/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Det kører bare - det der farverige hjul
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 15-04-03 22:41

Var det ikke 'spinning wheel of death', det blev kaldt tidligere i
gruppen?

I mit MacOS 10.1.5 har det tendens til at stikke sit kedelilge hoved
frem i tide og utide. Det e r meget irriterende at skulle vente på, at
det holder op. Og logge udeller genstarte er da det rene amatør i X'eren
ikke?

Sig nu ikke, at jeg skal geninstallere hele dynen Det har kørt (og
kører) tilfredsstillende siden januar 2001 (i v. X10.1 + opgraderinger)

Hvorfor spinder det? Hvad er det tegn på? Og - vigtigst- hvad gør jeg
for, at det forsvinder igen (eller bliver lagt til at sove = være
inaktivt)?


NB: et lille tillægs?: hvorfor har mine ikoner på skrivebrodet nogle
gange tre tværgående striber? (se tråden om 'ikoner med striber' ?

--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

 
 
Flemming Rubini (15-04-2003)
Kommentar
Fra : Flemming Rubini


Dato : 15-04-03 23:45

Mich. Ottosen <MichspostIKKE@puttekasse.dk> wrote:

> Var det ikke 'spinning wheel of death', det blev kaldt tidligere i
> gruppen?
>
> I mit MacOS 10.1.5 har det tendens til at stikke sit kedelilge hoved
> frem i tide og utide. Det e r meget irriterende at skulle vente på, at
> det holder op. Og logge udeller genstarte er da det rene amatør i X'eren
> ikke?

Nu stikker jeg næsen frem udi i noget jeg absolut ikke har forstand på
(9.2.2.-bruger), men er det ikke sådan at man skal lade sin MacOS X
maskine være tændt mellem 4 og 5 morgen for at operativ systemet udfører
sit cron-job?

vh Flemming Rubini

Go' Påske

Martin Ammentorp (16-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Ammentorp


Dato : 16-04-03 20:12

Eller få fat i MacJanitor


venlig hilsen

Martin

Flemming Rubini <flemming@REMOVE-FJERN-DETTErubini.dk> wrote:

> Nu stikker jeg næsen frem udi i noget jeg absolut ikke har forstand på
> (9.2.2.-bruger), men er det ikke sådan at man skal lade sin MacOS X
> maskine være tændt mellem 4 og 5 morgen for at operativ systemet udfører
> sit cron-job?


--
MA @ 55.01.46N/11.50.39E - www.ammentorp.org - fjern xyz fra mailadresse

--and don't forget to boogie

Mich. Ottosen (16-04-2003)
Kommentar
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 16-04-03 22:26

Martin Ammentorp <martin@xyzammentorp.org> wrote:

> Eller få fat i MacJanitor

Har den, ahr kørt den. Nu må vi se om det hjælper.
Tak for rådet, Martin.


--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

Henrik Münster (19-04-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 19-04-03 22:32

Mich. Ottosen <MichspostIKKE@puttekasse.dk> wrote:

> Martin Ammentorp <martin@xyzammentorp.org> wrote:
>
> > Eller få fat i MacJanitor
>
> Har den, ahr kørt den. Nu må vi se om det hjælper.
> Tak for rådet, Martin.

Den er fin. Jeg bruger selv Cocktail nu. Visse her i gruppen har vist
haft problemer med den, men hos mig fungerer den fint. Jeg tror, det er
visse funktioner, der kan være problemer med. Den kan meget andet end at
køre cron-jobs.
MEN: Mig bekendt gør det ikke computeren sløv, at man ikke
udfører de pågældende cron-jobs. Derimod har nogle sagt, at Mac OS X
roder meget i fil-tabellen (hedder den ikke det?), så den bliver
fragmenteret. Det kan man f.eks. ordne med Alsoft DiskWarrior eller
visse andre diskværktøjer. Men det har det med at koste penge.
En anden mulighed er vel at købe mere RAM. Det koster meget tid,
hvis computeren skal læse cache-filer på harddisken. Det undgår man,
hvis man har rigeligt med RAM. Hvor meget er det nu, du har?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Mich. Ottosen (19-04-2003)
Kommentar
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 19-04-03 23:24

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

>
> Den er fin.

Ja, det hele skete meget hurtigt, men jeg synes nu ikke, at det har
hjulpet gevaldig meget. Jeg ser stadigvæk hjulet køre - har lidt
mistanke til Mozilla 1.3, men kan ikke dokumentere noget.

>Jeg bruger selv Cocktail nu. Visse her i gruppen har vist
> haft problemer med den, men hos mig fungerer den fint. Jeg tror, det er
> visse funktioner, der kan være problemer med. Den kan meget andet end at
> køre cron-jobs.

Cocktail - er det ikke noget til Jaguar?

> MEN: Mig bekendt gør det ikke computeren sløv, at man ikke
> udfører de pågældende cron-jobs. Derimod har nogle sagt, at Mac OS X
> roder meget i fil-tabellen (hedder den ikke det?), så den bliver
> fragmenteret.

Jeg troede - naivt? - at framentering ikke var noget større problem
under X'eren.

>Det kan man f.eks. ordne med Alsoft DiskWarrior eller
> visse andre diskværktøjer. Men det har det med at koste penge.

Brugte tidligere NDD under < 9.x og det virkede udmærket. Men den gamle
version dutter jo ikke til X. Og det er jo en udskrivning. Der findes
vel næppe en testversion på CD, som man kan prøve. Det ville være rart
inden et egentligt indkøb

> En anden mulighed er vel at købe mere RAM. Det koster meget tid,
> hvis computeren skal læse cache-filer på harddisken. Det undgår man,
> hvis man har rigeligt med RAM. Hvor meget er det nu, du har?

Ja, det er jo ikke meget: 256Mb og det er det sædvanlige problem med
dobbelt-op rammen: begge slots er fyldt op (2x128), så uanset, hvad jeg
gør skal jeg pille god RAM - som ingen gider købe (tror jeg).
Men jeg har længe overvejet en investering i en 512 Mb klods .... men
priserne, priserne. De virker lidt overvældende.

--
venlig hilsen, Mich. Ottosen
- som ind imellem oplever tværstriber på
ikoner på skrivebordet - hvorfor det?

Henrik Münster (20-04-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 20-04-03 08:59

Mich. Ottosen <MichspostIKKE@puttekasse.dk> wrote:

> Cocktail - er det ikke noget til Jaguar?

Åh jo, det kan da være. Da jeg bruger Jaguar, tænker jeg ikke så meget
over, om man kan bruge programmerne til OS X 10.1.

> Jeg troede - naivt? - at framentering ikke var noget større problem
> under X'eren.

Min personlige erfaring er, at det er det såmænd heller ikke under andre
systemer. Jeg kørte i årevis med System 7 til Mac OS 9 uden at
defragmentere. Da jeg endelig fik værktøj til det, kunne jeg såmænd ikke
mærke forskel. Jeg ved, at andre er vildt uenige med mig i dette.
Jeg har dog hørt, at OS X roder i fil-tabellen, så den bliver
defragmenteret. Det er til gengæld ikke slemt med selve filerne. Så
nogle anbefaler, at man defragmenterer fil-tabellen f.eks. med
DiskWarrior, men ikke selve harddisken.

> Brugte tidligere NDD under < 9.x og det virkede udmærket. Men den gamle
> version dutter jo ikke til X. Og det er jo en udskrivning. Der findes
> vel næppe en testversion på CD, som man kan prøve. Det ville være rart
> inden et egentligt indkøb

Jeg tvivler.

> Ja, det er jo ikke meget: 256Mb og det er det sædvanlige problem med
> dobbelt-op rammen: begge slots er fyldt op (2x128), så uanset, hvad jeg
> gør skal jeg pille god RAM - som ingen gider købe (tror jeg).
> Men jeg har længe overvejet en investering i en 512 Mb klods .... men
> priserne, priserne. De virker lidt overvældende.

Man skal tænke sig rigtigt godt om, inden man køber computer. Det er
dumt at skulle smide RAM ud. På den anden side kan man være heldig, at
RAM-prisen falder, så det faktisk er billigere at købe RAM f.eks. et år
efter. Hvad med to blokke på 256 MB? Så har du da en pæn mængde. Mine
børn klarer sig da fint med 512 MB. De kan både spille Pixeline og alt
muligt. Nu har jeg ikke lige priserne present, men en blok på 512 MB
plejer at være uforholdsmæssig dyr.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Mich. Ottosen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 21-04-03 17:11

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:


> Min personlige erfaring er, at det er det såmænd heller ikke under andre
> systemer. Jeg kørte i årevis med System 7 til Mac OS 9 uden at
> defragmentere. Da jeg endelig fik værktøj til det, kunne jeg såmænd ikke
> mærke forskel. Jeg ved, at andre er vildt uenige med mig i dette.

Tjah, jeg synes nu selv at jeg kunne mærke forskel i 7 til 9. Men måske
var det mere af psykisk karakter? Jeg æææælsker at kigge på den der
graifk, der viser defragmenteringen i NDD .... det er flot fjernsyn

> Jeg har dog hørt, at OS X roder i fil-tabellen, så den bliver
> defragmenteret. Det er til gengæld ikke slemt med selve filerne. Så
> nogle anbefaler, at man defragmenterer fil-tabellen f.eks. med
> DiskWarrior, men ikke selve harddisken.

Taler vi ikke om en eller anden anvendelig (og ufarlig) kommando i
terminalen? Morten RK ville straks have været på banen og lokket mig
over i terminalen Jeg savner det (ham) sgu' ligefrem.


> Man skal tænke sig rigtigt godt om, inden man køber computer.

Jamen, Henrik, hvor bliver du dog filosofisk .... er det fordi du har
været ude og motionere siklen i påsken - og fået frisk ilt til de små
grå?

>Det er
> dumt at skulle smide RAM ud. På den anden side kan man være heldig, at
> RAM-prisen falder, så det faktisk er billigere at købe RAM f.eks. et år
> efter. Hvad med to blokke på 256 MB? Så har du da en pæn mængde.

Jo, men maskinen kom jo med dobbelt op i RAM - det siger man da ikke
bare nej til, vel?
To gange 256 = to gange prisen på 256 Mb RAM = udsigt til, at de heller
ikke bliver noget værd? - eller?

>Mine
> børn klarer sig da fint med 512 MB. De kan både spille Pixeline og alt
> muligt.

Uha, Pixeline lyder som noget farligt noget for én der aldrig spiller


>Nu har jeg ikke lige priserne present, men en blok på 512 MB
> plejer at være uforholdsmæssig dyr.

Sikkert nok, men det er på den anden side ogå max. RAM for et enkelt
slot, såååå ....

Er der andre medlæsere, der kan huske noget om priser - og vil være med
i tråden?

--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

David Blangstrup (21-04-2003)
Kommentar
Fra : David Blangstrup


Dato : 21-04-03 17:15

In <1fts1xp.1wl38zria5pouN%MichspostIKKE@puttekasse.dk> Mich. Ottosen
wrote:
>> Man skal tænke sig rigtigt godt om, inden man køber computer.
>
> Jamen, Henrik, hvor bliver du dog filosofisk .... er det fordi du har
> været ude og motionere siklen i påsken - og fået frisk ilt til de små
> grå?

Det er jyden, der stikker sit hoved frem.

Mich. Ottosen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 21-04-03 18:29

David Blangstrup <firstname@home.lastname.dk> wrote:

> Det er jyden, der stikker sit hoved frem.

Er jyder filosofisk anlagte? Er Henrik jyde? (det _er_ et retorisk
spørgsmål

--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

Morten Lind (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Morten Lind


Dato : 21-04-03 18:32

Mich. Ottosen <MichspostIKKE@puttekasse.dk> wrote:

> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
>
> >Nu har jeg ikke lige priserne present, men en blok på 512 MB
> > plejer at være uforholdsmæssig dyr.
>
> Sikkert nok, men det er på den anden side ogå max. RAM for et enkelt
> slot, såååå ....
>
> Er der andre medlæsere, der kan huske noget om priser - og vil være med
> i tråden?

Jeg har lige - for en måned siden - købt en 512-klods. Jeg sværger
ellers til Kingston, men denne var på tilbud.
Den er fra One Technologies og fungerer glimrende. Side om side med den
originale 256MB fra Apple og den ældre 512MB fra Kingston.

Den var sat ned fra 969,- til 669,- (Kingston´en var 100,- dyrere=769,-)
(Øh.....og så moms, forresten).

Jeg synes egentlig ikke, det er dyrt - RAM holder i evigheder -
overlever maskiner m.m., så jeg er tilfreds, men jeg har så også
rigeligt at gøre godt med

Hej fra
Morten, de sparer sammen til et nyt grafikkort
--
¨"Dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst"(ML)
http://www.belzebub.biz
[2000]

Mich. Ottosen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 21-04-03 18:57

Morten Lind <mortenlind@mac.com> wrote:

> Jeg har lige - for en måned siden - købt en 512-klods. Jeg sværger
> ellers til Kingston, men denne var på tilbud.
> Den er fra One Technologies og fungerer glimrende. Side om side med den
> originale 256MB fra Apple og den ældre 512MB fra Kingston.

I en bærbar? Jeg troede kun der var to slots i en PB ?
>
> Den var sat ned fra 969,- til 669,- (Kingston´en var 100,- dyrere=769,-)
> (Øh.....og så moms, forresten).

Så lige under en tusse for 512 af Kingstons.
Det lyder ikke urimeligt. Har tidligere hørt priser fra OfficeLine på
ca. 1.300 - men OK, det er længe siden, jeg tjekkede sidst.

Hvor købte du, Morten?

>
> Jeg synes egentlig ikke, det er dyrt - RAM holder i evigheder -
> overlever maskiner m.m., så jeg er tilfreds, men jeg har så også
> rigeligt at gøre godt med

512 + 128 lyder da osse af en del, synes jeg


--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

Morten Lind (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Morten Lind


Dato : 21-04-03 19:13

Mich. Ottosen <MichspostIKKE@puttekasse.dk> wrote:

> Morten Lind <mortenlind@mac.com> wrote:
>
> > Jeg har lige - for en måned siden - købt en 512-klods. Jeg sværger
> > ellers til Kingston, men denne var på tilbud.
> > Den er fra One Technologies og fungerer glimrende. Side om side med den
> > originale 256MB fra Apple og den ældre 512MB fra Kingston.
>
> I en bærbar? Jeg troede kun der var to slots i en PB ?

Bærbar? Jeg har ingen bærbar, Mich. Jeg har en PMG4 DA(forår 2001)

> >
> > Den var sat ned fra 969,- til 669,- (Kingston´en var 100,- dyrere=769,-)
> > (Øh.....og så moms, forresten).
>
> Så lige under en tusse for 512 af Kingstons.
> Det lyder ikke urimeligt. Har tidligere hørt priser fra OfficeLine på
> ca. 1.300 - men OK, det er længe siden, jeg tjekkede sidst.

I efteråret 2001 købte jeg den første 512´er hos MacXpres - 1158,- incl.
moms.

>
> Hvor købte du, Morten?

Computerstore i Risskov - jeg henter selv på lageret i Glostrup og
sparer derved fragt(70,-). Desuden har jeg fjorten dages kredit

>
> >
> > Jeg synes egentlig ikke, det er dyrt - RAM holder i evigheder -
> > overlever maskiner m.m., så jeg er tilfreds, men jeg har så også
> > rigeligt at gøre godt med
>
> 512 + 128 lyder da osse af en del, synes jeg

256 + 512 + 512 = 1280MB......men jeg synes ikke, den er hurtigere end
før........ Men jeg ville nok mærke forskel, hvis ikke de sidste
512MB var der - specielt i billed- & præsentationsprojekterne

Hej fra
Morten
--
¨"Dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst"(ML)
http://www.belzebub.biz
[2000]

Mich. Ottosen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 21-04-03 19:25

Morten Lind <mortenlind@mac.com> wrote:

> Bærbar? Jeg har ingen bærbar, Mich. Jeg har en PMG4 DA(forår 2001)

Nåh, det havde jeg også lidt på fornemmelsen. Men jeg skal bruge mere
RAM i en PB 550 MHz - men det har jeg vist slet ikke nævnt, da tråden
pludselig kom til at dreje sig om RAM. Min forsømmelse, undskyld.

> I efteråret 2001 købte jeg den første 512´er hos MacXpres - 1158,- incl.
> moms.

Tjekker dem.


> Computerstore i Risskov - jeg henter selv på lageret i Glostrup og
> sparer derved fragt(70,-). Desuden har jeg fjorten dages kredit

Jeg er ikke momsreg., og de vil vist slet ikke have noget med private at
gøre - eller hvordan er det? De sender ikke deres kataloger mere til
private. Det er virkelig en skam, de var _så_ gode til sætte
indkøbsplanlægningen (ønskerne) i gang.

> 256 + 512 + 512 = 1280MB......men jeg synes ikke, den er hurtigere end
> før........ Men jeg ville nok mærke forskel, hvis ikke de sidste
> 512MB var der - specielt i billed- & præsentationsprojekterne

Ja, det kan jeg levende forestille mig, men jeg laver ikke ret meget
billedbehandling, så det er nok ikke så vigtigt for mig?

Tak for vejledning, Morten.

--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

Morten Lind (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Morten Lind


Dato : 21-04-03 19:46

Mich. Ottosen <MichspostIKKE@puttekasse.dk> wrote:

> Morten Lind <mortenlind@mac.com> wrote:
>
> > Bærbar? Jeg har ingen bærbar, Mich. Jeg har en PMG4 DA(forår 2001)
>
> Nåh, det havde jeg også lidt på fornemmelsen. Men jeg skal bruge mere
> RAM i en PB 550 MHz - men det har jeg vist slet ikke nævnt, da tråden
> pludselig kom til at dreje sig om RAM. Min forsømmelse, undskyld.
>
> > I efteråret 2001 købte jeg den første 512´er hos MacXpres - 1158,- incl.
> > moms.
>
> Tjekker dem.
>
>
> > Computerstore i Risskov - jeg henter selv på lageret i Glostrup og
> > sparer derved fragt(70,-). Desuden har jeg fjorten dages kredit
>
> Jeg er ikke momsreg., og de vil vist slet ikke have noget med private at
> gøre - eller hvordan er det? De sender ikke deres kataloger mere til
> private. Det er virkelig en skam, de var _så_ gode til sætte
> indkøbsplanlægningen (ønskerne) i gang.
>
> > 256 + 512 + 512 = 1280MB......men jeg synes ikke, den er hurtigere end
> > før........ Men jeg ville nok mærke forskel, hvis ikke de sidste
> > 512MB var der - specielt i billed- & præsentationsprojekterne
>
> Ja, det kan jeg levende forestille mig, men jeg laver ikke ret meget
> billedbehandling, så det er nok ikke så vigtigt for mig?
>
> Tak for vejledning, Morten.

Ja selv tak, Mich. - Men jo, Computerstore handler skam med private -
jeg handlede i to år, inden jeg blev momset Og kataloget skal du bare
bestille på deres hjemmeside
M.
--
¨"Dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst"(ML)
http://www.belzebub.biz
[2000]

Henrik Münster (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 21-04-03 22:18

Morten Lind <mortenlind@mac.com> wrote:

> Ja selv tak, Mich. - Men jo, Computerstore handler skam med private -
> jeg handlede i to år, inden jeg blev momset Og kataloget skal du bare
> bestille på deres hjemmeside

Jeg får det også jævnligt tilsendt, fordi jeg har købt lidt hos dem
engang. Jeg ledte lige efter RAM-priser, og pludselig har Nem Computer
ikke Apple på deres hjemmeside. Er de ophørt med at være forhandler?
Ellers tager Apple kr. 500,-, 1.000,- og 2.000,- for hhv. 128,
256 og 512 MB RAM til Mich.'s PowerBook. Det er jo samme pris pr. MB.
Min pointe har ellers været, at en 512 MB RAM-blok normalt er mere end
dobbelt så dyr som en på 256. Det gælder stadig, hvis man ser andre
steder. Priser hos ComputerStore uden moms er kr. 449,- for 256 MB og
kr. 1.149 for en 512 MB blok. Men køber man den sidstnævnte, så kan man
selvfølgelig beholde den ene 128 MB blok i det andet slot. Ser man hos
EDB-priser, kan man finde meget lave priser. Men jeg kan ikke
gennemskue, om den RAM kan bruges i en Mac, selv om det hedder SO-DIMM
pc 133 144 pins osv.
Du må selv afgøre, om det er merprisen værd at købe en blok på
512 MB. Min tanke var lidt, at 512 MB sikkert holder computerens levetid
ud. Og du kan ikke tage RAM med dig til den næste, da den sikkert bruger
DDR RAM eller noget helt andet. Du kunne derfor lige så godt spare lidt
penge ved at købe to 256 MB blokke. Måske kan de endda fås brugt, da der
sikkert er mange, der har opgraderet og ligger inde med RAM.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Mich. Ottosen (16-04-2003)
Kommentar
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 16-04-03 22:26

Flemming Rubini <flemming@REMOVE-FJERN-DETTErubini.dk> wrote:

> Nu stikker jeg næsen frem udi i noget jeg absolut ikke har forstand på
> (9.2.2.-bruger), men er det ikke sådan at man skal lade sin MacOS X
> maskine være tændt mellem 4 og 5 morgen for at operativ systemet udfører
> sit cron-job?

Jo, der er et eller andet med en indstilling, men at det er cron-job
vidste jeg ikke. Har også ledt efter en mulighed for at indstille
tidspunktet. For det mener jeg faktisk, at jeg tidligere har gjort - så
maskinen klikkede voldsomt klokken 18:30 (jeg er lidt af en nyhedshund
og derfor er maskinen aktiv lige omkring det tidspunkt)
Men jeg kan ikke find det.

> Go' Påske
I lige måde, Flemming

--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

David Blangstrup (21-04-2003)
Kommentar
Fra : David Blangstrup


Dato : 21-04-03 19:46

In <1fts61f.152vimvcw32kuN%MichspostIKKE@puttekasse.dk> Mich. Ottosen
wrote:
> David Blangstrup <firstname@home.lastname.dk> wrote:
>
>> Det er jyden, der stikker sit hoved frem.
>
> Er jyder filosofisk anlagte? Er Henrik jyde? (det _er_ et retorisk
> spørgsmål
>
Er skotter skotske?

Mich. Ottosen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 21-04-03 20:09

David Blangstrup <firstname@home.lastname.dk> wrote:

> Er skotter skotske?

Det vil de vist gerne være ved?
Genovesere er genovesere - for nu at blive i sporet!?!?

--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

Henrik Münster (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 21-04-03 22:18

Mich. Ottosen <MichspostIKKE@puttekasse.dk> wrote:

> David Blangstrup <firstname@home.lastname.dk> wrote:
>
> > Er skotter skotske?
>
> Det vil de vist gerne være ved?
> Genovesere er genovesere - for nu at blive i sporet!?!?

For nu at komme tilbage til mig: Genetisk set er jeg jyde, men hvem er
ikke det? Til gengæld er jeg født og opvokset i København.
Som ægte jyde brugte jeg påsken på at tjene penge. Nogen skal jo
passe sygehusene, så jeg havde døgnvagt lørdag og søndag. De resterende
dage havde vi gæster. Så det er desværre ikke blevet til nogen
cykelture. Jeg kunne heldigvis se en hel del af Amstel Gold Race på min
vagt søndag. Da der også var cykelløb her i byen, kom der en del
cykelryttere op fra skadestuen for at få taget røntgenbilleder. Det var
en festlig vagt med en masse cykelsnak.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

Martin Bredthauer (20-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Bredthauer


Dato : 20-04-03 10:01

Mich. Ottosen <MichspostIKKE@puttekasse.dk> wrote:

> Sig nu ikke, at jeg skal geninstallere hele dynen Det har kørt (og
> kører) tilfredsstillende siden januar 2001 (i v. X10.1 + opgraderinger)
>
> Hvorfor spinder det? Hvad er det tegn på? Og - vigtigst- hvad gør jeg
> for, at det forsvinder igen (eller bliver lagt til at sove = være
> inaktivt)?

Jeg mener at Apple selv fremførte at 10.2 bl.a. ikke gav "spinning wheel
of death" i samme grad som 10.1, men 10.2 koster jo penge

Du kunne også vælge at opgradere når 10.3 kommer.

Hvis du mener at Mozilla kunne være årsagen ku' du jo snuppe 1.4a (eller
1.4b i nightly build). Måske hjælper det.

--
Mvh Martin
| mailto://mb(snabel-a)talent.dk | iChat://mbredthauer |
| OpenOffice på MacOS X: www.talentmedia.dk/openoffice/ |
| "Fishing is a jerk at one end waiting for a jerk at the other end" |

Mich. Ottosen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 21-04-03 17:11

Martin Bredthauer <spam_spam_spam@talent.dk> wrote:

> Jeg mener at Apple selv fremførte at 10.2 bl.a. ikke gav "spinning wheel
> of death" i samme grad som 10.1, men 10.2 koster jo penge
>
> Du kunne også vælge at opgradere når 10.3 kommer.


Jo, det er nok en idé at gemme pengene til 10.3
>
> Hvis du mener at Mozilla kunne være årsagen ku' du jo snuppe 1.4a (eller
> 1.4b i nightly build). Måske hjælper det.

Jeg skal nok holde øje med mine to versioner af Mozilla 1.2.1 og 1.3 og
evt, 'nedgradere' (er det ikke det du mener?) til 1.4a.



--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

Martin Bredthauer (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Bredthauer


Dato : 21-04-03 19:54

Mich. Ottosen <MichspostIKKE@puttekasse.dk> wrote:

> Jeg skal nok holde øje med mine to versioner af Mozilla 1.2.1 og 1.3 og
> evt, 'nedgradere' (er det ikke det du mener?) til 1.4a.

Når man går fra 1.2.1/1.3 op til 1.4 hedder det vel at opgradere.

--
Mvh Martin
| mailto://mb(snabel-a)talent.dk | iChat://mbredthauer |
| OpenOffice på MacOS X: www.talentmedia.dk/openoffice/ |
| "Fishing is a jerk at one end waiting for a jerk at the other end" |

Mich. Ottosen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Mich. Ottosen


Dato : 21-04-03 20:09

Martin Bredthauer <spam_spam_spam@talent.dk> wrote:

> Når man går fra 1.2.1/1.3 op til 1.4 hedder det vel at opgradere.

BONG, - bvxsfjklzbvhgvhzlsjkgvngvb* - naturligvis. Opmærksomheden
svigtede et kort øjeblik. Undskyld.

* panden ned i tastaturet.

--
venlig hilsen, Mich. Ottosen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408634
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste