Hej
Da jeg stod op her til morgen troede jeg lige først at der havde været
indbrud. 3 køkkenskabe var åbnet, diverse plastbøtter og låg lå på gulvet,
lågen til skraldespanden stod vidåben og inde i stuen var to skabe i
købmandsdisken åbnet og tømt for duge og viskestykker. Men næ-nej, det var
bare Chianti og Chips der havde moret sig. Tænk at to katte kan lave så
meget rod. Chianti synes vist selv det var vældig flot hvad hun havde
udrettet, hun gik i hvert fald bare rundt og spandt selvom jeg skældte ud
mens jeg ryddede op. Vores to hunde derimod fik straks dårlig samvittighed
da jeg skældte ud, "er det mon noget vi har gjort og ikke kan huske"?
Ak, ja, man har mange glæder med de kære dyr!
Hilsen Vibeke
---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (
http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.476 / Virus Database: 273 - Release Date: 24-04-2003