I kender det budskab, som har lydt over hele Jødeland, og som begyndte fra
Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede, det om Jesus fra Nazaret, hvordan
Gud salvede ham med Helligånd og kraft, ham, som drog omkring og gjorde vel
og helbredte alle dem, der var overvældet af Djævelen, thi Gud var med ham;
Apg.10,37-38.
Apostlen Peter taler om et ganske bestemt budskab, nemlig evageliet om Jesus
Kristus, tømmersønnen fra Nazarat, der da tiden var inde gav sin virkelige
identitet til kende. Først for nationen Israel, dernæst for resten af
verden, gennem Den Hellige Ånds komme, udgydt over dem som troede og
forventede, ifølge Guds ords egne løfter. Jesus fra Nazarat, salvet af Gud
med Helligånd og kraft, til at drage omkring og gøre vel og helbrede alle
dem som var overvældet af Djævelen.
Spørgsmålet er nu, hvordan dette buskab har betydning for os idag. Jeg
tænker udelukkende på de kristne her og på vores modtagelse af dette
mægtige budskab som Jesus selv, i skikkelse af den lovede Messias,
demonstrereder for én nation, i dyb åndelig mørke og nød. Isoleret set, kan
vi ved udelukkende at betragte de fire evagelier ånde lettet op og med god
grund sige at dette budskab som Peter formidler i ovennævnte vers, ikke
gælder for os idag, men særligt er rettet til de udvalgte af Jøderne. Altså
at Jesus` kraftige gerninger og særlige velsignelse af han efterfølgere, til
at gøre de samme gerninger som Ham selv, tjente til, for det første at
åbenbare den lovede Messias, og for det andet, at etablere den hedninge
kristne menighed.
Men med Apostlenes gerninger, bør en sådan konklusion forstumme. For her
sklildres jo formålet med Helligåndens udgydelse og overgangen fra
jødekristendom til hedningekristendom. Nogle få sjæle, Jesus nærmeste
diciple, var lydige mod hans sidste ord til dem og afventede i tro, disse
ords opfyldelse.
Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine
vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens
ende.« Apg.1,8.
Ved en umiddelbar læsning af det herlige skrift som Apostlenes gerninger er,
ses det klart at den kraft Jesus forjættede skulle komme over diciplene, med
Den Helligeånds udgydelse, er den selvsamme kraft som virkede i Jesus selv
da Han vandrede på denne jord. Det ses at disse første efterfølgere af Jesus
Kristus, ikke bare i sind, ejede Jesu lighed, men også i gerning besad samme
autoritet som Han. Gud Faderen velsignede sin Søn Jesus, for at Han ved endt
gerning kunne overlevere denne velsignelse til os der tror. Hvilken
herlighed og overflod af liv, betød denne velsignelse ikke ? For som Peter
siger det, efter at have helbredt en lam mand i Jesus navn :
hvorfor undrer I jer over denne mand? eller hvorfor stirrer I på os, som om
det var os, der ved egen kraft eller fromhed havde gjort, at han er kommen
til at gå? Apg.3,12
Og videre i samme kapittel :
Livets banebryder dræbte I, men Gud opvakte ham fra de døde; derom er vi
vidner. Og det er ved troen på hans navn, at dette hans navn har gjort denne
mand, som I ser og kender, stærk; og den tro, som virkedes af Jesus har
givet ham hans fulde førlighed, som I alle har set. v 15-16.
Fyldt af den Hellige Ånd, vidner Apostlen om denne verdens største
anstødesten, at Jesus Kristus, gennem Helligåndens udgydelse lever videre og
altså stadig går omkring og gør vel og stadig helbreder dem der er
overvældet af Djævelen. Det må stå klart, at denne sandhed har betydning for
Jesu efterfølgere. Vi ser jo formålet med Jesus død og opstandelse og
formålet med Åndsudgydelsen på pinsedag. At knuse den gamle slanges magt
(Djævelen), så et udfriet folk kunne udtages og føres til herlighed, sammen
med den Guddommelige angriber Jesus Kristus og at dette udfriede og forløste
folk, sålænge dets livgiver (Helligånden) er tilstede på jorden, er kaldet
til, i Jesu Navn, at være lys og liv for hedningene, indtil til de
fuldtalligt er gået ind
(frelste).
Har vi idag, grebet dette Guds givne kald ? Ønsker vi det overhovdet ? Er vi
så kloge og oplyste, at vi istedet for Hellig Åndens liv og gerning, søger
at overtale mennesker til at lade sig "frelse", ved store og flotte ord,
brugt i overbevisende forklaringer på den kristne tro ? Er vi blevet som de,
der vel forsøger at forkynde Kristus men kun gør det halvhjertet fordi vi
dybets set fornægter kraften i Jesu Navn ? Har vi glemt at: Jesus Kristus er
den samme i går og i dag, ja, til evig tid. Hebr.13,8 ?
--
erik.dalgas@mail.dk
|