Det har været en travl kattedag. Jeg susede rundt i min frokostpause for at
finde et ekstra kattetoilet med tag, men der var ingen at finde i hele byen.
Jeg fik dog senere lokket min far til at tage en pause i hans taxakørsel da
han tilfældigvis holdt ved det lokale Storcenter og 20 minutter senere havde
jeg et nyt toilet.
Jeg susede også hjem fra undervisningen for jeg skulle gøre Gizmo klar til
at skulle til dyrlægen - han skulle genvaccineres og ser lige nu en smule
klatøjet ud. Min bror nåede også lige at komme hjem, så kunne vi skiftes til
at løfte Gizmo - nøj, hvor var han tung. Det kunne vi jo egentlig godt
forstå da vi kom ned til dyrlægen. Sidste år i maj vejede han 6,6 kg og det
var i orden. I december vejede han 7 kg ligeud og det var faktisk også i
orden. Men i dag stoppede vægten på 7,7 kg og det kostede altså en
anmærkning i helbredsattesten. Og det kommer vist også til at koste ad
libitum fodringen - Freya er også ved at blive lidt bred om maven. Og det er
dem der skal udstilles om to måneder - det kan vi altså ikke have, sådan et
luksusproblem. Men for at vende tilbage til historien, så var det med vægten
altså også den eneste anmærkning Gizmo fik, han fik ros for pels, tænder,
øjne og ører. Ingen ko på isen der.
Og så skulle jeg jo have Bettemissen som jeg har bestemt skal hedde Devi med
hjem. Hun var godt nok helt væk. Det tror også pokker. I går blev hun
vaccineret og fik en sprøjte mod lopper og øremider (pudsigt - den første
gjorde hende ikke noget og den anden hylede hun over - akkurat ligesom Freya
gjorde sidste år). Hun har så fastet hele natten uden vådt eller tørt og er
så blevet neutraliseret og øremærket tirsdag formiddag. Åh jo, jeg kunne
sagtens forstå at hun lignede et lille kludetæppe. Dyrlægen havde fået det
til at passe så hun skal genvaccineres samme dag som stingene skal tages, så
det er kun en enkelt tur til dyrlægen i denne omgang. Vi fik udleveret en
masse papirer og en spand foder (mere om den senere) og begav os hjemad.
Halvvejs hjemme skete det der ikke måtte ske. Devi blev transporteret hjem i
Freyas transportkasse og den skal lukkes med sådan en pind der sættes foran
døren - og den pind havde jeg selvfølgelig glemt hjemme. Jeg fik dog sat
døren i spænd og mente at det kunne holde til vi kom hjem. Det kunne det
bare ikke. Ud sprang katten - heldigvis ikke ud på vejen - men direkte ind i
en hæk hvor vi stod to og fægtede efter hende. Og så var det jo lige min
kloge bror kom i tanker om spanden med mad. Sådan et fastende gespenst måtte
da være sulten. Og ganske rigtigt, ved tilbudet om mad kom hun langsomt og
meget vaklende hen imod mig så jeg kunne skynde mig at nuppe hende og proppe
hende i kassen igen. Og så skyndte vi os ellers bare hjem inden det skete
igen.
Vel hjemme blev Devi introduceret for flokken siddende i kassen. Hun var dog
en smule utålmodig efter at få lov og strække benene, så hun blev forsigtigt
lukket ud, med fuld overvågning
Ja, hvad kan jeg sige? Freya hvæser af hende lige så snart hun får øje på
hende. Hun klatrer hellere hen over tre møbler for at komme udenom hende end
at gå direkte forbi hende. Hun virker grangiveligt som om hun er bange for
bettemissen - og hun er da ikke andet end en lille skrælling af en killing.
Gizmo overbeviste også sig selv om at han hellere måtte hvæse af hende, bare
lige for at gøre opmærksom på at hun ikke skulle tro hun var noget, med det
resultat at min vakkelvorne nyanskaffelse har hængt i mine skørter siden hun
kom indenfor døren. Jeg tænker stadig på dyrlægens sidste ord - nu skal du
jo huske at det er de gamle katte der skal have ekstra opmærksomhed. Ja, den
er god med ham, han har vist ikke regnet med Devi. Hun har sin helt egen
mening og den indebærer en max afstand fra mig på 10 cm. Hver gang jeg har
sat mig godt til rette i min lænestol er hun kommet glidende, har vadet op
ad mig, lagt sig til rette på mit bryst med rygraden klemt op imod min hals
og hovedet på min skulder - og så sover hun ellers. Især hvis jeg trækker et
tæppe op over os. Jeg formoder at hun nok har været noget kold oven på
bedøvelsen, hendes poter var i hvert fald dybfrosne at mærke til.
Og hvor er jeg så nået til nu? Jo, nu er jeg ved at prøve at lære hendes
missedialekt, for jeg forstår ikke helt hvad det er hun miavende prøver at
fortælle mig fra tid til anden. Men jeg tror det har noget at gøre med mad.
Hun har ikke været så forfærdeligt interesseret i tørfoderet, ikke engang
det vi fik med fra dyrlægen, og hun har slet ikke rørt vandskålen, måske
fordi hun fik overbalance og endte med hele hovedet i den, første gang hun
prøvede. Men nu vil jeg prøve med lidt vådfoder og hvis det heller ikke er
en succes så har jeg et par dåser tun i vand - i sidste ende må det jo
lykkes at finde noget prinsessen kan lide.
Lige et spørgsmål - hun er ikke blevet vasket særligt pænt efter
neutraliseringen - der sidder meget indtørret blod i pelskanten og rundt om
såret. Jeg vil lige lade det være en dags tid, men hun er begyndt at prøve
på at vaske det af selv, så jeg tænkte på om det er i orden at hjælpe
hende - eventuelt med en blød klud og lunkent vand? Jeg har ikke tænkt mig
at røre ved stingene hvis jeg kan undgå det. En lille vask kunne måske også
fjerne lidt af hospitalslugten fra hende - hun stinker af plaster og
gazebind
)
Men bortset fra det, så går det da meget godt. Et hvæs her og der, to katte
der er snotfornærmet og en lille tøs der ikke viger fra min side - jeg er
spændt på hvordan natten spænder af og hvordan hun reagerer når jeg skal i
skole i morgen tidlig. Men jeg er stadig optimist - der er gået seks timer
uden korporlige slagsmål - den rekord kan Gizmo og Freya ikke slå.
Hilsen Tina (der er ved at være træt efter en lang dag), Gizmo (der sover
vaccinationsrusen ud i køkkenvinduet), Freya (der ikke kan hitte ud om hun
hader Devi eller er bange for hende) og Devi (der ligger i min lænestol og
venter på at jeg gør hende selskab)