/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Jeg er heksenes forsvarer - Job og Boern i~
Fra : T'abula R'asa


Dato : 30-03-03 01:47

NOTE: This message was sent thru a mail2news gateway.
No effort was made to verify the identity of the sender.
--------------------------------------------------------

" Det er en myte, at vi gaar fra moerket mod lyset, siger Jan Guillou,
som vil laere os at genkende hekseprocesserne i vor egen tid. "

---

- Heksenes forsvarere? Jamen, det er saadan nogle som mig. Veluddannede
folk, som ikke kan tie stille paa grund af deres samvittighed.

Et blegt vinterlys falder ind gennem stuevinduerne i Jan Guillous store
patricierlejlighed i den dyre del af Stockholm. Det rammer malerierne
paa vaeggene over de hoeje paneler, blomsterne i vindueskarmen og de
nordcanadiske fedtstensfigurer paa reolen, men naar ikke hen til den
svenske forfatter selv, som sidder draperet i et hjoerne af en sort
laedersofa i bunden af stuen.
Guillous bemaerkning henviser til bogen "Heksenes forsvarere" - hans
seneste publikumssucces, som laenge har ligger nummer et paa bestseller-
listen i Sverige. En historisk reportage, som vover den paastand, at
der er tankevaekkende mange lighedspunkter mellem 1600-tallets
hekseprocesser og vores dages paedofili-hysteri.

- Egentlig var det slet ikke den bog, jeg ville skrive, siger han.
- Jeg ville bare skrive de svenske hekses historie. Det har jeg villet,
siden jeg laeste jura for naesten 40 aar siden og havde en professor i
retshistorie, som gjorde stort indtryk paa mig. Og oprindelig skulle
det slet ikke vaere en reportage, men en roman.
- Men jeg fandt ud af, at hekseprocesserne i Sverige er saa vel-
beskrevet - man har naermest navn og adresse paa hver eneste, der blev
anklaget - at jeg ville goere emnet en bjoernetjeneste, hvis jeg skrev
en roman. Saa kunne folk altid sige: Naa, det er bare fiktion.
- Og da jeg kom i gang med emnet, faldt det hurtigt naturligt at drage
paralleller til vore dages paedofili-boelge. Der er saa meget i
dramaturgien omkring de to faenomener, der ligner hinanden.

Ligheden traeder frem allerede i bogens foerste linier - blot man
erstatter ordet "doed" med ordet "noed". De lyder nemlig:
"Gertrud Svensdotters beviselige fortaelletalent og hendes livlige
fantasi blev aarsag til mange menneskers doed."
Saa foelger historien om den 12-aarige pige, der i 1668 saetter gang i
de svenske hekseprocesser, som varer i ti aar og taender baalet under
300 hekse. Ikke fordi hun vil. Men fordi hun bliver offer for en
raekke uheldige omstaendigheder, da hun en dag vader ud i Dalaelven
for at hente nogle bortloebne geder.
Det er det hele. Men hurtigt gaar rygtet, at hun har gaaet paa vandet,
ligesom Jesus selv, efter foerst at have anraabt Djaevelen om hjaelp.
Og da egnen samtidig har en hekse-fikseret sognepraest, er de
noedvendige forudsaetninger for massehysteri til stede: Efter lange og
nidkaere forhoer lykkes det ham at faa Gertrud til at indroemme, at hun
flere gange er faret til Bloksbjerg og har bollet med Djaevelen.
Og haardt presset angiver hun 19 andre, som har gjort det samme.

- I dag er vi ikke i tvivl om, at disse hekse var uskyldige. At de ikke
red til Bloksbjerg paa en omvendt ko og laa i med Djaevelen i skaeret
fra taellelys, der var stukket ind i kropsaabningerne paa gamle kvinder,
der stod paa haender.
- Men ogsaa i 1600-tallet mente man, at boern ikke kunne lyve om den
slags - saa det maatte vaere sandt. Ligesom boern ogsaa dengang blev
presset til at tilstaa ved gentagne forhoer, for kun ved at bekende
kunne de blive frelst.

Guillou griner lidt af verdens daarskab - og fortaeller, at var Gertrud
blevet anklaget for hekseri firehundrede aar tidligere, var hendes
anklagere blevet doemt for injurier.

- Men i 1600-tallet er tiden moden til hekse-processer, fortsaetter han.
- Forudsaetningen er, at der findes en religioes forestilling om, at
den slags forbrydelser eksisterer. Og den forudsaetning er til stede,
for praesterne har studeret emnet paa universitetet i Wittenberg.
- Praecis som vore dages praesteskab, psykologerne, i 80erne og 90erne
haevder, at der begaas djaevelske seksuelle forbrydelser mod boern,
fordi nogle pseudopsykologer paa amerikanske universiteter har
beskrevet det.
- Og hvis saa en svensk professor offentligt bekraefter - og det er
faktisk sket - at der findes sataniske messer, hvor voksne spiser boern
efter at have forbrudt sig imod dem - ja, saa skriver aviserne det.
Og saa starter hysteriet i et samarbejde mellem pseudopsykologer og
medier.
Som et eksempel paa en moderne hekseproces naevner Guillou Norges
stoerste paedofili-sag, Bjugn-sagen.

- Den er oplagt, fordi boernenes historier bliver troet, selvom de
bliver mere og mere fantastiske. Den starter, da en socialarbejder i
Lofoten ser en amerikansk film om sex-overgreb paa boern, uddanner sig
til ekspert paa omraadet og bliver til en slags teatertrup, som rejser
rundt og fortaeller, at sex-overgreb paa boern findes alle vegne.
- Hun kommer ogsaa til den lille bygd Bjugn, hvor hun samler alle, der
har med boern at goere, og fortaeller, hvordan de kan identificere et
barn, der har vaeret udsat for overgreb. Saadan et barn vil nemlig
graede, vaere aggressivt eller apatisk, energisk eller klynkende,
sige bandeord, tisse i sengen, have urinvejsinfektion og problemer
med at sove og koncentrere sig.
- Altsaa fuldstaendig normal opfoersel for et barn, siger Guillou, som
selv er far til en dreng og en pige, som i dag er i trediverne.
- Men det gaar kun en uge, saa har boernehaven i Bjugn sit foerste
sex-offer.

Under sin research til bogen opdager Guillou i oevrigt, at man i 1600-
tallet ikke kender til paedofili. Ligesom man heller ikke kender
homoseksualitet.

- Hihi, de to ting maa man ikke naevne i samme aandedrag, siger han med
et finurligt grin og ligner pludselig en uartig dreng, trods sin 59 aar.
- Men i loebet af 200 aar er der kun eet beskrevet tilfaelde af
paedofili i Sverige: En sindsforvirret 16-aarig dreng, der forsoeger at
behandle en seksaarig dreng, som om han var en kvinde. Han bliver
naturligvis doemt til doeden.
- Til gengaeld synes sodomi at vaere en yndet sport i Sverige paa dette
tidspunkt. Der er dobbelt saa mange maend, der bliver doemt for omgang
med dyr, som der er kvinder, der bliver doemt for hekseri. Det er nok
fordi, der tales saa meget om det, mener de svenske domstole - det
bliver interessant, folk skal proeve. Saa i 1734 laver man loven om,
saa sodomi stadig straffes med doeden, men ikke med offentlig
henrettelse. Derefter falder antallet af sager.
- Jeg tror, det er samme mekanisme, der goer sig gaeldende med
boerneporno paa nettet. Der er sikker masser af mennesker, der aldrig
ville finde paa at begaa den forbrydelse at downloade boernebilleder,
hvis der ikke var saa megen snak om det. Saa skal de lige se... og
saa bliver de opsporet af data-politiet.

Den svenske forfatter, der blandt sine landsmaend ofte omtales som
fraek og arrogant, og som har ry for at kunne vaere bidende ond i en
diskussion, har tidligere sagt, at ord er hans vaaben. Og han ved da
ogsaa helt praecist, hvad han vil med "Heksenes forsvarere".

- For det foerste haaber jeg at kunne aendre lidt paa det historiesyn,
mange mennesker har - at alt bliver bedre med tiden, at vi fra moerket
stiger mod lyset.
- Saadan er det ikke. 1600-tallets mennesker er psykologisk og moralsk
ikke stort anderledes end os. Det er den samme slags personer, der
forsvarer heksene, dengang og nu. Folk med mod og empati. I dag er
risikoen bare mindre, for vi bliver ikke doemt til doeden - kun kaldt
paedofil-venner.
- For det andet vil jeg gerne goere os bedre til at genkende hekse-
processerne i vor egen tid. For mekanismerne er de samme foer og nu.
Praesterne ville vise, at de havde kundskaber om Djaevelens spil.
Psykologerne vil vise, at deres videnskab har rod i virkeligheden.
- Saa er det ogsaa et spoergsmaal om oekonomi. I 1600-tallet var der
drenge, som lavede forretning ved at udpege hekse. For eksempel en
knaegt, som fortalte, at han havde vaeret paa Bloksbjerg og under
et slagsmaal med Djaevelen havde stjaalet dennes oversigt over boern,
der kom paa Bloksbjerg. Hvis man ville have sit barn stroeget af listen,
skulle man bare betale en daler.
- Og for barnet selv kan det vaere fascinerende at vaere i centrum og
have den psykologiske magt at kunne udpege andre hekse - eller
kammerater, der ogsaa har vaeret ude for overgreb.

Jan Guillou foelger ud i entreen, hvis vaegge er prydet med gevirer
fra dyr, han selv har nedlagt - mens han forsoeger sig som spaamand.

- Det naeste bliver maaske noget med boernebordeller, nu da det med
Satan og kannibalisme ikke rigtigt slog an. Det vil vaere naesten
ligesaa skraekindjagende at forestille sig, at boern bliver roevede
her midt i Sverige og holdt som sex-slaver i et bordel, hvor den
svenske overklasse kan forlyste sig med dem, siger han sarkastisk.
Og hjaelper journalisten frakken paa.

---
Af Jette Rantorp, Paedagogisk Medhjaelper Forbund,
Job og Boern, nummer 2, 2003.
---

Kommentar (læs: usual fucking rants):

Jan Guillou, ligesom mange andre kritikere af specielt sexmisbrugs-
industrien, har fat i noget vigtigt med sine angreb på den paranoide
stemning, man har kunnet opleve her i landet siden, især, begyndelsen
af halvfemserne.

Men hvor mange fine pointer Guillou så ellers præsenterer, må man
stille sig selv det spørgsmål, om ikke denne (og andres) lige så
unuancerede betragtninger indeholder en risiko for en total afskrivning
af fænomenet. Det ville unægteligt være en skam, om der var børn derude,
som ikke fik den opmærksomhed og hjælp de behøvede, fordi benægtelsen
nu pludselig blev et nyt modelune.

Personligt har jeg fået det indtryk, at hvor der førhen herskede
urimelig megen mistænksomhed, er det nu visse steder svært overhovedet
at råbe folk op. Og endnu værre bliver det, når man oplever, hvordan
disse menneskers benægtelse ikke udspringer af almindelig sund fornuft,
men slet og ret af berøringsangst.

Det pædofile miljø er inficeret af selvbedragere, som nægter af
forholde sig til en virkelighed, hvor mange børn udsættes for fysiske
overgreb af (også) sexuel karakter. Træder de heterosexuelle nu i samme
løgnagtige fodspor? Og kan (de udsatte) børn være tjent med dette,
spørger man sig selv. Svarene er ligesom givet på forhånd.

Peter, sexualkritisk antipædagog - og sjovt nok stadig pædofil.

--
" Classwar - probably the best war in the world. "


 
 
 
Anita (30-03-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 30-03-03 17:16

"T'abula R'asa" skrev
[Klip]
> ---
> Af Jette Rantorp, Paedagogisk Medhjaelper Forbund,
> Job og Boern, nummer 2, 2003.
> ---
>
> Kommentar (læs: usual fucking rants):

Rart med en kommentar

> Jan Guillou, ligesom mange andre kritikere af specielt sexmisbrugs-
> industrien, har fat i noget vigtigt med sine angreb på den paranoide
> stemning, man har kunnet opleve her i landet siden, især, begyndelsen
> af halvfemserne.
>
> Men hvor mange fine pointer Guillou så ellers præsenterer, må man
> stille sig selv det spørgsmål, om ikke denne (og andres) lige så
> unuancerede betragtninger indeholder en risiko for en total afskrivning
> af fænomenet. Det ville unægteligt være en skam, om der var børn derude,
> som ikke fik den opmærksomhed og hjælp de behøvede, fordi benægtelsen
> nu pludselig blev et nyt modelune.

En vigtig pointe du kommer med. Men spørgsmålet er om det er "unuanceret" og
"fornægtelse"? For det er jeg nu ikke sikker på. Nu har jeg ikke læst
Guillou, men er han ikke blot en person, der prøver at tage kritisk stilling
til vores gøren og laden? Jeg tror ikke der er fare for at ryge i modsatte
grøft - for "vi" vil som mennesker formentlig altid forsøge på bedste vis at
tage vare på vore børn.

Faren kunne måske bestå i at den politimæssige proces omkring opklaring af
overgreb mod børn er/bliver så dårlig at den mister sin værdi. Det synes jeg
ville være meget uheldigt og jeg ser lidt en tendens i den retning.

> Personligt har jeg fået det indtryk, at hvor der førhen herskede
> urimelig megen mistænksomhed, er det nu visse steder svært overhovedet
> at råbe folk op. Og endnu værre bliver det, når man oplever, hvordan
> disse menneskers benægtelse ikke udspringer af almindelig sund fornuft,
> men slet og ret af berøringsangst.

Ja, det er et skræmmende perspektiv.

> Det pædofile miljø er inficeret af selvbedragere, som nægter af
> forholde sig til en virkelighed, hvor mange børn udsættes for fysiske
> overgreb af (også) sexuel karakter. Træder de heterosexuelle nu i samme
> løgnagtige fodspor? Og kan (de udsatte) børn være tjent med dette,
> spørger man sig selv. Svarene er ligesom givet på forhånd.

Et rigtig godt indlæg med fokus på mange overvejelser, der stadig bør gøres.

Venligst Anita



Bo Warming (30-03-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 30-03-03 17:34


"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> wrote in message
news:3e87175e$0$4371$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> "T'abula R'asa" skrev


> Et rigtig godt indlæg med fokus på mange overvejelser, der stadig bør
gøres.
>
> Venligst Anita

Skønt. Jeg vidste at Anita og jeg er kloner i ånden. Forsvaret for pædofile
som Tabula Rasa vidererbinger fra Guillou er jo hvad jeg har argumenteret
hundred gange.



Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste