bliver luft!
Men kun til han græder og bliver fortvivlet, så omfavner man ham atter.(1.-
og andet Korinterbrev.)
Et interessant kapitel er 1. Johannesbrev kapitel 3.
vers 11-12;
For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden
og ikke være som Kain der var af den Onde og slog sin bror ihjæl.
--Gud slog forresten ikke morderen Kain ihjæl, men fradømte ham
agerdyrkningen, fordi hans broders livsblod var i den jord han ville dyrke.
Dømte ham fredløs og forviste ham.Men pointerede at han IKKE MÅTTE dræbes.
Lidt svært at argumentere for dødsstraf her.
Tilbage i 1. Johannes kapitel 3. vers 14 står noget meget, meget
interessant:
Den der ikke elsker bliver i døden. Enhver som hader sin broder er en
morder, og I ved at ingen morder har evigt liv i sig.
Hadet kommer før mordet. Hadet er mordets drivkraft. Derfor er hadet det som
skal forbydes og bekæmpes.
Skal morderen lide døden, så skal den der hader også lide døden.
Men nu er det sådan at vi har fået bemyndigelse, ikke til at rive ned og
dræbe men at bygge op og give liv.
Alene det at koncentrere sig om at dræbe er at koncentrere sig om det
forkerte. Hævnen hører mig til siger Gud.
Vi skal koncentrere os om at dræbe hadet.

Jens

---

"Lyrik" <lyrikfjern@heaven.dk> wrote in message
news:bajj60$2pps$1@news.cybercity.dk...
>
> "Tommy Dahl" <news@egenserver.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ecbcc0d$0$32530$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Hej!
> >
> > Er der nogen her, der ved hvor der findes nogle artikler om, hvordan NT
> > forholder sig til dødsstraf?
> +++++++++++++++++++++++++++++++++++
> NT slutter før det kristne samfund har fået verdensmagten, som den senere
> fik.
> Derfor må afsøgningen af kristnes forhold til dødsstraf afsøges indenfor
> rammerne af de domme de udførte og de holdninger de havde inden for
> menighederne.
> Der er ting som i deres øjne fortjener dødsstraf. Der er andre ting som
> peger på en udvikling bort fra denne tanke. Spørgsmålet er, om de, når de
> fik magten i et samfund, selv ville eksekvere en sådan straf.
> Det kan vi så betragte om de gjorde efter at de fik magten. Så ser vi i
dag
> at de faktisk er lidt uenige om det.
> Tendenserne går i retning af en fordømmelse og de fundamentalister der
> billiger og udøver den i dag, taber terræn hele tiden blandt kristne
> kommentatorer.
>
> Jesus befaling om at elske sine fjender taler imod dødsstraf. Kristendom
er
> jo at redde synderen ved omvendelse, dette kan man jo ikke få lejlighed
til
> hvis han får hovedet knappet af.
> Vi er alle syndere og strafskyldige, vi fortjener alle dødsstraf. Derfor
da
> vi skånes, vil vi være tilbøjelige til at skåne andre.
> Disse overvejelser taler imod.
> Ser vi på hvilke straffe der eksekveredes i den NT-menighed, så er der kun
> én straf. Straffen er at man nægter at hilse på, spise sammen eller omgås
en
> forbryder. Man sørger for at han bliver luft!
> Men kun til han græder og bliver fortvivlet, så omfavner man ham
atter.(1.-
> og andet Korinterbrev.)
> Et interessant kapitel er 1. Johannesbrev kapitel 3.
> vers 11-12;
> For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske
hinanden
> og ikke være som Kain der var af den Onde og slog sin bror ihjæl.
> --Gud slog forresten ikke morderen Kain ihjæl, men fradømte ham
> agerdyrkningen, fordi hans broders livsblod var i den jord han ville
dyrke.
> Dømte ham fredløs og forviste ham.Men pointerede at han IKKE MÅTTE dræbes.
> Lidt svært at argumentere for dødsstraf her.
> Tilbage i 1. Johannes kapitel 3. vers 14 står noget meget, meget
> interessant:
> Den der ikke elsker bliver i døden. Enhver som hader sin broder er en
> morder, og I ved at ingen morder har evigt liv i sig.
> Hadet kommer før mordet. Hadet er mordets drivkraft. Derfor er hadet det
som
> skal forbydes og bekæmpes.
> Skal morderen lide døden, så skal den der hader også lide døden.
> Men nu er det sådan at vi har fået bemyndigelse, ikke til at rive ned og
> dræbe men at bygge op og give liv.
> Alene det at koncentrere sig om at dræbe er at koncentrere sig om det
> forkerte. Hævnen hører mig til siger Gud.
> Vi skal koncentrere os om at dræbe hadet.

Hvem kan dræbe hadet fra de der misforstår offtopic-begrebet og hetzer mod
mig?
Danmark er p.t. et ret homogent samfund og vi kan holde bande- og anden vold
nede uden dødsstraf
Lad os ikke bebrejde USA's hvide at de har skydevåben og tror på signalværdi
af henrettelser - de er hårdt truet af en kæmpe kriminel underklasse der er
bevæbnet med automatvåben og som idag dræber extremt ofte, især dog mod egen
race, og de hvide er alvorligt truet og griber efter det halmstrå, der
hedder øje-for-øje. Som måske halverer antal røverier, mord og lemlestelser
mod de hvide.
Filmen "Bowling for Columbine" gir den som anti-vold, men er reelt
fremragende ved at udstille fejl-logik og kortsynethed hos kritikerne af
våbenlovene.
Jeg ville nok være tilhænger af større straffe for ulovlig våbenbesiddelse,
hvis jeg var amerikaner, og ikke tilhænger af National Rifle Associations
extremisme.
Men lad os ikke fortie at emnet er kritiseret.
"The life of Martin Gale" er en anden folkeoplysende film, der viser
usaglighed hos venstreorienterede, som man kan blive klog af, for alt
amerikansk kommer hertil efter et årti eller to.
Kunstnere er ofte nødt til at sige sandheden under politisk korrekt
overflade, men analyseres logisk, kan anden morale uddrages.
Irak-krig er i slægt med våben-liderligheden. Men pacifisternes dømmesyge er
ikke gennemtænkt. Man begik en fejl da man forærede olien til det irakiske
folk, der intet havde gjort for at finde den.
Nu tager man den tilbage - og svækker en erobringsreligion.
Danskernes statsleder støtter klogt Bush, uden at støtte løgnen om at Saddam
var ond og alternativet bliver bedre.
Ulandenes interne rod forstår vi jo ikke.
"Når kunstværket taler, skal kunstneren holde kæft" Nietzsche. Analyser frit
og dybt de to gode film. Systemets anmeldere har ikke monopol på den rette
tolkning.