"Jeannette Svensson" <asko1@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:f9242a90.0305012137.446b11d8@posting.google.com...
> Kære Allesammen
>
> Så er tiden kommet for en ny begyndelse for Fæhundens Appelon Asko,
> jeg besluttede efter lang tids sygdomsforløb, med slidgigt, prostata,
> blærebetændelse og masser af smertestillende medicin, at sætte ham fri
> fra hans krop.
> Han er sovet stille ind d. 1. maj i min bil hos min dyrlæge.Han var
> træt og VAR livsmæt og klar til at forlade denne verden..derfor følte
> jeg at den rette tid var nu - for HAM.
>
> Han blev 9½ år, fysisk var han nok mere slidt, men han har haft et
> aktivt liv med masser af gode oplevelser hver dag, helt fra jeg så ham
> første gang hos hans opdrætter. Det er fantastisk at have stået med
> sin hund liggende i ens hænder, at se tilbage nu på alle de dejlige
> ting vi har haft sammen er den allerbedste gave han har givet mig. Det
> har været ni smukke og dejlige år, med en unik hund jeg ikke vil
> opleve igen på samme måde.
>
> Han var en sand stjerne der nu er slukket på denne jord, og jeg håber
> at han vil blive husket for specielt hans kanon temperament og store
> arbejdsiver. Han elskede alt hvad han lavede med samme store
> entusiasme, om det var lydighed, agility eller heelwork to music, det
> betød ikke noget, når bare han fik lov at arbejde, og det gjorde han,
> man kan sige at han sled sig selv op..
>
> Og hvor ville jeg give meget for at få æren af at have en sådan hund
> hos mig igen...så pas godt på jeres hunde derude, nyd det hele mens I
> har dem, husk hvert sekund, for det er så dyrebart når der ikke er
> flere at tage af.
>
> Nu starter så en ny tid og begyndelse for os allesammen, det tager tid
> at komme sig over et så stort tab, men videre kommer vi jo alle med
> hjælp fra vore kære bl.a. og det at man jo ved at hunden ikke har
> flere smerter og har det godt der hvor han nu er, det gør det lidt
> nemmere at bære for mig.
>
> Hermed takker jeg så af..for en tid i hverfald...nu skal Stormy og jeg
> så finde ud af hverdagen sammen kun os to...men savnet vil Asko blive
> meget længe...
>
> Mange hulkende hilsener
>
> Jeannette Svensson / tja...asko
Der findes hvis ikke noget rigtig at sige efter sådan et indlæg. Selvom det
er enormt trist så virker det bare så utrolig rigtigt det du har gjort. Det
er en beundringsværdig holdning du har. Det er smukt at se hvordan du
allerede nu kan tænke på de gode minder. Jeg er ikke i tvivl om at din hund
har haft det godt hos dig.
Mange tanker
Margrethe