"sn67" <sn67@ping.dk> wrote in message
news:3e9bd525$0$24612$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Da jeg i går fodrede mine 2 katte med broccoli, kom jeg i tanke om at jeg
> tidligere havde set én herinde skrive, at hans/hendes katte ville slå
ihjel
> for agurk.
> Det fik mig til at tænke på hvor mange andre katte - der ligesom mine -
> havde nogle (for katte) underlige spisevaner.
> Jeg kan ikke engang huske hvordan jeg fandt ud af at de kunne li' det, men
> det har sikkert været noget med at de har tigget ved bordet, og så har jeg
> stukket dem en buket broccoli med ordene "det kan I jo ikke li'
alligevel".
>
> Faktisk er det kun min han-mis der tigger ved bordet - ja han ikke bare
> tigger, han angriber min tallerken ved mindste anledning. Man skulle
faktisk
> tro han havde læst (eller skrevet!) denne side:
>
http://www.freddie-street.com/guide/xmas.shtml. Han er ganske simpelt en
> pestilens at have omkring sig når man skal spise, og for den sags skyld
også
> når maden skal laves. Nogle gange har jeg været nødsaget til at låse ham
> inde i et andet rum, mens jeg parterede kylling eller formede bøffer. Jo,
> jo, låse, - for hvis jeg blot lukker døren, så åbner han den bare igen.
>
> Det er også han-mis der er mest vild med broccoli. I starten knurrede og
> hvæsede han af enhver indenfor 2 meters afstand, og så forsvandt han
ellers
> ind under sengen for at fortære sit "bytte", - men hun-mis er ved at komme
> efter det. I går ville hun dog kun have stilkene! - Og kun hvis jeg
> håndfodrede hende.
>
> Med kattevenlige hilsener
> Susanne
===
Hej Susanne.
Tjah, underlige spisevaner er der vist nok af, ifølge de stolte ejeres
poster herinde!
Selv oplevede jeg da jeg boede hjemme, at familiens hunkat, Pinkeline (- min
mors kat), var helt skæv med ost. Og hendes grandvoksne søn, Hanner (som var
*min* kat!
) var fjollet med popcorn. Det var lidt distraherende at
skulle sidde og holde øje med popcorn, kat *og* film en lørdag aften - hvis
jeg ikke proppede popcorn i Hanner, som en Tivoli-abonnine propper
spillemønter i en enarmet, sku' han nok selv finde ud af at tage selv. Spøjs
kat.
Pinkelines datter, Hunner (- min fars kat) kan jeg sørme' ikke huske nogle
sjove spisevaner fra, men der har garanteret været nogle, hvis jeg ellers
kender familiens katte ret. Alle tre var selvfølgelig helt tossede med
rejer, og så familiens kattespecialitet: kogte rødspættefileter most sammen
med fiskeboller - uha det ku' de lide!
Det fik de dog ikke så tit, da
det jo sætter sig godt og grundigt på katte-sidebenene. Man skulle se sig
godt for, når man gik ud i køkkenet, når det blev lavet (- på det tidspunkt
havde vi 6 katte i alt på een gang) - ellers skvattede man over kattene.
Alle tre var sort-hvide, opnåede en høj alder (- katte holder længe hjemme
hos min mor!
) og levede et godt katteliv, runde og tilfredse og
forkælede. Musti, som var familiens anden hittekat, og som til forveksling
lignede en brite, blev 14 år.
Gråsser (hvid og grå) var en vildkat som kom tilløbende som voksen, hun blev
desværre ikke lige så gammel som de andre, men vi fik tæmmet hende og gjort
hende mere tillidsfuld igen, men helt vænnede hun sig aldrig til fremmede -
så var hun væk, som regel gemt godt af vejen ude på toppen af klædeskabet i
soveværelset. Hun kunne i øvrigt også godt lide ost, så der blev gumlet ost
til TV-Avisen hver aften.
Bare nogle små bidder, guderne skal vide at
kattene var rigeligt runde i forvejen!
Hun kunne osse godt lide kogte
kartofler.
Nu bor jeg desværre et sted hvor man ikke må have katte, men den dag jeg
flytter et sted hen hvor man må, skal der nok komme et par mislinger fra et
kattehjem til, uanset hvad kæresten siger (...han vil hellere ha'
hund...suk...så må jeg jo hellere lære ham noget andet!
)
Og en ting håber jeg da:
At når vi engang ikke er her mere, så venter der os en stor flok glade katte
ved Regnbuebroen! (Hmm, jeg må nok hellere huske at tage popcorn med så!)
Venlig hilsen
,,,^..^,,, Aragorn_DK ,,,^..^,,,
(Der ved Gud savner at ha' kat!)
========================
http://www.bmwmc.dk
- no pop-ups, no ads, *no* flash!
========================