---

Så skøn den travle forårstid er!
Morgensolen skinner fra en skyfri himmel. Følhopperne ligger sig i en
klump efter morgenmaden til en skønhedslur, mens et par usikre 2års
får tildelt det tunge ansvar at holde vagten. Alt ånder fred og ro.

Alt - undtagen jeg! For selv nu hvor jeg sidder og spiser min
morgenmad foran computeren kører hjernen på højtryk. Bedækningssæsonen
starter tidligt for os, allerede i starten af Februar begynder de
første hoppeejere at melde deres hopper fit for fight. Marts og April
spidser aktiviteterne til, for så at eksplodere i starten af Maj.
Selv regner jeg ikke at få føl før sidst i April til midten af Juni,
så mine egne hopper har slet ikke folet endnu.
Den første er sat til at fole i næste uge, og er en førstegangsfoling,
så hun har allerede i 10 dage været under nat-observation hver anden
time.
Normalt observere vi kun hver 3. time, men hende her er ud af en linie
som har et meget skidt ry for deres yngelplejeinstinkt, så intet
overlades til tilfældighederne.

Det er også nu at stutteriets videre fremtid skal planlægges.
Hingstekataloger og stambøger bliver igen igen studeret. Sidste års
afkom bliver gennemgået med de allerkritiske briller på - hvordan slog
den hingst så igennem på den hoppe, mener man at have ramt en guldåre
( og det sker virkelig sjældent *s* ) bedækkes ved den samme igen,
skal man køre i samme hingstelinie, men med et andet individ , eller
prøve en helt anden linie?
Den endelige beslutning tages ofte først, når det nye føl har meldt
sig. Der er godt nok ikke meget at se på en lille genert følfrans på 2
uger, men det lidt som giver sig til kende vejer tungt!

2års kullet rummer både ups and downs i år. Af de tre som jeg
beholdte, har hingsten vist en enorm fremgang på det sidste, så han er
rejst til Århus for at blive pudset af til fremvisningsløb. Vi
diskutere indædt for og imod en evt. start som toårs. Jeg er af
princip imod at starte heste som 2 års. Svindet fra 2års til 3års er
enorm - alt for mange skader, alt for mange psykisk overbefordrede
heste. Hvis en 2års virkelig skal kunne klare mosten i
løbssammenhænge, så skal den ifølge min mening nemlig ikke kun være
fysisk tidlig, men også psykisk kunne lege sig igennem den trods alt
hårde træning som ligger forud for en start. Hvilken model min 2års
hingst er, vil han snart vise os, så den beslutning ligger vist trods
alt mere ved hesten end ved mig. Jeg er nemlig fuldt ud tilfred, hvis
han "kun" bliver en tidlig 3års.
Den næste i rækken er en veltrukket hoppe. Hun har tilgengæld vokset
meget langsomt. Vi kører hende hver 2. dag i 20 minutter, og så højt i
bag som hun står, er der ingen tegn til, at hun vil kunne tåle mere
arbejde forløbig. Travet ser fint ud, men som de to foregående føl fra
samme mor, så er hun lidt nervøs anlagt og kan indimellem vise
tværhed, selv om hendes far øjensynligt har forbedret temperamentet i
forhold til specielt det allerførste føl ( som vitterlig er "russisk"
i hovedet ), så ser det ikke ud til at jeg fundet den helt rigtige
temperamentskombination endnu. I år må hendes mor, efter at have lavet
3 hopper i træk, gerne komme med en lille hingst.
Den tredje i rækken har desværre været meget meget syg. En meget
agresiv byld, har ikke alene kostet 5 ugers indlæggelse på Ansager,
men også kostet omkring 60 kilos legmesvægt. Så det kommer til at tage
laaaang tid før der skal køres noget videre med hende. Ærgerligt!
Måske burde jeg trække et føl på hende mens hun genoptrænes, for hun
har med sine 162 i stang bestemt udviklingen til det. Meeeen jeg synes
ikke rigtig, jeg har set så gode resultater med 2års som bliver
bedækket. De yngste heste er jo gerne lavest i herakiet, og er dårlige
til at sige fra overfor de ældre heste. Dette kan godt gå hen og
"pode" deres føl til at blive underdogs - ikke lige en egenskab man
ønsker at se hos en væddeløber!

Så er min mad spist og den tomme trillebør venter i stalden, så nu må
mine tanker vige for den ædleste kunst i hesteholdet.......... Kunsten
at svinge en møjgreb! *gg*

Mvh. Lene

---

In article <b85ig2$38o$1@sunsite.dk>, Lene wrote:

[klip - en historie om et større proffesionelt? hestehold]

> Så er min mad spist og den tomme trillebør venter i stalden, så nu må
> mine tanker vige for den ædleste kunst i hesteholdet.......... Kunsten
> at svinge en møjgreb! *gg*

Well, du kunne jo også bare gøre som mine forældre gør i deres nye stald.
De har en bobcat som de bruger til at muge i bund fra tid til anden. Til
dagligt så strøger de bare halm oven på, det er jo så let med en maskine
til at muge ud. Givet, de får da en størrer mødding end ellers, men den
køres jo alligevel bare ud på en mark.



JonB

---

"Jon Bendtsen" skrev.
Klip.
> Well, du kunne jo også bare gøre som mine forældre gør i deres nye
stald.
> De har en bobcat som de bruger til at muge i bund fra tid til anden.

Hej Jon, jeg sværger til den gode gammeldaws møjgreb. Dels fordi jeg
så følger hestenes afføring fra dag til dag, og således hurtigt
opdager evt. uregelmæssigheder. Dels fordi væddeløbshestes
præstationer er ret følsomme overfor ammoniakdampe ( og de er der selv
om vi måske ikke synes det lugter ).

Mvh. Lene

---

In article <b85m57$ovt$1@sunsite.dk>, Lene wrote:
>
> "Jon Bendtsen" skrev.
> Klip.
>> Well, du kunne jo også bare gøre som mine forældre gør i deres nye
> stald.
>> De har en bobcat som de bruger til at muge i bund fra tid til anden.
>
> Hej Jon, jeg sværger til den gode gammeldaws møjgreb. Dels fordi jeg
> så følger hestenes afføring fra dag til dag, og således hurtigt
> opdager evt. uregelmæssigheder. Dels fordi væddeløbshestes
> præstationer er ret følsomme overfor ammoniakdampe ( og de er der selv
> om vi måske ikke synes det lugter ).

Man kan jo også følge med når der strøgs halm oven på, men jeg kan
da godt se vigtigheden af at hesten har perfekte levevilkår når der
skal konkurreres på topplan.


JonB

---

> >
> > Hej Jon, jeg sværger til den gode gammeldaws møjgreb. Dels fordi jeg
> > så følger hestenes afføring fra dag til dag, og således hurtigt
> > opdager evt. uregelmæssigheder. Dels fordi væddeløbshestes
> > præstationer er ret følsomme overfor ammoniakdampe ( og de er der selv
> > om vi måske ikke synes det lugter ).
>
>
(klip)¨

Faktisk så muger jeg i vinterhalvåret pga. ammoniakken i stalden. Hesten står i det hele tiden og det er nok ikke så sundt for den.
Det har hjulpet på min mors araber som vi har overtaget at han kommer ud i alle de lyse timer om vinteren og at der bliver muget
hver dag i stalden i vinterhalvåret. Det er yderst sjældent at der kommer et host fra ham nu og han var været her nu i 4 år.


--

~Hilsen
Annette~

---

> > Well, du kunne jo også bare gøre som mine forældre gør i deres nye
> stald.
> > De har en bobcat som de bruger til at muge i bund fra tid til anden.
>
> Hej Jon, jeg sværger til den gode gammeldaws møjgreb. Dels fordi jeg
> så følger hestenes afføring fra dag til dag, og således hurtigt
> opdager evt. uregelmæssigheder. Dels fordi væddeløbshestes
> præstationer er ret følsomme overfor ammoniakdampe ( og de er der selv
> om vi måske ikke synes det lugter ).
>
> (klip)

Om vinteren eller rettere i vinterhalvåret da muger vi hos vores heste hver eneste dag. Det er bare fast at vi gør det. Og vi har
således heller aldrig heste der har sure hove mere. Nu er vi nået ind i foråret og hestene går ude på døgnfold allerede. Vi har dem
kun lige inde at spise fordi vi har 3 heste. Den ene kan ikke tåle hø som de andre to får (eller Greenpower Grass), den anden er en
grådigper og ville spise mere end sin egen portion og den sidste er nydelsesspiser og derfor går det lidt langsomt med at spise sin
mad. Hun skal nemlig også lige se hvad der ellers foregår rundt om hende hele tiden. Det er meget begrænset hvad klatter der kommer
i boksene og derfor muger vi kun hver 14´ende dag i øjeblikket og resten af sommeren. Selvfølgelig hvis det regner så meget at
hestene står inde så bliver der muget hver eneste dag igen.


--

~Hilsen
Annette~
>
>
>
>
>
>
>

---

"Anet" skrev:
> således heller aldrig heste der har sure hove mere.

Jeps Anette, det er nemlig lige nøjagtig rigtig - daglig udmugning
forebygger sure hove. Når vi så alligevel har haft lidt tendenser til
det her på stedet, så skyldes det helt andre årsager........ Vi bor
nemlig i det som lidt spottende her på egnen bliver kaldet for
mudderhullet *g* - nemlig det laveste punkt i miles omkreds.

Da vi for snart 2 år siden faldt pladask for denne ejendom, blev vi af
alle - også af sælgeren - frarådet et køb når her skulle være heste.
Bare vent til det bliver efterår, så sejler i væk i mudder, lød
advarslen. Og indrømmet - vi sejlede i mudder! Dyb smattet mudder som
trak skoene af hestene og gummistøvlerne af benene på både mig og min
mand.
Godt nok var jeg indstillet på smat, men det første efterår havde nær
taget pippet fra mig. Nu er en gammel sømand jo ikke sådan at slå af
pinden, så jeg vandrede ufortrødent midt ud i mudderhavet i silende
regnvejr og så lagde jeg en plan - en dræningsplan! Så da den første
sommer endelig havde tørret så meget op, at vi kunne komme til med
vores maskiner, blev der lagt drænrør ud i det mest sindrige mønster,
som høstede alt fra hån til dumsmarte bemærkninger fra egnens
landmænd.
Andet efterår nærmede sig alt for hastigt, og med regnen kom der igen
mudder, men denne gang i langt langt mindre målestok. Ingen tabte sko
og ingen Lene liggende på knæ i en halv meter søle for at lede efter
en tabt gummistøvle.
Nu hvor jeg så i dette forår kan skue ud over de eneste grønne marker
i mange mange kilometers omkreds kan jeg så danse rundt og synge:
Sejren er vor, sejren er vor, vi har vundet sejren er vor!
Fidusen er jo ikke kun at dræne, men at dræne så man ikke udtørrer
jorden i tørkeperioder, så det pludselig bliver nødvendig at vande.
Igen i år skal vi have gravet drænrør ned, men denne gang kun et
enkelt sted, som har vist sig mere genstridigt end alt det andet.

Lige som alle andre hestefolk, er vi jo også afhængige af godt græs
til vores heste. Godt nok består en travers kost næsten på intet
tidspunkt i dens liv kun af græs, men vi anerkender det som det mest
naturlige foder til heste og derfor skal de også have adgang til det.
Følhopperne foders hele tiden efter individuelle behov med korn tilsat
vitaminer og mineraler + evt tilskud af protein, så de hele tiden får
en jævn tilførsel af næringsstoffer. Det er jo sin sag at skulle lave
det ene flotte føl efter det andet, så her duer det bestemt ikke at
prøve sig med genveje. Føllene er sjældent mere end et par uger gamle
før de napper lidt hos hoppen, og de får ret hurtigt deres egen spand
med foder - lidt men godt, for en hoppes mælkekvalitet aftager faktisk
ret hurtig efter fødsel - allerede 3 mdr. efter foling er hoppemælken
betydeligt forringet, og da vi ikke ønsker at føllet skal vokse i ryk,
kompensere vi med foder. I det første leveår øger vi fodringen
langsomt men sikkert, så hesten allerede i 1 års alderen er vant til
at indtage store mængder foder. Man kan faktisk godt tale om, at vi
træner hestene i at spise meget. Det er nemlig sådan at en løbshest
har brug for fra 5 - 15 kilo korn om dagen, når den er i løbsform - og
så duer det jo ikke at den har en ringe appetit. Næe, den skal fra
helt lille være vant til at fylde sin skrut!
Heri ligger så også hemmeligheden bag, hvorfor travheste sjældent har
kolikproblemer, deres mave og tarme er vant til at rumme mere foder
end andre heste. Og her ligger også hemmeligheden bag, hvorfor
travheste meget sjældent kaster sig over deres foder når de er i
træning - de fodres nemlig ad libitum, og de ved at når krybben er
tom, så kommer der strak noget mere.
Når en traver fx skal ifoles ( eller sælges til ridehest ), så sættes
deres foderration så langt ned, at de rent ud sagt bliver skrupsultne.
Vi øger selvfølgelig bare med grovfoder - fx græs, hø, gulerødder og
laver så en gradvis reduction. Men alt for mange som køber en traver
til ridehest, er ikke blevet ordentligt orienteret om hestens
madvaner, og de bliver forståeligt nok meget overrasket over hestens
forslugenhed - en forslugenhed som meget ofte kan ende i en slem
kolik. Ikke alene er det træls for hesten, men sandelig også for den
nybagte hesteejer som selvfølgelig bliver dybt frustreret. For mange
som sælger en traver billigt til ridehest, har nok en holdning om: Til
den pris gider jeg sku ikke bøvle en helt masse med køber. Og for
mange som køber en traver til ridehest, har simpelthen slet ikke sat
sig ind i, hvad det egentlig er for en race de har med at gøre. Trist!

Og det var så den tepause til mig, nu kommer Hertugen snart hjem, så
må jeg ud og gøre klar til dagens træning.

Mvh. Lene

---

Jeg skrev:
hingsten vist en enorm fremgang på det sidste, så han er
> rejst til Århus for at blive pudset af til fremvisningsløb.
>

Og så er det vist på sin plads straks at forklare forskellen på
forskellige løbsformer for 2årige heste.

Fremvisningsløb: Hestene starter vha. liniestart. Dvs. de løber op på
siden af hinanden, og spor et er master ( = må ikke overhales før han
giver starten fri ). Hestene løber en omgang i adstadigt tempo, hvor
de viser at de kan følges pænt af uden at gallopere. Fremvisningsløb
er magneter for potientelle købere og avlernes udstillingsvindue.
Priserne svinger meget - enkelte er nede i 15 - 20 tusser. De fleste
ligger omkring 30-40. Enkelte ligger omkring 50-60, men sjældent
derover. Det lønner sig sjældent at gå efter de helt billige
eksemplare - kvalitet koster nu engang, men man kan ofte få et pænt
prisnedslag som dansker mod at der laves exportklausul.

Idealtidsløb: Hestene starter enten vha. liniestart eller voltestart.
De skal løbe en idealtid fx. 1.40 og vinderen får en lille ærespræmie,
mens de andre deltagende får fx et mindekrus. Hestene viser at de kan
løbe i god ro og orden ved en lidt større hastighed, hvor deres gang
bedre kan vise sig, og de lærer at slappe af på banen. Idealtidsløb
udskrives over varierende distancer og hastigheder. Devisen er kort
distance og lav hastighed først på året, for så siden at skærpes.
Et idealtidsløb er stadigvæk et udstillingsvindue. Priserne på de
heste som bliver handlet er ofte gode, da mange pengestærke købere
viser deres interesse her. Den hest som gik fremvisningsløb har nu
ofte værdiforbedret sig med mellem 10 og 30 tusser.

2årsløb: Her gælder det! Nu snakker vi fuldt skrald hele rejsen.
Pengepræmierne i 2årsløb er højere og det er forbundet med enorm
prestige at have en god 2års. Dem som vil gøre sig håb om at købe en
startklar 2års, kan godt tage det store checkhæft med i byen. Nu
snakker vi pludselig priser i flere-hundrede-tusind-klassen. Ofte
bliver hestene syndikeret og det er helt op i 600 - 700 tusind. Skal
hestene blive på danske hænder, så er det nu næsten kun anpartsstalde
som kan være med.
Personligt synes jeg det er åndsvagt at give så mange penge for en
hest, som man trods alt i mange tilfælde kunne have erhvervet sig et
par måneder tidligere ved fremvisningsløbene til en meget mere
overkommelig pris.

For at sætte det hele i relief: For den pris som man ofte må lønne for
en fuldt startklar 2års, kunne man have købt hele fremvisningsfeltet -
og stadigvæk have penge tilovers til træningen.

Mvh. Lene