---

puhha, nu havde jeg jo for nyligt læst et klogt menneske fortælle, hvordan
man kan optræne apportering ved at tage det hele i små bidder.
starte med at rose hunden for bare at holde apportbukken i ganske kort tid
og så bygge op derfra.
Men hvad hulen gør man, når Mocka ikke engang gider det?
Der er så lidt apportering i hende, så det nærmest er rørende.
Bolde, glem det, dem kan jeg hente selv. Pinde er til at gnaske i, når jeg
går og rusker lidt i den anden ende, ellers er de uinteressante.
Det eneste hun gider bære rundt på er ½ liters plastikflasker, som hun
render og leger med...de bliver til gengæld tit slæbt hele vejen hjem i
haven, hvor jeg så kan samle 3-4 stykker op, hver gang der skal slåes græs.
Men hvordan går man fra, at en plastikflaske er et stykke legetøj, jeg helst
skal lade som om jeg forsøger at få fat på (og hun så stikker 2 meter væk
med), til at kunne bruge det som "ikke-legetøj"
???
det er lykkedes ganske få gange at få hende til at komme hen mod mig med
den, men alle gange er den blevet smidt undervejs og hun fatter
tilsyneladende overhovedet ikke, hvad jeg forsøger at få hende til.

Når vi nu lige er rykket op på "de-gamle-drenge-holdet" til hundetræning,
ville det jo være meget rart, om hun også kunne være med ved feltsøg,
næseprøve og apportering.

bettina

---

Bettina... Når nu hun kan rende med en plastik-flaske, så synes jeg du skal
brøve at lære hende hvor sjovt det er at "bytte" for efter som hun glædeligt
går med en i munden hele vejen hjem fra byen, så har du også mulighed for at
ta' flasken, gi' en godbid og gi' hende flasken igen. På den måde skulle du
gerne stimulere hendes lyst til at gi' dig ting. Måske med tiden begynder
hun at ville aflevere forskellige andre ting til dig og hver gang roser du
for afleveringen.

Det er en begyndelse

Rinnie
-Der får afleveret alt fra sko til sutsko til dukker, legetøjsbiler, bamser,
bolde, børste mm.

---

"R. Ilsøe" <flatterdk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:b8j9gj$1qha$2@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> Bettina... Når nu hun kan rende med en plastik-flaske, så synes jeg du
skal
> brøve at lære hende hvor sjovt det er at "bytte" for efter som hun
glædeligt
> går med en i munden hele vejen hjem fra byen, så har du også mulighed for
at
> ta' flasken, gi' en godbid og gi' hende flasken igen. På den måde skulle
du
> gerne stimulere hendes lyst til at gi' dig ting. Måske med tiden begynder
> hun at ville aflevere forskellige andre ting til dig og hver gang roser du
> for afleveringen.


Hej Rinnie,

Jeg er nødt til at sige, at jeg er uenig i godbidden. Udsigten til godbid
vil netop fremprovokere den "løse" adfærd da hunden jo skal smide tingen for
at få godbidden ind i munden. (Af samme grund mener jeg at klikkertræning
har en stor styrke i forbindelse med apportering).

Generelt mener jeg, at ros i forbindelse med apportering skal falde mens
hunden har objektet i munden og skal ophøre 100% samme øjeblik objektet er
afleveret. Ved at give ros efter objektet er afleveret fremmer man efter min
erfaring hundens opfattelse af, at det er at "spytte ud" der bliver belønnet
og ikke selve apporteringen (det at hente en ting og bringe det helt hen).

Med venlig hilsen
Søren Voigt

---

"Søren Voigt" <soren_voigt_fjerndette@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3eae70bd$0$31987$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "R. Ilsøe" <flatterdk@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:b8j9gj$1qha$2@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> > Bettina... Når nu hun kan rende med en plastik-flaske, så synes jeg du
> skal
> > brøve at lære hende hvor sjovt det er at "bytte" for efter som hun
> glædeligt
> > går med en i munden hele vejen hjem fra byen, så har du også mulighed
for
> at
> > ta' flasken, gi' en godbid og gi' hende flasken igen. På den måde skulle
> du
> > gerne stimulere hendes lyst til at gi' dig ting. Måske med tiden
begynder
> > hun at ville aflevere forskellige andre ting til dig og hver gang roser
du
> > for afleveringen.
>
>
> Hej Rinnie,
>
> Jeg er nødt til at sige, at jeg er uenig i godbidden. Udsigten til godbid
> vil netop fremprovokere den "løse" adfærd da hunden jo skal smide tingen
for
> at få godbidden ind i munden. (Af samme grund mener jeg at klikkertræning
> har en stor styrke i forbindelse med apportering).
>
> Generelt mener jeg, at ros i forbindelse med apportering skal falde mens
> hunden har objektet i munden og skal ophøre 100% samme øjeblik objektet er
> afleveret. Ved at give ros efter objektet er afleveret fremmer man efter
min
> erfaring hundens opfattelse af, at det er at "spytte ud" der bliver
belønnet
> og ikke selve apporteringen (det at hente en ting og bringe det helt hen).
>
> Med venlig hilsen
> Søren Voigt
>
Hej Søren
Jeg lagde mærke til at du mente at klikkertræning var fint til
apporteringstræning. Jeg ved ikke om du har set mit indlæg om en labber, der
"låser" i afleveringen. Kan der mon bruges en klikker i denne situation?
Og hvordan?
Hilsen Vibeke


---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.476 / Virus Database: 273 - Release Date: 24-04-2003

---

bettina" <bep@bep.dk> wrote in message
news:3ead1da2$0$29518$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> puhha, nu havde jeg jo for nyligt læst et klogt menneske fortælle, hvordan
> man kan optræne apportering ved at tage det hele i små bidder.
> starte med at rose hunden for bare at holde apportbukken i ganske kort tid
> og så bygge op derfra.

Hej Bettina

Har du set det nye blad Hund og Træning? Der er nemlig en ganske glimrende
artikel om apportindlæring i det sidste nummer.

Men det er korrekt, at du kan indlære apporten vha. baglænskædning, dvs.
simpelthen tage det hele bagfra og så langsomt bygge flere og flere momenter
på. Men først skal du jo have hende til at ville tage apporten i munden
Bruger du klikker? Ellers er det en god idé at indlære et signal, der
betyder: "Det du gør lige nu er godt, kom og få en godbid" - det kan være et
klik, et smæk med tungen, ordet ja osv.

Så holder du en apportbuk foran Mocka - brug en genstand I ikke leger med
til at starte med - og klikker (eller hvilket signal du nu engang vil bruge)
og belønner bare for, at hun nærmer sig. Senere skal hun så sætte næsen på
for at få belønning og sådan øger du langsomt kravene indtil hun kan sidde
med den i munden uden at tygge. Hun vil selvfølgelig slippe, efter du har
klikket, men det gør ikke noget, for det er den handling hun udfører, når du
klikker, der belønnes.

Så kan du så lære hende at gå på plads med apporten i munden - eller sidde
foran hvis det er i DcH du træner. Når hun kan det, kan du begynde at kaste
apporten ganske kort - fordelen ved baglænskædning er, at hun altid ved,
hvad hun skal gøre, når der kommer et nyt moment på.

Senere kan du udvide til andre genstande end apportbukken ved hjælp af samme
metode.

-Trine

---

"Trine Dyrgaard" <trine@startnettet.dk> wrote in message
news:3ead2b1a$0$52099$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> bettina" <bep@bep.dk> wrote in message
> news:3ead1da2$0$29518$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> > puhha, nu havde jeg jo for nyligt læst et klogt menneske fortælle,
hvordan
> > man kan optræne apportering ved at tage det hele i små bidder.
> > starte med at rose hunden for bare at holde apportbukken i ganske kort
tid
> > og så bygge op derfra.
>
> Hej Bettina
>
> Har du set det nye blad Hund og Træning? Der er nemlig en ganske glimrende
> artikel om apportindlæring i det sidste nummer.
>
> Men det er korrekt, at du kan indlære apporten vha. baglænskædning, dvs.
> simpelthen tage det hele bagfra og så langsomt bygge flere og flere
momenter
> på. Men først skal du jo have hende til at ville tage apporten i munden

> Bruger du klikker? Ellers er det en god idé at indlære et signal, der
> betyder: "Det du gør lige nu er godt, kom og få en godbid" - det kan være
et
> klik, et smæk med tungen, ordet ja osv.
>
> Så holder du en apportbuk foran Mocka - brug en genstand I ikke leger med
> til at starte med - og klikker (eller hvilket signal du nu engang vil
bruge)
> og belønner bare for, at hun nærmer sig. Senere skal hun så sætte næsen på
> for at få belønning og sådan øger du langsomt kravene indtil hun kan sidde
> med den i munden uden at tygge. Hun vil selvfølgelig slippe, efter du har
> klikket, men det gør ikke noget, for det er den handling hun udfører, når
du
> klikker, der belønnes.
>
> Så kan du så lære hende at gå på plads med apporten i munden - eller sidde
> foran hvis det er i DcH du træner. Når hun kan det, kan du begynde at
kaste
> apporten ganske kort - fordelen ved baglænskædning er, at hun altid ved,
> hvad hun skal gøre, når der kommer et nyt moment på.
>
> Senere kan du udvide til andre genstande end apportbukken ved hjælp af
samme
> metode.
>
> -Trine

ja, det var lige præcis den metode jeg havde læst om. Men vi når bare ikke
et skridt længere end til at hun overvejer at tage den i munden.
Tror jeg vil forsøge Rinnies forslag endnu engang, selvom det indtil nu
overhovedet ikke har givet pote.

Bettina

---

Hej Bettina

Det kunne godt lyde som om at din hund ikke synes at det er særligt sjovt,
når du forsøger at bringe alvor ind i legen.

Når du forsøger at få hunden til at tage apportbukken i munden går hunden i
baglås.
Du har ret i at hun ikke fatter hvad du vil have hende til. Men det er jo
ikke hendes skyld at du ikke kan forklare hende det ordentligt.
Apporteringsøvelsen er en af de sværeste at forklare hunden og kræver derfor
megen tålmodighed og øvelse.

Du bør prøve at arbejde videre med det hun kan. En apportering er ikke
afhængig af at det skal foregå med en apportbuk.

Bring alvor forsigtigt ind i legen med plastikflaskerne. For dem vil hun jo
godt tage i munden.
Prøv at lære hende at bytte flasken med en godbid.
Jeg ved godt at det kan være svært at fange hende når først hun har flasken
og ikke vil have at du får fat i den.
Når hun smider flasken på vej tilbage til dig, er det jo fordi du får
fjernet fokus fra det hun er igang med.
Hun går jo fra at have "vundet" et bytte til at muligvis at kunne få noget
andet (godbid - ros- skældud)
Du skal derfor prøve, uden at lokke, at få hende så tæt ind til dig før du
prøvet at "bytte" til det du prøver at fortælle hende.
Prøv eventuelt at bakke hen i nærheden af hende eller sæt dig ned eller læg
dig ned og rul forsigtigt hen imod hende.
Gør noget hun ikke forventer og begynd først at kræve/lokke når hun er
indenfor rækkevidde.

Du kan også her prøve at gøre det omvendt. Tag en plastik flaske, eventuelt
en af dem hun allerede har tygget på.
Fyld en håndfuld godbidder i den. Hold den foran hende og lad hende
undersøge den. Ros hende når hun forsøger at tage flasken, men slip den
ikke.
Ryst en gang imellem en godbid ud og lad hende få den. Så lærer hun at du
har en ide med, at ville have hende til at holde et ting i munden og at den
ide altid ender med ros og godbidder. Senere kan du så lægge flasken på
gulvet og få hende til at samle den op til dig, så du kan ryste en godbid ud
af den. Senere kan du lægge flasken lidt længere væk. Husk i starten ikke at
lægge flasken ud fra rækkevidde, da hun ellers vil løbe væk med byttet og så
skal du begynde forfra..


En anden ting du kan prøve er at vække hendes jagtinstinkt.
Når hun ikke interesserer sig for ting som bolde og pinde, er det jo fordi
de er døde.
prøv at tage en tennisbold, stik en 5-10 meter snor igennem og bind knude på
den anden side så bolden sidder fast i snoren.
Kast bolden og "fisk" bolden tilbage i ryk. Det burde fange hendes interesse
og vække instinktet til at jage bolden.
Lad hende fange bolden og husk at rose hver gang hun viser interesse og især
hvis hun fanger bolden.
Snoren kan du også bruge i forbindelse med ovenstående flaske.
Og så har du også "snor" på hende når hun har samlet op og kan stille og
roligt trække hende indenfor rækkevidde, mens du roser hende.


Jeg har selv prøvet at indlære min hunde apportering på den baglæns metode.
Jeg fik en hund som var rigtig god til at apportere, men ikke en hund som
synes at det var sjovt.
Hun bar tydeligt præg af at hun gjorde det fordi hun skulle og ikke fordi
hun havde lyst.

Jeg bruger nu kun metoden med at bruge hundens jagtinstinkt og derefter at
lære den, at på trods af instinkterne skal der også løses opgaver.
Nu har jeg en hund som er utrolig glad for at apportere, da den både får
rørt sine instinkter samt får ros for gøre det.
Jeg bruger nu en bold som ros efter hver afsluttet øvelse. Når vi er færdige
får han lov til at lege med hans bold.
Det har smittet af på hans apporteringer. Han har lige så meget krudt i
røven når han apporterer, som når han leger med bold.


Pyha. Det blev en lang historie, men jeg håber at noget af det kan hjælpe
dig.


Hilsen Moses


"bettina" <bep@bep.dk> skrev i en meddelelse
news:3ead1da2$0$29518$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> puhha, nu havde jeg jo for nyligt læst et klogt menneske fortælle, hvordan
> man kan optræne apportering ved at tage det hele i små bidder.
> starte med at rose hunden for bare at holde apportbukken i ganske kort tid
> og så bygge op derfra.
> Men hvad hulen gør man, når Mocka ikke engang gider det?
> Der er så lidt apportering i hende, så det nærmest er rørende.
> Bolde, glem det, dem kan jeg hente selv. Pinde er til at gnaske i, når jeg
> går og rusker lidt i den anden ende, ellers er de uinteressante.
> Det eneste hun gider bære rundt på er ½ liters plastikflasker, som hun
> render og leger med...de bliver til gengæld tit slæbt hele vejen hjem i
> haven, hvor jeg så kan samle 3-4 stykker op, hver gang der skal slåes
græs.
> Men hvordan går man fra, at en plastikflaske er et stykke legetøj, jeg
helst
> skal lade som om jeg forsøger at få fat på (og hun så stikker 2 meter væk
> med), til at kunne bruge det som "ikke-legetøj"
> ???
> det er lykkedes ganske få gange at få hende til at komme hen mod mig med
> den, men alle gange er den blevet smidt undervejs og hun fatter
> tilsyneladende overhovedet ikke, hvad jeg forsøger at få hende til.
>
> Når vi nu lige er rykket op på "de-gamle-drenge-holdet" til hundetræning,
> ville det jo være meget rart, om hun også kunne være med ved feltsøg,
> næseprøve og apportering.
>
> bettina
>
>

---

"bettina" <bep@bep.dk> skrev i en meddelelse
news:3ead1da2$0$29518$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> puhha, nu havde jeg jo for nyligt læst et klogt menneske fortælle, hvordan
> man kan optræne apportering ved at tage det hele i små bidder.
> starte med at rose hunden for bare at holde apportbukken i ganske kort tid
> og så bygge op derfra.

Hej
Denne øvelse kan du saktens lave inde i stuen om aftenen.
Når du sidder ien stol så få hunden hen foran dig siddende sæt så
apportbukken ind i munden på hunden med komandoen HOLD FAST lad så hunden
holde den et par sekunder og med tiden øger du så tiden.
Når så hunden vil sidde med apporten i munden udvider du øvelsen ude.
Start med at give hunden apporten i munden gå så en lille runde HUSK ROS ROS
ROS når det så er på plads kan du gå videre til at prøve og smide den tag
eventuelt en lang snor i hunden hvis du får problemer med at den vil komme
hjem så kan du trække den lige så stille hjem.
Jeg er modstander af godbider når man apporterer det giver som regel
problemer på længere sidt med at hunden skynder sig hjem smider apporten
fordi nu skal jeg jo have en godbid NEJ belønningen ligger i selve
apporteringen.






> Men hvad hulen gør man, når Mocka ikke engang gider det?
> Der er så lidt apportering i hende, så det nærmest er rørende.

For at animere hunden kan man her binde en snor i apporten kaste den ud og
med snoren livliggøre opporten for på den måde at se om det fanger hunden
mvh
Kristian

---

Hej Bettina.
I hvilken klub træner du ??
Det lyder som om at, hun ikke har ret meget byttedrift.
Byttedriften kan du træne med bold/genstandsmotivationsøvelser. Det koster
en del liv (læs: sved på panden) men det giver pote i det lange løb.
Hvis hun er så glad for flasken, kan du gøre følgende: Tag hunden i snor
(helst en på 2-3 meter), bevæg flasken rundt på jorden, og hold hunden
tilbage i halsbåndet, når hun så er helt vild for at få fat i den, kaster du
den 1-2 meter væk, ros hende når hun tager den i munden, og nyk forsigtigt
i snoren, samtidig med at du korter snoren op, mens du løber baglæns, når
hun så er henne ved dig prøver du at tage flasken fra hende, du må endelig
IKKE tage den ud af munden på hende, lad som om i slåser om den, og lad
hende "vinde" den fra dig, løb så en "sejrsrunde", hvor du roser hende til
skyerne, og få hende så ind til dig igen, legen starter forfra. Flasken
forsvinder lige pludselig, mens hun er allermest tændt på flasken, og gemmes
væk indtil næste gang du synes i skal lege med flasken.
Når du om et stykke tid synes hun er blevet glad for at bære, og komme
"hjem" til dig for at lege/slåse om flasken, kan du evt bytte flasken med en
anden flaske, og på sigt, bytte med en anden ting.
Det kræver en del arbejde, men du får det sjovt med din hund, og du får en
hund som vil bære hvad det skal være, for dig.

Min gamle (snart 5 år) tæve, har en gang apporteret en levende, men syg due.
Den gemte sig, var blevet skamskudt dagen før, under den årlige jagt i
skoven. En anden hund jager den op, og den flygter løbende (kan ikke flyve)
mod den iskolde mose, jeg skulle ikke derud, og hvad gør man så??, jeg bad
Coco om at hente fuglen til "mor", og hun gjorde det uden at ryste på
hovedet, og hun kom direkte til mig og afleverede!!! En lille historie jeg
er fan..... stolt af.
Håber at der er lidt til din hjælp.
MVH Susanne.
"bettina" <bep@bep.dk> skrev i en meddelelse
news:3ead1da2$0$29518$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> puhha, nu havde jeg jo for nyligt læst et klogt menneske fortælle, hvordan
> man kan optræne apportering ved at tage det hele i små bidder.
> starte med at rose hunden for bare at holde apportbukken i ganske kort tid
> og så bygge op derfra.
> Men hvad hulen gør man, når Mocka ikke engang gider det?
> Der er så lidt apportering i hende, så det nærmest er rørende.
> Bolde, glem det, dem kan jeg hente selv. Pinde er til at gnaske i, når jeg
> går og rusker lidt i den anden ende, ellers er de uinteressante.
> Det eneste hun gider bære rundt på er ½ liters plastikflasker, som hun
> render og leger med...de bliver til gengæld tit slæbt hele vejen hjem i
> haven, hvor jeg så kan samle 3-4 stykker op, hver gang der skal slåes
græs.
> Men hvordan går man fra, at en plastikflaske er et stykke legetøj, jeg
helst
> skal lade som om jeg forsøger at få fat på (og hun så stikker 2 meter væk
> med), til at kunne bruge det som "ikke-legetøj"
> ???
> det er lykkedes ganske få gange at få hende til at komme hen mod mig med
> den, men alle gange er den blevet smidt undervejs og hun fatter
> tilsyneladende overhovedet ikke, hvad jeg forsøger at få hende til.
>
> Når vi nu lige er rykket op på "de-gamle-drenge-holdet" til hundetræning,
> ville det jo være meget rart, om hun også kunne være med ved feltsøg,
> næseprøve og apportering.
>
> bettina
>
>

---

Tak for de mange gode råd.
Jagtinstinktet hos Mocka fejler bestemt ikke noget...så længe der er snor i
en sutsko jeg rykker i, er den evigt morsom, en bold der bliver kastet er
ligemeget for den ligger jo stille til sidst.
Jeg tror dem af jer der skriver, at godbidder lige efter hun har holdt
noget, ikke er vejen frem. Det virker 1. gang, hvis hun ikke har opdaget
godbidden, men anden gang vil hun dårligt åbne munden for apporten, for
godbidden er jo lige om hjørnet (og hun er MEGET madfikseret), og det er
lige meget om det er en flaske, en apportbuk eller en sutsko (der kun er
blevet benyttet med snor i siden hun var hvalp).
jeg må nok hellere gå tilbage til bytte-metoden med plastikflaskerne og se
om jeg kan finde ud af at få koblet næste skridt på en dag.
Men hun skal vel have flasken igen så snart hun har byttet med en godbid,
eller hvad?


tak for hjælpen
Bettina

---

Hej igen

>(og hun er MEGET madfikseret),

Netop det at hun er meget glad for mad gør opgaven nemmere, for så finder
hun hurtigere ud af at hun skal løse en eller anden opgave før det udløser
noget mad.
Balancen du skal finde er så bare, at hun skal vide at der vanker godbidder
uden at disse er alt for synlige, Synlige godbidder kan fjerne fokus fra det
du prøver at fortælle hende.

Jeg opfatter stadig dit største problem som værende, at få fortalt hende
hvad det er du mener.
Her er flasken en god indgangsvinkel til at komme nærmere og få bragt lidt
alvor ind i billedet.

> Men hun skal vel have flasken igen så snart hun har byttet med en godbid,
> eller hvad?

Ja det skal hun jo nok, da det i hendes verden er hendes bytte.
René Kofoeds råd om at lege ruskeleg med byttet, er med til at gøre det
sjovt at komme til dig, så du kan hjælpe hende med at slå byttet ihjel.
Det er også på den måde at hun lærer stolt at komme hen og vise dig hendes
bytte. Hun får så en godbid fordi hun giver dig lov til at kigge på hendes
bytte og forventer selvfølgelig at få byttet igen. Hunde elsker jo at
spankulere stolte rundt med et vundet bytte i munden.
Ruskelegen kan dog have den bagdel at hun også senere vil ruske og tygge i
apporten og først aflevere når hun har leget færdig, hvilket jo er uønsket.

Du bør dog på et tidspunkt vælge at give hende noget andet som hun er meget
glad for, så hun lærer at det godt nok er et bytte, men at det er dit bytte,
din opgave til hende.
Så er vi der henne hvor det er en sjov opgave hun skal løse og ikke en leg.
Legen kommer først bagefter når opgave er løst. Men stadig med fokus på at
det skal være en sjov opgave at løse.

Som beskrevet tidligere bruger jeg selv den metode, hvor enhver opgave
slutter med at han får sin bold, som han er blevet helt syg med. ( Han gad
nemlig heller ikke bolde og enhver anden forsøg på apportering i starten)

Du skal bare klø på og have tålmodighed.


Hilsen Moses

---

On Mon, 28 Apr 2003 14:25:42 +0200, "bettina" <bep@bep.dk> wrote:

>puhha, nu havde jeg jo for nyligt læst et klogt menneske fortælle, hvordan
>man kan optræne apportering ved at tage det hele i små bidder.
>starte med at rose hunden for bare at holde apportbukken i ganske kort tid
>og så bygge op derfra.
>Men hvad hulen gør man, når Mocka ikke engang gider det?
>Der er så lidt apportering i hende, så det nærmest er rørende.
>Bolde, glem det, dem kan jeg hente selv. Pinde er til at gnaske i, når jeg
>går og rusker lidt i den anden ende, ellers er de uinteressante.
>Det eneste hun gider bære rundt på er ½ liters plastikflasker, som hun
>render og leger med...de bliver til gengæld tit slæbt hele vejen hjem i
>haven, hvor jeg så kan samle 3-4 stykker op, hver gang der skal slåes græs.
>Men hvordan går man fra, at en plastikflaske er et stykke legetøj, jeg helst
>skal lade som om jeg forsøger at få fat på (og hun så stikker 2 meter væk
>med), til at kunne bruge det som "ikke-legetøj"
>???
>det er lykkedes ganske få gange at få hende til at komme hen mod mig med
>den, men alle gange er den blevet smidt undervejs og hun fatter
>tilsyneladende overhovedet ikke, hvad jeg forsøger at få hende til.
>
>Når vi nu lige er rykket op på "de-gamle-drenge-holdet" til hundetræning,
>ville det jo være meget rart, om hun også kunne være med ved feltsøg,
>næseprøve og apportering.
>
>bettina
>


Hej Betina!

Du skriver at din hund godt vil tage ½ liters flasker.
Prøv at bruge sådan en til at træne apport med, og så stille og roligt
få hunden gjort interesseret i andet legetøj, ved at lege med den.

Venlig Hilsen
Ronni Larsen