From: Jubii Hunde Nyt
Date: 12. marts 2003 22:34:35
To: Jubii Hunde Nyt
Subject: Jubii Hunde Nyt nr. 3-2003
Spørgsmål, tilmelding og framelding: se nederst
---SPONSOR--------------------------------------------------
Oplev forskellen med OLIVER'S
Præmiesponsoren
http://www.olivers.dk er et unikt firma! Vi
sørger for gratis og hurtig levering, bruger kun
ingredienser, der er godkendt til menneskeføde, og har
smags- & allergigaranti! Blandt kunderne findes over 200
kenneler, politiet, vagtfirmaer samt masser af private i
hele landet. Kik ind og se hvad vi kan gøre for dig og din
hund.
------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------
Jubii Hunde Nyt
http://nyhedsbrev.jubii.dk/hund.asp
Nyhedsbrevet til hundeejere og -elskere
Marts
-----------------------------------------------------------
Hunde Nyt er en gratis service til det danske Internet-
folk, og bliver kun sendt til abonnenter.
I DETTE NUMMER:
1. FORSTÅ DIN HUND DEL 26
2. ER HUNDE DYGTIGERE END ULVE?
3. MASSER AF FLYVEMASKINEØRER
4. EN HVALPEEJERS DAGBOG 3
5. LINKS
6. KONKURRENCE
BEDRE SENT END ALDRIG
Hunde Nyt er lidt forsinket denne gang. En af grundene er,
at jeg ville skrive nogle "kloge ord" om begrebet lederskab
på denne plads. Men det projekt udviklede sig og bliver
ikke klar før i næste nummer af Hunde Nyt. Til gengæld kan
du denne gang bl.a. læse om et spændende forsøg med at
finde ud af, om hunde er klogere end ulve. Jeg har også
samlet de mange mails, jeg har fået om flyvemaskineører, og
bringer uddrag fra dem. For det har været rigtig spændende
læsning.
Så god læselyst
Søs D. Jensen
Redaktør
---SPONSOR-------------------------------------------------
Lån til livets mest nødvendige luksus -
til normal bankrente, og på under 2 timer.
Gå ind på pengeautomaten.dk og send en online låneansøgning.
http://asp.jubii.dk/annonceredirect.asp?SiteID=1561&ActionURL=http://www
.ciastat.dk/measure.asp%3fBPID%3d74E26CEBEC0C1BC3C1256C76005141D03%26Red
irectURL%3d
http://www.pengeautomaten.dk/
---FORSTÅ DIN HUND DEL 26----------------------------------
Det kan være et truesignal, når hunden ligger i en sphinx-
lignende positur med bagbenene helt ind under sig og klar
til at springe op som en fjeder, samtidig med den
fastholder "fjenden" med et stift stirrende blik. Hunden
ligger kort og godt i baghold. Denne position skal ikke
forveksles med det dæmpende signal at lægge sig ned. Den
kan også stå op, og da vil hovedet være sænket, så det er
på niveau med ryggen eller endnu lavere. Når jeg skriver,
at det kan være et truesignal, er det fordi, adfærden også
kan have andre betydninger. Det er f.eks. en adfærd, som
meget ofte ses under leg og jagt. Og mange border collie
ejere vil også kunne nikke genkendende til denne
hyrdepositur.
Min gamle hanhund bruger en sjælden gang imellem denne
adfærd som et truesignal. Når der er en anden hanhund, som
han virkelig synes er irriterende, indtager han den stående
bagholdspositur, for så med et stirrende blik at snige sig
ind på den og få den til at gå sin vej ved at forfølge den
knurrende. Jeg har ikke observeret ham bruge adfærden i
andre sammenhænge, men set masser af andre hunde bruge den
under leg.
Hvis hunden bruger posituren som led i leg eller jagt, vil
jeg ikke gøre noget som helst ved det. Hvis den bruger den
som truesignal, vil jeg være opmærksom. Sker det meget
sjældent, vil jeg ikke gøre noget. Men hvis det tager
overhånd, vil jeg stoppe det. Også folk med hunde, der
bruger posituren over for ting, der bevæger sig, skal være
opmærksomme på adfærden. Hvis hunden "hyrder" biler, børn,
cykler, joggere mm., bør det stoppes, fordi det vil kun
blive værre til stor gene for ejerne og med fare for
hundens liv, hvis den f.eks. "hyrder" biler.
---SPONSOR-------------------------------------------------
Lån op til 100.000 til dét du vil hos GE Capital Bank!
Besøg vores hjemmeside og søg om lån eller kredit hurtigt,
nemt og sikkert - og uden at stille sikkerhed:
http://asp.jubii.dk/annonceredirect.asp?SiteID=1510&ActionURL=http://www
.ciastat.dk/measure.asp%3fBPID%3dB2FE3142FB5BE595C1256BD10041361A6%26Red
irectURL%3d
http://www.gecapitalbank.dk/ge_microsite/start.asp%3fBP_ID%3d
B2FE3142FB5BE595C1256BD10041361A6
---ER HUNDE DYGTIGERE END ULVE?----------------------------
Af Hanne Hjelmer Jørgensen, biolog med speciale i ulvens og
grønlandsk slædehunds adfærd
Er hunde dygtigere end ulve? Svaret er ja, når det drejer
sig om at bruge menneskers tegn (kigge hen mod, pege og
banke let) til at finde mad, der er skjult. Det hævder i
hvert fald de tre antropologer Brian Hare, Michelle Brown
og Michael Tomasello samt Christina Williamson, som er
dyrepasser på et amerikansk asyl for ulve. I november 2002
offentliggjorde de deres resultater fra fire eksperimenter
med ulve og hunde i tidsskriftet "SCIENCE". Deres artikel
samt beskrivelse af materiale og metode er også lagt ud på
Internettet på:
www.sciencemag.org/cgi/content/full/298/5598/1634/DC1
Materiale
De udførte fire eksperimenter. I eksperiment nummer to
indgik syv ulve og syv hunde. De syv ulve levede sammen på
et asyl for ulve i en stor udendørs indhegning. De syv
hunde (tre blandinger, en boxer, to golden retrievere og en
irsk setter) kom fra familier, som levede i Boston.
Metode
Eksperiment nummer to gik ud på, at dyrene - et ad gangen -
skulle vælge den af to omvendte skåle, der var skjult mad
under. Forsøgsopstillingen bestod af en (lukket)
plasticbeholder, som var 60 cm høj, 50 cm bred og 4 m lang.
Oven på plasticbeholderen - i den ene ende - blev der
anbragt et bræt, der var 1 m langt. Brættet var altså
dobbelt så langt som plasticbeholderen var bred. Herved
ragede brættet 25 cm ud over plasticbeholderen i begge
sider. I hver ende af brættet blev der placeret en omvendt
skål, som havde en diameter på 10 cm.
Det dyr, der skulle testes, blev placeret for enden af
plasticbeholderen, altså i den modsatte ende af, hvor
brættet med skålene var anbragt. Der var således fire meter
mellem skålene og dyret. Så blev der lagt mad under den ene
skål, UDEN dyret så i hvilken. Herpå påkaldte
forsøgslederen sig dyrets opmærksomhed (kalde dets navn
eller vise det mad) og viste med forskellige tegn, hvor
maden var skjult. Dyret blev kun belønnet, når det nærmede
sig og rørte ved den rigtige skål først. Inden testen gik i
gang, sikrede man sig, at dyrene var i stand til at finde
mad, som de så blive gemt under skålene. Det tog typisk 6-
10 forsøg at lære dem det.
De fire tests
I første test kiggede forsøgslederen hen på den skål, som
maden var skjult under, og bankede let på den i 3-5
sekunder. I anden test kiggede forsøgslederen også hen på
den skål, maden var skjult under, men i stedet for at banke
på skålen, pegede han/hun på skålen med en afstand mellem
fingerspids og skål på 10-15 cm. I den tredje test kiggede
forsøgslederen på dyret i stedet for på den skål, maden var
skjult under, og pegede på skålen. I den fjerde test gav
forsøgslederen slet ingen tegn, men skubbede brættet med
skålene hen mod dyret. I løbet af otte dage gennemførte
hvert dyr hver test 36 gange, i alt (36 x 4 = 144 tests).
Resultat
Resultatet af testene var, at hundene fandt mere mad end
ulvene. Hundene havde flere rigtige svar end ulvene,
undtagen i den test, hvor forsøgslederen ingen tegn gav,
men blot skubbede skålene hen mod dyret.
Ikke en kendsgerning
Men, viser resultatet - som Hare, Brown, Williamsom og
Tomasello hævder - at hunde er dygtigere end ulve til at
bruge menneskers tegn til at finde mad, der er skjult? Det
mener jeg ikke. Dertil er et materiale på kun syv ulve og
syv hunde alt for lille. Der er forskel i evne til
opgaveløsning - ikke blot mellem racer, men også mellem
individer indenfor racerne. Så hvis de havde brugt syv
andre hunde, var resultatet måske blevet stik modsat. Det
er altså ikke en kendsgerning, at hunde er dygtigere end
ulve til at bruge menneskers tegn til at finde mad, der er
skjult. I National Geographic News den 21. november 2002
bliver det desværre fremført som om, det er en
kendsgerning, at hunde er dygtigere end ulve til at bruge
menneskers tegn til at finde mad, der er skjult. Herfra er
der ikke langt til, at "alle" går og genfortæller
"historien". Det kan meget nemt gå som med myten om, at
hunde generelt er ude af stand til at lære ved
demonstration, observation eller imitation. Ophav til den
myte er Martha og Harry Franks studier af nogle FÅ ulve og
nogle få alaskan malamuter i 80'erne.
Hvor dygtig er din(e) hund(e)?
Bortset fra det, så er det jo et spændende emne, og hvis du
vil vide, hvor dygtig din(e) hund(e) er til at finde mad,
der er skjult, ved at bruge dine tegn, er det bare at
gentage deres eksperiment eller lade dig inspirere af det
til at udvikle dit eget. Skriv gerne til Hunde Nyt og
fortæl om dine erfaringer.
---SPONSOR-------------------------------------------------
En gebyrfri bank! Er de sindssyge?
Bankerne hader os, fordi du får høj rente og nul gebyrer.
Bliv kunde nu på
http://asp.jubii.dk/annonceredirect.asp?SiteID=1549&ActionURL=http://www
.skandiabanken.dk%3fSID%3djubi05135F
---MASSER AF FLYVEMASKINEØRER------------------------------
TUSIND tak til alle jer, som har sendt beskrivelser og
billeder af jeres hunde med flyvemaskineører. Jeg bringer
her nogle uddrag fra de mange mails, jeg har fået. Jeg har
også sendt en kopi til Hanne Hjelmer Jørgensen, som også
samler dem sammen.
- Mine 2 border collier bruger ofte den ørestilling. De
elsker, når vi skyder med hårelastikker, og når de er meget
opmærksomme i denne leg, bruger de den omtalte ørestilling.
Men de bruger den, når de vil charme os.
- Jeg har en airedale på 2 år, der er ekspert i
"flyvemaskine-ører". Han bruger dem ofte, når han får en
skideballe, men også når han tigger eller bare sidder i
sine egne tanker og kigger ud ad vinduet.
- Du kan tro, jeg kender fænomenet airplane ears - jeg
bliver modtaget af sådan et par hver eneste dag, når jeg
kommer hjem. De sidder på en snart 20 måneder gammel
basenji, og det er helt klart hilse/glædes-adfærd.
- Jeg har en 2 år gammel West Highland White Terrier, der i
udpræget grad bruger det at lægge ørerne ud til siden –
især når den "snakker med os", hvilket den i meget høj grad
gør. Den småknurrer (venligt selvfølgelig), logrer og
lægger ørerne ud til siden, alt imens den "danser rundt"
for f.eks. at vise os en godbid ("se, hvad jeg har fået"),
et stykke legetøj, eller når den bare vil indynde sig hos
os. I nogle tilfælde bruger den alene ørerne (uden at
"snakke") - det har vi især observeret, når den forsøger at
"afkode" vores ansigtsudtryk ("er hun glad, sur, trist
osv.).
- Min schæfertæve brugte meget airplane ears, når hun var
glad og tog kontakt med mig eller andre mennesker. Jeg så
det som et dæmpende signal, måske endda til at dæmpe sig
selv med. Hun brugte en udvidet version af airplane ears.
Når hun var meget glad, knækkede det yderste af øret, så
spidsen stod lige op i luften. Hun gjorde det for det meste
kun med højre øre, men kunne gøre det med begge afhængig af
situationen. Hvis hun var meget glad og lidt kørt op af
situationen lavede hun airplane ears med begge ører, og så
fik de det ekstra knæk opad i spidserne.
- Jeg har tre alaskan malamutes: En tæve på fem år, Smilla,
og to søskende på godt to år, Anakin og Indi. Smilla er
flokkens overhoved både af alder og psyke. Indi ligger i
mellemgruppen af det psykiske hierarki. Hun hviler godt og
sikkert i sig selv, men véd godt, at hun ikke kommer til at
bestemme. Hun er ALTID glad - og her kommer aeroplane-
ørerne ind. Hvis man retter sin opmærksomhed på Indi, er
det straks med "flyveører" og logrende hale. Vi tolker det
som at være Indis lalleglade humør, samtidig med at hun
kender sin position og ikke ønsker at udfordre nogen/noget.
- Mht. flyvemaskineører så oplever jeg det hver gang jeg
eller en anden (familie/venner) kommer hjem. Så er vores
hunds ører i den position, du beskriver, samtidig med at
han logrer glad.
- Jeg har en Westie på to år, der bruger ofte bruger
flyvemaskineører i de situationer, du beskriver:
underkastelse, tiggeri, den kan sidde på halen i lang tid
med oprejste ører, men idet den sætter sig ned, laver den
flyvemaskineører, som om den opgiver. Den gør det også,
hvis den får skæld ud, eller hvis den prøver at hoppe op på
skødet, og man siger nej. Men det forhindrer den ikke i at
prøve igen. Den har et par gange lagt ørerne helt bagud
hvis den har været rigtig bange, men det var mest, da den
var helt lille.
- Vi har en schæfertæve på ca. fire måneder, som gør det,
og vi har haft et par hanhunde, der også gjorde det. De
situationer, hvor vi har oplevet fænomenet, er når vi er
tæt på og nusser hundene. De viser så en form for
hengivenhed/underdanighed, da de ikke er så glade for, at
vi krammer/knuser dem eller kommer for tæt på deres hoved.
Også når vi skal se ører og tænder, altså igen kommer tæt
på deres hoved, lægger de ørerne ud til siden.
- Vi har en samojede hund (tæve) som viser både airplane
ører og helt tilbagelagte ører. Den gør det altid ved at
sætte sig og giver os den ene eller begge forpoter, som man
så skal holde. Samtidig kigger den på os med skulende øjne,
det vil sige, den bøjer hovedet nedad, mens den ser op på
os.
Endelig fortæller Hanne Hjelmer Jørgensen også, at hendes
hund Puma bruger flyvemaskineørerne som "paraply" (for
øregangene) i regnvejr, slud og sne.
---SPONSOR-------------------------------------------------
Billige film i Jubii Shop!
Charlotte Gray, god DVD-film med Cate Blanchett, 179,95 kr.
http://shop.jubii.dk/showproduct.aspx?ProductID=264000&site=DVD
Bedre end Beckham, skøn engelsk film, 179,95 kr.
http://shop.jubii.dk/showproduct.aspx?ProductID=264016&site=DVD
Oscarvindende Monster's Ball - filmen der gav Halle Berry
sit gennembrud, DVD-pris: 195 kr.
http://shop.jubii.dk/showproduct.aspx?ProductID=375611&site=DVD
Flere titler:
http://shop.jubii.dk
---EN HVALPEEJERS DAGBOG 3---------------------------------
Nå, ja. Så stor er han nu heller ikke blevet siden sidst.
Men der er bare sket så meget, fra jeg fik ham til nu, hvor
han er blevet fire måneder. Først og fremmest har han været
syg. Diaré i 2½ dag - og jeg var ude af mig selv. Man
bliver fuldstændig panisk, når alt, hvad man putter i den
ene ende, ryger lige så hurtigt ud i den anden. Men det var
min egen skyld. Fordi jeg er vant til to "gamle" hunde, der
hurtigt kommer sig, så gik jeg for hurtigt væk fra
skånekosten. Men nu er han fit for fight igen – og der er
rigtig meget gang i ham.
Og hvordan går det så med al træningen og opdragelsen? Jo,
renlighed er – stadig - en by i Rusland. Nu går jeg bare og
venter på, at det bliver forår, og døren kan stå åben. Han
er nået dertil, at han går ud, hvis døren står åben. Men er
den lukket, ja, så sætter han sig på et af sine
favoritsteder. Der er også en sammenhæng mellem, jo renere
jeg har det, jo bedre er han til at holde sig. Og da jeg
ikke ligefrem lider af rengøringsvanvid, må jeg endnu
engang påtage mig skylden for, at renlighedstræningen går
lidt langsomt. Men det skal nok komme, og det er ikke
unormalt, at hvalpe først er renlige som 5-6 måneder gamle.
Ellers er alt kommet mere ind i rutiner, og jeg sløver lidt
af med alt det, jeg egentlig gerne ville træne. Men det
tror jeg egentlig er meget normalt. For når man lige får en
hvalp, bruger man så meget energi på den, at der må komme
en "downperiode" bagefter. Men der foregår jo også en masse
"træning" i dagligdagen, som jeg egentlig ikke tænker over.
Jeg går to gange om dagen en tur, hvor han kan være løs og
møde andre hunde. Han får en masse gode oplevelser med alle
mulige forskellige slags hunde. Han møder kæmpehunde som
grand danois, new foundlændere og leonbergere. Hunde, der
lyder "underlige" som boxere og franske bulldogs, hvis
flade næser gør, at de "grynter" en del. Alle former for
terriere, der med deres opretstående haler signaler
overlegenhed. Han møder hvalpe, unghunde og gamle hunde.
Jeg har kun haft positive oplevelser, hvilket jeg faktisk
selv er lidt overrasket over. Jeg hører så mange historier
om hvalpe, der bliver overfaldet. Men jeg har ikke mødt en
eneste hund, som har skræmt ham. Der er selvfølgelig altid
hunde, der ikke gider at snakke, og derfor afviser ham ved
at knurre, tage ham om snuden eller lignende. Men det er jo
helt normalt og noget, han skal lære.
Fra dag et har jeg trænet indkald. Både hjemme og ude på
gåturene – RIGTIG mange gange hver dag. Jeg begyndte med at
rose ham og give ham en godbid, hver gang han kom hen til
mig af sig selv. Det har jeg gjort RIGTIG længe - og gør
det stadig. Hen ad vejen, har jeg så sat KOM på, når han
var på vej hen til mig. Og efterhånden har jeg kunnet sige
KOM tidligere og tidligere. Indkaldet har nok været den
træning, jeg har været mest ihærdig med. Jeg bliver nødt
til at føle, at jeg et minimum af kontrol over mine hunde:
at de – nogenlunde – kommer, når jeg kalder, og at de
følger mig rundt, uden jeg skal gå og holde øje med dem.
Jeg kunne tidligt se, at jeg måtte være lidt ihærdig med
ham, fordi han ellers bare gik med andre, der lige havde
nogle sjove hunde. Han er ikke, som mine PON'ere var, da de
var hvalpe. De holdt sig til enhver tid til mig. I starten
måtte jeg være meget opmærksom på ham på gåturene. For kom
der nogle mennesker med eller uden hund, så gik han med
dem. Så jeg var på "vagt" og fik kontakt med ham, når de
skulle gå – og løb den modsatte vej og fjollede. Eller
hentede ham hos dem, der gik videre. Det er altså SÅ
irriterende, når man har hvalp. At folk bare går – og går.
Og man løber for at indhente dem. Jeg ved ikke, om der er
andre, der kender følelsen?
Nu skal jeg heller ikke gøre ham værre, end han er. For som
alle hvalpe følger han flokken og er bange for at blive
væk. Derfor skal man faktisk slippe hvalpen ud af snoren så
hurtigt som muligt (på steder, hvor det er sikkert at have
dem løse), når man får dem. For at udnytte at de af sig
selv følger flokken. Men inden han fik knyttet bånd til
mig, kunne han jo lige så godt følge med andre, der var
sjove og hyggelige – eller havde hunde, der var det. Det er
dog slet ikke et problem nu. Han kan glemme tingene omkring
sig, men kommer så, når jeg kalder. Nu er jeg gået i gang
med at træne, at han også i disse situationer skal holde
øje med mig, for jeg kan finde på at forsvinde. Men han er
blevet fire mdr., og her kommer den første
selvstændighedsperiode. Og det kan jeg godt mærke. Er han
lige optaget af en sjov pind eller en god duft, så gider
han altså ikke lige komme. Og så er der ikke andet at gøre
end at gå hen og hente ham – stille og roligt. Han skal
ikke opleve succes med ikke at komme.
Ellers har jeg forsøgt mig med at skabe nogle gode vaner.
Noget er gået godt, andet ikke. Jeg har fra starten haft
ham i bunden af bilen, når vi kører. Og det er jeg bare SÅ
glad for. Han ligger sikkert dernede og trimler ikke
omkuld, når jeg drejer eller må bremse lidt hårdt op. Han
slipper for at få hak af min hunhund, hvis hun nu lige
synes, han er irriterende. Og endelig slapper han af – han
falder næsten altid i søvn, når vi har kørt et lille
stykke. Jeg havde også besluttet mig for, at hundene skulle
lære at vente ved dørene, til jeg sagde, de kunne gå ud.
Ikke for at opbygge lederskab – det tror jeg ikke på
opbygges ved døren – men for at undgå det stress, der meget
let opstår ved døre, fordi det giver hunden et "kick" at
komme ud. Men det er jeg fuldstændig ude af stand til at
gennemføre. Det er simpelthen ikke vigtigt for mig.
Undtagelsen er dog bildøren, hvor jeg med de to gamle hunde
oplevede, at det var meget besværligt (og komisk for
andre), da de ikke havde lært at vente, til jeg sagde
"Værsgo".
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at de husregler, det
kan være en god idé at have, skal tage udgangspunkt i ting,
man oprigtigt bare ikke gider, at hunden gør. Ikke nogle
kunstigt opstillede regler, som man ikke føler 100% for.
Jeg gider f.eks. ikke, at mine hunde hopper op. Og ingen af
dem gør - nå ja, nu må vi lige se, hvordan Chip udvikler
sig. Jeg har aldrig trænet det særlig meget. Når de er
hvalpe, har jeg brugt meget at sætte mig på hug. Ellers har
jeg ikke været særlig bevidst om, hvad jeg har gjort. Jeg
skælder ikke ud, men jeg giver dem heller ikke
opmærksomhed, hvis de hopper op. Dog har jeg nogle
hyggesituationer, hvor jeg inviterer dem til at hoppe op.
Og resultatet har altså været, at de aldrig hopper op af
hverken mig eller andre. Til gengæld tigger de ved bordet,
og det har jeg intet imod. Derfor er jeg heller ikke
motiveret for at lære dem at holde op.
En anden "regel" – eller god vane - jeg har, er, at Chip
skal stoppe, når jeg siger det, hvis vi fjoller rundt, og
han bider i f.eks. mine ærmer eller bukseben. Det er også
sådan en ting, som jeg bare ikke gider. Mine hunde skal
stoppe legen, når jeg beder dem om det. Jeg gør det ikke,
fordi jeg vil "styrke lederskab", eller fordi de "skal
kende deres plads", men fordi jeg synes, det er
irriterende, hvis de ikke kan det. Men det skal trænes, for
det kommer ikke af sig selv. Den træning starter jeg ved at
lege lidt med hvalpen, som ikke må være kørt ret meget op.
Så bliver jeg "kedelig" (fryser på stedet) og siger "slut
nu" – eller hvad man nu vil kalde det. Langsomt og gradvist
øger jeg kravene. Så skal han stoppe fra gradvis vildere og
vildere leg med mig. Men det skal optrappes langsomt og
gradvist – for man kan ikke forvente at en hvalp bare
stopper, når man siger det, hvis den er kørt meget op. Jeg
tror, det er her, det går galt for især børnefamilier.
Mange kender situationen, hvor børnene og hvalpen leger, og
hvalpen så bliver så vild, at børnene bliver bange og kede
af det. Især med børn i huset er det utrolig vigtigt at
lave den træning med hvalpen – og så sørge for, at hvalpen
og børnenes leg er overvåget af voksne, som kan gribe ind,
før legen kammer over.
Ellers er jeg foreløbig sluppet nådigt gennem hvalpetiden.
Chip har ikke ødelagt noget som helst. Ikke en eneste bog,
sko eller lignende. Men det har jeg også stolte traditioner
for med de to andre, der heller aldrig har ødelagt noget.
Igen må jeg sige, at jeg ikke ved præcis, hvad jeg gør. Jeg
har ikke særlig mange forbud, og jeg råber ikke op, når han
har fat i noget. De ting, som betyder noget for mig, er
lagt væk, så længe han er hvalp. Så får han fat i noget,
han ikke må bide i, tager jeg det stille og roligt fra ham
og giver ham noget af hans legetøj. Jeg har det princip, at
de ting, han gør, fordi han er hvalp – f.eks. bider i ting,
bider i mig, knurrer af mig mm. – der afleder jeg ham bare
med en anden aktivitet. Mens jeg stopper ham i de ting, jeg
ved, der kan udvikle sig som f.eks. at hoppe op på bordet,
tage mad ud ad hånden på mig, når han gør osv. De ting,
hvor hunden får en tilfredsstillelse (bliver forstærket af)
ved bare at udføre dem, dem stopper jeg.
Endelig er der bideriet. Jeg har trænet det meget, men må
også konkludere, at hvalpe altså bare bider – meget og
hårdt. Men det holder op, når de skifter tænder. Chip har
lige tabt sin første tand – og jeg GLÆDER mig til de alle
er skiftet ud.
---SPONSOR-------------------------------------------------
Find de gode bøger i Jubii Shop - vi leverer lige til
døren!
Nordkraft, Jakob Ejersbo, 115,83 kr.
http://shop.jubii.dk/showproduct.aspx?ProductID=375587&site=Bog
4 måneder i himlen og 5 i helvede, Martin Østergaard,
66,75 kr.
http://shop.jubii.dk/showproduct.aspx?ProductID=116763&site=Bog
Den perfekte date, Peter Bennett, 99 kr.
http://shop.jubii.dk/showproduct.aspx?ProductID=263969&site=Bog
Flere titler:
http://shop.jubii.dk
---HUNDELINKS----------------------------------------------
Hver måned præsenterer jeg spændende og interessante
hundelinks. Hvis du støder på et godt link på din vej i
cyberspace, så giv mig tip.
Så er der kommet en ny hundesvømmehal på Sjælland. Den kan
du læse mere om her:
http://www.solvang.dk/
På
http://mysite.freeserve.com/jezturner/dogsincars/index.html
kan du se forskellige billeder af hunde i bilen. I IT-
avisen.dk udtaler den 25-årige Jerome Turner, der står bag
hjemmesiden DogsInCars, at det hele startede som en sjov
idé, men pludselig havde han 4.000 besøgende om dagen. Her
finder du artiklen i IT-avisen:
http://www.itavisen.dk/nyheder.asp?id=4588&app=def&i=2
På
http://www.fujihund.dk/hundeskov/hundeskovindex.htm
finder du en hjemmeside med anmeldelser af en række
hundeskove. Ikke at alle har så mange at vælge imellem, men
det er da rart at vide, hvad man går ind til.
Hvilken hund er du? Tag testen på:
http://www.start.no/quiz/quiz.html?quiz_id=40
---KONKURRENCE---------------------------------------------
Der er tre heldige vindere af 5 kg Dog Adult&largebreed fra
Oliver's Petfood, hvis I kan svare på dette:
Hvert år finder der en meget stor hundeudstilling sted i
England. Hvad hedder den?
A. Cruft
B. Craft
C. Crib
Send dit svar til Jubii Hunde Nyt på e-mail
mailto:hundekonkurrence@jubii.dk senest den 27. marts 2003.
Husk dit navn og adresse, så vi kan sende denne måneds
præmie (5 kg Dog Adult&largebreed fra Oliver's Petfood).
Vinderne (og svaret) kommer i næste Jubii Hunde Nyt i
april. Det rigtige svar i sidste nummers konkurrence var B.
Der er ca. 600.000 hunde i DK, og de tre heldige vindere
er: Per fra Aalborg, Jette fra Oksbøl og Kirsten fra
Søborg. Jubii Hunde Nyt ønsker tillykke. Præmierne vil
blive tilsendt direkte fra Oliver's Petfood, og vinderne
får direkte besked.
--- Det med småt --------------------------------------------
Jubii Hunde Nyt er gratis og udgives af Jubii A/S.
Spørgsmål, gode forslag, adresseændring og framelding ordnes
her:
http://nyhedsbrev.jubii.dk/hund.asp
Gamle numre:
http://nyhedsbrev.jubii.dk/arkiv/hund.asp
Det er tilladt at publicere dele af nyhedsbrevet i hvilket
format det ønskes, så længe Jubii Hunde Nyt nævnes som
kilde.
Antal abonnenter: 11.000+. Hvis du vil annoncere i
Jubii's nyhedsbreve, så kontakt salgsafdelingen
på 3326 1984 eller skriv til mailto:salg@jubii.dk
Redaktør: Søs Dalgaard Jensen
Chefredaktør: Jann Kalf Larsen
Ansvarshavende redaktør: Martin Thorborg
TILMELD dig andre af Jubii's Nyhedsbreve:
http://nyhedsbrev.jubii.dk/nyhedsbreve.asp?email=christina_schmidt@get2n
et.dk
STOP med at modtage dette nyhedsbrev. Klik her:
http://nyhedsbrev.jubii.dk/framelding.asp?listid=38&email=
