/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Jubiii - ny mis
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 19-05-03 16:48

Hej alle

Det måtte jo ske. Som tidligere skrevet herinde har jeg i et stykke tid
overvejet at anskaffe mig en tredie kat, en lille eller stor dreng, så
forholdet mellem Gizmo og Freya kunne jævne sig ud. Jeg var så nede ved
dyrlægen i dag for at bestille tid til Gizmos revaccination. Og eftersom min
dyrlæge har fået en lækker hjemmeside nu havde jeg jo luret lidt på
internatmisserne, især en, så jeg måtte jo lige spørge. Han måtte jo godt
nok indrømme at han ikke havde været så flink til at opdatere hjemmesiden,
så den cremefarvede Maine Coon dreng jeg var faldet for var for længst væk.
Men jeg skulle da være velkommen til at gå ind og kigge på dem de havde,
åbne burene og gramse alt hvad mit hjerte begærede - helt i fred.

Det skulle jeg selvfølgelig aldrig have gjort

Der var jo en sød mis dernede - men jeg endte med at tage hjem - og fatte en
transportkurv og vade direkte derned igen. Så pungede jeg ud med 560 kroner
og fik lov at iagttage vidunderet blive vaccineret og stukket mod øremider.
Selvsamme øremider og det faktum at jeg ikke kunne isolere den lille ny i en
et-værelses gav lige en ekstra overnatning hos dyrlægen, nu med Freyas
transportkasse med bold, mus og baldrianpude med masser af Freya-spyt på.

Og når jeg så henter HENDE i morgen, når jeg alligevel skal have Gizmo
vaccineret, så er hun også blevet neutraliseret.

Og ja, jeg skrev hende. Mig der var så udelukkende interesseret i en hankat
har investeret i endnu en hunkat.
Hvordan skal det da ikke gå?
Jeg er i hvert fald spændt på om det betyder at der bliver endnu mere uro i
flokken med to hunkatte. Nu skal det lige siges at hun er en lille størrelse
på knap to kilo og et endnu mere kælent gespenst end Freya. Så jeg er
positiv indstillet.

Og i morgen i min frokostpause skal jeg ud og købe en ekstra kattebakke -
den behøver vi nu.

Men hvad tror I, er det et eksperiment der er dømt til at mislykkes, eller
vil jeg få to lykkelige kæleprinsesser der ligger i bunke imens Gizmo ryster
på hovedet af dem begge to - nu er det jo ikke en lillebror jeg kommer hjem
med i morgen.

Hilsen Tina (der har fået den første lektion i hjemmeside design i dag) og
Freya & Gizmo (der ikke aner hvad der venter dem.)



 
 
Kate (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 19-05-03 16:57

"Tina Susanne Johansson" <tina_johansson@NOSPAMyahoo.com> wrote in
news:3ec8fcb6$0$97219$edfadb0f@dread12.news.tele.dk:

> Det skulle jeg selvfølgelig aldrig have gjort

Hihi, nej, det skal man bare ikke, slet ikke hvis man leger lidt med
tanken om at få en ny kat, så er man jo nem

Tillykke med den lille nye. Hvis hun er kælen nu, så er hun nok endnu
mere kælen efter neutralisering.

Krydser fingre for at hun bliver perlevenner med Gizmo og Freya i løbet
af nul komma fem.

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer

Eva Schmidt (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Eva Schmidt


Dato : 19-05-03 17:29


> Og når jeg så henter HENDE i morgen, når jeg alligevel skal
have Gizmo
> vaccineret, så er hun også blevet neutraliseret.

Stort tillykke, hun er garanteret dejlig!

>
> Og ja, jeg skrev hende. Mig der var så udelukkende interesseret
i en hankat
> har investeret i endnu en hunkat.


Hæ, hæ, kender det. Jeg har selv 3 tøser og har i hvertfald de to
første gange, KUN været interesseret i en han.
Men da jeg hentede Sabina på Kattens Værn for snart en del år
siden, så faldt jeg bare for hende og det med en hankat var glemt
for dagen.
Men da jeg så skulle have en abykilling året efter, ja så SKULLE
det være en dreng!
Men ak, der var to piger i kuldet, så hvad nu?
Ja, jeg kan da bare sige, at Ferina nu har boet hos mig i 6 år og
ikke nok så mange hanmisser kan opveje min lille "prinsesse"
Den yngste, Nikita, forelskede jeg mig bare i totalt hovedkuls,
så det med kønnet var af sekundær betydning!
De 3 tøser kommer ud af det med hinanden, selvom Ferina vistnok
synes, at Nikita er en pestilens af og til *GG*
Men sådan er det vel, at have yngre "søskende"!

Held og lykke med familiesammenføringen - håber Freya og Gizmo
vil tage pænt imod lillemissen! Har hun navn - eller skal du i
tænkebox først?

mvh Eva







Tina Susanne Johanss~ (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 19-05-03 18:03


"Eva Schmidt" <safeni@privat.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3ec9055b$0$76109$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej Eva

> > Og når jeg så henter HENDE i morgen, når jeg alligevel skal
> have Gizmo
> > vaccineret, så er hun også blevet neutraliseret.
>
> Stort tillykke, hun er garanteret dejlig!
>
Tak tak - det er så dejligt at blive ønsket tillykke - især når man endnu
ikke har taget mod til sig og fortalt sin far hvad det lige er man har
gjort - ikke at det kommer ham ved altså
>
> Held og lykke med familiesammenføringen - håber Freya og Gizmo
> vil tage pænt imod lillemissen! Har hun navn - eller skal du i
> tænkebox først?
>
Dyrlægen har kaldt hende Bettemis, men det er det nu ikke meningen hun skal
hedde. Så lige nu pløjer jeg igennem hjemmesider med kattenavne, for hvis
jeg havde bestemt mig til i morgen kommer det til at stå på hendes papirer
med det samme.

Hilsen Tina, Gizmo og Freya - og Bettemissen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste