Ja... undskyld overskriften, men jeg tror nok, at I er de eneste, der
kan sætte jer ind i det her
Altså... Kl ca 22.30 mærkes de første tegn på at blæren er fyldt...
Jeg er på det tidspunkt lokaliseret ved pc'en ca 7 meter fra
toilettet... Namacoola ligger som sædvanlig og gasser sig på mit skød...
Første punkt er altså at få hende væk... forsigtige forsøg på at mobbe
hende til at fjerne sig, får hende kun til at rulle rundt, så jeg _også_
kan komme til at nusse hendes mave *suk* ... Efter ca 5 minutter opgiver
jeg, og fjerner hende resolut fra skøddet og lægger hende fra mig på
skrivebordet... derfra hopper hun op på min skulder... stadig i
nussekæleflip... lidt mere besværligt at flytte hende derfra - men det
lykkes.. og jeg kommer endelig op at stå...
Dise (min lille hund) lå bag skrivebordstolen og naturligvis kommer jeg
til at støde hjulene ind i hendes sarte legeme... det tager ca 5
minutter at forklare hende at jeg _ikke_ var OND - men ubetænksom... og
yderlige et minut at forklare Namacoola at jeg altså ikke vil have hende
på skulderen....
Dise er nu vågen og helt klar til vi skal lave noget... hun bliver bedt
om at "Rulle"...
Jeg går de to skridt hen mod afspærringen (som vi har været nødt til at
lave pgr Tia og Namacoolas elendige forhold til hinanden) og flytter den
forsigtigt.... Namacoola skynder sig væk - hun skal ikke ind til
Monstermissen!
Nu er der kun ca 5 meter til toilettet... og klokken er ca 22.45...
Dise er fulgt med og vil igen lege... hun bliver bedt om at finde Spille
(hendes tøjdyr, som jeg ved er gemt bag sofapuderne) - og begynder
ivrigt at lede... Derved forstyrrer hun Sif (vores store hund) der
viser at hun altså, når nu hun _er_ vågen, gerne vil i haven... igen
forceres afspærringen og Sif lukkes ud... Dise leder stadig som en gal
efter Spille...
Ved afspærringen sidder nu Tia... hun vil såååå gerne ind til Namacoola!
Det tager et par minutter at få hende manøvreret i stilling, så jeg kan
åbne - uden at hun får frit løb, når jeg åbner...
Vel igennem, skal jeg da selvfølgelig også lige have en nussetur med
Tia... det tager endnu et par minutter... og det giver Aske tid til at
aflevere en hårbolle midt på gulvet... Tager hurtigt køkkenrullen og
fjerner det - afvaskning må vente! Min blære vil ikke kunne klare lyden
af rindende vand lige nu...
Nu er jeg faktisk kun ca 4 meter fra toilettet... Og Dise leder
stadig...
Aske mener at han har brug for noget mad... problemet er bare at skålen
er tom! Nå, jeg går jo alligevel forbi, så jeg kan da sagtens bruge lidt
tid på at fylde madskålen... Lyden af MAD vækker som sædvanlig Ranje -
der farer op på spisebordet til sin madskål... problemet er at han på
halvvejen glider og skvatter ned - derved forskrækkes Tjalfe, der lå i
sød søvn på stolene.. selvfølgelig langer han ud! Et højt hyl fra mig
afværger situationen... og begge katte kigger på mig som om jeg er
vanvittig...
Dise er holdt op med at lede efter Spille, men får igen besked på at
finde den...
Aske er færdig med at spise - og jeg vil derfor fjerne hans skål... men
så kommer Tia og tigger... nå, ja... der hældes lidt ekstra i...
Klokken er nu ca 23.00... og Sif vuffer at hun vil ind igen... Hele
proceduren med afspærringen gentager sig - denne gang dog uden at jeg
skal passe så godt på Tia... hun rå-æder!... men jeg er igen ca 5 meter
fra toilettet...
Resolut tager jeg to skridt... og går så i den anden retning for at få
fjerne madskålen inden Ranje kaster sig over den... Tia er nemlig færdig
med at spise... og beslutter sig i stedet for følge i hælene på mig -
højlydt ævlende om et eller andet, som hun forventer at jeg svarer på
(nej - skovkatte snakker slet ikke! De ævler!) Aske slutter sig til
koret... og jeg begynder igen at gå mod toilettet...
Ca to meter fra døren, ser jeg at Tjalfe med alle tegn på væmmelse står
og skraber ved bakken... han har ramt ved siden af... igen fat i
køkkenrullen.. afvaskning må VENTE!!!! Nu har jeg ligefrem ondt...
Videre hen mod døren.... klokken er 23.10....
Foran døren ligger Aske... og flytter sig først, da jeg ganske enkelt
forsigtigt støder døren ind i ham...
Hvilken lettelse!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
En skraben på dørens udvendige side, får mig til forsigtigt at kigge
ud... der sidder Dise lykkeligt med Spille i flaben... "hvad skal vi nu
lave?"....
Tja - jeg skal åbenbart have Aske på skøddet... mens Tia hopper op i
håndvasken og begynder at støde sit hoved ind i mit ansigt... Dise ser
sit snit til også at få møvet sige gennem sprækken og opfordrer til at
vi skal lege trækkeleg med Spille (toilettet er af en størrelse, så man
er nødt til at gå udenfor for at skifte mening!)... istedet begynder
Aske at daske til hende - og Tia er også med på legen! Dise
forsvinder... og jeg får smidt de to katte ud... får vasket hænder...
Og tager så en lille spand med varmt vand og rodalon, så jeg kan få
vasket gulvet inde i stuen...
Konklusion... Har man katte, har man også en veludviklet selskabsblære
Mvh Ann