---

Hej!

Hvordan tilfredsstiller man sit sex-behov når man er single (mand)? Jeg
håber nogle af jer vil dele lidt om jeres oplevelser og erfaringer.

Jeg er selv gift og har stort set aldrig været single. Jeg mødte min første
kæreste et halvt år efter jeg flyttede hjemmefra, og hende er jeg gift med
nu. Jeg er ikke specielt tilfreds lige for tiden (lang historie), men er
også bange for single-livet. Bliver man så ikke ensom?

På den anden side, vi har ikke noget sexliv i forvejen, så det kan næppe
blive værre - men sex er heller ikke alt, eller er det?

-Michael.

---

"Michael Jørgensen \(Sæt 'M' foran'\)" <Joergen@SoftHome.net> wrote in
news:3e980cdc$0$66282$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

> Hej!
>
> Hvordan tilfredsstiller man sit sex-behov når man er single (mand)? Jeg
> håber nogle af jer vil dele lidt om jeres oplevelser og erfaringer.

Tjah.. de sidste 4 år har jeg haft sex med 10-15 forskellige kvinder og
haft et forhold på 9 mdr.. og et på 3 mdr.. men der er langt imellem
medmindre man er mellem 18 og 30 og går i byen i et bankende køre.

Tomas

---

Tomas O. wrote:

>
> Tjah.. de sidste 4 år har jeg haft sex med 10-15 forskellige kvinder og
> haft et forhold på 9 mdr.. og et på 3 mdr.. men der er langt imellem
> medmindre man er mellem 18 og 30 og går i byen i et bankende køre.
>
> Tomas


Tak for din tilbagemelding! Som jeg læser det, så kan der godt gå et par
måneder imellem - altså når du ikke er i et fast forhold. Er det
rigtigt? Det svarer i hvert fald meget godt til min situation.

Jeg må nok indrømme, at jeg som ung havde nogle helt andre
forestillinger (læs: fantasier) til det at være i et fast forhold.
Virkeligheden ser noget anderledes ud, men det er ikke nødvendigvis
dårligt. For nogle uger siden havde vi begge en uges ferie, og det var
nærmest som at være nyforelskede, og det var i høj grad uventet - og
dejligt.

Nu er vi så tilbage i de gamle mønstre igen.

-Michael.

---

Michael Jørgensen (Sæt 'M' foran) wrote:

> Virkeligheden ser noget anderledes ud, men det er ikke nødvendigvis
> dårligt. For nogle uger siden havde vi begge en uges ferie, og det var
> nærmest som at være nyforelskede, og det var i høj grad uventet - og
> dejligt.
>
> Nu er vi så tilbage i de gamle mønstre igen.

Brug Nusles opskrift! Aranger noget ude i byen og smid
ungerne ind hos bedsteforældrene, og tag på en kro i week ends
etc. etc. Sæt hende stævne, gerne ved at sende hende en indbydelse
pr post, på en lille restaurang, med dans etc bag efter, hun synes at være
en kvinde, der kan lide og bruge at der sker noget, send hende til
mandestreap ( uden dig ) etc.

I kunne måske også lege " Håndværkeren kommer" og den slags,
det er der mange par der kan bruge, det kunne jo også være hende,
der tog på " hjemmebesøg"

MVH
Henning

---

"Michael Jørgensen (Sæt 'M' fora n)" <Joergen@SoftHome.net> wrote in
news:3E993947.9010901@SoftHome.net:

> Tomas O. wrote:
>
>>
>> Tjah.. de sidste 4 år har jeg haft sex med 10-15 forskellige kvinder og
>> haft et forhold på 9 mdr.. og et på 3 mdr.. men der er langt imellem
>> medmindre man er mellem 18 og 30 og går i byen i et bankende køre.
>>
>> Tomas
>
>
> Tak for din tilbagemelding! Som jeg læser det, så kan der godt gå et par
> måneder imellem - altså når du ikke er i et fast forhold. Er det
> rigtigt? Det svarer i hvert fald meget godt til min situation.

Det er korrekt.. nogne gange sker der en masse på 1 måpned og andre gange
er der et par måender imellem. Det kommer jo i høj grad an på en selv. Hvis
man aldrig går ud og mænger sig med et modsatte køn så sker der ikke en
disse. Til gengæld sker der jo ikke noget hver gang jeg er ude.

> Jeg må nok indrømme, at jeg som ung havde nogle helt andre
> forestillinger (læs: fantasier) til det at være i et fast forhold.
> Virkeligheden ser noget anderledes ud, men det er ikke nødvendigvis
> dårligt. For nogle uger siden havde vi begge en uges ferie, og det var
> nærmest som at være nyforelskede, og det var i høj grad uventet - og
> dejligt.

Det sidste lyder da dejligt men det første er nok sådan som mange
oplever det, Hverdagen pesser på og man glemmer de der helt elementære ting
men gjorde sammen og for hinanden i starten, som jo ofte ender med at man
bliver kælen og så..

> Nu er vi så tilbage i de gamle mønstre igen.

Hm... der skal mere til at ryste hverdagens spindelvæv af jeres forhold..

Tomas

---

On Sat, 12 Apr 2003 14:55:49 +0200, "Michael Jørgensen \(Sæt 'M'
foran'\)" <Joergen@SoftHome.net> wrote:

>Hej!
>
>Hvordan tilfredsstiller man sit sex-behov når man er single (mand)? Jeg
>håber nogle af jer vil dele lidt om jeres oplevelser og erfaringer.

Tja møder nogle piger der med på noget eller tage højre/venstre hånd til
hjælp.


>Jeg er selv gift og har stort set aldrig været single. Jeg mødte min første
>kæreste et halvt år efter jeg flyttede hjemmefra, og hende er jeg gift med
>nu. Jeg er ikke specielt tilfreds lige for tiden (lang historie), men er
>også bange for single-livet. Bliver man så ikke ensom?

Joh, jeg går pt rundt og har det af helvedes til over at min dejlige
kæreste gennem 2½ år forlod mig i Vinterferien. Tiltrods for at jeg har
"mange" gode venner føler jeg at der mangler noget.

>På den anden side, vi har ikke noget sexliv i forvejen, så det kan næppe
>blive værre - men sex er heller ikke alt, eller er det?

Har man først smagt sødmen er det "hårdt" pludseligt at skulle vende sig
til at undvære det til tider .
--
Mvh
Flemming Jacobsen

---

"Michael Jørgensen skrev

> Hvordan tilfredsstiller man sit sex-behov når man er single (mand)? Jeg
> håber nogle af jer vil dele lidt om jeres oplevelser og erfaringer.

Kan da prøve, selvom det efterhånden er et par år siden... Godt du satte
mand i parantes

Nettet kan være en god måde at skabe kontakt til andre mennesker, hvis man
ikke er typen, der styrter i byen hver weekend. Men ellers er det jo vigtigt
at komme lidt ud - tilmelde sig et kursus eller lignende, hvor der er
mulighed for at møde andre mennesker, også for at undgå at sidde og hænge
derhjemme.

Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan det er at være single-fyr, men som
single-pige har det ikke være svært at få tilfredsstillet sine sexuelle
behov, hvis det var det man ville. Personligt savnede jeg dog dimensionen
med hygge, nusse og alt det man har i et fast forhold.

> Jeg er selv gift og har stort set aldrig været single. Jeg mødte min
første
> kæreste et halvt år efter jeg flyttede hjemmefra, og hende er jeg gift med
> nu. Jeg er ikke specielt tilfreds lige for tiden (lang historie), men er
> også bange for single-livet. Bliver man så ikke ensom?

Det afhænger jo af dig som person. Man skal vænne sig til, at der ikke
ligger en ved siden af i sengen. Der er ikke nogle at kramme og nusse og alt
det dér, når man lige har lyst. Men hvis det i forvejen fungerer dårligt, er
det ikke sikkert det vil være et stort tab for dig.

> På den anden side, vi har ikke noget sexliv i forvejen, så det kan næppe
> blive værre - men sex er heller ikke alt, eller er det?

Nej det er det ikke. Men det er jo rarest hvis det fungerer. Det kræver dog
til tider en ekstra indsats fra begge parter. Hvis kun den ene gider arbejde
for en løsning hjælper det sandsynligvis ikke.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> wrote in message
news:3e98433e$0$29519$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> > På den anden side, vi har ikke noget sexliv i forvejen, så det kan næppe
> > blive værre - men sex er heller ikke alt, eller er det?
>
> Nej det er det ikke. Men det er jo rarest hvis det fungerer. Det kræver
dog
> til tider en ekstra indsats fra begge parter. Hvis kun den ene gider
arbejde
> for en løsning hjælper det sandsynligvis ikke.
>
> Venligst Anita

Tja, jeg tror du har ret. Et af problemerne er, at vi begge gør os så
f*ndens umage. Det er faktisk lidt ligesom TV-serien Nikolaj og Julie. Vi
ofrer os for hinanden (og for børnene), og det kommer der ikke noget godt ud
af. Vi forsømmer begge os selv, og det skaber et afhængighedsforhold. Det er
vigtigt, at man kan tilfredsstille sig selv og skabe sit eget liv, uden at
være afhængig af sin kæreste. Det er efterhånden ved at gå op for mig, men
da det er meget nyt og uvant, så er det også forbundet med en vis angst,
derfor mit oprindelige spørgsmål.

Jeg savner også nogle mænd(!) Jeg mener, jeg kender ingen (eller kun ganske
få) mænd, som jeg kan tale med om parhold. Jeg kender en del flere
kvinder... Til gengæld går det noget nemmere i et offentligt forum som
dette. Spøjst...

Men det jeg savner mere end sex er en daglig kontakt. Til hverdag handler
samtalerne kun om rent praktiske ting, såsom opvask, børn, sengetider,
madpakker, skoletasker, forældremøder, hyttetur, kammerater osv. En sjælden
gang imellem (f.eks. for ca. tre uger siden) fortalte hun mig om sine
inderste drømme og ønsker, om hvad hun kan lide og ikke lide, om hvad der
tænder hende og ikke gør. Det var dejligt, og jeg følte en stor kærlighed
til hende. Men til daglig er hun nærmest anonym. Så taler hun om problemer
med sit arbejde eller sin mor, og jeg lytter tålmodigt til hende (jeg gør
mig jo så umage!). Jeg fungerer nærmest som en veninde for hende (det er min
fortolkning). Hun siger også, at jeg har nogle feminine sider. Tja, det
tager jeg så som et kompliment.

Men for at runde af: Jeg er egentlig tilfreds, idet jeg har dækket alle mine
behov for tryghed, omsorg, bekræftelse, osv. Men vil jeg lade mig nøjes med
det?

Jeg har ikke mange svar, kun en masse spørgsmål. Jeg ved godt, at andre
mennesker ikke kan fortælle mig, hvad som er bedst for mig. (Det var også
hvad Tomas skrev til mig her for et års tiden, tak for det!) I stedet håber
jeg, at I vil dele om jeres personlige erfaringer om, hvordan det er at leve
som single, og/eller hvordan dagligdagen fungerer i et ægteskab med børn.

Kærligst,
Michael.

---

"Michael Jørgensen" skrev

> Det er efterhånden ved at gå op for mig, men
> da det er meget nyt og uvant, så er det også forbundet med en vis angst,
> derfor mit oprindelige spørgsmål.

Ja det forstår man godt, når du stort set aldrig har prøvet single-livet.
Men jeg synes nu ikke det skal være angsten for at være single der lader dig
blive. Og det lyder det dog heller ikke som om det er.

> Jeg savner også nogle mænd(!) Jeg mener, jeg kender ingen (eller kun
ganske
> få) mænd, som jeg kan tale med om parhold. Jeg kender en del flere
> kvinder... Til gengæld går det noget nemmere i et offentligt forum som
> dette. Spøjst...

Jeps, det er spøjst. Men til tider er det en vis distance der skal til...

Men apropos "offentligt"... din kone kunne jo læse med her...

> Men det jeg savner mere end sex er en daglig kontakt. Til hverdag handler
> samtalerne kun om rent praktiske ting, såsom opvask, børn, sengetider,
> madpakker, skoletasker, forældremøder, hyttetur, kammerater osv. En
sjælden
> gang imellem (f.eks. for ca. tre uger siden) fortalte hun mig om sine
> inderste drømme og ønsker, om hvad hun kan lide og ikke lide, om hvad der
> tænder hende og ikke gør. Det var dejligt, og jeg følte en stor kærlighed
> til hende. Men til daglig er hun nærmest anonym. Så taler hun om problemer
> med sit arbejde eller sin mor, og jeg lytter tålmodigt til hende (jeg gør
> mig jo så umage!). Jeg fungerer nærmest som en veninde for hende (det er
min
> fortolkning). Hun siger også, at jeg har nogle feminine sider. Tja, det
> tager jeg så som et kompliment.

Har du gjort hende opmærksom på alt dette?
Jeg synes du skulle fortælle hende hvor dejligt det var at høre om hendes
inderste tanker, og at du ville ønske I kunne udveksle den slags lidt
oftere, så det hele ikke går op i opvask og børn.

> Men for at runde af: Jeg er egentlig tilfreds, idet jeg har dækket alle
mine
> behov for tryghed, omsorg, bekræftelse, osv. Men vil jeg lade mig nøjes
med
> det?

Det ved du kun selv. Men hvem siger du skal nøjes?

Hun har sikkert også ønsker til forandringer i livet med alle de praktiske
gøremål. Ved fælles hjælp kan I arbejde for at lade livet handle om andre
ting - både sammen og hver for sig. Ideen med at komme lidt væk, er måske
ikke så dum? Et kusus, noget sport eller lign.

Selvom det evt. måtte være uoverskueligt svært, er nøglen oftest at tale
sammen om tingene. At gå og rode med det selv, giver i hvert fald ikke din
kone mulighed for at forbedre situationen. Du må (uden at trampe på hende)
lade hende vide, at der er nogle ting du kunne tænke dig var anderledes.
Hvis det er svært at få det sagt, kunne et brev være indledningen til en
samtale.

> Jeg har ikke mange svar, kun en masse spørgsmål. Jeg ved godt, at andre
> mennesker ikke kan fortælle mig, hvad som er bedst for mig. (Det var også
> hvad Tomas skrev til mig her for et års tiden, tak for det!) I stedet
håber
> jeg, at I vil dele om jeres personlige erfaringer om, hvordan det er at
leve
> som single, og/eller hvordan dagligdagen fungerer i et ægteskab med børn.

Og hvor har han ret, ham Tomas

Jeg kender endnu ikke til livet med børn, men singlelivet er ikke noget jeg
frygter, eller eller noget der kunne få mig til at blive i et forhold.

Du lyder som en fornuftig fyr, der tænker over tingene og har dine meninger
og ønsker. Bliv ved med det.

Venligst Anita

---

Anita wrote:

> Men apropos "offentligt"... din kone kunne jo læse med her...

Ja, det ville være rigtig godt (ingen ironi her). Jeg står fuldt inde
for det jeg skriver her.

> Du lyder som en fornuftig fyr, der tænker over tingene og har dine meninger
> og ønsker. Bliv ved med det.

Tak. Det var et uventet kompliment, det er jeg glad for.

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" skrev

> Ja, det ville være rigtig godt (ingen ironi her). Jeg står fuldt inde
> for det jeg skriver her.

Herligt. Ville også bare gøre dig opmærksom på muligheden. Jeg tror nemlig
ikke det er alle der tænker på at dette er et offentligt forum, hvor også
ens bedre halvdel kan læse med. Ligesom den bedre halvdel måske bliver
skuffet over at finde dele af sit privatliv gjort til offentligt skue.

> > Du lyder som en fornuftig fyr, der tænker over tingene og har dine
meninger
> > og ønsker. Bliv ved med det.
>
> Tak. Det var et uventet kompliment, det er jeg glad for.

Det var så lidt. Men det er virkelig en fryd at læse i dette forum og se at
der faktisk er en del mænd der tænker over tingene - også lidt dybere end
hvad de skal have på pizzaen og om de skal vælge fodbold eller boksning i
flimmeren

Det er dejligt.
Venligst Anita

---

In article <3e997a23$0$4364$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>,
anita@*slet*stofanet.dk says...
> Det var så lidt. Men det er virkelig en fryd at læse i dette forum og se at
> der faktisk er en del mænd der tænker over tingene - også lidt dybere end
> hvad de skal have på pizzaen og om de skal vælge fodbold eller boksning i
> flimmeren

Sådan en mand vil jeg være i mit næste liv :)

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> wrote in message
news:3e997a23$0$4364$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Det var så lidt. Men det er virkelig en fryd at læse i dette forum og se
at
> der faktisk er en del mænd der tænker over tingene - også lidt dybere end
> hvad de skal have på pizzaen og om de skal vælge fodbold eller boksning i
> flimmeren

Et billede af Onslow toner frem på mine nethinder...

-Michael.

---

"Michael Jørgensen (Sæt 'M' foran')" <Joergen@SoftHome.net> skrev i en
meddelelse news:3e985299$0$66207$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej Michael.

> Tja, jeg tror du har ret. Et af problemerne er, at vi begge gør os så
> f*ndens umage. Det er faktisk lidt ligesom TV-serien Nikolaj og Julie. Vi
> ofrer os for hinanden (og for børnene), og det kommer der ikke noget godt
ud
> af. Vi forsømmer begge os selv, og det skaber et afhængighedsforhold. Det
er
> vigtigt, at man kan tilfredsstille sig selv og skabe sit eget liv, uden at
> være afhængig af sin kæreste. Det er efterhånden ved at gå op for mig, men
> da det er meget nyt og uvant, så er det også forbundet med en vis angst,
> derfor mit oprindelige spørgsmål.

Der er så mange ting, som et singleliv byder på, som du
med mindst lige så stor glæde vil kunne inkorporere i dit
liv nu. Forstået på den måde, at gør du det nu - gør du
det med afsæt i et parforhold. Gør du det som single,
har du mistet den dimension.

> Jeg savner også nogle mænd(!) Jeg mener, jeg kender ingen (eller kun
ganske
> få) mænd, som jeg kan tale med om parhold. Jeg kender en del flere
> kvinder... Til gengæld går det noget nemmere i et offentligt forum som
> dette. Spøjst...

Måske kunne du bruge dette forum noget mere, og så
kan det være, at det med tiden "smitter af" på din
øvrige omgang med andre mænd, bare en tanke.

> Men for at runde af: Jeg er egentlig tilfreds, idet jeg har dækket alle
mine
> behov for tryghed, omsorg, bekræftelse, osv. Men vil jeg lade mig nøjes
med
> det?

Ja, og som single kan du høste dig et varieret udbud af
"fremmed", og ellers undvære tryghed, omsorg, bekræf-
telse osv. i langt størstedelen af tiden. Vil du nøjes med
det?

Jeg ved godt, at singlelivet ofte hyldes med at man har
frihed, større selvstændighed, mere "rum" osv. Men
skal jeg være ærlig - så synes jeg det er dødtrist at
være single... dødtrist at skulle lære endnu et nyt men-
neske at kende, for at finde ud af efter x antal mdr.,
at heller ikke denne gang var det "lige det".

Jeg har 9½ års samliv i bagagen, efterfulgt af 7 år
med kortere/længere forhold (heraf et på 2½ år).
Min konklusion er, at jeg vil foretrække et jævnt
godt samliv fremfor singlelivet anyday. Til gengæld
vil jeg vælge et (utilfredsstillende) singleliv fremfor et
dårligt samliv anyday.

> I stedet håber
> jeg, at I vil dele om jeres personlige erfaringer om, hvordan det er at
leve
> som single, og/eller hvordan dagligdagen fungerer i et ægteskab med børn.

Min erfaring med et ægteskab med børn var, at det hele
hurtigt gik op i arbejde, hjem og børn - og tilbage var
der faktisk ikke ret meget. Jeg tror så også, at man selv
skaber den udvikling... jeg mener, hvorfor plagede man
ikke livet af familiemedlemmerne, så de tog ungerne en
uge om året, og fastholdt at uanset hvor meget ungerne
så hylede op - så var det fars og mors uge! Og hvorfor
tog man ikke derudover 1, 2 eller 3 små weekender
om året, hvor man smuttede i sommerhus et eller andet
sted i DK eller lignende? Og hvorfor sørgede man ikke
for hver især at fastholde nogle af de ting man holdt så
meget af, som f.eks. at gå ud med veninderne engang
imellem og få lidt tøsefnidder, eller som mand noget
mandehørm osv.

Ofte fortæller man sig selv, at det er synd, nu hvor børnene
så gerne vil have at man er hos dem, eller synd fordi de
ikke kan lide at blive passet - eller man kan ikke lide at
spørge familien/vennerne osv. Set i bagklogskabens klare
lys - så er børnene sgu' mere kede af at far og mor er skilt
end de ville have været af at blive passet en uge om året.
Og familien er mere "brugt", nu hvor jeg er enlig mor,
end de nogensinde ville være blevet brugt da jeg var gift...
you get my point

Der er en ofte overset værdi i at vågne op sammen med
et andet menneske, velvidende at han/hun også er der
i morgen. Det er så let at tage for givet, men reelt er det
så svært at "finde/fastholde" og det tager ufatteligt kort
tid som single, at erfare hvor meget dette egentlig betød,
og hvor meget det savnes.

Ja, du og din kone er måske gledet fra hinanden, og
det hele er gået op i hverdag, arbejde, børn og hjem...
men I er der - når du vender dig i sengen, så ligger
hun ved din side, når du spekulerer på hvad der skal
købes i fødselsdagsgave til tante Gyda, så er hun der
så I kan snakke om det, når økonomien driller/vælter
er I to om at finde en løsning, når børnene gør jer
stolte og lykkelige, kan I se og genkende dette i
hinandens øjne - når du er allermest nede, har du
muligheden for at at drage hende ind i det (måske gør
du det ikke, men muligheden er tilstede)... måske har
hun det præcis som du, men lige idag er I der stadig
begge to - hun er ikke gået, hun vågnede ved din side
i morges... måske finder du aldrig en kvinde igen, som
er der længe nok til at den følelse får lov at vokse
frem i dig.

Nogle gange påskønner vi ikke det som bare "er" der,
for det er jo velkendt og kedeligt, det er hverdag, det
er nærmest smagsløst og ja, som du skriver, anonymt.
Men det pudsige er, at det er det vi savner mest af
alt, når det er væk.

/nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev
[Klip]
> Nogle gange påskønner vi ikke det som bare "er" der,
> for det er jo velkendt og kedeligt, det er hverdag, det
> er nærmest smagsløst og ja, som du skriver, anonymt.
> Men det pudsige er, at det er det vi savner mest af
> alt, når det er væk.

Smukt indlæg, godt skrevet kære nusle :)

/Anita

---

>Der er en ofte overset værdi i at vågne op sammen med
>et andet menneske, velvidende at han/hun også er der
>i morgen. Det er så let at tage for givet, men reelt er det
>så svært at "finde/fastholde" og det tager ufatteligt kort
>tid som single, at erfare hvor meget dette egentlig betød,
>og hvor meget det savnes.

Den her del kan jeg fint tilslutte mig .
--
Mvh
Flemming Jacobsen

---

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3e985d04$0$24645$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
[snip]
>
> Ofte fortæller man sig selv, at det er synd, nu hvor børnene
> så gerne vil have at man er hos dem, eller synd fordi de
> ikke kan lide at blive passet - eller man kan ikke lide at
> spørge familien/vennerne osv. Set i bagklogskabens klare
> lys - så er børnene sgu' mere kede af at far og mor er skilt
> end de ville have været af at blive passet en uge om året.
> Og familien er mere "brugt", nu hvor jeg er enlig mor,
> end de nogensinde ville være blevet brugt da jeg var gift...
> you get my point

Ja, du har fuldstændig ret. Det er faktisk en rigtig god pointe. Men som
sagt, jeg (og måske også andre) prøver jo at gøre mit bedste, ofre mig fuldt
ud, så jeg negligerer både mig selv og mit parforhold. Det at fastholde et
parforhold er jo hårdt arbejde og skal læres. Det er pisse ærgerligt, at det
har taget så mange år, før jeg overhovedet har indset det. Nu er jeg så
begyndt at lære. Men på den anden side - det er lidt af et mirakel, at vi så
trods alt stadig er sammen...

>
> Nogle gange påskønner vi ikke det som bare "er" der,
> for det er jo velkendt og kedeligt, det er hverdag, det
> er nærmest smagsløst og ja, som du skriver, anonymt.
> Men det pudsige er, at det er det vi savner mest af
> alt, når det er væk.

Ja, min "fejl" er nok, at jeg fokuserer på de ting som mangler. Det er
ligesom et nymalet hus. Hvis der er en lille plet et sted, så får det al
opmærksomheden. Jeg glemmer helt at lægge mærke til alt det gode, jeg har i
livet.

Men det lader til, at der er delte meninger omkring single-livets
glorificerede tilværelse. Jeg er bare påvirket af medierne, hvor det at være
single altid ender lykkeligt. Jeg læser ud af dit indlæg, at det (også) er
hårdt arbejde at være single. Så er det individuelt, hvad der passer én
bedst lige nu.

> /nusle
>
>

---

Michael Jørgensen (Sæt 'M' foran') wrote:

> Ja, du har fuldstændig ret.

Det har Nusle som regel *G*

Jeg kan ikke "score damer* så for mig ville livet
som enlig blive kedeligt, jeg har for længst gjort op med
mig selv, at skulle jeg blive enlig, står jeg af verdenen og
lever en huleboer tilværelse, økonomisk vil jeg have råd til
bare at flade ud i en jordhule et sted i Vejle ådal *G*
Eller det område på syd/midt Fyn, hvor jeg trådte mine
barnesko

Min viv og jeg var gennem flere år, hvor vi ikke kunne
nå hinanden seksuelt, undtagen vi blandede rødvin og
lange samtaler ind i det og hvor jeg ofte var så påvirket,
at jeg ikke kunne få udløsning uden svære anstrengelser.

Vores nedtur begyndte efter vores andet barns fødsel og
gennem de næste 5-6 år, var det en evig kamp at få sexlivet
til at fungere, een af de ting min kone sagde var, at hun følte
vores barn blev klemt mellem os, når vi havde sex, jeg forstod
og forstår stadig ikke hvad hun mente, men hun kan heller
ikke i dag sætte andre ord på den følelse fra den gang?

Vores sexliv nu? Der kan gå uger imellem, een ting er sikkert,
når hun bliver tilfredstillet, får hun ikke lyst til sex de næste
14 dage, hvis jeg ikke gør en kæmpe indsats for det.

Som i dit forhold, er vi hinandens bedste venner og kammerater,
i den psykologiske termologi kaldes sådanne forhold ofte for
"søskende ægteskaber" o li. Ikke noget at sige til at man så
som par har svært ved at vække og tænde på, hinanden seksuelt.

Et af vores hjælpemidler til at få vores sexliv til at fungere er
pornofilm, hvor jeg finder klip på nettet, jeg ved sætter noget
i gang hos min kone, hvert forhold må prøve at finde de ting,
der vækker parrets lyst til sex, når dagligdagens "trummerum"
sætter ind.

Hvad har det betydet for mig på sigt, at jeg havde langt mere
lyst end min kone, og det i flere år ikke blev tilgodeset?
Jeg mistede næsten totalt lysten til sex med hende, når hun
"endelig" ville ( fik kontakt med sin seksuelle lyst), flere
gange oplevede jeg at der optrådte potens-problemer, hvor
jeg så leverede ydelsen i form af petting og fik ikke en døjt
ud af det, men jeg kunne så bag efter gå for mig selv og
onanere, hvilket jo ikke er/var særlig tilfredstillende.

Mænd, i hvertfald for mit vedkommende, har så mange
følelser involveret i sex, at kvindens manglende lyst til sex,
næsten kan sidestilles med " Jeg elsker dig ikke, Mandse"

Det nytter ikke at kvinden er en god veninde, sød, kærlig
omsorgsfuld, støttende etc. hvis hun ikke begærer ham, er
alle de andre aspekter i forholdet ligegyldige, mænd holder
op med at optræde som mænd, hvis kvinden ikke føler og viser
de begærer ham og så er spiralen begyndt og det er aller
helvedes besværligt at bryde ud og vende udviklingen, for
følelserne er jo blevet mikroskopiske, nu længere tid der
går, des mere arbejde skal der præsteres for igen at finde
hinanden som elsker/elskerinde, nogen gange tænker man
på, at det ideelle ville være hvis parforholdet kunne bestå,
og så have en "onsdags-veninde-ven" til at klare sexlivet
med, men man ville jo ikke kunne acceptere at "hun" gjore
det, for HUN har jo MIG, og jeg vil jo hellere end gerne.

Det korte af det lange, sex betyder langt mere for manden
end de fleste kvinder forstår eller umiddelbart kan sætte sig
ind i! Uden hendes begær, holder manden op med at være/
optræde som mand i forhold til hende.

Kvinder produserer selv, tøffelheltene, vat-pikkene, de uengagerede,
dovne og kedelige mænd, fra det øjeblik, kvinderne lægger
sexslivet i mølposen i deres forhold, eller skruer ned for blusset!
Det hele går op i en højere enhed, indgår i et meget svært brydeligt
symbiotisk mønster.

MVH
Henning

---

Henning wrote:
> Michael Jørgensen (Sæt 'M' foran') wrote:
>
>
>>Ja, du har fuldstændig ret.
>
>
> Det har Nusle som regel *G*
>
> Jeg kan ikke "score damer* så for mig ville livet
> som enlig blive kedeligt, jeg har for længst gjort op med
> mig selv, at skulle jeg blive enlig, står jeg af verdenen og
> lever en huleboer tilværelse, økonomisk vil jeg have råd til
> bare at flade ud i en jordhule et sted i Vejle ådal *G*
> Eller det område på syd/midt Fyn, hvor jeg trådte mine
> barnesko
>
> Min viv og jeg var gennem flere år, hvor vi ikke kunne
> nå hinanden seksuelt, undtagen vi blandede rødvin og
> lange samtaler ind i det og hvor jeg ofte var så påvirket,
> at jeg ikke kunne få udløsning uden svære anstrengelser.
>
> Vores nedtur begyndte efter vores andet barns fødsel og
> gennem de næste 5-6 år, var det en evig kamp at få sexlivet
> til at fungere, een af de ting min kone sagde var, at hun følte
> vores barn blev klemt mellem os, når vi havde sex, jeg forstod
> og forstår stadig ikke hvad hun mente, men hun kan heller
> ikke i dag sætte andre ord på den følelse fra den gang?
>
> Vores sexliv nu? Der kan gå uger imellem, een ting er sikkert,
> når hun bliver tilfredstillet, får hun ikke lyst til sex de næste
> 14 dage, hvis jeg ikke gør en kæmpe indsats for det.
>
> Som i dit forhold, er vi hinandens bedste venner og kammerater,
> i den psykologiske termologi kaldes sådanne forhold ofte for
> "søskende ægteskaber" o li. Ikke noget at sige til at man så
> som par har svært ved at vække og tænde på, hinanden seksuelt.
>
> Et af vores hjælpemidler til at få vores sexliv til at fungere er
> pornofilm, hvor jeg finder klip på nettet, jeg ved sætter noget
> i gang hos min kone, hvert forhold må prøve at finde de ting,
> der vækker parrets lyst til sex, når dagligdagens "trummerum"
> sætter ind.
>
> Hvad har det betydet for mig på sigt, at jeg havde langt mere
> lyst end min kone, og det i flere år ikke blev tilgodeset?
> Jeg mistede næsten totalt lysten til sex med hende, når hun
> "endelig" ville ( fik kontakt med sin seksuelle lyst), flere
> gange oplevede jeg at der optrådte potens-problemer, hvor
> jeg så leverede ydelsen i form af petting og fik ikke en døjt
> ud af det, men jeg kunne så bag efter gå for mig selv og
> onanere, hvilket jo ikke er/var særlig tilfredstillende.
>
> Mænd, i hvertfald for mit vedkommende, har så mange
> følelser involveret i sex, at kvindens manglende lyst til sex,
> næsten kan sidestilles med " Jeg elsker dig ikke, Mandse"
>
> Det nytter ikke at kvinden er en god veninde, sød, kærlig
> omsorgsfuld, støttende etc. hvis hun ikke begærer ham, er
> alle de andre aspekter i forholdet ligegyldige, mænd holder
> op med at optræde som mænd, hvis kvinden ikke føler og viser
> de begærer ham og så er spiralen begyndt og det er aller
> helvedes besværligt at bryde ud og vende udviklingen, for
> følelserne er jo blevet mikroskopiske, nu længere tid der
> går, des mere arbejde skal der præsteres for igen at finde
> hinanden som elsker/elskerinde, nogen gange tænker man
> på, at det ideelle ville være hvis parforholdet kunne bestå,
> og så have en "onsdags-veninde-ven" til at klare sexlivet
> med, men man ville jo ikke kunne acceptere at "hun" gjore
> det, for HUN har jo MIG, og jeg vil jo hellere end gerne.
>
> Det korte af det lange, sex betyder langt mere for manden
> end de fleste kvinder forstår eller umiddelbart kan sætte sig
> ind i! Uden hendes begær, holder manden op med at være/
> optræde som mand i forhold til hende.
>
> Kvinder produserer selv, tøffelheltene, vat-pikkene, de uengagerede,
> dovne og kedelige mænd, fra det øjeblik, kvinderne lægger
> sexslivet i mølposen i deres forhold, eller skruer ned for blusset!
> Det hele går op i en højere enhed, indgår i et meget svært brydeligt
> symbiotisk mønster.
>
> MVH
> Henning
>

Tak for dit indlæg, Henning.

Jeg kan genkende det meste af, hvad du fortæller. Jeg nyder faktisk en
vis tilfredsstillelse ved tanken om, at jeg ikke er den eneste

Jeg havde faktisk en oplevelse for snart tre år siden, hvor jeg i min
desperation flyttede alene ind i en fremlejet lejlighed i nogle måneder.
Det var ikke nogen officiel separation, men snarere et forsøg
på at se tingene sådan lidt udefra.

Forsøget var en success i den forstand, at jeg blev hurtigt klar over,
at jeg ikke trivedes ved at bo alene. Jeg tror nok jeg ville have det
anderledes nu, men det er en anden historie.

Jeg havde lejligheden i tre måneder, men allerede efter to måneder
flyttede jeg tilbage. I de to måneder vi var adskilt kom hun tit på
besøg, og vi havde en masse dejlige seksuelle oplevelser. Jeg har stadig
ikke rigtig forstået, men dejligt var det.

-Michael.

---

"Michael Jørgensen (Sæt 'M' foran)" <Joergen@SoftHome.net> skrev i en
meddelelse news:3E994143.9050407@SoftHome.net...

Hej Michael.

> Jeg havde faktisk en oplevelse for snart tre år siden, hvor jeg i min
> desperation flyttede alene ind i en fremlejet lejlighed i nogle måneder.
> Det var ikke nogen officiel separation, men snarere et forsøg
> på at se tingene sådan lidt udefra.
>
> Forsøget var en success i den forstand, at jeg blev hurtigt klar over,
> at jeg ikke trivedes ved at bo alene. Jeg tror nok jeg ville have det
> anderledes nu, men det er en anden historie.

Har du ikke en usædvanligt tålmodig, tolerant og
forstående kone?

Bare så du ikke tror, at alle singlepiger er sådan,
så kan jeg fortælle dig, at havde min mand gjort
sådan, så havde jeg nok brugt tiden til at prøve
noget fremmed af, og/eller "fundet mig selv" og
så var det ikke sikkert, at jeg lige gad "den gamle,
velkendte mand" bagefter

> Jeg havde lejligheden i tre måneder, men allerede efter to måneder
> flyttede jeg tilbage. I de to måneder vi var adskilt kom hun tit på
> besøg, og vi havde en masse dejlige seksuelle oplevelser. Jeg har stadig
> ikke rigtig forstået, men dejligt var det.

Det forstår jeg til gengæld godt - for i det daglige
trummerum er der ikke megen mulighed for at
være bare den mindste smule "mystisk" eller
"fremmed" for hinanden... når hun kom på besøg
hos dig vidste I ikke hver især, hvad for noget tøj
den anden ville have på, hvordan dagen var gået
for den anden osv. I vidste så at sige ikke "det
hele" på forhånd - og det kan altså være virkelig
charmerende

Hvad med lidt leg?

En aftale uden i byen en gang om måneden, hvor
hun får mulighed for at vise forskellige sider af sig
selv, mens du kan overraske hende med hvor I
skal hen derefter og hvad I skal lave?

Det tilgodeser som jeg ser det, kvinders behov for
at "klæde sig ud" og gøre sig lækre for deres mand,
og nyde hans beundring/begær osv. Og det tilfreds-
stiller hendes behov for "spænding", da du tager
styringen over begivenhedernes gang.

Det tilfredsstiller så forhåbentlig også dine behov
- jeg ser det jo desværre mest fra en kvindes syns-
vinkel.

Ja, personligt ville jeg synes overstående var vildt
fedt... han ville aldrig vide, hvordan jeg valgte at
være præcis den dag - snerpet, kontoragtig men
uden trusser... eller vulgær og udfordrende, måske
ligefrem luderagtig (måske endda med forslag om
at vi tog i sexbio og jeg suttede pik på ham i den
store sal *GF*)... eller sød og genert og tilbage-
holdende... Mmmm..... eller måske vildt kikset og
hjælpeløs og umulig... eller totalt provokerende og
afvisende (så han skulle "nedlægge" mig *hehe*)..

mange hilsner
nusle

---

"nusle" skrev

> Har du ikke en usædvanligt tålmodig, tolerant og
> forstående kone?
>
> Bare så du ikke tror, at alle singlepiger er sådan,
> så kan jeg fortælle dig, at havde min mand gjort
> sådan, så havde jeg nok brugt tiden til at prøve
> noget fremmed af, og/eller "fundet mig selv" og
> så var det ikke sikkert, at jeg lige gad "den gamle,
> velkendte mand" bagefter

For mit vedkommende ville det afhænge af situationen. Hvis det var en
aftale, der blev indgået i fællesskab, ville jeg uden tvivl være forstående.
Men hvis det var noget han en dag pludselig meddelte "at nu ville han flytte
for sig selv i 3 måneder" - tror jeg forståelsen kunne ligge på et ret lille
sted.

> En aftale uden i byen en gang om måneden, hvor
> hun får mulighed for at vise forskellige sider af sig
> selv, mens du kan overraske hende med hvor I
> skal hen derefter og hvad I skal lave?
[Klip]

Det er faktisk en rigtig god ide. Den er skrevet bag øret.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e997e11$0$4363$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

Hej Anita.

> For mit vedkommende ville det afhænge af situationen. Hvis det var en
> aftale, der blev indgået i fællesskab, ville jeg uden tvivl være
forstående.
> Men hvis det var noget han en dag pludselig meddelte "at nu ville han
flytte
> for sig selv i 3 måneder" - tror jeg forståelsen kunne ligge på et ret
lille
> sted.

Måske ville jeg også i nogle sammenhænge være mere
forstående end jeg giver udtryk for her, men som
udgangspunkt er jeg nok ikke særlig forstående i
den slags, så det tegner et mere sandfærdigt billed
af mig, at pointere - at jeg nok ikke ville reagere helt
så pænt som Michaels kone

> > En aftale uden i byen en gang om måneden, hvor
> > hun får mulighed for at vise forskellige sider af sig
> > selv, mens du kan overraske hende med hvor I
> > skal hen derefter og hvad I skal lave?
> [Klip]
>
> Det er faktisk en rigtig god ide. Den er skrevet bag øret.

Jeg er altså også selv blevet ret lun på den - nu mangler
jeg så bare en at føre den ud i livet med *GG*

Og tænk på de mange forskellige steder man kunne mødes,
og hvordan nogle af dem kunne være en hel udfordring at
få sig selv til... f.eks. kunne man mødes "tilfældigt" i en
pornoforretning, hvor man helt "tilfældigt" opdager at
man begge har samme præference for selvlysende gummi-
fisk, eller i pornoafdelingen i en videobiks, hvor ens mand
så skal score en med en plat scorereplik, hvorefter man
kysser for vildt og hedt og gør den stakkels ekspedient
helt ude af den; "Kan man virkelig score en kvinde på
den måde"... jeg ser allerede sladderen gå... åhh, hvor
herligt... *GGGG*

Shit osse, at sidde her og være fuld af gode ideer

mange hilsner
nusle

---

"nusle" skrev

> Måske ville jeg også i nogle sammenhænge være mere
> forstående end jeg giver udtryk for her, men som
> udgangspunkt er jeg nok ikke særlig forstående i
> den slags, så det tegner et mere sandfærdigt billed
> af mig, at pointere - at jeg nok ikke ville reagere helt
> så pænt som Michaels kone

Helt enig. Jeg havde nok heller ikke ligefrem stået i døren og vinket pænt
farvel. Men det var nu også mest for at få dimensionen med at ens reaktion
ofte afhænger af situationen og måden tingene præsenteres på osv. Måske
havde hun selv brug for luft og tid til at være sig selv?

> Jeg er altså også selv blevet ret lun på den - nu mangler
> jeg så bare en at føre den ud i livet med *GG*
[Klip]

Håber da du finder ham - det kunne være ret morsomt at høre om ekspedientens
reaktion *GG*

> Shit osse, at sidde her og være fuld af gode ideer

Og bliv endelig ved med det

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e99a227$0$4360$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Helt enig. Jeg havde nok heller ikke ligefrem stået i døren og vinket pænt
> farvel. Men det var nu også mest for at få dimensionen med at ens reaktion
> ofte afhænger af situationen og måden tingene præsenteres på osv. Måske
> havde hun selv brug for luft og tid til at være sig selv?

Det var nok også godt at det kom med, tak.

> Håber da du finder ham - det kunne være ret morsomt at høre om
ekspedientens
> reaktion *GG*

Hvad med at man skulle mødes efter en bytur hos
den lokale bager og så bare kaste sig over hinanden,
og finde et sted at dyrke sex og det skulle være
inden man nåede hjem... man vil se med helt nye
øjne på buske, porte, bænke osv. i ens eget kvarter
*hehe*

Tænk at vide hele aftenen, mens man er i byen med
veninderne, at man altså skal ha' pik på vej hjem fra
bageren

> Og bliv endelig ved med det

Det gør jeg så

Han kunne jo også "udfordre" hende med at hun
skal møde han på en rideskole, hvor hun skal have
en prøvetime, så er hun nemlig dejligt øm bagefter
(hvis hun nu ikke lige rider), og så køre hende ud
i skoven bagefter (sommer, selvklart) - og lægge
hende i skovbunden og slikke hendes ømme fisse...

Så kunne hun f.eks. "udfordre" ham med, at han skal
møde hende til et lynkursus i at stå på rulleskøjter,
så de kan more sig for vildt over det - for bagefter
at skulle kysse samtlige blå mærker der er blevet
erhvervet... sikke jeg skulle falde, og på de mest
mystiske måder

Eller hvad med at lege, at han er fotograf, og de
mødes i byen, hvor han så synes hun er så lækker,
at hun bare må tage med ham hjem, så han kan
tage billeder af hende i alle mulige (og *uhmm*
umulige) stillinger, mens hun bliver mere og mere
afklædt... og så skal hun hente billederne hos
fotohandleren *SF*... hvorefter billederne skal
ses igennem mens man er på restaurant *uhhh*
Jeg ville rødme for vildt... herligt........

Fik lige lyst til at sidde overskrævs i nederdel og
uden trusser - på manden på en gynge... mmmm...
det har jeg aldrig prøvet..... åh, hvor herligt - hvad
med to par på en vippe, kvinderne henover mændenes
pikke... eller de der store trætønder, som man kunne
løbe indeni - tænk at prøve at kneppe i sådan en

Det er forår - hvad kan jeg sige *fnis*

mange hilsner
nusle

---

> Fik lige lyst til at sidde overskrævs i nederdel og
> uden trusser - på manden på en gynge... mmmm...
Ikke dårligt :)

> det har jeg aldrig prøvet..... åh, hvor herligt - hvad
> med to par på en vippe, kvinderne henover mændenes
> pikke...

Måske nok spændende.
Men kunne pludselig risikere at blive farligt for mændene, hvis det
pludselig giver et gunk :)

eller de der store trætønder, som man kunne
> løbe indeni - tænk at prøve at kneppe i sådan en
Det vil nok være svært at koncentrere sig :)

---

In article <3e9959ef$0$31989$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
> Det tilgodeser som jeg ser det, kvinders behov for
> at "klæde sig ud" og gøre sig lækre for deres mand,
> og nyde hans beundring/begær osv.
>

Tror du alle kvinder har det sådan?

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.19043649d569deb99899ea@news.usenetserver.com...

Hej,

> > Det tilgodeser som jeg ser det, kvinders behov for
> > at "klæde sig ud" og gøre sig lækre for deres mand,
> > og nyde hans beundring/begær osv.
> >
>
> Tror du alle kvinder har det sådan?

Ja.

mange hilsner
nusle

---

nusle wrote:
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.19043649d569deb99899ea@news.usenetserver.com...
>
> Hej,
>
>>> Det tilgodeser som jeg ser det, kvinders behov for
>>> at "klæde sig ud" og gøre sig lækre for deres mand,
>>> og nyde hans beundring/begær osv.
>>>
>>
>> Tror du alle kvinder har det sådan?
>
> Ja.

Så må jeg skuffe dig Nusle
Min kone klæder sig absolut af princip ikke i noget
jeg viser begejstring for *GGG*

Hun kommer med 2-3 mulige ting hun måske vil
tage på til en fest, når jeg så peger på en af tingene,
bliver den straks hængt ind i skabet ( og underligt nok,
forventer madammen sku, at jeg siger at det alternativ
jeg ikke brød mig om, får hende til at se bedårende ud *G*)

Næh kvinder klæder sig generelt ikke på for deres partners
skyld, men for at konkurere og dupere andre kvinder, med det
resultat at hendes partner, synes de andre kvinder i selskabet
ser bedre ud end konen, kæresten, madammen *GGG*

Ikke noget at sige til at koner til fester, af og til føler , at deres
mænd forsømmer dem, de _ville_ jo ikke tage det tøj på han
bedst kunne tænke sig at se hende i
MVH
Henning

---

"Henning" <h2m nospam@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3ea2393c$0$149$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Hej,

> Så må jeg skuffe dig Nusle

> Næh kvinder klæder sig generelt ikke på for deres partners
> skyld, men for at konkurere og dupere andre kvinder, med det
> resultat at hendes partner, synes de andre kvinder i selskabet
> ser bedre ud end konen, kæresten, madammen *GGG*

Hmmm... så er jeg nok bare anderledes indrettet.

mange hilsner
nusle

---

In article <3ea2393c$0$149$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning" <h2m
nospam@mail.dk> says...
> >
> > Ja.
>
> Så må jeg skuffe dig Nusle
> Min kone klæder sig absolut af princip ikke i noget
> jeg viser begejstring for *GGG*

Ja det virker godt nok, som om det er dem der er flest af.

> Ikke noget at sige til at koner til fester, af og til føler , at deres
> mænd forsømmer dem, de _ville_ jo ikke tage det tøj på han
> bedst kunne tænke sig at se hende i

"Jeg ser fed ud i det der"
"Det syntes jeg ikke du gør."
"Jo"
"Nej, jeg syntes du ser lækker ud i det der."
"Nej, jeg ser fed ud, det ved jeg jo jeg gør"

---

In article <3e98be66$0$159$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning" <h2m
nospam@mail.dk> says...
>
> Jeg kan ikke "score damer*

Så hvordan blev du gift? Blev du scoret? (Jeg har ladet mig fortælle at
sådan er det egnetlig altid, det er bare mændende som bilder sig noget
andet ind)

God, omend lidt trist, historie iøvrigt.

---

PerX ... wrote:
> In article <3e98be66$0$159$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning"
> <h2m nospam@mail.dk> says...
>>
>> Jeg kan ikke "score damer*
>
> Så hvordan blev du gift? Blev du scoret? (Jeg har ladet mig fortælle
> at sådan er det egnetlig altid, det er bare mændende som bilder sig
> noget andet ind)

Jeps, jeg er altid blevet scoret af kivinder, jeg ikke havde
øje for i første omgang, men det viste sig, at de bedre end
jeg selv, vidste at vi passede sammen

Hvordan jeg blev gift? I en Kirke

Vi havde samme gjort et mors i stand, hendes første, bag efter
virkede hun lidt trykket, så øm, kærlig og omsorgsfuld som jeg er,
gav jeg hende et knus og hun så op på mig og som et shock gik
det op for mig hun var forelsket i mig, og så var jeg næsten grydeklar

Hun havde været forelsket i mig i ca. et ½ år, uden jeg opdagede
noget *GGG*

MVH
Henning

---

In article <3e9a4e9b$0$144$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning" <h2m
nospam@mail.dk> says...
>
> Vi havde samme gjort et mors i stand, hendes første, bag efter

Øm... et "mors" ?

---

PerX ... wrote:
> In article <3e9a4e9b$0$144$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning"
> <h2m nospam@mail.dk> says...
>>
>> Vi havde samme gjort et mors i stand, hendes første, bag efter
>
> Øm... et "mors" ?

Engelsk= Lig

MVH
Henning

---

In article <3e9ba98d$0$134$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning" <h2m
nospam@mail.dk> says...
> PerX ... wrote:
> > In article <3e9a4e9b$0$144$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning"
> > <h2m nospam@mail.dk> says...
> >>
> >> Vi havde samme gjort et mors i stand, hendes første, bag efter
> >
> > Øm... et "mors" ?
>
> Engelsk= Lig

Jeg er ikke sikker på det øgede forståelsen, men nevermind :)

---

PerX ... wrote:
> In article <3e9ba98d$0$134$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning"
> <h2m nospam@mail.dk> says...
>> PerX ... wrote:
>>> In article <3e9a4e9b$0$144$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning"
>>> <h2m nospam@mail.dk> says...
>>>>
>>>> Vi havde samme gjort et mors i stand, hendes første, bag efter
>>>
>>> Øm... et "mors" ?
>>
>> Engelsk= Lig
>
> Jeg er ikke sikker på det øgede forståelsen, men nevermind :)

Åh jo, når et menneske dør, er der jo nogen der skal sørge for
at den afdøde bliver behandlet på en værdig og anstændig måde,
er pæn og ren, når de pårørende kommer ind på stuen for at
sige farvel til far/mor/bror/søster/datter/søn, når man arbejder
på et hospital, bliver det af og til ens lod at være med til dette

Denne sidste omsorgshandling over for et andet menneske er
for mig en smuk og højtidelig stund, giver mig en følelse af
ydmyghed over for liv og død. En stund hvor jeg bl. a. ser
på kvaliteten af mit eget liv etc. etc.

MVH
Henning

---

In article <3e9ce36c$0$144$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning" <h2m
nospam@mail.dk> says...
> PerX ... wrote:
> > In article <3e9ba98d$0$134$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning"
> > <h2m nospam@mail.dk> says...
> >> PerX ... wrote:
> >>> In article <3e9a4e9b$0$144$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>, "Henning"
> >>> <h2m nospam@mail.dk> says...
> >>>>
> >>>> Vi havde samme gjort et mors i stand, hendes første, bag efter
> >>>
> >>> Øm... et "mors" ?
> >>
> >> Engelsk= Lig
> >
> > Jeg er ikke sikker på det øgede forståelsen, men nevermind :)
>
> Åh jo, når et menneske dør, er der jo nogen der skal sørge for
> at den afdøde bliver behandlet på en værdig og anstændig måde,
> er pæn og ren, når de pårørende kommer ind på stuen for at
> sige farvel til far/mor/bror/søster/datter/søn, når man arbejder
> på et hospital, bliver det af og til ens lod at være med til dette


*gulp* Dvs, i mødtes over et.... hvor romantisk *G*

>
>

---

> > Åh jo, når et menneske dør, er der jo nogen der skal sørge for
> > at den afdøde bliver behandlet på en værdig og anstændig måde,
> > er pæn og ren, når de pårørende kommer ind på stuen for at
> > sige farvel til far/mor/bror/søster/datter/søn, når man arbejder
> > på et hospital, bliver det af og til ens lod at være med til dette
>
>
> *gulp* Dvs, i mødtes over et.... hvor romantisk *G*

Ordene "til døden jer skiller" får her en lidt anden betydning....

-Michael.

---

"Michael Jørgensen (Sæt 'M' foran')" <Joergen@SoftHome.net> skrev i en
meddelelse news:3e986784$0$66211$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej Michael.

> Ja, du har fuldstændig ret. Det er faktisk en rigtig god pointe. Men som
> sagt, jeg (og måske også andre) prøver jo at gøre mit bedste, ofre mig
fuldt
> ud, så jeg negligerer både mig selv og mit parforhold.

Måske er det bedste _ikke_ at "ofre" sig.

Er der noget jeg har lært som alenemor, så er det
at en vis form for egoisme simpelthen kan være
noget nær livsnødvendig. Men man skal også være
forberedt på, at rigtig mange mennesker synes at
en sådan egoisme er yderst kritisabel. Det er f.eks.
langt mere acceptabelt for mænd at bibeholde
denne, i mine øjne, sunde egoisme - end det er
for kvinder (mødrene... uhhh, de skal da om nogle
tilsidesætte sig selv for deres børn!).

Men holder vi op med at være os selv, og træder
ind i en verden, hvor vi reducerer os selv til at være
omsorgsgivere for vores børn, arbejdere for vores
chefer og hjælpere for vores partnere i dagligdagen
- så kan det jo ikke undre, at vi også ender op med
at føle, at vi "mister os selv".

Rigtig mange, som føler de har "mistet sig selv", prøver
at finde dette "selv" igen, ved at skifte partneren ud.
Jamen, ligger ens "selv" hos partneren? Nej, vel - og
netop derfor ender man ofte op med efter x-antal
måneder/år at indse, at det man havde brug for, ikke
var at bryde forholdets rammer - men de lænker
man havde lagt om sig selv. Alle de dogmer man villigt
tog til sig og gjorde til sine. Når nu man er forældre
og gift, så skal man ikke råbe vildt og uhæmmet til
en fodboldskamp, drikke sig stiv og sove rusen ud
i entreen - og man skal ikke gå på café i tiiiimer og
bare sladre med en veninde, efter man har været i
biografen eller whatever. Nej, man skal "skynde" sig
hjem til partner og børn i stort set 100% af tiden,
og allerhelst tilmed lade som om, at man ikke længere
har behov for disse ting... jamen, det har vi jo - det er
jo den måde vi "får luft" i et samfund, hvor vi presses
til en levevis der ligger fjernt fra vores natur (ved godt,
at natur er mangt og meget).

> Det at fastholde et
> parforhold er jo hårdt arbejde og skal læres. Det er pisse ærgerligt, at
det
> har taget så mange år, før jeg overhovedet har indset det. Nu er jeg så
> begyndt at lære. Men på den anden side - det er lidt af et mirakel, at vi
så
> trods alt stadig er sammen...

Ja, og miraklerne kommer ikke bare fordi man kalder
på dem *S*. Så det er værd at bemærke dem, når
de endelig er der.

Men det med det hårde arbejde... det sværeste for mig
har været at stå imod de mange kritiske røster, som
ikke kan forstå, at nogle gange skal jeg ikke ordne
hjemmet, bare fordi det trænger - og jeg skal helller
ikke gå i parken med børnene, fordi de gerne vil - nej,
jeg skal sidde og se ud over havet i ensomhed, og
så skal jeg gå hjem og spise sushi og se romantiske
film til langt ud på natten, hvorefter jeg sover ufor-
skammet længe. Og så kan jeg _måske_ gøre noget
af alt det der jeg "burde" bagefter igen.

Der er mange argumenter imod at gøre det jeg har
"lyst" til (behov for). Lige fra - du laver jo alligevel
ikke noget, du skal jo ikke noget, du har ingen
aftaler - hvorfor gør du så ikke XXX?
Til argumenter såsom - jamen, det er da synd for
børnene, nu ville de så gerne, kan du ikke bare
gøre det du vil i næste weekend?

Jeg læste engang for lang tid siden nogle ord (herinde
faktisk), som jeg virkelig tog til mig. Det nytter altså
ikke ret meget, at man kæmper og gør alt det "rigtige",
hvis man en dag må indse, at man har spændt buen
for højt. I min situation, er jeg stort set alene om at
løfte opdrager/omsorgsrollen overfor mine tre børn,
hvis jeg ikke "passer på mig selv", så er der ingen
til at sørge for børnene. Med andre ord, alt hvad jeg
gør for mig selv, som gør at jeg har det bedre, er
faktisk _det bedste_ for børnene - for det sikrer dem,
at jeg også er her og kan være det for dem, som de
har brug for i de næste mange år. Og netop derfor
får de ikke altid umiddelbar "behovstilfredsstillelse"
når det kommer til mig/mor.

Jeg har så oplevet en afledt effekt af min fastholdelse
af mine private, individuelle behov - nemlig det helt
vildt dejlige, at det lærer børnene at også de har ret
til og krav på et liv der tilfredsstiller dem, og de sørger
i stor udstrækning for selv at være medskabende i
at det også bliver sådan.

Eks.:
Hvis det er okay at mor lukker døren engang imellem
og siger, at nu har hun "navn"-tid, og vil være helt og
aldeles i fred i f.eks. 1 time - så er det også okay at
barnet gør det samme og kan tage time-out, i stedet
for at tingene kører helt op i en spids

Som jeg har læst Tomas sige mange gange - børn
lærer ikke af, hvad vi siger, men hvad vi gør.

Hvad vil vi egentlig lære vores børn?

At de ikke har krav på et selvstændigt, tilfredsstillende
liv - med udfordringer, glæder og udvikling?

Nej, vel.

Så selvom mange familiemedlemmer og venner og
bekendte ikke fatter et rørende suk af min "egoisme",
så er det min faste overbevisning, at den er _sund_.
Både for mig selv og for mine børn. Og med det i
baghovedet er det blevet meget lettere at søge de
ting i tilværelsen, som gør at jeg føler jeg oplever,
udforsker, udfordrer, udvikler og lever MIT liv.

> Ja, min "fejl" er nok, at jeg fokuserer på de ting som mangler. Det er
> ligesom et nymalet hus. Hvis der er en lille plet et sted, så får det al
> opmærksomheden. Jeg glemmer helt at lægge mærke til alt det gode, jeg har
i
> livet.

Er det ikke sådan for os alle i perioder *G*

> Men det lader til, at der er delte meninger omkring single-livets
> glorificerede tilværelse. Jeg er bare påvirket af medierne, hvor det at
være
> single altid ender lykkeligt. Jeg læser ud af dit indlæg, at det (også) er
> hårdt arbejde at være single. Så er det individuelt, hvad der passer én
> bedst lige nu.

Det er jeg enig i - i dag passer det mig f.eks. helt
forrygende at være single - men i forgårs, da jeg
lå vandret af influenza og havde tre børn om mig,
der ville jeg godt nok have givet meget for at
have en mand, også til at trøste mig - fordi jeg pga.
influenzaen ikke kom til eksamen, og derfor skal
til eksamen 3 dage før sønnikes Non-firmation, og
det er sgu' da noget lort, når man står med det hele
alene

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3e985d04$0$24645$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Der er så mange ting, som et singleliv byder på, som du
> med mindst lige så stor glæde vil kunne inkorporere i dit
> liv nu. Forstået på den måde, at gør du det nu - gør du
> det med afsæt i et parforhold. Gør du det som single,
> har du mistet den dimension.

Hej nusle,

Det er faktisk en ganske fin pointe. Det hænger sammen med, at jeg bringer
værdi i mit eget liv, uafhængig af min kone. Det er lidt svært at forklare,
men noget med, at jeg er glad for mit eget liv; min kone gør det bare bedre


Denne positive tankegang glipper desværre nogle gange, men det er rart at
blive mindet om det. Tak!

-Michael.

---

"Michael Jørgensen (Sæt 'M' foran')" <Joergen@SoftHome.net> skrev i en
meddelelse news:3e9d11b3$0$24627$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej Michael,

> Det er faktisk en ganske fin pointe. Det hænger sammen med, at jeg bringer
> værdi i mit eget liv, uafhængig af min kone. Det er lidt svært at
forklare,
> men noget med, at jeg er glad for mit eget liv; min kone gør det bare
bedre
>

Så mange mennesker (jeg selv inkl.) begår indimellem den
fejl at lægge livskvaliteten i andres hænder, oftest partnerens.

Derved fritages man selv for ansvar, det var X's skyld at
dette eller hint gik galt - og det er X's skyld, at man ikke
når det i sit liv, som man drømte om og ønskede så brænd-
ende. Det er aldrig fordi man selv fejler eller ikke gør det
rette eller simpelthen blot ikke gør "nok". Inderst inde ved
man godt, at man stikker sig selv blår i øjnene og at ingen
andre er ansvarlige for ens liv og ens oplevede livskvalitet .
Det er bare så fristende ikke _altid_ at stå til ansvar.

Kan man nøjes med at gøre det indimellem, når man trænger
til et åndehul, så tror jeg de fleste partnere påtager sig at være
drivkraften i det fælles liv med glæde - forfalder man til stedse
at være "passagerer" der alligevel vil dirigere chaufføren, så
tror jeg der er stor chance for at partneren står af en dag.

> Denne positive tankegang glipper desværre nogle gange, men det er rart at
> blive mindet om det. Tak!

Det var mig en udsøgt fornøjelse - jeg lærer også selv i
processen med at tænke tingene igennem

mange hilsner
nusle

---

In article <3e985299$0$66207$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, "Michael
Jørgensen \(Sæt 'M' foran'\)" <Joergen@SoftHome.net> says...

>
> Jeg savner også nogle mænd(!) Jeg mener, jeg kender ingen (eller kun ganske
> få) mænd, som jeg kan tale med om parhold. Jeg kender en del flere
> kvinder... Til gengæld går det noget nemmere i et offentligt forum som
> dette. Spøjst...

Ja det virker som de fleste mænd ikke gider tale om følelser. Men
efterhånden begynder jeg at tænke på om det egentlig ikke er målet.
Følelser er der men man skal sgu ikke ævle om dem.

> Jeg fungerer nærmest som en veninde for hende (det er min
> fortolkning). Hun siger også, at jeg har nogle feminine sider. Tja, det
> tager jeg så som et kompliment.

Det tror jeg ikke jeg ville hvis jeg fik det, men sådan er vi jo
forskellige.

> Jeg har ikke mange svar, kun en masse spørgsmål.

Gad vide om alle har mange spørgsmål, men nogen lader være med at spørge
fordi de dybest set ved der ikke er nogle svar.

> Jeg ved godt, at andre
> mennesker ikke kan fortælle mig, hvad som er bedst for mig. (Det var også
> hvad Tomas skrev til mig her for et års tiden, tak for det!) I stedet håber
> jeg, at I vil dele om jeres personlige erfaringer om, hvordan det er at leve
> som single, og/eller hvordan dagligdagen fungerer i et ægteskab med børn.

Well, for næsten at bruge dine ord; De drømme om fremtiden jeg har er
(sikkert) dybt urealistiske og bunder i et forsømt barns drøm om en
lykkelig familie. Så det er så om så med erfaringerne.