Hej Tina
Min ene hund er blevet opereret for sprunget korsbånd to gange - en gang i
hvert bagben. Hun blev opereret på Landbohøjskolen (det kan jeg varmt
anbefale - selvom nogle af dyrlægerne derinde er virkelig HÅBLØSE til at
være serviceminded - og kan være uforskammet). Men inden havde jeg været
igennem en LANGT forløb hvor ingen dyrlæger kunne finde ud af, hvad der var
galt med hende, indtil jeg insisterede på at få en henvisning til KVL, hvor
professer et elelr andet i ledbådn så på hende og bare med det samme kunen
se, at hun havde sprunget korsbåndet - jeg følte mig VIRKELIG i trygge
hænder hos ham.
Jeg havde to helt smertefrie (retter ukompliceret) operationer (efterår 2001
og forår 2002). Hun var indlagt i 3-5 dage (sidste gang længere end første
gang, fordi de havde lavet om på procedurene, så hunden skulle være der en
dag inden operationer, så de studerende kunne se på den - det synes jeg er
en dårlig idé, men forstår det også godt, men det er ikke til gavn for
hunden).
Jeg fik hende så hjem med bandager m.m., men hun skulle ikke skånes specielt
meget og gik bare rundt og vi gik nogle små korte ture. Efter meget kort tid
var vi oppe på almindelig ture igen, men nu er hun altså heller ikke en
hund, der tonser rund og leger, så andre hunde skal muligvis passes bedre
på. Men jeg fik at vide, at man havde bedre succes med ikke at skåne hunde
for meget efter operationer fremfor førhen var de skulle holdes i ro i
måneder efter operationen.
Det var dyrt (3000-4000 pr ben - hun blev opreret med et ½ års mellemrum),
men ikke uoverkommeligt og jeg ville til enhvert tid vælge operationen igen.
Men jeg vil også være MEGET selektiv med, hvor min hund skal opereres og nok
forsøg alt for at det igen skulle være på KVL hos ham professoren. Eller
andre steder, hvor de har en masse ekspertise.
Ulempen jeg har oplevet er, at hun er blevet dårligere til at være alene
hjemme pga. den forholdsvis lange adskillelse kombineret med, at hun havde
smerter. I dag oplever jeg tydeligt en sammenhæng mellem, at hun har ondt
(senest kommet til skade med halen) og er dårlig til at f.eks. sidde i bilen
og være alene hjemme. Men det behøver bestemt ikke gælde andre hunde.
Ellers er hun rimlig fit - hun har selvfølgelig fået noget gigt (det er
uungåligt på så store operationer), men hun får glukosamin (Cosequin) mod
det og det virker RIGTIG godt - det får de to andre også forebyggende. Hun
har dog problemer med f.eks. at sætte sig - men ikke i større omfang end at
jeg ikke kan træne med hende. Til daglig er hun fuldt ud velfungerende.
Håber det giver lidt input til, hvad I skal gøre.
--
KH
Søs
www.hundeskolentrofast.dk
"Tina Gerner Jensen" <tgj@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:3ebcb7e1$0$89528$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej i gruppen
>
> Efter i et stykke tid at have fulgt med i gruppen, er det nu min tur til
at
> søge
> lidt information.
>
> Vi har en dejlig labrador han på 1 år, han har været så uheldig at rive
> korsbåndet i bagbenet helt over.
>
> dyrlægen siger det er en stor operation han skal igennem, men at han vil
få
> et rigtig godt og normalt hundeliv bagefter.
>
> Så er det vi gerne vil vide om der er nogle af jer der har eller hørt om
> hunde der har været igennem dette, vi har valgt at få ham opereret men
> tænker meget på om han kommer helt over det, for han SKAL have et værdigt
> liv for han er bare den bedste hund man kan tænke sig.
>
> På forhånd tak
> Tina og Simba
>
>