In article <s7nt9v0ob5ao7mqjm40s4629o9iesu7gql@4ax.com>, Jacob Saaby
Nielsen <dont@have.one> wrote:
> ... det der pis med at rende rundt udenfor, det er en meget
> overvurderet ting !
>
> Jeg har købt sele og line, og tog ham med ned i gården idag. I sku'
> ellers se en kat kravle HELT nede ved jorden, og ud mod siden.
>
> Så, vi satte os bare på græsplænen. Ham mellem mine ben, for der er
> man mest sikker. Specielt når man er så langt nede mod jorden at alle
> andre tror man er sunket i den.
>
> Da vi sku' op igen, blev han nærmest helt vild. Uha, det ku' bare ikke
> gå hurtigt nok ! Skyyyynde sig ind af døren sku' man.
>
> Så lærte jeg også det. Så må vi se hvordan Djamal ta'r den oplevelse
> når jeg en dag får givet ham selen på.
>
> Jacob
Hæ - jeg havde samme gode idé i sin tid... Vi har en lille beskyttet
"frimærkehave" bag huset med eftermiddagssol. _Det_ måtte da være
sagen! Da vi havde trænet med selen i lejligheden en tid og kattene var
holdt op med at se ud som om jeg prøvede at tage livet af dem *g*,
tænkte jeg at det måtte være på tide at vise dem, at der var et rart
formål med idiotien.
Nu skal man igennem kælderen for at komme ud i føromtalte frimærke, og
jeg tænkte at det nok var bedst at de straks forbandt selen med noget
rart og ikke en tur gennem en kælder.. Så en dejlig solskinsdag gav jeg
Donna sele og snor på og puttede hende i transportkassen - så jeg kunne
få hende igennem kælderen uden hun evt. gik i panik.
Vel ude i haven blev kassen sat i solen og åbnet, mens jeg holdt i
snoren. Jeg kiggede på Donna og hun kiggede betuttet ud på mig. Efter
en tid tog hun sig ligesom sammen (jeg havde valgt Donna først fordi
hun er og bliver den modigste af de to) - og _sneg_ sig på meget lave
ben ud, en tur rundt om kassen - og ind i kassen igen. Her sad hun så
og kiggede som om hun ville sige: Nu har jeg så gjort det - må jeg så
slippe?
Ja, hun slap - og vel oppe gemte hun sig straks, så der ikke skete mere
farligt! Og Ditte - ja hun var intet sted at finde, hun skulle ikke
nyde noget... og det var så vores haveeventyr. *gg*
--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside:
http://www.geocities.com/ann_rudbeck