/ Forside / Interesser / Dyr / Fisk / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fisk
#NavnPoint
dova 6715
molokyle 2545
Cirkeline.. 2256
dabj 1816
granner01 954
redtop 942
Troldepige 930
PARKENSS 926
pallebhan.. 741
10  Gennie 710
Frukt og grønt til skilpadde?
Fra : Per W.


Dato : 02-05-03 14:21

Hva kan man gi av frukt og grønt til rødørete teratinere? De er veldig glade
i mais, men er det noe annet man kan suplere tørrfor, fisk og kjøtt med?

/Per W.



 
 
Robert (02-05-2003)
Kommentar
Fra : Robert


Dato : 02-05-03 15:23

"Per W." <pwbuf@tiscali.no> skrev i en meddelelse
news:fkusa.44607$y3.3146708@news010.worldonline.dk...
> Hva kan man gi av frukt og grønt til rødørete teratinere? De er veldig
glade
> i mais, men er det noe annet man kan suplere tørrfor, fisk og kjøtt med?

Du kan også give den lidt salat, eller endnu bedre - når årstiden tillader
det - mælkebøtter.

Jeg har også lokket min padde til at spise gulerødder en enkelt gang eller
to, men så var det nu også slut. (skal nok lige siges at jeg skar
gulerødderne i små skiver for den

Æg har den i øvrigt også fået en enkelt gang, og spiste det yderst
velvilligt - kogt selvfølgelig...



Søren Poulsen (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Søren Poulsen


Dato : 03-05-03 08:04

For at variere kosten kan du også bruge tørfoder til katte.
Du skal bare finde en der ikke sviner vandet.

Jeg har ikke så gode erfaringer med at få rødørede terapiner til at tage
grønt

--
M.v.h. Søren Poulsen, Køge
Email: spo@xxxwebspeed.dk
Fjern xxx ved mail - men newsindlæg bør besvares i gruppen.


"Per W." <pwbuf@tiscali.no> skrev i en meddelelse
news:fkusa.44607$y3.3146708@news010.worldonline.dk...
> Hva kan man gi av frukt og grønt til rødørete teratinere? De er veldig
glade
> i mais, men er det noe annet man kan suplere tørrfor, fisk og kjøtt med?
>
> /Per W.
>
>



Carsten Gall (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Gall


Dato : 03-05-03 08:39


Søren Poulsen <spo@xxxwebspeed.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3eb369cb$0$10463$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> For at variere kosten kan du også bruge tørfoder til katte.
> Du skal bare finde en der ikke sviner vandet.
>
> Jeg har ikke så gode erfaringer med at få rødørede terapiner til at tage
> grønt

Det skyldes jo nok at de ikke lver af grønsager i naturen, det er jo ikke
en landskildpadde!

Det bedste til en rødøret terrapin, er "skidtfisk" fisk købt hos den
lokale akvariebutik.
Fisk som på en eller anden måde er tilovers, eller ikke er til at sælge
på grund af skavanker.


Carsten



Per W. (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Per W.


Dato : 03-05-03 09:13


"Carsten Gall" <cgall@vip.cybercity.dk> skrev i melding
news:b8vrl3$1jh8$1@news.cybercity.dk...
>
> Søren Poulsen <spo@xxxwebspeed.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:3eb369cb$0$10463$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > For at variere kosten kan du også bruge tørfoder til katte.
> > Du skal bare finde en der ikke sviner vandet.
> >
> > Jeg har ikke så gode erfaringer med at få rødørede terapiner til at tage
> > grønt
>
> Det skyldes jo nok at de ikke lver af grønsager i naturen, det er jo
ikke
> en landskildpadde!
>
> Det bedste til en rødøret terrapin, er "skidtfisk" fisk købt hos den
> lokale akvariebutik.
> Fisk som på en eller anden måde er tilovers, eller ikke er til at sælge
> på grund af skavanker.
>

Joda, de har en del fisk i akvariet sitt, men det er ikke så ofte de klarer
å fange noen. De får tørrfor (sticks), mais, kylling, biff, reker. Når jeg
gir kjøtt så dupper jeg først kjøttet i kalk og vitaminpulver. Men i det
siste har jeg kuttet ut kalken fordi jeg kjøpte noe koralsand/steiner som de
spiser og det er vel da nok kalk i disse? Er dette variert nok til at de får
det de trenger? Hunnen tror jeg skal legge egg, hun driver og graver i
sandkassen hele tiden og har gjort det nå i snart 2 måneder. Er det noen hun
trenger ekstra da?

/Per W.



Carsten Gall (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Gall


Dato : 03-05-03 09:26


Per W. <pwbuf@tiscali.no> skrev i en
nyhedsmeddelelse:pVKsa.45236$y3.3246979@news010.worldonline.dk...


> Joda, de har en del fisk i akvariet sitt, men det er ikke så ofte de
klarer
> å fange noen. De får tørrfor (sticks), mais, kylling, biff, reker. Når jeg
> gir kjøtt så dupper jeg først kjøttet i kalk og vitaminpulver. Men i det
> siste har jeg kuttet ut kalken fordi jeg kjøpte noe koralsand/steiner som
de
> spiser og det er vel da nok kalk i disse? Er dette variert nok til at de
får
> det de trenger? Hunnen tror jeg skal legge egg, hun driver og graver i
> sandkassen hele tiden og har gjort det nå i snart 2 måneder. Er det noen
hun
> trenger ekstra da?


Det du giver dem lyder til at være helt iorden!

Nu du skriver at hunnen graver hele tiden, men ikke lægger nogen æg.

Det kan skyldes at hun desværre har fået lægge nød, den kan ikke komme af
med æggene,
f.eks hvis den tidligere ikke har haft mulighed for at lægge æg, så kan
de dannede æg blive så hårde at hun ikke
kan lægge dem. En anden mulighed kan være at der i sandkassen ikke er de
rette forhold, det kan være at sandet, ikke er
dybt nok, det er fortørt, det er for fugtigt eller det er ikke har den
rette temperatur.
Som du kan se er der mange muligheder for at der kan ske fejl.
Prøv at gå på biblioteket, og find en bog som omhandler emnet, det kan
være at du der kan se fif, som kan virke hos dig også.


Carsten




Søren Poulsen (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Søren Poulsen


Dato : 03-05-03 11:03

Mange sumpskilpadder spiser i naturen det de kan få fat på, også grønt hvis
det kniber med at finde foretrukne fødeemner.
Spørgsmålet er så om deres organisme kan optage og anvende det. (Det er den
gamle diskussion om ideen i at give discusfisk oksehjerte)

Mange krybdyrsfolk er fortalere for at give deres dyr hele foderemner. Altså
ikke en filet, men hele fisken med hoved indvolde og så videre.
Så kommer man en naturlig kost noget nærmere, og det er vel det vi skal
sigte efter.

For år tilbage havde jeg 22 sumpskilpadder, og de fik b.la. museunger. Det
fordøjede de vældigt godt, vandet blev stor tset ikke forurenet bortset fra
lidt rester af hud.

Hvis du køber fisk, så undgå fed fisk som sild. Du kan foreksempel købe
Tobis som bruges som agn, og så klippe dem over i 2-4 stykker inden du
fodre.

Når du køber frisk fisk skal du huske at fryse dem i 2-3 dage for at undgå
overførsel af indvoldsorm.

Hvad angår æglægningen så vil hunne selv finde et sikkert sted at lægge
ægene.
Læs evt dette indlæg som jeg godtnok tidligere har postet i gruppen.
----------------------------------------
Jeg er ny i gruppen og har lige læst indlæget.
Hvordan er det gået?

For år tilbage havde jeg sumpskilpadder (22 stk).
Der var en kæmpe hun (rødøret terapin) som helt vild for at komme ud af
akvariet.
Jeg havde fyldt en 80 ltr. balje halvt op med en blanding af spagnum og
sand, skilpadden skal kunne forme et hul uden at det hele skrider sammen.

Efter en uge og flere forgæves forsøg med at flytte hunne over i baljen,
lykkedes det så.
Det var helt utroligt at se. Hun gravdede et stort hul, lagde sine æg (12 så
vidt jeg husker), og dækkede hullet til igen. til sidst. Ind imellem
stoppede hun med at grave og ligesom stampede på siderne af hullet for at
det ikke skulle skride sammen.
Da hun var færdig bakkede hun hen over det tildækkede hul, og stampede med
skjoldet, så det bagefter var umuligt at se hvor æggene var blevet lagt.

Nu er det så længe siden og desværre førte jeg ikke dagbog.
Så jeg kan ikke give dig de nøjagtige temperaturer og antal dage, men det
var ikke noget problem at udruge æggene.

Jeg havde lavet en primitiv rugemaskine af en flamingo frysekasse med låg,
en fisketransportkasse er sikkert ligeså god. Ca. 10 cm. vand i bunden, hvor
der lå et varmelegme. I vandet var en urtepotte vendt på hovedet med
underskålen placeret ovenpå. Der lå æggene i lidt sand, sammen med et
termometer som jeg indstillede varmelegmet efter. Jeg gik efter at lave
hunner, så kan det passe at temperaturen var 26 grader ? I hvert fald lå
æggene fugtigt uden at røre vandet.
Jeg checkede æggene en gang i mellem og fjernede ubefrugtede æg.

Da der begyndte at komme revner i, flyttede jeg dem ud i vores fyrrum. Efter
klægningen kom ungerne over i et akvarie stillet på skråt så der var tørt i
den ene ende og en smule vand i den anden. De blev fodret med klare myg.
Først da blommesækken var tørret ind blev de flyttet til deres rigtige
akvarie. Jeg fik to kuld på denne måde og mistede kun en unge, da
blommesækken gik itu..


Held og lykke.


--
M.v.h. Søren Poulsen, Køge
Email: spo@xxxwebspeed.dk
Fjern xxx ved mail - men newsindlæg bør besvares i gruppen.




Torben Mathiassen (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Torben Mathiassen


Dato : 03-05-03 10:55



> Spørgsmålet er så om deres organisme kan optage og anvende det. (Det er
den
> gamle diskussion om ideen i at give discusfisk oksehjerte)

Den diskussion burde sådan set for længst være uddød, da discusfisk kan leve
godt og længe på oksehjerte, hvilket er erfaringen fra utallige
discusopdrættere verden over.

mvh
Torben
http://home1.stofanet.dk/discus-fever.dk



Leif Jensen (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Leif Jensen


Dato : 03-05-03 11:31

"Torben Mathiassen" <torben.mathiassen@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:b9048m$jfr$1@sunsite.dk...
>
>
> > Spørgsmålet er så om deres organisme kan optage og anvende det. (Det er
> den
> > gamle diskussion om ideen i at give discusfisk oksehjerte)
>
> Den diskussion burde sådan set for længst være uddød, da discusfisk kan
leve
> godt og længe på oksehjerte, hvilket er erfaringen fra utallige
> discusopdrættere verden over.


Fuldstændig enig, ingen grund til at diskutere det mere da discus ikke lever
af oksehjerte i naturen.

--
"Luffe"



Torben Mathiassen (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Torben Mathiassen


Dato : 03-05-03 18:15


> >
> > > Spørgsmålet er så om deres organisme kan optage og anvende det. (Det
er
> > den
> > > gamle diskussion om ideen i at give discusfisk oksehjerte)
> >
> > Den diskussion burde sådan set for længst være uddød, da discusfisk kan
> leve
> > godt og længe på oksehjerte, hvilket er erfaringen fra utallige
> > discusopdrættere verden over.
>
>
> Fuldstændig enig, ingen grund til at diskutere det mere da discus ikke
lever
> af oksehjerte i naturen.
>
> --

Se, det er jo en helt anden diskussion. Spørgsmålet gik på om fiskens
organsime kunne optage og anvende oksehjertet. Og det kan den. Om det så er
det sundeste foderemne er et helt andet diskussionsemne.

Mvh
Torben
http://home1.stofanet.dk/discus-fever.dk




J@N (03-05-2003)
Kommentar
Fra : J@N


Dato : 03-05-03 21:15

"Torben Mathiassen" <torben.mathiassen@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:b90u2d$se6$1@sunsite.dk...
>
> > >
> > > > Spørgsmålet er så om deres organisme kan optage og anvende det. (Det
> er
> > > den
> > > > gamle diskussion om ideen i at give discusfisk oksehjerte)
> > >
> > > Den diskussion burde sådan set for længst være uddød, da discusfisk
kan
> > leve
> > > godt og længe på oksehjerte, hvilket er erfaringen fra utallige
> > > discusopdrættere verden over.
> >
> >
> > Fuldstændig enig, ingen grund til at diskutere det mere da discus ikke
> lever
> > af oksehjerte i naturen.
> >
> > --
>
> Se, det er jo en helt anden diskussion. Spørgsmålet gik på om fiskens
> organsime kunne optage og anvende oksehjertet. Og det kan den. Om det så
er
> det sundeste foderemne er et helt andet diskussionsemne.

Jeg har hørt at discus og piratfisk lever i symbiose, først ribber
piratfisken alt kødet, og så guffer discus'en hjertet bagefter.

Jan



Torben Mathiassen (04-05-2003)
Kommentar
Fra : Torben Mathiassen


Dato : 04-05-03 18:40


> Jeg har hørt at discus og piratfisk lever i symbiose, først ribber
> piratfisken alt kødet, og så guffer discus'en hjertet bagefter.
>
> Jan
>

Det har jeg ikke hørt men det skulle da ikke undre mig.

mvh
Torben
http://home1.stofanet.dk/discus-fever.dk



Per W. (10-05-2003)
Kommentar
Fra : Per W.


Dato : 10-05-03 06:29


"Søren Poulsen" <spo@xxxwebspeed.dk> skrev i melding
news:3eb393c2$0$10449$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

<<klipp>>

> Efter en uge og flere forgæves forsøg med at flytte hunne over i baljen,
> lykkedes det så.
> Det var helt utroligt at se. Hun gravdede et stort hul, lagde sine æg (12

> vidt jeg husker), og dækkede hullet til igen. til sidst. Ind imellem
> stoppede hun med at grave og ligesom stampede på siderne af hullet for at
> det ikke skulle skride sammen.
> Da hun var færdig bakkede hun hen over det tildækkede hul, og stampede med
> skjoldet, så det bagefter var umuligt at se hvor æggene var blevet lagt.
>

<<klipp>>

I går kveld la hun ett egg, men hun la det i vannet og vi så det for sent.
Det som overrasket meg var hvor stort det var, det var ca 4.5 x 1.75 cm. Kan
hun ha flere egg som skal ut? Kan hun virkelig ha plass til flere slike
store egg.

/Per W.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste