/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Volvo-Berntsen i modvind (0516)
Fra : Kall, Mogens


Dato : 10-04-03 13:57

Kristeligt Dagblad skrev i mandags d. 7. april 2003:
------------------------------------------------------

Forsiden:

Volvo-Berntsen i modvind

Både domprovst og psykolog i Nuuk advarer mod den danske prædikant Hans
Berntsen, som holder helbredelsesmøder i den grønlandske hovedstad i påsken.

Side 4:

Provst advarer mod helbredelsesprædikant

Nuuks domprovst, Emma Balslev, protesterer over Volvo-direktør Hans
Berntsens helbredelsesmøder i Grønland i Påsken.

AF LEIF KIIL SØRENSEN

Luften er iskold mellem forskellige kirkelige lejre i Grønlands hovedstad,
Nuuk.
Frikirken har inviteret den kendte danske helbredelsesprædikant Hans
Berntsen til byen for at holde møder i påsken, og det har fået domprovst
Emma Balslev til at advare mod Bemtsen, som hun kalder en "bedrager". En
psykolog ved hospitalet i Nuuk er også betænkelig ved prædikanten.
Domprovst Emma Balslev er især betænkelig ved prædikanten Hans Bemtsens
metoder, når han holder helbredelsesmøder og beder for folk, der er syge.
- Hans Berntsen er en bedrager, som pisker en stemning op og udnytter
folks svaghed. Han leder folk til at tro, at de rent faktisk er helbredt,
men ofte holder helbredelsen kun nogle få dage, siger hun.
- Det er synd for de mennesker, der kommer til møderne og tror på
helbredelse, men som senere bliver enormt skuffede. Derfor er vi ikke
særlig glade for, at
folk som Hans Berntsen kommer herop, men vi kan ikke forbyde dem at komme
hertil, for vi har jo religionsfrihed, konstaterer Emma Balslev.

Psykolog betænkelig

Psykolog ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, Lone Juul Rasmussen, kan
huske, hvordan Hans Berntsens møder i byen, i påsken i fjor, satte sig spor.
- Vi havde flere patienter, som gik til møderne, da Hans Bemtsen var
heroppe sidste år. De gik derhen med store forventninger, for de er meget
søgende efter en hvilken som helst form for lindring. Jeg har i hvert fald
to eksempler på, at de umiddelbart følte sig hjulpet, men efterfølgende
oplevede en stor skuffelse over, at det ikke holdt, og jeg har ingen
eksempler på nogen længerevarende virkning, siger hun.
På spørgsmålet om, hvad hun ville sige, hvis en patient spurgte hende til
råds, om det var i orden at gå til møder med Hans Berntsen, svarer Lone Juul
Rasmussen:
- Jeg kan ikke bestemme noget som helst, men hvis de spørger mig, vil jeg
sige, at jeg er meget betænkelig. For patienterne er meget sårbare over for
de stærke indtryk, de får under møderne.
Arrangør af møderne med Hans Berntsen er John Østergaard, der er leder af
frikirken i Nuuk. Han forstår ikke, at domprovst Emma Balslev kan kalde
Berntsen for en "bedrager".
- Det er uheldigt, og jeg tror simpelhen ikke, hun ved, hvad hun taler
om. Jeg tror udtalelsen fra domprovsten bygger på et fejlagtigt grundlag,
idet hun henviser
til en konkret episode fra efteråret, som har skabt meget røre i Grønland,
siger John Østergaard og henviser til et besøg i en bygd af den stærkt
omdiskuterede prædikant Christian Hedegaard fra Danmark.
Heller ikke Hans Berntsen selv forstår kritikken fra Emma Balslev.
- Jeg kan kun sige, at det må stå for domprovstens egen regning. Hun har
helt tydeligt aldrig hørt mig tale, for der bliver ikke pisket nogen
stemning op. Jeg står ganske roligt på en talerstol og fortæller mennesker,
hvad troen på Jesus kan give dem af indre fred. Og så tilbyderjeg det,
Jesus har sagt, at vi skal gøre, nemlig helbrede de syge, siger Hans
Berntsen.
- Vi har fået rigtig god respons på møderne i påsken i fjor. For
eksempel er der hver eneste dag grønlændere, som ringer til mig for at bede
om forbøn, siger han.
Hans Bemtsen holder møder i Godthåbhallen i Nuuk med plads til 1000
mennesker fra langfredag og fire dage frem.

--- END of citat -------------------------------------


Der var engang en ræv, som ikke kunne nå nogle "rønnebær" oppe i et træ.
Så sagde den til sig selv: "Nå, men de var nu sikker også sure!"

Vi kristne tror på - stik mod al sund fornuft - at Jesus opstod Påskemorgen.
Men kristne må åbenbart ikke tro på, at ...

Jesus Kristus, Messias, er den samme i går og i dag, ja, til evig tid
(Hebr. 13,8)

Sikke en fattig tro!

Må vi så heller ej tro på, at ...

.... nogle, uden at vide det, [har] haft engle til gæster.
(hebr. 13,2)

DADDY-Break (2003-04-10, CET 14:04):

- "Det skal du (translation)."

Yes, my Lord:

Remember to welcome strangers in your home.
There were some who did that and welcomed angels
without knowing it.


Internal Keyword:
Glem derfor ej gæstfriheden!
Don't forget hospitality


Input memory:

På hvert højt bjerg og hver knejsende banke skal
kilder vælde frem med rindende vand ...
(Es. 30,25 - JUMP John 4,14; 6,37-38)

.... streams of water will flow from every mountain and every hill
(Isaiah 30,25 - JUMP John 4,14; 6,37-38)


Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)

with love from
Mogens Kall
The servant of Michael

Bible Free Downloads:
From http://www.gospelcom.net/ibs/
From http://www.wbtc.com/default.htm

Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk

Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------

Internal:

File-name:
Volvo-Berntsen i modvind (0516)

This file has been send to
dk.livssyn.kristendom

Time for OUTPUT:
2003-04-10, Thursday, CET 14:56



 
 
Børge Højlund Jensen (10-04-2003)
Kommentar
Fra : Børge Højlund Jensen


Dato : 10-04-03 14:16


"Kall, Mogens" <mogenskall@ikke.til.raadighed.dk> skrev i en meddelelse
news:yTdla.10260$y3.1135063@news010.worldonline.dk...
> Kristeligt Dagblad skrev i mandags d. 7. april 2003:
> ------------------------------------------------------
Ja vi må bede for Berntsen og møderne på Grønland.


--
Med kærlig hilsen fra Børge.
http://www.nydheder.subnet.dk/ min hjemmeside
http://www.into.dk/to/to.php Troens ord Brande.
http://www.kc-herning.dk/ kristen center Herning.
http://www.oplevjesus.dk Jesus huset Herning.





Kall, Mogens (10-04-2003)
Kommentar
Fra : Kall, Mogens


Dato : 10-04-03 17:21

"Børge Højlund Jensen" skrev:

> Ja vi må bede for Berntsen og møderne på Grønland.

Amen.

Herre vor Gud. Stadfæst og bekræft Du Dit Ords troværdighed med tegn og
undere, således at verden må fatte, at Du lever og er en KÆRLIG Far!


Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)

with love from
Mogens Kall
The servant of Michael

Bible Free Downloads:
From http://www.gospelcom.net/ibs/
From http://www.wbtc.com/default.htm

Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk

Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------

Internal:

File-name:
Re: Volvo-Berntsen i modvind (0516)
0519

This file has been send to
dk.livssyn.kristendom

Time for OUTPUT:
2003-04-10, Thursday, CET 18:20



Andreas Falck (10-04-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 10-04-03 17:24

Børge Højlund Jensen b-h-j@oncable.dk skrev dette:

> Ja vi må bede for Berntsen og møderne på Grønland.

Jeg vil hellere bede for de mennsker manden vildleder med sit
"anderledes evangelium".

mvh
andreas


Børge Højlund Jensen (10-04-2003)
Kommentar
Fra : Børge Højlund Jensen


Dato : 10-04-03 22:17


"Andreas Falck" <dewnull@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:_ahla.10902$y3.1155723@news010.worldonline.dk...
> Børge Højlund Jensen b-h-j@oncable.dk skrev dette:
Hvad med at bede for de der i stat kirkens nav vildleder mennesker, så de
ikke kommer til Jesus og bliver frelst.

--
Med kærlig hilsen fra Børge Højlund Jensen.
Se min Hjemmeside
http://www.nydheder.subnet.dk/

eller http://www.kbc.dk KBC.
http://teenhopeline.1444.net teen hope line.
http://www27.brinkster.com/bibelv/index.htm Bibelværkstedet .




Andreas Falck (10-04-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 10-04-03 22:58

Børge Højlund Jensen b-h-j@oncable.dk skrev dette:

> Hvad med at bede for de der i stat kirkens nav vildleder mennesker,
> så de ikke kommer til Jesus og bliver frelst.

DET gør jeg også!!

Med venlig broderhilsen
Andreas


Vidal (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Vidal


Dato : 11-04-03 18:53

In news:ENlla.13328$y3.1196402@news010.worldonline.dk,
Andreas Falck <dewnull@invalid.invalid> typed:
> Børge Højlund Jensen b-h-j@oncable.dk skrev dette:

> Hvad med at bede for de der i stat kirkens nav vildleder mennesker,
> så de ikke kommer til Jesus og bliver frelst.

> DET gør jeg også!!

Jeg var ikke klar over, ham volvofyren hører til statskirken.
Jeg troede, han excellerede ude i de mere pinsekirkeagtige
og fundamentalistiske kredse, hvor den slags hokus pokus
jo erfaringsmæssigt trives.

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard





Live4Him (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Live4Him


Dato : 11-04-03 20:16


"Vidal" <vidal@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:nODla.14463$y3.1284044@news010.worldonline.dk...
> Jeg var ikke klar over, ham volvofyren hører til statskirken.
> Jeg troede, han excellerede ude i de mere pinsekirkeagtige
> og fundamentalistiske kredse, hvor den slags hokus pokus
> jo erfaringsmæssigt trives.

Jeg har været til 4 af Hans Berntsens møder, og har aldrig stødt på noget
"hokus pokus".

jørgen.



Kall, Mogens (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Kall, Mogens


Dato : 11-04-03 23:26

"Live4Him" <brothers_bisp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:b774ai$90i$1@sunsite.dk...

DADDY-Break (2003-04-12, CET 00:19):

- "Det skal (contact Jørgen)."

Hej Jørgen,

Jeg har efterlyst dig i nu snart over et år!!!

Verden bør vide, hvad der skete den 2. december 2001, den dag en mand opstod
i Nigeria.
(You a TIME-breaker, Sir!)

Please - give a note.


Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)

with love from
Mogens Kall
The servant of Michael

Bible Free Downloads:
From http://www.gospelcom.net/ibs/
From http://www.wbtc.com/default.htm

Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk

Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------

Internal:

File-name:
Re: Volvo-Berntsen i modvind (0516)
0526

This file has been send to
dk.livssyn.kristendom

Time for OUTPUT:
2003-04-12, Saturday, CET 00:25



Anders Peter Johnsen (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 11-04-03 19:58

"Andreas Falck" <dewnull@invalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:ENlla.13328$y3.1196402@news010.worldonline.dk...
> Børge Højlund Jensen b-h-j@oncable.dk skrev dette:
>
> > Hvad med at bede for de der i stat kirkens nav vildleder mennesker,
> > så de ikke kommer til Jesus og bliver frelst.
>
> DET gør jeg også!!
>
> Med venlig broderhilsen
> Andreas

Jeg stiller mig aldeles uforstående over for disse tilkendegivelser: Altså,
mener I ligefrem at Folkekirken "skader Jesu sag" eller kompromitterer
Evangeliet?

Ka' I ikke forklare lidt nærmere? Folkekirken har jo ikke monopol på
Kristendommen, ligesom den da på grund af sit lutherske grundlag netop frit
tillader frikirker, men hvordan kan det så alligevel være at mange
frikirkelige ser Folkekirken som "monopolitisk"?
Det er sgu' (ja, jeg bander, men jeg misbruger faktisk ikke Herrens Navn!)
temmelig synd for Luther at den kirke, han mere eller mindre berettiget har
lagt navn til - opfattes som en anden tyrannisk Romerkirke?

I skal bare lade være med at betale Kirkeskat, og hvad så? I har NETOP på
grund af Luthers teologi denne anerkendte frihed til selv at danne
frikirker? At folk så bare generelt i samfundet introduceres for
Kristendommen, er dèr ligefrem "slemt"?

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Kevin Edelvang (12-04-2003)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 12-04-03 13:08

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> skrev

> Jeg stiller mig aldeles uforstående over for disse tilkendegivelser:
Altså,
> mener I ligefrem at Folkekirken "skader Jesu sag" eller kompromitterer
> Evangeliet?

Jeg er delvist enig med dig. At påstå, at folkekirken som helhed skader
evangeliet grænser til vanvid.

> I skal bare lade være med at betale Kirkeskat, og hvad så? I har NETOP på
> grund af Luthers teologi denne anerkendte frihed til selv at danne
> frikirker?

Nej, nu må du lige tænke tingene om igen. Det er ikke pga. Luther, vi har
religionsfrihed i Danmark, men pga. grundloven.

Det der med at forskellige religiøse grupperinger accepterer hinanden er en
moderne forteelse. Alle andre kristne retninger var, udover i få ghettoer,
forbudt indtil 1849. Beslutningen var politisk, ikke religiøs.

Mvh
Kevin Edelvang



Rasmus Underbjerg Pi~ (12-04-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 12-04-03 13:26

"Kevin Edelvang" <ingenspam@mig.tak> mælte sligt:

>Jeg er delvist enig med dig. At påstå, at folkekirken som helhed skader
>evangeliet grænser til vanvid.

Den gode Kierkegaard ville rimeligvis gøre indsigelse...

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"... alle bedes øjeblikkeligt skrive i en gruppe der handler om religion."

Mark Langdahl (12-04-2003)
Kommentar
Fra : Mark Langdahl


Dato : 12-04-03 17:30


"Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> wrote in message
news:3e971014$0$66325$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg stiller mig aldeles uforstående over for disse tilkendegivelser:
Altså,
> mener I ligefrem at Folkekirken "skader Jesu sag" eller kompromitterer
> Evangeliet?

der er kredse inden for folkekirken, der stadig tager Guds ord alvorligt,
men ser man ud over landet, så er det de færreste steder, hvor jeg ville
sætte mine ben frivilligt i kirken, fordi Guds ord bliver udvandet der til
ukendelighed... Så set ud fra det, har vi jo næsten fortjent den
kirkeminister, vi nu trækkes med Anyway, så er der tiltag i kirken, som
jeg anser for langt værre end hokus pokus-teologi (hvis noget sådan skulle
eksistere). Det burde faktisk bekymre en del mere, at jeg hidtil har kunnet
leve 22 år i folkekirkelige kredse uden at have set alle nådegaverne i
udfoldelse. Det tyder kraftigt på, at der er dele af åndens virke, som ikke
er velkommen i folkekirken. Jo, der er god grund til at bede for
folkekirken, for der brug for vækkelse.

> I skal bare lade være med at betale Kirkeskat, og hvad så? I har NETOP på
> grund af Luthers teologi denne anerkendte frihed til selv at danne
> frikirker? At folk så bare generelt i samfundet introduceres for
> Kristendommen, er dèr ligefrem "slemt"?

Det kommer jo meget an på, hvilken kristendom, de introduceres for. Og så
længe vi har med folkekirken at gøre, kan det jo være omtrent alt fra Jesus
til Julemanden. Når der er folkekirkepræster, der kan prædike reinkarnation,
mens man bliver fyret for at prædike en dåbslære, der siger, at dåb ikke
nødvendigvis er lig med frelse, så vil jeg faktisk mene, at det sagtens kan
være slemt. Det samme gælder for øvrigt, når vores kirkeminister som
politiker går ind i en politisk debat ud fra argumenter funderet i tro...
Der beviser hun bedre end det nogensinde er lykkedes for nogen af mine
kammerater i KrF (der ellers ofte ser ud til at prøve godt på det), at
Luther havde ret, når han mente, at kristendom og politik skal holdes
adskilt. At hun samtidig er præst i en folkekirke baseret på Luthers lære
gør det bestemt ikke bedre. Det burde mane til bekymring hos enhver, der har
bare den mindste kærlighed til folkekirken, at den administreres af en
kirkeminister, der ser det som sin opgave at stoppe den "sekteriske"
holdning, (og ja, det er faktisk ord, hun har brugt om de missionske kristne
kredse) som siger, at man skal regne Bibelen for Guds ord og tage det mere
alvorligt end de normer, der ligger i tiden. Vil man have en kirke på de
præmisser, burde man stoppe med at kalde den kristen.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl



Lars Erik Bryld (13-04-2003)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 13-04-03 21:58

Scripsit Mark Langdahl:

> Og så længe vi har med folkekirken at gøre, kan det jo være omtrent
> alt fra Jesus til Julemanden. Når der er folkekirkepræster, der kan
> prædike reinkarnation, mens man bliver fyret for at prædike en
> dåbslære, der siger, at dåb ikke nødvendigvis er lig med frelse, så
> vil jeg faktisk mene, at det sagtens kan være slemt.

Jeg formoder du hentyder til fyringen af Bent Feldbæk Nielsen, men han blev
nu ikke blot afskediget for blot at sige at "dåb ikke nødvendigvis er lig
med frelse". Han blev i præsteretten dømt for at have forkyndt at Gud ikke
virkede i dåben og at dåbskollekten var katolsk overtro samt for ved at
opstille en falsk modsætning mellem tro og dåb at nedgøre dåbens plads i
menneskets frelsehistorie.

Ligesom du selv mener at se en uomgængelig modsætning mellem evolution og
din bibelsk funderede tro på at Adam blev lavet af ler, så postulerede Bent
Feldbæk Nielsen en modsætning mellem dåb og tro som han blandt andet
forkyndte med ordene: "det må stå helt klart, at Luther her siger, at vi
bliver genfødt ved troen, og altså ikke ved dåben". Bemærk venligst, at
Luthers bidrag kun var "vi bliver genfødt ved troen", hvorimod "og altså
ikke ved dåben" er Bents bidrag.

Komplementaritet og flerdimensionalitet siger øjensynligt ikke binærhoveder
så meget.

--

Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld
13 apr AD 2003
Palmesøndag


Mark Langdahl (13-04-2003)
Kommentar
Fra : Mark Langdahl


Dato : 13-04-03 23:00

"Lars Erik Bryld" <lars-erik@dadlnet.dk> wrote in message
news:wbkma.132$RC3.106@news.get2net.dk...
> Scripsit Mark Langdahl:
>
> > Og så længe vi har med folkekirken at gøre, kan det jo være omtrent
> > alt fra Jesus til Julemanden. Når der er folkekirkepræster, der kan
> > prædike reinkarnation, mens man bliver fyret for at prædike en
> > dåbslære, der siger, at dåb ikke nødvendigvis er lig med frelse, så
> > vil jeg faktisk mene, at det sagtens kan være slemt.
>
> Jeg formoder du hentyder til fyringen af Bent Feldbæk Nielsen, men han
blev
> nu ikke blot afskediget for blot at sige at "dåb ikke nødvendigvis er lig
> med frelse". Han blev i præsteretten dømt for at have forkyndt at Gud ikke
> virkede i dåben og at dåbskollekten var katolsk overtro samt for ved at
> opstille en falsk modsætning mellem tro og dåb at nedgøre dåbens plads i
> menneskets frelsehistorie.
>
> Ligesom du selv mener at se en uomgængelig modsætning mellem evolution og
> din bibelsk funderede tro på at Adam blev lavet af ler, så postulerede
Bent
> Feldbæk Nielsen en modsætning mellem dåb og tro som han blandt andet
> forkyndte med ordene: "det må stå helt klart, at Luther her siger, at vi
> bliver genfødt ved troen, og altså ikke ved dåben". Bemærk venligst, at
> Luthers bidrag kun var "vi bliver genfødt ved troen", hvorimod "og altså
> ikke ved dåben" er Bents bidrag.
>
> Komplementaritet og flerdimensionalitet siger øjensynligt ikke
binærhoveder
> så meget.

Åbenbart ikke.... Tak for korrektionen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408879
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste