|
| Skal jeg bare ringe eller...? Fra : ramasi |
Dato : 18-04-03 19:22 |
|
Jeg (kvinde – 23 år) sidder her en stille stund, prøver at koncentrere
mig, men det er svært.
Jeg tænker på min kollega (kvinde – 38 år), som har hjulpet mig så meget
det sidste årstid (har kendt hende i ca. 14 mdr.) – Var jeg ikke begyndt
at snakke med hende var verden gået under, jeg havde ikke fået gjort min
udd. færdig.
Jeg begyndte at snakke med hende, vi snakkede godt sammen. Hun hjalp mig
på arbejdet og i fritiden. Jeg kunne bare ringe hvis der var noget. Vi
snakkede sammen i telefonen et par gange om ugen.
Jeg kan ikke snakke med mine forældre, da jeg ikke har et godt forhold
til dem. Jeg hader dem virkelig, og har gjort det i ca. 12 år.
Min kollega ved ALT om mig, hun er virkelig kommet ind på livet af mig,
og jeg har ALDRIG haft så meget tillid til et menneske som jeg har til
hende. Hun hjalp mig igennem min elevtid, hjalp med min fagprøve,
sørgede for jeg kom til eksamen mm. Det år har været utrolig hårdt for
mig, for pludselig skulle jeg til at lytte til hende eller høre efter
hvad hun sagde. F.eks. når jeg mødte op på kontoret med kasket på. Hun
trak mig til side en morgen og sagde til mig at hun synes jeg skulle
tage den af, og selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg ventede på hende om
morgenen, fordi vi parkerede samme sted. Var hun enkelt morgen 10 min.
for sent, så kunne jeg altså ikke møde på arbejde før jeg snakket med
hende, om jeg så kom for sent? – ja det var bare ærgerligt!!
Nu er der sket det at efter jeg er udlært har jeg sendt (ca. d.
07/04-03) hende mails, hun har før sagt at det må jeg ikke. Den ene dag
var jeg bare helt nede og havde brug for at snakke med hende (men
desværre var hun syg i ca. 14 dage), så dum som jeg var sendte jeg mails
(2 stk.) til hende. Jeg fandt ud af at hun var syg, så jeg sendte en
sms, da jeg tænkte at det ikke var godt at ringe, når hun var syg.
Det resulterede selvfølgelig i at hun ringede til mig, selvom hun var
syg, og sagde ”Jeg har sagt det før, og nu mener jeg det altså, jeg vil
ikke have du sender mails til mig på arbejdet, og nu er det sidste
chance – sker det igen så vil hun ikke snakke med mig mere, det vil
betyde at jeg ikke må skrive breve til hende, sende sms og ringe til
hende. Jeg venter med tålmodighed (har ikke meget af den slags, men jeg
prøver) på at hun får mail hjemme så vi maile sammen.
Jeg ved at hun er blevet rask, og holder ferie. Jeg vil bare så gerne
snakke med hende, da jeg ikke har snakket med hende i ca. 14 dage nu, og
jeg har sendt sms’er om jeg smadder gerne vil snakke med hende + at jeg
har skrevet det i et par breve, og bedt hende ringe i løbet af et par
dage, og hvis hun ikke ville gøre det, så ville jeg ringe.......men nu
er jeg lost........hvis jeg ikke snart får snakket med hende går min
verden HELT i stykker, for jeg har svært ved at koncentrere mig, hvis
jeg ikke får snakket med hende 1 gang om ugen ca.
Hvad gør jeg, for jeg savner hende ret meget - jeg vil nødig miste
hende? – Ringer jeg til hende selvom hun holder ferie?
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Carsten Riis (18-04-2003)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 18-04-03 20:47 |
|
ramasi wrote:
>
> Hvad gør jeg, for jeg savner hende ret meget - jeg vil nødig miste
> hende? – Ringer jeg til hende selvom hun holder ferie?
>
Nej , du gør ej.
Hvad er det helt præcis du ikke forstår, at hun ikke ønsker at blive
forstyrret, når hun enten er syg eller har ferie.
Din beskrivelse af forholdet du har til din kollega viser tydeligt, at
hun ikke lægger så meget i det som du gør.
Du har knyttet dig alt alt for meget til hende, at hun sikkert føler sig
lidt "kvalt" af alt det du lægger i det forhold - som du tror - I har.
Venskabet - som du tror der er - eksisterer ikke for din kollega.
Jeg vil råde dig til, at finde andre bekendtskaber og knytte venskaber
derigennem.
Jeg ville sikkert kunne pakke rådene ind i lidt vat, men jeg syntes, at
du trænger til et "wake up"-call
--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
| |
ramasi (18-04-2003)
| Kommentar Fra : ramasi |
Dato : 18-04-03 21:36 |
|
> Hvad er det helt præcis du ikke forstår, at hun ikke ønsker at blive
> forstyrret, når hun enten er syg eller har ferie.
Nej jeg vil jo smadder gerne snakke med hende, men ved ikke om jeg bare
skal ringe som jeg plejer, og så hun siger om hun har tid eller ej.
> Din beskrivelse af forholdet du har til din kollega viser tydeligt, at
> hun ikke lægger så meget i det som du gør.
> Du har knyttet dig alt alt for meget til hende, at hun sikkert føler
sig
> lidt "kvalt" af alt det du lægger i det forhold - som du tror - I
har.
> Venskabet - som du tror der er - eksisterer ikke for din kollega.
Så er det da mærkeligt, at hun en dag ringede da jeg var ude at køre,
for at høre om jeg ikke kom forbi. Det sagde jeg selvfølgelig at det
kunne jeg godt. Så jeg ringede da jeg holdte ved hendes bopæl. Hun kom
ned og vi snakkede lidt, hvorefter hun sagde - Vil du ikke med op og se
hvordan jeg bor? - Hvortil jeg svarede at det måtte ventetil en anden
dag, fordi hendes familie også var hjemme. Men jeg blev hevet med ind i
opgangen og var der i ca. 1½ time, fordi hun gerne ville have jeg blev,
så vi kunne snakke uden at blive forstyret.
Iøvrigt sagde hun til mig den dag jeg stoppede da jeg var på vej hen for
at sige farvel til hende som jeg havde sagt til alle de andre. Hviskede
hun mig i øret at vi skulle mødes ude ved bilerne inden jeg kørte
hjem......Så jeg ventede naturligvis på hende. Her sagde hun så "Jeg vil
ikke sige farvel til dig, men på gensyn - for jeg vil gerne holde
kontakten med dig, og du skriver og ringer bare hvis der er noget. Så
ved du jo ellers hvor jeg bor, du er velkommen".
> Jeg vil råde dig til, at finde andre bekendtskaber og knytte venskaber
> derigennem.
>
>
>
>
> Jeg ville sikkert kunne pakke rådene ind i lidt vat, men jeg syntes,
at
> du trænger til et "wake up"-call
>
Vil det sige, at hun bare har sagt det for sjov? Altså jeg mener at hun
ikke har ment det hun sagde?
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Carsten Riis (19-04-2003)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 19-04-03 18:32 |
|
ramasi wrote:
>
> Nej jeg vil jo smadder gerne snakke med hende, men ved ikke om jeg bare
> skal ringe som jeg plejer, og så hun siger om hun har tid eller ej.
>
Det er netop problemet for dig.
Du snakker om dine behov og hvad du smadder gerne vil.
Tænk på, hvad hun vil.
Mange mennesker siger ikke, at de ikke har tid og tager sig alligevel
tid af ren og skær høflighed. Og derfor kan det være (jeg siger ikke, at
det sådan. Det er bare en mulighed), at hun nogen gange har taget sig
tid til dig, selvom hun helst vil noget andet.
Du skriver selv:
-----------citat----------
”Jeg har sagt det før, og nu mener jeg det altså, jeg vil
ikke have du sender mails til mig på arbejdet, og nu er det sidste
chance – sker det igen så vil hun ikke snakke med mig mere, det vil
betyde at jeg ikke må skrive breve til hende, sende sms og ringe til
hende. Jeg venter med tålmodighed (har ikke meget af den slags, men jeg
prøver) på at hun får mail hjemme så vi maile sammen.
----------citat slut------
Ovenstående skriver du direkte, at hun ikke vil snakke med dig igen, når
du skriver breve, sms eller ringer.
Hvordan kan du så være i tvivl om, at hun ikke vil kontaktes af dig?
Der må jo være et eller andet, som gør, at du ikke forstår hvad du selv
skriver?
> Så er det da mærkeligt, at hun en dag ringede da jeg var ude at køre,
> for at høre om jeg ikke kom forbi.
Ja gu' er det mærkelig, for det er lige pludselig en helt anden
beskrivelse end den beskrivelse du gav i dit første indlæg.
Det er dit første indlæg som jeg svarer på.
Nu beskriver du en anden situation.
Du fortalte, at det sidste du har snakket med hende om var, at hun ikke
ville kontaktes af dig.
Nu fortæller du om /en dag hvor hun ringede/. Hvornår var det? Var det
før eller efter samtalen om, at hun ikke ville kontaktes?
Jeg syntes, at du bør forholde dig til de ting som hun har fortalt dig
sidste gang, som du snakkede med hende.
Jf. dit indledende indlæg, så ville hun ikke kontaktes. Hun gav dig
endda et ultimatum. Du har tilsyneladende overskredet dette ultimatum.
Og nu mærker du altså konsekvenserne.
> Vil det sige, at hun bare har sagt det for sjov? Altså jeg mener at hun
> ikke har ment det hun sagde?
>
Ud fra det du beskrev i det første indlæg, så var det ret tydelig, at
hun ønskede at skære ned på kontakten til dig.
Nu beskriver du en helt anden situation.
De ting hun har sagt på de tidspunkter hun har sagt tingene, så har de
sikkert været ment.
Af en eller anden grund holder du fast i de ting som hun har sagt
tidligere i jeres bekendtskab og tilsyneladende overhører hendes
nuværende behov for at skære ned i kontakten til dig.
Jeg kan kun gentage mit råd om, at du bør finde dig nogle andre
bekendtskaber (foreninger, klubber, interesser) og derigennem bygge
venskaber op.
--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk
| |
Sabina Hertzum (19-04-2003)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 19-04-03 06:12 |
|
ramasi wrote:
hej med dig......
der er nogle tanker der springer mig i hovedet idet jeg læser dit indlæg
her, så jeg spytter altså bare lige ud.....
> Jeg (kvinde - 23 år) sidder her en stille stund, prøver at koncentrere
> mig, men det er svært.
> Jeg tænker på min kollega (kvinde - 38 år), som har hjulpet mig så
> meget det sidste årstid (har kendt hende i ca. 14 mdr.) - Var jeg
> ikke begyndt at snakke med hende var verden gået under, jeg havde
> ikke fået gjort min udd. færdig.
dejligt at du har mødt hende, men det var dog et kæmpe ansvar du lægger over
på hendes skuldre......
> Jeg begyndte at snakke med hende, vi snakkede godt sammen. Hun hjalp
> mig på arbejdet og i fritiden. Jeg kunne bare ringe hvis der var
> noget. Vi snakkede sammen i telefonen et par gange om ugen.
>
> Jeg kan ikke snakke med mine forældre, da jeg ikke har et godt forhold
> til dem. Jeg hader dem virkelig, og har gjort det i ca. 12 år.
jamen jeg kan da godt forstå at det har været godt for dig at få en ældre
veninde som du kan bruge som moderfigur.......
> Min kollega ved ALT om mig, hun er virkelig kommet ind på livet af
> mig, og jeg har ALDRIG haft så meget tillid til et menneske som jeg
> har til hende. Hun hjalp mig igennem min elevtid, hjalp med min
> fagprøve, sørgede for jeg kom til eksamen mm. Det år har været
> utrolig hårdt for mig, for pludselig skulle jeg til at lytte til
> hende eller høre efter hvad hun sagde. F.eks. når jeg mødte op på
> kontoret med kasket på. Hun trak mig til side en morgen og sagde til
> mig at hun synes jeg skulle tage den af, og selvfølgelig gjorde jeg
> det. Jeg ventede på hende om morgenen, fordi vi parkerede samme sted.
> Var hun enkelt morgen 10 min. for sent, så kunne jeg altså ikke møde
> på arbejde før jeg snakket med hende, om jeg så kom for sent? - ja
> det var bare ærgerligt!!
du har puttet hende op på en pedistal...... det er ikke altid lige
positivt..........
> Nu er der sket det at efter jeg er udlært har jeg sendt (ca. d.
> 07/04-03) hende mails, hun har før sagt at det må jeg ikke. Den ene
> dag var jeg bare helt nede og havde brug for at snakke med hende (men
> desværre var hun syg i ca. 14 dage), så dum som jeg var sendte jeg
> mails (2 stk.) til hende. Jeg fandt ud af at hun var syg, så jeg
> sendte en sms, da jeg tænkte at det ikke var godt at ringe, når hun
> var syg.
der er jo nok en god grund til at du ikke må sende hende mails på jobbet....
nogle arbejdspladser screener indgående mails, netop for at undgå at de
ansatte bruger for meget tid på private ting......
måske har hun fået en reprimande fordi du skriver, måske er hendes job i
fare... har du overvejet det?
> Det resulterede selvfølgelig i at hun ringede til mig, selvom hun var
> syg, og sagde "Jeg har sagt det før, og nu mener jeg det altså, jeg
> vil ikke have du sender mails til mig på arbejdet, og nu er det sidste
> chance - sker det igen så vil hun ikke snakke med mig mere, det vil
> betyde at jeg ikke må skrive breve til hende, sende sms og ringe til
> hende. Jeg venter med tålmodighed (har ikke meget af den slags, men
> jeg prøver) på at hun får mail hjemme så vi maile sammen.
du er nødt til at væbne dig med tålmod..... men at du ikke kan sende mails
til hende, betyder jo ikke at du ikke kan skrive dem...... det betyder blot
at du ikke kan sende dem over internettet..... hvad med at genoptage
brevskrivningens gamle kunst og sende hende en "snail mail"?
> Jeg ved at hun er blevet rask, og holder ferie. Jeg vil bare så gerne
> snakke med hende, da jeg ikke har snakket med hende i ca. 14 dage nu,
> og jeg har sendt sms'er om jeg smadder gerne vil snakke med hende +
> at jeg har skrevet det i et par breve, og bedt hende ringe i løbet af
> et par dage, og hvis hun ikke ville gøre det, så ville jeg
> ringe.......men nu er jeg lost........hvis jeg ikke snart får snakket
> med hende går min verden HELT i stykker, for jeg har svært ved at
> koncentrere mig, hvis jeg ikke får snakket med hende 1 gang om ugen
> ca.
hvorfor er hun så vigtig i dit liv?
hvad er det hun giver dig, som du tror du ikke kan få andre steder?
hvad får dig til at tro at hun ikke blot har understreget din egen styrke??
har du fortalt hende om dine følelser?
og i så fald hvad siger hun til dem?
kan du lægge mere i hendes venlige handlinger end hun gør??
er du forelsket i hende?
> Hvad gør jeg, for jeg savner hende ret meget - jeg vil nødig miste
> hende? - Ringer jeg til hende selvom hun holder ferie?
jeg synes du først og fremmest skal finde ud af hvorfor det er så
magtpåliggende at du har kontakt til hende??
det er jo nærmest et afhængighedsforhold fra din side, og det er altså ikke
sundt......
brug nogle dage på at tænke og skriv de tanker ned i håndskrevne breve....
læg dem fra dig en uge, og læs dem så igen.....
jeg tror det vil være sundt for dig med lidt naturlig afstand..... det er
godt og natuligt at have nære venner, men det er usundt at have så kraftigt
et behov for dem, at man føler verden falder i grus over det......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
ramasi (19-04-2003)
| Kommentar Fra : ramasi |
Dato : 19-04-03 07:09 |
|
Hej Sabina
Jeg tror nu mere hun er bange for at de læser hendes mails. Inden jeg
stopppede gjorde jeg ellers det at jeg satte hendes computer op, så de
ikkr kunne læse dem. Fordi mailsystemet fungerer på den måde, at man
skal give hinanden adgang hvis man f.eks. en dag er syg mm. Jeg ved hun
har været til samtale med chefen men det havde ikke noget med mails'ne
at gøre - Det var noget med at hun blev spurgt hvor meget hun snakkede
med mig, både på arbejdet og i fritiden. Hun blev også spurgt om det var
hende der havde hjulpet mig, da jeg var i skole og sådanne ting. Jeg ved
ikke om hun blev spurgt, fordi jeg lige havde siddet og løjet min
elevansvarlige ind i hovedet, fordi jeg ikke ville sige jeg snakkede med
hende. (Vi måtte gerne modtage jokes mm. på arbejdet,hvis vi bare sendte
de gode rundt til hele personalet!!).
>du er nødt til at væbne dig med tålmod..... men at du ikke kan sende
mails
>til hende, betyder jo ikke at du ikke kan skrive dem...... det betyder
blot
>at du ikke kan sende dem over internettet..... hvad med at genoptage
>brevskrivningens gamle kunst og sende hende en "snail mail"?
Ork ja, jeg skriver skam rigtige breve til hende, som jeg afleverer på
hendes bopæl, så får hun dem jo hurtigere end hvis det var med posten
>hvorfor er hun så vigtig i dit liv? - Hun betyder bare utrolig meget
for mig.
>hvad er det hun giver dig, som du tror du ikke kan få andre steder? -
Jeg ved ikke hvad det er hun gør, men det er første gang i mit liv, at
jeg har været så åben og ærlig over for et menneske, som jeg har været
med hende. Jeg kan fortælle at det er første gang i de sidste 12 - 14
år, jeg har hørt efter hvad nogen har sagt til mig. Det skal forstås på
den måde at forholdet til mine forældre (som jeg helst ikke vil kalde
dem) er meget dårligt, jeg bryder mig ikke om dem og i de sidste 12 - 14
år har jeg ikke hørt efter hvad de har sagt. De har kunnet snakke til
mig, men jeg har gjort alt muligt andet, (f.eks. gået med kasket
indendørs, gået i det tøj jeg havde lyst til, kommet og gået som det har
passet mig). Da jeg så startede i lære det her nye sted, mødte jeg jo så
min kollega og vi snakkede lidt og hun begyndte at spørge ind til nogle
ting i mit privatliv - her sagde jeg stop...men da hun sagde at hun
måtte vide lidt om mig, for at hjælpe mig...snakkede vi pludselig mere
og mere sammen. Jeg fortalte hende selvfølgelig at det var nyt for mig
pludselig at skulle til at høre efter, så hvis det glippede ind imellem
var det altså ikke med vilje. Jeg er blevet god til det siger hun. Hun
sagde at i starten var det som at snakke til en dør :(
>hvad får dig til at tro at hun ikke blot har understreget din egen
styrke?? - Sorry, men jeg forstår ikke det her spørgsmål.
>har du fortalt hende om dine følelser? - Jeg har fortalt hende at hun
betyder utrolig meget for mig, og hun ved også jeg savner hende.
>og i så fald hvad siger hun til dem? - Hun siger: At hun holder også af
mig.
Den dag jeg stoppede gik jeg rundt og sagde farvel til mine kollegaer,
da turen nåede til hende hviskede hun mig i øret at vi skulle mødes ude
ved bilerne inden jeg kørte hjem......Så jeg ventede naturligvis på
hende. Her sagde hun så "Jeg vil ikke sige farvel til dig, men på gensyn
- for jeg vil gerne holde kontakten med dig, og du skriver og ringer
bare hvis der er noget. Ellers ved du jo hvor jeg bor, du er velkommen".
(Her skal det siges, at en dag jeg var på vej hjem fra KBH for ca. 2½
mdr. siden, ringede hun for at høre hvad jeg lavede, fordi jeg allerede
var kørt hurtigt fra arbejde den dag. Da jeg sagde at jeg var på vej
hjem fra KBH, bad hun mig kigge forbi inden jeg kørte hjem. Det sagde
jeg selvfølgelig at det kunne jeg godt. Så jeg ringede da jeg holdte ved
hendes bopæl. Hun kom ned og vi snakkede lidt, hvorefter hun sagde - Vil
du ikke med op og se hvordan jeg bor? - Hvortil jeg svarede at det måtte
vente til en anden dag, fordi hendes familie også var hjemme (Jeg ville
helst ikke forstyre så meget i hende privatliv - på det tidspunkt
arbejdede vi stadig sammen). Men jeg blev "hevet" med ind i opgangen og
var der i ca. 1½ time, fordi hun gerne ville have jeg blev, så vi kunne
snakke uden at blive forstyret (Vi kunne ikke bare snakke sammen på
arbejde, for opdagede min elevansvarlige det, så var der balle).
>kan du lægge mere i hendes venlige handlinger end hun gør?? - Hvad
mener du?
>er du forelsket i hende? - NEJ, det er jeg ikke, men man kan vel holde
af nogen og at de betyder meget for en uden man elsker dem?
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Sabina Hertzum (19-04-2003)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 19-04-03 11:25 |
|
ramasi wrote:
> Hej Sabina
>
> Jeg tror nu mere hun er bange for at de læser hendes mails. Inden jeg
> stopppede gjorde jeg ellers det at jeg satte hendes computer op, så de
> ikkr kunne læse dem. Fordi mailsystemet fungerer på den måde, at man
> skal give hinanden adgang hvis man f.eks. en dag er syg mm. Jeg ved
> hun har været til samtale med chefen men det havde ikke noget med
> mails'ne at gøre - Det var noget med at hun blev spurgt hvor meget
> hun snakkede med mig, både på arbejdet og i fritiden. Hun blev også
> spurgt om det var hende der havde hjulpet mig, da jeg var i skole og
> sådanne ting. Jeg ved ikke om hun blev spurgt, fordi jeg lige havde
> siddet og løjet min elevansvarlige ind i hovedet, fordi jeg ikke
> ville sige jeg snakkede med hende. (Vi måtte gerne modtage jokes mm.
> på arbejdet,hvis vi bare sendte de gode rundt til hele personalet!!).
uanset hvad motivet er så bør du respektere det...... også selvom du har et
behov for at ignorere hendes ønske......
det virker på mig en smule som om du er enormt focuseret på dit behov for at
have kontakt med hende, og ikke på hvad hun måske ønsker.....
en ting er hvad hun siger i en følelsesladet situation, en anden er hvordan
det harmonerer ind i hendes hverdag......
>> du er nødt til at væbne dig med tålmod..... men at du ikke kan sende
>> mails til hende, betyder jo ikke at du ikke kan skrive dem...... det
>> betyder blot at du ikke kan sende dem over internettet..... hvad med
>> at genoptage brevskrivningens gamle kunst og sende hende en "snail
>> mail"?
>
> Ork ja, jeg skriver skam rigtige breve til hende, som jeg afleverer på
> hendes bopæl, så får hun dem jo hurtigere end hvis det var med posten
>
det får altså mig til at tænke på hvor ofte du skriver og hvor meget kontakt
du har til hende på ugentligt basis???
>> hvorfor er hun så vigtig i dit liv?
> - Hun betyder bare utrolig meget for mig.
jamen hvorfor??
>>hvad er det hun giver dig, som du tror du ikke kan få andre
>> steder? -
> Jeg ved ikke hvad det er hun gør, men det er første gang i mit liv, at
> jeg har været så åben og ærlig over for et menneske, som jeg har været
> med hende. Jeg kan fortælle at det er første gang i de sidste 12 - 14
> år, jeg har hørt efter hvad nogen har sagt til mig. Det skal forstås
> på den måde at forholdet til mine forældre (som jeg helst ikke vil
> kalde dem) er meget dårligt, jeg bryder mig ikke om dem og i de
> sidste 12 - 14 år har jeg ikke hørt efter hvad de har sagt. De har
> kunnet snakke til mig, men jeg har gjort alt muligt andet, (f.eks.
> gået med kasket indendørs, gået i det tøj jeg havde lyst til, kommet
> og gået som det har passet mig). Da jeg så startede i lære det her
> nye sted, mødte jeg jo så min kollega og vi snakkede lidt og hun
> begyndte at spørge ind til nogle ting i mit privatliv - her sagde jeg
> stop...men da hun sagde at hun måtte vide lidt om mig, for at hjælpe
> mig...snakkede vi pludselig mere og mere sammen. Jeg fortalte hende
> selvfølgelig at det var nyt for mig pludselig at skulle til at høre
> efter, så hvis det glippede ind imellem var det altså ikke med vilje.
> Jeg er blevet god til det siger hun. Hun sagde at i starten var det
> som at snakke til en dør :(
jamen det er skam godt og positivt altsammen, men hun har altså ikke kunne
åbne den dør medmindre du selv ønskede det.......
>> hvad får dig til at tro at hun ikke blot har understreget din egen
> styrke??
>- Sorry, men jeg forstår ikke det her spørgsmål.
hun har fået dig til ting du aldrig har gjort før..... hvordan har hun gjort
det?
har hun styrket dig, eller har du støttet dig op ad hende?
har hun stillet de svære spørgsmål eller har du åbnet dig frivilligt?
>> har du fortalt hende om dine følelser?
>- Jeg har fortalt hende at hun betyder utrolig meget for mig, og hun ved
>også jeg savner hende.
jamen ved hun du på det nærmeste gør hende til din "gudinde" eller mor om du
vil??
>> og i så fald hvad siger hun til dem?
>- Hun siger: At hun holder også af mig.
hvordan holder hun af dig?? som en ven, en datter, en bekendt, en veninde
der har brug for hjælp?
> Den dag jeg stoppede gik jeg rundt og sagde farvel til mine kollegaer,
> da turen nåede til hende hviskede hun mig i øret at vi skulle mødes
> ude ved bilerne inden jeg kørte hjem......Så jeg ventede naturligvis
> på hende. Her sagde hun så "Jeg vil ikke sige farvel til dig, men på
> gensyn
> - for jeg vil gerne holde kontakten med dig, og du skriver og ringer
> bare hvis der er noget. Ellers ved du jo hvor jeg bor, du er
> velkommen". (Her skal det siges, at en dag jeg var på vej hjem fra
> KBH for ca. 2½ mdr. siden, ringede hun for at høre hvad jeg lavede,
> fordi jeg allerede var kørt hurtigt fra arbejde den dag. Da jeg sagde
> at jeg var på vej hjem fra KBH, bad hun mig kigge forbi inden jeg
> kørte hjem. Det sagde jeg selvfølgelig at det kunne jeg godt. Så jeg
> ringede da jeg holdte ved hendes bopæl. Hun kom ned og vi snakkede
> lidt, hvorefter hun sagde - Vil du ikke med op og se hvordan jeg bor?
> - Hvortil jeg svarede at det måtte vente til en anden dag, fordi
> hendes familie også var hjemme (Jeg ville helst ikke forstyre så
> meget i hende privatliv - på det tidspunkt arbejdede vi stadig
> sammen). Men jeg blev "hevet" med ind i opgangen og var der i ca. 1½
> time, fordi hun gerne ville have jeg blev, så vi kunne snakke uden at
> blive forstyret (Vi kunne ikke bare snakke sammen på arbejde, for
> opdagede min elevansvarlige det, så var der balle).
på mig virker det mere som om du havde et behov for at bevare hende som
"din"..... hvis du blev konfronteret med hendes familie ville du opleve at
hun hørte til et andet sted..... forstår du hvad jeg mener??
på mig virker dit behov for hende nærmest overdrevent..... som om hun skal
overtage den plads din mor ikke ønskede......
>> kan du lægge mere i hendes venlige handlinger end hun gør??
> - Hvad mener du?
at hun måske bare ser dig som en potientel god veninde, og du propper hende
op på en pedistal og forguder hende.......
>>er du forelsket i hende?
> - NEJ, det er jeg ikke, men man kan vel holde
> af nogen og at de betyder meget for en uden man elsker dem?
jeg er ked af det, men jeg er ikke overbevist...... dit store behov for at
se hende og tale med hende, virker mere som en forelskelse end et
venskab.....
(man kan godt være forelsket i en person uden at være seksuelt
interesseret)....
i min oplevelse er de tidspunkter hvor man har så ekstermt et behov for en
bestemt person, tidspunkter hvor man er forelsket i den person...... jeg har
aldrig oplevet et venskab udvikle sig til et reelt behov for hinanden, i den
grad du beskriver med at blive dårlig....
jeg ved godt jeg er grov nu, men det er faktisk lidt bevidst, for du er
enormt focuseret på dit behov og på de små ting hun har sagt som kan
understøttet dit behov...... jeg er ked af hvis jeg trykker på nogle
knapper, men indimellem er man nødt til at stille nogle spørgsmålstegn ved
de ting der bliver skrevet og sagt......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
ramasi (19-04-2003)
| Kommentar Fra : ramasi |
Dato : 19-04-03 11:41 |
|
Bare glem det hele nu, mit problem er løst!!
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Sabina Hertzum (19-04-2003)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 19-04-03 11:45 |
|
ramasi wrote:
> Bare glem det hele nu, mit problem er løst!!
og det er så takken for at man bekymrer sig og bruger tid på at besvare et
indlæg.....
jeg er da faktisk ret nysgerrig på udfaldet....
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
ramasi (19-04-2003)
| Kommentar Fra : ramasi |
Dato : 19-04-03 12:04 |
|
Hej Sabina.
Sorry, men jeg blev sq glad ;)
Mange tak for svarene.
Der skete det at jeg besluttede mig for at ringe og ønske hende god
påske ikke andet.
Da jeg ringede op var telefonen optaget, og jeg tænkte nå ja det kan ske
lige meget hvem man ringer til (jeg ringer dog kun til hende og til min
fyr når han er på arbejde). Nå men jeg lagde selvfølgelig røret på igen.
Lige i det jeg lagde røret på ringee min telefon. Det var så hende som
havde forsøgt at ringe til mig, men her havde der jo også været optaget,
da hun ved at jeg kun ringer til hende og til min fyr. Da hun vidste min
fyr også havde ferie nu, så var der kun en mulighed tilbage netop den at
jeg havde forsøgt at ringe til hende.
Vi snakkede en ca. 10 min., for hun havde ikke tid til mere, og det
havde jeg egentlig heller ikke. Hun sagde så at hun havde fået alle mine
"snail mail" og det var dejligt med alle de breve mens hun havde været
syg. Hun var dog ikke blevet helt rask selvom hun havde ligget i sengen
en 14 dage, men nu måtte hun bare ringe til mig og sige at hun var ved
at være på højkant og på farten igen. Fordi hun ikke havde mere tid end
10 min. så ville hun kigge forbi en af de nærmeste dage eller ville hun
ringe og bede mig komme ud til hende selvom hendes familie var hjemme.
Det var vist det.....
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Sabina Hertzum (19-04-2003)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 19-04-03 18:48 |
|
ramasi wrote:
> Hej Sabina.
>
> Sorry, men jeg blev sq glad ;)
ok :) det fremgik bare ikke rigtig af dit korte svar til mig.....
> Mange tak for svarene.
your welcome.......
> Der skete det at jeg besluttede mig for at ringe og ønske hende god
> påske ikke andet.
> Da jeg ringede op var telefonen optaget, og jeg tænkte nå ja det kan
> ske lige meget hvem man ringer til (jeg ringer dog kun til hende og
> til min fyr når han er på arbejde). Nå men jeg lagde selvfølgelig
> røret på igen. Lige i det jeg lagde røret på ringee min telefon. Det
> var så hende som havde forsøgt at ringe til mig, men her havde der jo
> også været optaget, da hun ved at jeg kun ringer til hende og til min
> fyr. Da hun vidste min fyr også havde ferie nu, så var der kun en
> mulighed tilbage netop den at jeg havde forsøgt at ringe til hende.
to sjæle en tanke...... dejligt......
> Vi snakkede en ca. 10 min., for hun havde ikke tid til mere, og det
> havde jeg egentlig heller ikke. Hun sagde så at hun havde fået alle
> mine "snail mail" og det var dejligt med alle de breve mens hun havde
> været syg. Hun var dog ikke blevet helt rask selvom hun havde ligget
> i sengen en 14 dage, men nu måtte hun bare ringe til mig og sige at
> hun var ved at være på højkant og på farten igen. Fordi hun ikke
> havde mere tid end 10 min. så ville hun kigge forbi en af de nærmeste
> dage eller ville hun ringe og bede mig komme ud til hende selvom
> hendes familie var hjemme.
>
> Det var vist det.....
det lyder kanon, men jeg synes stadig du måske lige skal tage mine ord til
efterretning....
find ud af med dig selv hvorfor hun er så vigtig.... om det skyldes at hun
"bare" er den første, eller om der ligger andet bag......
på mig virker det lidt som om at du har søgt en moderfigur eller lignende i
hende, kan det passe?
ikke at jeg ikke forstår hvorfor du eventuelt har søgt den følelse, men
spørgsmålet er om din veninde ønsker den opgave der følger med..... det må
du snakke med hende om, selvom meget tyder på at hun selv har opsøgt
opgaven, så vil i begge have godt af at finde ud af præcis hvor i står......
forstår du hvad jeg mener?
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
ramasi (20-04-2003)
| Kommentar Fra : ramasi |
Dato : 20-04-03 09:14 |
|
Hej Sabina.
> to sjæle en tanke...... dejligt......
Ja det var virkielig kanont, for jeg troede egentlig det var en drøm da
jeg så hendes navn på min mobil.
> det lyder kanon, men jeg synes stadig du måske lige skal tage mine ord
til
> efterretning....
> find ud af med dig selv hvorfor hun er så vigtig.... om det skyldes at
hun
> "bare" er den første, eller om der ligger andet bag......
Jeg vil selvfølgelig tænke overdet du har sagt ingen tvivl om det!!
> på mig virker det lidt som om at du har søgt en moderfigur eller
lignende i
> hende, kan det passe?
Egentlig ikke, for i starten var jeg ikke ret meget åben over for
hende....men på en eller anden måde følte jeg mig tilpas når jeg
snakkede med hende. Hun har virkelig lært mig mange ting de 14 mdr.
(eks. sidde stille på en stol når jeg snakker med folk, stå stille når
jeg snakker med folk, have øjenkontakt med dem jeg snakker med i stedet
for at kigge ned i jorden eller et helt 3. sted). Det er ikke meningen
hun skla være en moderfirgur, og det kan hun vel heller ikke blive?
> ikke at jeg ikke forstår hvorfor du eventuelt har søgt den følelse,
men
> spørgsmålet er om din veninde ønsker den opgave der følger med.....
det må
> du snakke med hende om, selvom meget tyder på at hun selv har opsøgt
> opgaven, så vil i begge have godt af at finde ud af præcis hvor i
står......
> forstår du hvad jeg mener?
Hun har sagt at hvis der er noget f.eks. kl. 2 om natten, så skal jeg
bare ringe til hende, men der synes jeg godt nok lige vi stopper. Jeg
ville aldrig kunne finde på at ringe på det tidspunkt af natten, så
ville jeg vente til næste dag.
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Sabina Hertzum (20-04-2003)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-04-03 20:06 |
|
ramasi wrote:
> Hej Sabina.
hej igen....
>> to sjæle en tanke...... dejligt......
> Ja det var virkielig kanont, for jeg troede egentlig det var en drøm
> da jeg så hendes navn på min mobil.
og det siger dig ikke noget, at du havde den følelse??
>> det lyder kanon, men jeg synes stadig du måske lige skal tage mine
>> ord til efterretning....
>> find ud af med dig selv hvorfor hun er så vigtig.... om det skyldes
>> at hun "bare" er den første, eller om der ligger andet bag......
> Jeg vil selvfølgelig tænke overdet du har sagt ingen tvivl om det!!
godt ;)
>> på mig virker det lidt som om at du har søgt en moderfigur eller
>> lignende i hende, kan det passe?
> Egentlig ikke, for i starten var jeg ikke ret meget åben over for
> hende....men på en eller anden måde følte jeg mig tilpas når jeg
> snakkede med hende. Hun har virkelig lært mig mange ting de 14 mdr.
> (eks. sidde stille på en stol når jeg snakker med folk, stå stille når
> jeg snakker med folk, have øjenkontakt med dem jeg snakker med i
> stedet for at kigge ned i jorden eller et helt 3. sted). Det er ikke
> meningen hun skla være en moderfirgur, og det kan hun vel heller ikke
> blive?
for mig at se er hun det allerede..... de ting hun lærer dig, er jo reelt
ting du burde have lært af dine forældre....... kan du ikke se det?
det er vel ikke op til dine venner at lære dig at begå dig i den almindelige
verden.... er det?
jeg udtaler mig nu ud fra mine erfaringer som mor, og mine erfaringer som
veninde.....
de ting du nævner hun har lært dig, er ting jeg tager med min søn, ting jeg
mener er essentielt for at han kan eksistere i den verden vi lever i i
dag......
jeg ville på intet tidpunkt drømme om at fortælle en veninde hvordan hun
skal begå sig, men jeg kunne måske snige mig til at komme med en kommentar
om at det måske var mere hensigtsmæssig hvis hun gjorde sådan i stedet for
sådan.... forstår du hvor jeg vil hen?
fra mit synspunkt bruger du hende som mentor, mor, lærer, veninde i et......
og i den rækkefølge.......
og det er faktisk en smule bekymrende at læse om en ung kvinde der i den
grad er så afhængig af en voksen kvinde der ikke er familie/kæreste......
jeg må indrømme at jeg har det lidt som Carsten, og synes du bør tage nogle
interesser op, så du kan lære nogle mennesker at kende.... din veninde har
jo vist dig redskaberne og mulighederne, så nu er det på tide at du viser
hende at hun har gjort det godt, og at du kan komme videre uden hende......
kun når du løsriver dig fra hende rent fysisk, kan du udvikle dig rent
psykisk..... forstår du?
jeg siger ikke du skal droppe dit venskab med hende, blot neddrosle det en
smule, så du på den måde giver dig selv mulighed for at udvikle dig.......
>> ikke at jeg ikke forstår hvorfor du eventuelt har søgt den følelse,
>> men spørgsmålet er om din veninde ønsker den opgave der følger
>> med..... det må du snakke med hende om, selvom meget tyder på at hun
>> selv har opsøgt opgaven, så vil i begge have godt af at finde ud af
>> præcis hvor i står...... forstår du hvad jeg mener?
> Hun har sagt at hvis der er noget f.eks. kl. 2 om natten, så skal jeg
> bare ringe til hende, men der synes jeg godt nok lige vi stopper. Jeg
> ville aldrig kunne finde på at ringe på det tidspunkt af natten, så
> ville jeg vente til næste dag.
venner er der altid for hinanden, og hvem ved, måske en dag er der behov for
at du ringer til hende kl 2...... du skal ikke afvise det så blankt.......
men som udgangspunkt bør man overholde almindelig pli og kun ringe til andre
på tidspunkter man føler er acceptable......
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
ramasi (19-04-2003)
| Kommentar Fra : ramasi |
Dato : 19-04-03 07:16 |
|
Jeg glemte lige at sige, at jeg ikke kun ringer til hende når jeg har
det skidt eller lign. Men at hun har bedt mig ringe til hende og bare
fortælle hvordan det går. Så jeg vil jo bare fortælle hende at det går
fint og jeg har det godt. Så bare snakke lidt med hende som jeg nu
plejer at gøre.
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
ramasi (19-04-2003)
| Kommentar Fra : ramasi |
Dato : 19-04-03 11:42 |
|
Mit problem er løst......
YYYYYYYYYYYYYEEEEEEEEEEEEEEEEEEESSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSS..........
........................................................................
..
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
ramasi (19-04-2003)
| Kommentar Fra : ramasi |
Dato : 19-04-03 12:47 |
|
Om det så er godt eller skidt det der er sket ved jeg ikke. Men jeg er i
hvertfald super duper glad nu. ;)
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
ramasi (19-04-2003)
| Kommentar Fra : ramasi |
Dato : 19-04-03 16:04 |
|
Sabina jeg kunne da godt lige tænke mig en sidste hilsen fra dig, nu
hvor du ved hvad der skete.
Var det godt eller skidt?
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
GJ (30-04-2003)
| Kommentar Fra : GJ |
Dato : 30-04-03 23:52 |
|
On Sat, 19 Apr 2003 15:04:10 GMT, "ramasi" <ramasi.news@kandu.dk>
wrote:
>Sabina jeg kunne da godt lige tænke mig en sidste hilsen fra dig, nu
>hvor du ved hvad der skete.
>
>Var det godt eller skidt?
Hej Ramasi
Jeg ved godt det er lidt sent at blande mig i diskussionen, men nu får
du alligevl lige mit bidrag.... Jeg må sige jeg er enig med Sabina i
at det lyder lidt for "vildt" så meget hun betyder for dig... altså
for mig lyder det også som en slags "forelskelse". Jeg synes bare du
skal tænke over om det måske ikke er lidt for meget hun betyder for
dig når du får det så skidt hvis du ikke har snakket med hende en gang
om ugen......
Måske mener du at jeg egentlig skal blande mig uden om når jeg ikke
har deltaget i diskussionen før, men jeg skriver IKKE blot for at give
Sabina ret.... jeg skriver faktisk fordi jeg blev vildt skræmt over at
læse dine mails.... jeg har nemlig selv været igennen faktisk stort
set det samme.... (og jeg troede faktisk kun det var mig der kunne
blive "forelsket" i en veninde/moderfigur .... og jeg har følt mig
dybt mærkelig pga det.
Forelsket er et forkert ord for man er jo ikke forelsket som man er i
en kæreste, men jeg fik selv sommerfugle i maven hvis hun ringede til
mig og jeg ikke havde hørt fra hende længe.
Jeg er selv 23 og min episode foregik da jeg kom på efterskole så det
er ca 7 år siden nu.... jeg blev rigtig gode veninder vil jeg kalde
det med en af lærerne på min efterskole... jeg havde det heller ikke
specielt godt med mine forældre.... hun hjalp mig med en masse ting
også med udd. og jeg var med til forskellige arrangementer med hende
og hendes familie da jeg ikke var så tit hjemme i weekenderne.
Jeg snakkede også med hende om mange ting... og var faktisk dybt
afhængig af hende kan jeg se er bagefter.... da jeg stoppede på
efterskolen var jeg dybt nede i kulkælderen over at skulle miste hende
selvom vi ringede og skrev .... men efter et stykke tid gik det lidt i
sig selv fra hendes side..... jeg boede ret langt væk... og jeg tror
idag at hun blev enorm træt af mig......
For mig at se lyder det ret meget som din version..........
Jeg skriver sådan set alt dette for at "advare" dig om at passe på dig
selv.... jeg fik et ret voldsomt psykisk knæk året efter jeg kom hjem
fra efterskole.... forskellige ting spillede ind men det der fik min
verden til at briste var netop at jeg savnede hende så voldsomt......
jeg siger ikke alt dette for at skræmme dig, men simpelthen for at du
kan være opmærksom på det inden det går galt... din historie minder
skræmmende meget om min......
Jeg fik et nervesammenbrud og blev smidt ud af det kollegie jeg boede
på da de andre beboere blev utryg ved mig..... det var ret voldsomt
og jeg truede med selvmord og muligt andet dumt....... Jeg har stadig
nogle psykiske mén da der skete en masse ting i mit hovede som jeg
åbenbart ikke kan komme af med... men jeg VED i hvert fald idag at
noget af skylden var fordi jeg satte veninden/"gudinden" op på en
plads hun slet ikke hørte til..... jeg gik helt ned da jeg "mistede"
hende...... Jeg savner hende endda stadig, men har ingen kontakt til
hende idag..... jeg tror hun blev skræmt over min "dyrkelse"
Jeg håber du selv kan se det er for meget, så det ikke ender så galt
som det gjorde for mig....
knus
| |
Leif Leimand (09-05-2003)
| Kommentar Fra : Leif Leimand |
Dato : 09-05-03 04:36 |
|
Når du kan ringe til hende, ved du også, ved du også, hvor hun
bor. Så køb en buket blomster og besøg hende. Det er mere virksomt
end et telefonopkald. Her kan I jo se hinanden.
Leif.
ramasi <ramasi.news@kandu.dk> skrev:
>Jeg (kvinde – 23 år) sidder her en
>stille stund, prøver at koncentrere
>mig, men det er svært.
>Jeg tænker på min kollega (kvinde –
>38 år), som har hjulpet mig så meget
>det sidste årstid (har kendt hende
>i ca. 14 mdr.) – Var jeg ikke begyndt
>at snakke med hende var verden gået
>under, jeg havde ikke fået gjort min
>udd. færdig.
>
>Jeg begyndte at snakke med hende,
>vi snakkede godt sammen. Hun hjalp mig
>på arbejdet og i fritiden. Jeg
>kunne bare ringe hvis der var noget. Vi
>snakkede sammen i telefonen et par
>gange om ugen.
>
>Jeg kan ikke snakke med mine
>forældre, da jeg ikke har et godt forhold
>til dem. Jeg hader dem virkelig, og
>har gjort det i ca. 12 år.
>
>Min kollega ved ALT om mig, hun er
>virkelig kommet ind på livet af mig,
>og jeg har ALDRIG haft så meget
>tillid til et menneske som jeg har til
>hende. Hun hjalp mig igennem min
>elevtid, hjalp med min fagprøve,
>sørgede for jeg kom til eksamen mm.
>Det år har været utrolig hårdt for
>mig, for pludselig skulle jeg til
>at lytte til hende eller høre efter
>hvad hun sagde. F.eks. når jeg
>mødte op på kontoret med kasket på. Hun
>trak mig til side en morgen og
>sagde til mig at hun synes jeg skulle
>tage den af, og selvfølgelig gjorde
>jeg det. Jeg ventede på hende om
>morgenen, fordi vi parkerede samme
>sted. Var hun enkelt morgen 10 min.
>for sent, så kunne jeg altså ikke
>møde på arbejde før jeg snakket med
>hende, om jeg så kom for sent? – ja
>det var bare ærgerligt!!
>
>Nu er der sket det at efter jeg er
>udlært har jeg sendt (ca. d.
>07/04-03) hende mails, hun har før
>sagt at det må jeg ikke. Den ene dag
>var jeg bare helt nede og havde
>brug for at snakke med hende (men
>desværre var hun syg i ca. 14
>dage), så dum som jeg var sendte jeg mails
>(2 stk.) til hende. Jeg fandt ud af
>at hun var syg, så jeg sendte en
>sms, da jeg tænkte at det ikke var
>godt at ringe, når hun var syg.
>
>Det resulterede selvfølgelig i at
>hun ringede til mig, selvom hun var
>syg, og sagde ”Jeg har sagt det
>før, og nu mener jeg det altså, jeg vil
>ikke have du sender mails til mig
>på arbejdet, og nu er det sidste
>chance – sker det igen så vil hun
>ikke snakke med mig mere, det vil
>betyde at jeg ikke må skrive breve
>til hende, sende sms og ringe til
>hende. Jeg venter med tålmodighed
>(har ikke meget af den slags, men jeg
>prøver) på at hun får mail hjemme
>så vi maile sammen.
>
>Jeg ved at hun er blevet rask, og
>holder ferie. Jeg vil bare så gerne
>snakke med hende, da jeg ikke har
>snakket med hende i ca. 14 dage nu, og
>jeg har sendt sms’er om jeg smadder
>gerne vil snakke med hende + at jeg
>har skrevet det i et par breve, og
>bedt hende ringe i løbet af et par
>dage, og hvis hun ikke ville gøre
>det, så ville jeg ringe.......men nu
>er jeg lost........hvis jeg ikke
>snart får snakket med hende går min
>verden HELT i stykker, for jeg har
>svært ved at koncentrere mig, hvis
>jeg ikke får snakket med hende 1
>gang om ugen ca.
>
>Hvad gør jeg, for jeg savner hende
>ret meget - jeg vil nødig miste
>hende? – Ringer jeg til hende
>selvom hun holder ferie?
>
>--
>Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
>"Vejen til en hurtig løsning"
--
leif.leimand@mail.dk
| |
Mari (27-05-2003)
| Kommentar Fra : Mari |
Dato : 27-05-03 14:05 |
|
"ramasi" <ramasi.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3ea042c1$0$133$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hvad gør jeg, for jeg savner hende ret meget - jeg vil nødig miste
> hende? - Ringer jeg til hende selvom hun holder ferie?
Hvad tror du hun gør - for at samle de kræfter hun har brug for
bl.a. til at hjælpe dig??
Når hun er syg og har brug for ro - er du der så for hende - eller
plager du livet af hende - for selv at kunne fungere??
Tænk lidt over, at hun ikke er et overmenneske, men een der også
har brug for at sige til dig - at du må klare det, du kan klare..... selv.
/Mari
| |
|
|