Hej Trine.
>Tillykke med det, Ann
< _Mange_ tak... Du skulle vide, hvilken lettelse det var, da hun endelig
hoppede frivilligt over noget!!!
Da hun først havde gjort det én gang, så var der _ingen_ problemer
>Jeg ville vel undgå den type baner indtil hun igen synes at agility er så
sjovt, at hun uden problemer springer alle mulige andre slags baner.
<> Det er også sådan, vi lige for øjeblikket tilrettelægger banerne
Men
der kan jo være dele af banerne, der minder hende om traumet... og så _kan_
det gå galt
>Så ville jeg bygge videre på det, og langsomt øge banens størrelse.
<> Og det gør jeg skam
èn god ting ved de her små overskuelige baner er
faktisk at _jeg_ bliver bedre til at handle!!! Det gælder jo om stadig at
have et moment af "udfordring" i AG, sådan at Dise synes det er skægt... og
det er, for hende, allersjovest, når det går tjept ud, ind, dreje, rundt osv
osv... Ikke så megen tænken over tingene, men bare der-ud-af i en gevaldig
fart
>Let nok - du lader bare være med at blive usikker
<>
Handling er sq* svært!!! For ikke at tale om at kunne huske den fordømte
bane....
>>Hun er ganske enkelt for usikker, til at jeg kan
>>forsvare, at blive ved med at stille krav....
>Kan du ikke bruge legekammeraterne her?
<> Heyyy... god ide! Prøver den næste gang, det bliver aktuelt... vi har en
anden sheltie på holdet, der ææælsker at løbe med mig
Og som Dise er
meget gode venner med...
Det kan jeg dog ikke, når vi "alene-træner"....
> Jeg ville nok ikke lade hende"opgive"
<>Når situationen opstår, kan hendes reaktion nogle gange _ikke_
"vendes".... Muligvis fordi jeg selv kan blive så trist på min lille
tidligere totalt agility-gale vaps vegne... Min reaktion er _også_ noget,
der arbejdes koncentreret med!
Nogle gange kan vi sagtens holde en lille pause, og så forsøge os igen med
noget let... men i de tilfælde, hvor jeg kan mærke at nu er det slut for
idag, har jeg valgt at sprede lidt guffer ud på selve banen
(*FYYYYYYYHHHHH*), sådan at hun kan opdage at det _stadig_ er et godt sted
at være... først når alt guf er fundet, tager jeg hende væk - leger så
stadig lidt feltsøg nu med små genstande, der skal apporteres til mig -
gerne ved siden af banen
For Dise er faktisk rigtig dygtig til
feltsøg... vi slutter altså med en succesoplevelse _på og ved siden af_
banen...
Jeg ved at mange AG-folk vil gyse over dette, men metoden fungerer for mig
og Dise... og hun begynder bestemt ikke at søge efter noget som helst, når
hun virkelig er i "AG-humør"!!!
> Og så undgå baner, hvor
dine evner som handler kommer til kort, så Dise ikke bliver mere usikker end
hun allerede er.
<> Jo tak - dén lektie _har_ jeg lært ;)
Kan jeg ikke hitte ud af banen (eller har glemt den), så gør jeg bare noget
andet
Det er jo faktisk komplet ligegyldigt at hun kommer til at løbe
forkert i forhold til den oprindelige bane-plan... Det allervigtigste er at
_jeg_ udstråler selvsikkerhed... Skulle hun komme til at løbe så forkert, at
jeg kan se, at vi er på vej ud i "noget rod", skynder jeg mig at lade som om
vi _har_ løbet hele banen - dvs Dise får ros og guf... og vi kan så starte
om igen...
>Mit forslag ville være ved at give hende masser af succesoplevelser,
simpelthen ikke kaste hende ud i noget, hun ikke kan klare.
<> Det er jo det jeg forsøger.... og det lyder da som om jeg ikke går helt
forkert til værks
>Evt. flyt
agility træningen ud i naturen for en periode, så hun ikke forbinder det med
"træning" og deciderede krav.
<> Det gør vi allerede... Havde fundet alle tiders sted på vestvolden -
uforstyrret og med små træer til slalom, nedfaldne grene til spring og
balance, en stor jordbunke at løbe op af osv osv... ideelt!!! Lige til en
jogger absolut skulle træne "cross"
>> Men jeg advarer... Dise _bliver_ aktiveret... og er en knagende dygtig
>> problemløser!
>Ja, det tvivler jeg bestemt heller ikke på
<> Hæ - Manden påpeger lige hendes noget alternative løsning på
"Dog-spinny"en... hun fatter ikke en brik - men har lært at samle skiven op,
slææææbe den hen over gulvet eller græsset og give den til mig med et
opfordrende blik *GGG*
>Dette problem er jo
udelukkende agility relateret, hvorfor det efter min mening også er der, du
skal sætte ind - men det skal nok gå langsomt, for at hun psykisk kan følge
med.
<> Ork... jeg har al den tid det skal være!!!!
>Kommer vel lidt an på, om det var til et stævne, det gjorde ondt (kan jeg
ikke helt huske)? Ellers har hun da kun godt af at sidde og blive lidt
"tændt" - simpelthen for at hun skal få super meget lyst til selv at komme
ud og løbe.
<> Jo, det var til et stævne
Derfor er jeg lidt usikker på, om det er en god ide....
Men... jeg træner allerede nu AG flere steder (forskellige baner -
forskellige steder) - og Dise står til træning og hyler som en besat, når
det er en af vennerne, der får lov til at bruge "hendes" bane
Mvh Ann