/ Forside / Teknologi / Hardware / Skærme / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Skærme
#NavnPoint
refi 6152
tedd 4669
Klaudi 3599
Fijala 3554
transor 2447
pallebhan.. 2000
Teil 1726
severino 1592
miritdk 1568
10  peet49 1562
Anbefalinger: 17" LCD med SOG?
Fra : Mikkel Lauritsen


Dato : 19-05-03 20:48

Hej alle,

så er der endnu engang en, som søger lidt råd og dåd hos de kyndige -

min (åbenbart ikke så) trofaste CRT-skærm er død, så jeg kigger efter
en 17" LCD til erstatning. Lav pris er ikke det vigtigste kriterie
og jeg skal ikke bruge den til spil, til gengæld skal billedkvaliteten
være i top, der skal være analog og digital indgang, og - og det er
måske lidt usædvanligt - skærmen skal kunne håndtere et analogt signal
med sync-on-green (SOG). Jeg har nogen gammel og småskumle maskiner,
som skal kunne kobles til

Jeg har luret lidt på Viewsonic VX700 og Samsung 172T, så erfaringer
med dem modtages med kyshånd, men andre forslag er også meget velkomne.
Er der evt. en ejer af den tilsyneladende ret berømmede Acer AL732,
som kan bekræfte, at den _ikke_ kan klare SOG?

Med venlig hilsen og på forhånd tak
Mikkel Lauritsen


 
 
Flare (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Flare


Dato : 19-05-03 20:55

>skærmen skal kunne håndtere et analogt signal
> med sync-on-green (SOG). Jeg har nogen gammel og småskumle maskiner,
> som skal kunne kobles til

Hvad er det hvis jeg må spørge?

Anders



Mikkel Lauritsen (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Mikkel Lauritsen


Dato : 19-05-03 22:27

Flare skrev:

>>skærmen skal kunne håndtere et analogt signal
>>med sync-on-green (SOG). Jeg har nogen gammel og småskumle maskiner,

Doh - jeg mente "gamle"

>>som skal kunne kobles til
>
> Hvad er det hvis jeg må spørge?

I et sædvanligt signal fra et PC-grafikkort er der fem primære signaler,
nemlig rød, grøn, blå, hsync og vsync (plus det løse). De tre første
bestemmer farven for hver pixel i billedet, og de to sidste fortæller
skærmen, hvornår den skal begynde på en ny linje (horizontal sync) og
et nyt billede (vertical sync).

Visse andre typer grafikkort (især fra gammeldaws UNIX-workstations og
den slags) anvender et lidt andet system, hvor der ikke er separate
signaler til synkronisering. I stedet bruges det grønne signal til
med lidt ekstra kodning også at indikere, hvornår en ny linje eller et
nyt billede begynder; deraf navnet sync-on-green.

Hvis man forsøger at koble en maskine, som har et videosignal med SOG
til en skærm, som ikke kan forstå det (eller omvendt), så kan skærmen
ikke finde ud af, hvornår hver linje og hvert billede begynder, hvilket
i bedste fald resulterer i det totale flimmer.

Jeg håber, at det er forståeligt - ellers uddyber jeg gerne.

Med venlig hilsen
Mikkel


Flare (20-05-2003)
Kommentar
Fra : Flare


Dato : 20-05-03 00:02

> Jeg håber, at det er forståeligt - ellers uddyber jeg gerne.

Det var det. Tak.

Anders



Mikkel Lauritsen (21-05-2003)
Kommentar
Fra : Mikkel Lauritsen


Dato : 21-05-03 21:39

Det er jo altid godt med lidt opfølgning til sig selv - jeg skrev:

--- 8< ---

> Jeg har luret lidt på Viewsonic VX700 og Samsung 172T, så erfaringer
> med dem modtages med kyshånd, men andre forslag er også meget
> velkomne.

Jeg er ikke færdig med overvejelserne, men LG Flatron 1710B er for
øjeblikket den mest fremtrædende kandidat. Erfaringer med den høres
gerne, og ellers kan jeg jo følge op igen, hvis jeg køber den.

mvh
Mikkel


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408874
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste