"john lundsgaard" <john_lundsgaardXX@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3ea7c52c$1@news.wineasy.se...
> Ja jeg ved det, nu bliver jeg igen mobbet - men det er altså min skæbne
> her - hulk *SS*
>
> Jeg har et par heste der er tankelæsere.
Jeg og min kæreste "har" hver sin isbasse -altså de er begge hendes, men jeg
lader som om
... "Min" brogede hoppe er sød og gaber velvilligt op, så
snart jeg nærmer mig med mit hovedtøj. Hendes hingst gør nogenlunde det
samme, når hun vil sadle op. Men når jeg viser mig i horisonten, har han
altid et par luskede tricks i baglommen. Hele overkroppen ind i naboboksen
("Ha, jeg er her slet ikke"), påtrængende sult ("Næh, sikke en masse dejligt
hø, jeg lige fandt") eller tørst ("Jeg snupper lige en slurk mere -læg bare
guleroden og fis af med dig") og så det typiske
"Vil-du-se-min-smukke-røv"-stunt ("Forsvind og kom tilbage en anden gang,
jeg studerer edderkopper"). Og så er der ikke mindst hans "yndlings-sten".
En stor, flad granitblok, der til hans store fortrydelse har taget bopæl
lige op ad folden -hans lille kongerige. På vej ud er der aldrig
problemer -men når vi kommer hjem, svinger han lige 2 meter til venstre med
et surt blik mod stenen, der for os ligner alle andre sten og slet ikke
noget uhyre, der kunne finde på at overfalde uskyldige heste. Vi har prøvet
med det sure og det søde og vi har prøvet alle de fiduser, andre har skrevet
om her i gruppen -lokkemad og afledningsmanøvrer. Og vi har endog lagt et
tæppe over uhyret -men han ved ganske godt, hvad der gemmer sig under tæppet
og vi kan sgu selv hente godbidden til ham. Vi har også bevidst forsøgt at
lade ham gå med mulen helt oppe i måsen på "min" brogede -men 5 meter fra
uhyret drejer han lige så stille af og kommer først tilbage i "flokken", når
han igen er udenfor stenens aktionsradius. Han KAN tvinges, men da han ikke
har den slags nykker andre steder og da hans skøre påfund lige på dette sted
ikke udgør en fare, har vi ladet ham få den lille sejr. Men sidste torsdag
havde min kæreste lånt ham ud til en sød gymnasielev, der vist ved 1000
gange mere om isbasser, end hun selv gør. Der skete det samme på hjemvejen
og hun forsøgte sig med tvang og lokkemad, men han skulle ikke frivilligt
hen til den farlige sten. Den sidste godbid lod hun ligge -men opdagede
senere, at han stod med halsen strakt ud som en giraf mellem brædderne i
hegnet for at snuppe de 4 cm gulerod -stille og forsigtigt, før stenen
opdagede noget. Sammen med min kæreste har hun prøvet det samme et par gange
og han trasker glad og sejrsfuld ud i folden bagefter. Har ikke selv set det
og ville nok ikke have troet det om en hest -men den er vist god nok.
mvh
pj