---

Hej alle i heste eksperter.

Jeg må bryde sammen og tilstå at jeg har et problem - ja ja mob i mig så
bare ).

Vores heste er ikke så glade for vand, - nu har det godt nok været dejligt
tørt længe, men jeg husker kun altfor godt hvordan navnlig Malou reagerer på
selv de mindste vandpytter.

Hun er helt overbevist om, at enhver vandpyt større end 10x10 cm rummer
frygtelige søuhyrer, der kun venter på at angribe en stakkels hest. Det
betyder at hun vil gøre hvad som helst for at undvige sådanne farlige
steder. Det indebærer at hun selvfølgelig ikke vil gå over men forsøger at
komme uden om, eller hvis vi har fart på, så forsøger hun at springe over -
og det er hun (og jeg) ikke skide skrappe til.

Hvad gør så en klog rytter, skal jeg virkelig ud at sidde midt i sølet for
at vise hende at det slet ikke er farligt????

Jeg har prøvet den med en godbid - det ar noget med at lægge godbidden på
den farlige sten, og sådan vænne krikken til at den ikke var farlig, men i
en vandpyt der synker godbidden altså!!! (og så kan hun jo se at der er et
farligt uhyre der snupper den for næsen af hende).

Skal vi stoppe krikkerne i traileren og køre dem ud til kysten så de
virkelig kan se vand eller skal jeg bare opgive, og så kun ride i tørt
vejr??

Hvad gør et klogt hestemenneske?

(ja for hvis der er en af jer kloge der ved hvad man kan gøre, så vil jeg
prøve at gøre det samme, bare for også at virke en smule klog *SSS*)

Hilsen John

Jeg skal forøvrigt hjem og fejre Indi's 1 års fødselsdag, med flag, lagkage
og varm chokolade (og en gulerod til hende)

--
Kig ind på
www.sitecenter.dk/highfield-ranch

---

> Hej alle i heste eksperter.
>
> Jeg må bryde sammen og tilstå at jeg har et problem - ja ja mob i mig så
> bare ).

*fnis*

> Vores heste er ikke så glade for vand, - nu har det godt nok været dejligt
> tørt længe, men jeg husker kun altfor godt hvordan navnlig Malou reagerer
på
> selv de mindste vandpytter.
>
> Hun er helt overbevist om, at enhver vandpyt større end 10x10 cm rummer
> frygtelige søuhyrer, der kun venter på at angribe en stakkels hest. Det
> betyder at hun vil gøre hvad som helst for at undvige sådanne farlige
> steder. Det indebærer at hun selvfølgelig ikke vil gå over men forsøger at
> komme uden om, eller hvis vi har fart på, så forsøger hun at springe
over -
> og det er hun (og jeg) ikke skide skrappe til.
> Hvad gør så en klog rytter, skal jeg virkelig ud at sidde midt i sølet for
> at vise hende at det slet ikke er farligt????
>
> Jeg har prøvet den med en godbid - det ar noget med at lægge godbidden på
> den farlige sten, og sådan vænne krikken til at den ikke var farlig, men i
> en vandpyt der synker godbidden altså!!! (og så kan hun jo se at der er et
> farligt uhyre der snupper den for næsen af hende).
>
> Skal vi stoppe krikkerne i traileren og køre dem ud til kysten så de
> virkelig kan se vand eller skal jeg bare opgive, og så kun ride i tørt
> vejr??
>
> Hvad gør et klogt hestemenneske?
>
> (ja for hvis der er en af jer kloge der ved hvad man kan gøre, så vil jeg
> prøve at gøre det samme, bare for også at virke en smule klog *SSS*)
> Hilsen John

Hej John...
Ja nu ved jeg jo ikke om det overhovedet er umagen værd at skrive, for det
er vist noget med at du ikke er for glad for at give mig ret ikk´? :oÞ
Men altså, jeg havde selv samme problem med Nilco, og ved ikke hvor mange
gange jeg er røget af, netop fordi vi er kommet susende i fuld galop, og hun
pludselig har sat bremserne i, fordi der har været en lille pyt. Problemet
med hende var alt slags vand, så jeg startede med at vænne hende til at få
spulet ben. Det gik egentlig rimelig let, og da hun var helt vant til det,
gik jeg så over til at vænne hende til pytterne. Startede med dem der blev
ud af vores lille vandleg på fliserne udenfor. De var ikke så farlige, for
hun havde jo nærmest stået midt i dem, da de blev lavet. Så efter et par
gange hvor hun havde vadet rundt i det vand, kunne jeg trække hende væk og
tilbage til pytten.
Men en ting er vand der er kommet mens man har været der, en anden er
vandpytter. Her gjorde jeg faktisk lidt det samme; nemlig trak hende hen til
en vandpyt, tog vandet op med hænderne eller en svamp, og gned det på hendes
ben. Så snart vandet var "brudt" så det ikke længere var et "spejl" så var
der ingen problemer, så ville hun gerne gå ned i pytten. Efter lidt tid,
behøvede jeg ikke længere at vaske hende med vandet, blot køre foden igennem
det, så den blanke overflade var væk, og efter endnu lidt tid, var hun
næsten ligeglad, og nu fiser hun bare igennem dem, som var de der ikke...
Håber du kunne bruge det til noget...

>Jeg skal forøvrigt hjem og fejre Indi's 1 års fødselsdag, med flag, lagkage
> og varm chokolade (og en gulerod til hende)

Næææh tillykke med hende

K.h Musen

---

Hejsa!

Det var dog en smart måde, den havde jeg ikke tænkt på. Men egentlig meget
logisk. Jeg har nemlig også hørt, at heste ikke er så glade for det der
vand, fordi de ikke kan se bunden - og så ved de jo ikke, om de står overfor
et bundløst hul eller en lille uskyldig vandpyt.
Derfor byder deres natur dem at gå laaangt uden om. Når de så ukritisk bare
vader ud i det, så er det jo faktisk et meget stort tegn på tillid til os,
og vi burde juble hver gang de gør det!

Held og lykke med vandgangen fra tina



"Musen" <mivsesnabela@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3e92f94e$0$42620$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Hej alle i heste eksperter.
> >
> > Jeg må bryde sammen og tilstå at jeg har et problem - ja ja mob i mig så
> > bare ).
>
> *fnis*
>
> > Vores heste er ikke så glade for vand, - nu har det godt nok været
dejligt
> > tørt længe, men jeg husker kun altfor godt hvordan navnlig Malou
reagerer
> på
> > selv de mindste vandpytter.
> >
> > Hun er helt overbevist om, at enhver vandpyt større end 10x10 cm rummer
> > frygtelige søuhyrer, der kun venter på at angribe en stakkels hest. Det
> > betyder at hun vil gøre hvad som helst for at undvige sådanne farlige
> > steder. Det indebærer at hun selvfølgelig ikke vil gå over men forsøger
at
> > komme uden om, eller hvis vi har fart på, så forsøger hun at springe
> over -
> > og det er hun (og jeg) ikke skide skrappe til.
> > Hvad gør så en klog rytter, skal jeg virkelig ud at sidde midt i sølet
for
> > at vise hende at det slet ikke er farligt????
> >
> > Jeg har prøvet den med en godbid - det ar noget med at lægge godbidden
på
> > den farlige sten, og sådan vænne krikken til at den ikke var farlig, men
i
> > en vandpyt der synker godbidden altså!!! (og så kan hun jo se at der er
et
> > farligt uhyre der snupper den for næsen af hende).
> >
> > Skal vi stoppe krikkerne i traileren og køre dem ud til kysten så de
> > virkelig kan se vand eller skal jeg bare opgive, og så kun ride i tørt
> > vejr??
> >
> > Hvad gør et klogt hestemenneske?
> >
> > (ja for hvis der er en af jer kloge der ved hvad man kan gøre, så vil
jeg
> > prøve at gøre det samme, bare for også at virke en smule klog *SSS*)
> > Hilsen John
>
> Hej John...
> Ja nu ved jeg jo ikke om det overhovedet er umagen værd at skrive, for det
> er vist noget med at du ikke er for glad for at give mig ret ikk´? :oÞ
> Men altså, jeg havde selv samme problem med Nilco, og ved ikke hvor mange
> gange jeg er røget af, netop fordi vi er kommet susende i fuld galop, og
hun
> pludselig har sat bremserne i, fordi der har været en lille pyt. Problemet
> med hende var alt slags vand, så jeg startede med at vænne hende til at få
> spulet ben. Det gik egentlig rimelig let, og da hun var helt vant til det,
> gik jeg så over til at vænne hende til pytterne. Startede med dem der blev
> ud af vores lille vandleg på fliserne udenfor. De var ikke så farlige, for
> hun havde jo nærmest stået midt i dem, da de blev lavet. Så efter et par
> gange hvor hun havde vadet rundt i det vand, kunne jeg trække hende væk og
> tilbage til pytten.
> Men en ting er vand der er kommet mens man har været der, en anden er
> vandpytter. Her gjorde jeg faktisk lidt det samme; nemlig trak hende hen
til
> en vandpyt, tog vandet op med hænderne eller en svamp, og gned det på
hendes
> ben. Så snart vandet var "brudt" så det ikke længere var et "spejl" så var
> der ingen problemer, så ville hun gerne gå ned i pytten. Efter lidt tid,
> behøvede jeg ikke længere at vaske hende med vandet, blot køre foden
igennem
> det, så den blanke overflade var væk, og efter endnu lidt tid, var hun
> næsten ligeglad, og nu fiser hun bare igennem dem, som var de der ikke...
> Håber du kunne bruge det til noget...
>
> >Jeg skal forøvrigt hjem og fejre Indi's 1 års fødselsdag, med flag,
lagkage
> > og varm chokolade (og en gulerod til hende)
>
> Næææh tillykke med hende
>
> K.h Musen
>
>

---

On Tue, 8 Apr 2003 19:30:34 +0200, "taina" <tante-t@get2net.dk> wrote:


>Det var dog en smart måde, den havde jeg ikke tænkt på. Men egentlig meget
>logisk. Jeg har nemlig også hørt, at heste ikke er så glade for det der
>vand, fordi de ikke kan se bunden - og så ved de jo ikke, om de står overfor
>et bundløst hul eller en lille uskyldig vandpyt.
>Derfor byder deres natur dem at gå laaangt uden om. Når de så ukritisk bare
>vader ud i det, så er det jo faktisk et meget stort tegn på tillid til os,
>og vi burde juble hver gang de gør det!

   En ting man dog lige bør bemærke er hestens opførsel på
fold.... Jeg har oplevet den største "vandskrækker" storme gennem de
største vandpytter han kunne finde på fold - men så snart der var
mennesker med - enten ved siden af eller oven på ham ja så var han Ih
og ÅH så bange... ;)


/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

"Trine Stubbe Teglbjærg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse

klip

>
> En ting man dog lige bør bemærke er hestens opførsel på
> fold.... Jeg har oplevet den største "vandskrækker" storme gennem de
> største vandpytter han kunne finde på fold - men så snart der var
> mennesker med - enten ved siden af eller oven på ham ja så var han Ih
> og ÅH så bange... ;)

klip

hihi, ja selvfølgelig, tit er det også pjat.

Men der er også det ved det, at de jo kender deres fold og ved, at der ikke
er farligt. Jeg havde problemet med en hest, der skulle ind i vandspiltovet
i hans nye stald. Jeg kæmpede i flere timer, indtil der var en der foreslog,
at jeg lige fejede først. Straks blev han noget mere velvilligt indstillet
overfor projektet, og da jeg havde fejet for ham et par gange, kunne jeg
bare trække ham ind med søer på gulvet - nu kendte han det jo og vidste at
der var fast grund nedenunder.

Men alt i alt er det jo et vurderingsspørgsmål, om det i situationen er pjat
eller reel angst - skide besværligt

mvh. tina

---

"john lundsgaard" <john_lundsgaardXX@ofir.dk> wrote:

>Jeg må bryde sammen og tilstå at jeg har et problem - ja ja mob i mig så
>bare ).

Huraaaa! La lie mig komme te her )

>Hun er helt overbevist om, at enhver vandpyt større end 10x10 cm rummer
>frygtelige søuhyrer, der kun venter på at angribe en stakkels hest.

Jeg husker tydeligt en af mine første rideture (2. eller 3. gang) i
min karriere som rytter, hvor en tilfældig rytter jeg mødte ude i
naturen (det skidt) viste mig en "sjov" genvej der førte over en
mindre grøft med en smule vand i bunden. Den anden hest, en
nordbagge, var vildt glad for at traske gennem pladderet så det
sprøjtede til alle sider, men min hest var skrækslagen. Vi stod og så
lidt på den anden hest der lystigt traskede frem og tilbage gennem
vandet og jeg fortalte min hest at det ikke var farligt, hvorefter han
forsigtigt prøvede sig frem og fandt ud af at det slet ikke var
farligt. Næste dag trampede han bare gennem.

>komme uden om, eller hvis vi har fart på, så forsøger hun at springe over -
>og det er hun (og jeg) ikke skide skrappe til.

Det er noget af det sjoveste ved vandpytter, synes jeg, når man kan
føle at hesten gerne vil lave et af disse flade spring og man så bare
siger "kom nu" og hesten får vinger.

>Hvad gør så en klog rytter, skal jeg virkelig ud at sidde midt i sølet for
>at vise hende at det slet ikke er farligt????

Nej! Du skal starte hjemmefra på græsplænen og vise hesten at det er
dig der er lederen og at de beslutninger du tager er rigtige og slet
ikke farlige. Start med et par brædder, bomme eller hvad du nu har at
gå over. Dernæst læg dem tæt sammen og få hesten til at gå mellem dem.
Du prøver også at få hesten til at gå over papir/pap på et par m2. Alt
dette "fra jorden" med grime/træktov. Når hesten følger dig villigt,
tager du træktovet af og gør det hele igen hvor du bare giver hesten
hånden at følge efter, som om du havde et træktov. Når du kan dette
skal du ud og finde en vandpyt og træne videre der. Det tager lidt
tid, men den er givet godt ud. Altså humlen er at hesten skal stole på
at når du siger det ikke er farligt, så ER det altså ikke farligt.

>Jeg har prøvet den med en godbid -

Den største fejl du kan gøre. "Hesten er ikke en kanin". Hestens
instinkter er sådan indrettet at det den vil sætte højest, er en stærk
leder og maden er det laveste den vil gå efter. Tryghed kommer langt
før at putte noget i skrutten.

>Hvad gør et klogt hestemenneske?

Se ovenfor, det er ret simpelt. Har iøvrigt lige gjort "Emma"
(fuldblod) trafiksikker og vandsikker på en ret simpel måde. Simone på
12 år som er en kanongod rytter og udstråler selvtillid som bare
pokker, fik lov til at ride Emma en tur til stranden. Vi skulle langs
en trafikeret landevej med masser af biler, over et lyskryds ved en
mortor-trafikvej, samt gennem et 1 m. dybt vandløb for at komme ud på
stranden. Emma havde ikke prøvet alt dette før og Simone troede at jeg
havde været turen gennem flere gange og det havde jeg godt nok, bare
ikke på Emma Simone udstrålede så megen selvtillid at Emma blindt
gjorde alt hvad der blev bedt om, selv det at vade ud i det
forholdsvis dybe vandløb var ikke noget problem og bilerne var da
meget flotte at kigge på.

Ellers er Gitte Naldals bog "Fra rytter til hest" en god investering.


Med venlig hilsen
Ole Braad-Sørensen
www.soholm.com

---

"Ole Braad-Sorensen" <braadso@soholm.com> skrev i en meddelelse

> Nej! Du skal starte hjemmefra på græsplænen og vise hesten at det er
> dig der er lederen
> Du prøver også at få hesten til at gå over papir/pap på et par m2

Hej Ole

Her vil jeg lige indskyde lidt pral ))))

Prøv at se på hjemme siden, der er et billede, hvor Malou glad og lykkelig
traver rundt på en presenning mellem to bomme, og med Katrine på ryggen.

Det var ikke det store problem, men det var heller ikke så ubehageligt for
mig at trampe rundt på presenningen og vise hende at det var ufarligt, det
jeg frygtede var at I ville komandere mig ud i pladderet foran hesten -
eventuelt foreslå at jeg skulle lægge mig ned i det for rigtigt at vise at
det var ufarligt *GGGG*

Men så rå var I trods alt ikke - tak for det

hilsen John

--
Kig ind på:

www.sitecenter.dk/highfield-ranch

..

---

> Det var ikke det store problem, men det var heller ikke så ubehageligt for
> mig at trampe rundt på presenningen og vise hende at det var ufarligt, det
> jeg frygtede var at I ville komandere mig ud i pladderet foran hesten -
> eventuelt foreslå at jeg skulle lægge mig ned i det for rigtigt at vise at
> det var ufarligt *GGGG*
>(klip)

Åhhhh, John du kan vel ikke nænne at skuffe os, vel????? Vi venter på et billede af det. Vi vil så gerne se hvordan man også kan
gøre det......


--

~Hilsen
Annette~
>
> .
>
>

---

"john lundsgaard" <john_lundsgaardXX@ofir.dk> wrote:

>Prøv at se på hjemme siden, der er et billede, hvor Malou glad og lykkelig
>traver rundt på en presenning mellem to bomme, og med Katrine på ryggen.

Jeg skrev udtrykkeligt at det skulle foregå fra jorden...!

BTW: Er det dig der er hest på åbningsbilledet på din hjemmeside?


Med venlig hilsen
Ole Braad-Sørensen
www.soholm.com

---

On Tue, 08 Apr 2003 22:22:57 +0200, Ole Braad-Sorensen
<braadso@soholm.com> wrote:

>"john lundsgaard" <john_lundsgaardXX@ofir.dk> wrote:
>
>>Prøv at se på hjemme siden, der er et billede, hvor Malou glad og lykkelig
>>traver rundt på en presenning mellem to bomme, og med Katrine på ryggen.
>
>Jeg skrev udtrykkeligt at det skulle foregå fra jorden...!
>
>BTW: Er det dig der er hest på åbningsbilledet på din hjemmeside?

   Hvorfor skal det dog det? Jeg har da fx både trænet "blinding"
af hesten fra jord og ryg - jeg smider ofte min jakke hen over hestens
hovede/øjne for at holde tilliden ved lige. Fuld af underligheder som
han ellers er finder han sig sgu i lige netop det _hver_ gang uden at
blive forskrækket eller noget.


/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

"Ole Braad-Sorensen" <braadso@soholm.com> skrev i en meddelelse
news:6rb69v8le25gafp9st6glci4epj20qlaj1@4ax.com...
>>
> Jeg skrev udtrykkeligt at det skulle foregå fra jorden...!
>

Ja undskyld, men det var ikke så sjovt at fotografere at jeg gik og trampede
på plastikken, som det var at fotografere Katrine og Malou efter krikken
havde opdaget at der ikke boede uhyrer under presenningen.

Meeeeeen måske havde jeg været mere fotogen.

> BTW: Er det dig der er hest på åbningsbilledet på din hjemmeside?
>

Ja ser du det er jo netop spørgsmålet, men vi ser da glade ud begge to
)), og bare vent til jeg får den tegning som "blær" på siden af
hestetraileren, så får "Blue Hors" baghjul (ja det er altså sådan en mindre
stald herovre omkring der har en lille smule mere magt over det end jeg har
*GGG*)

Hilsen John der både har hest OG hjemmeside (ligesom Ole - men dog kun grise
til eget forbrug!)
--
Kig ind på
www.sitecenter.dk/highfield-ranch

---

bare vent til jeg får den tegning som "blær" på siden af
> hestetraileren, så får "Blue Hors" baghjul (ja det er altså sådan en
mindre
> stald herovre omkring der har en lille smule mere magt over det end jeg
har
> *GGG*)

Lille og lille.................

>
> Hilsen John der både har hest OG hjemmeside (ligesom Ole - men dog kun
grise
> til eget forbrug!)

Hilsen Nina der hverken har svin eller hjemmeside, men jeg har dog hesten

---

> >Hun er helt overbevist om, at enhver vandpyt større end 10x10 cm rummer
> >frygtelige søuhyrer, der kun venter på at angribe en stakkels hest.

Det ligger jo til deres natur at man ikke bare skal føle sig tryg ved
alting, det kan jo i naturen gå hen og koste dem livet

Du skal starte hjemmefra på græsplænen og vise hesten at det er
> dig der er lederen og at de beslutninger du tager er rigtige og slet
> ikke farlige. Start med et par brædder, bomme eller hvad du nu har at
> gå over. Dernæst læg dem tæt sammen og få hesten til at gå mellem dem.
> Du prøver også at få hesten til at gå over papir/pap på et par m2. Alt
> dette "fra jorden" med grime/træktov. Når hesten følger dig villigt,
> tager du træktovet af og gør det hele igen hvor du bare giver hesten
> hånden at følge efter, som om du havde et træktov. Når du kan dette
> skal du ud og finde en vandpyt og træne videre der. Det tager lidt
> tid, men den er givet godt ud. Altså humlen er at hesten skal stole på
> at når du siger det ikke er farligt, så ER det altså ikke farligt.

Jep, det er sådan jeg har trænet Jacques til alt det han kan i
dag.........han er næsten ved at være lidt kedelig, for nu er det lidt svært
at finde på noget nyt han kan lære *på det punkt*

> >Jeg har prøvet den med en godbid -
>
> Den største fejl du kan gøre. "Hesten er ikke en kanin". Hestens
> instinkter er sådan indrettet at det den vil sætte højest, er en stærk
> leder og maden er det laveste den vil gå efter. Tryghed kommer langt
> før at putte noget i skrutten.

Her vil jeg lige tilføje at Jacques lærte at store sten ikke er farlige
netop ved at bruge Anets lille trick med at lægge en godbid på stenen.


Har iøvrigt lige gjort "Emma"
> (fuldblod) trafiksikker og vandsikker på en ret simpel måde. Simone på
> 12 år som er en kanongod rytter og udstråler selvtillid som bare
> pokker, fik lov til at ride Emma en tur til stranden. Vi skulle langs
> en trafikeret landevej med masser af biler, over et lyskryds ved en
> mortor-trafikvej, samt gennem et 1 m. dybt vandløb for at komme ud på
> stranden. Emma havde ikke prøvet alt dette før og Simone troede at jeg
> havde været turen gennem flere gange og det havde jeg godt nok, bare
> ikke på Emma Simone udstrålede så megen selvtillid at Emma blindt
> gjorde alt hvad der blev bedt om, selv det at vade ud i det
> forholdsvis dybe vandløb var ikke noget problem og bilerne var da
> meget flotte at kigge på.

Ja, det er sådan at man som både rytter eller menneske på jorden SKAL tro
100% på det man laver, for det er først der hesten følger dig blindt om man
så må sige.

Held og lykke med det, og lad os høre hvordan det går.

Venlig hilsen Nina Svanholm.

> Med venlig hilsen
> Ole Braad-Sørensen
> www.soholm.com

---

"Nina Svanholm" <ninasvanholm@_FJERN_DETTE_hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:3e93ffc3$0$52146$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

[klippeklippeklip]

> Jep, det er sådan jeg har trænet Jacques til alt det han kan i
> dag.........han er næsten ved at være lidt kedelig, for nu er det lidt
svært
> at finde på noget nyt han kan lære *på det punkt*

Til middelalderfestival i Herning sidste sommer var der opvisning med
riddere, der bl.a. sprang over en brændende halmballe.

Jeg overvejer at træne min hest til ikke at være bange for sværd, spyd og
økser, der larmer helt vildt og minder for meget om piske. Og så er der det
med ilden - spændende! Meeen, nu skal vi lige have helt styr på presenningen
først.

[klippeklippeklip]

> Her vil jeg lige tilføje at Jacques lærte at store sten ikke er farlige
> netop ved at bruge Anets lille trick med at lægge en godbid på stenen.

Held & lykke med at lægge godbider på en brændende halmballe! *G*


Mvh
Trond Øyvind Hermansen
- som selv er et svin og som har en hjemmeside: www.oyvind.dk
- der sjældent bliver opdateret, fordi han er webmaster for: www.humu.dk
- og for: www.isafold.dk

---

"Trond Øyvind Hermansen" <oyvind.hermansen@iname.com> wrote in message
news:3e95e62f$0$135

> Held & lykke med at lægge godbider på en brændende halmballe! *G*

http://www.fantopia.com/jump.jpg

:Pia (nej, jeg er ikke med på billedet...)

---

"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3e9660b8$0$252$bc7fd3c@news.sonofon.dk...

> http://www.fantopia.com/jump.jpg

Præcis! Meget spændende og imponerende!


mvh
Trond Øyvind Hermansen

---

> Til middelalderfestival i Herning sidste sommer var der opvisning med
> riddere, der bl.a. sprang over en brændende halmballe.

Hmm, nu er det vist ikke kun Jacques mod der kunne svigte

> Jeg overvejer at træne min hest til ikke at være bange for sværd, spyd og
> økser, der larmer helt vildt og minder for meget om piske. Og så er der
det
> med ilden - spændende! Meeen, nu skal vi lige have helt styr på
presenningen
> først.

Jacques er ikke bange for piske, men det har jo nok noget at gøre med at jeg
aldrig har brugt en
Derfor kunne jeg ikke forestille mig at han ville være bange for sværd osv.
Men fjerdkræ *det* er så abselut ikke noget han vil komme i nærheden af og
jeg aner ikke hvorfor!

> Held & lykke med at lægge godbider på en brændende halmballe! *G*

Øhm, nå ja lige i dette tilfælde virker det vist ikke helt efter hensigten


Venlig hilsen Nina Svanholm.

> Mvh
> Trond Øyvind Hermansen
> - som selv er et svin og som har en hjemmeside: www.oyvind.dk
> - der sjældent bliver opdateret, fordi han er webmaster for: www.humu.dk
> - og for: www.isafold.dk
>
>

---

"Trond Øyvind Hermansen" <oyvind.hermansen@iname.com> skrev i en meddelelse
news:3e95e62f$0$135$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Til middelalderfestival i Herning

Ja, der skal selvfølgelig stå middelalderfestival i Horsens.

Herning er jo stedet, hvor der i år er VM i islandshesteridning. Dèr skal
jeg (og også den allestedsnærværende (?) Dennis Thrysøe) hen og hjælpe
arrangørerne. Spændende!


mvh
Trond Øyvind Hermansen

---

> > Til middelalderfestival i Herning
>
> Ja, der skal selvfølgelig stå middelalderfestival i Horsens.
>
> Herning er jo stedet, hvor der i år er VM i islandshesteridning. Dèr skal
> jeg (og også den allestedsnærværende (?) Dennis Thrysøe) hen og hjælpe
> arrangørerne. Spændende!
>
>
(klip)

ja, det må jeg lidt misundelig tilstå. Jeg er jo ret ny inden for islænderverdenen og suger i øjeblikket til mig af alt om
islændere.


--

~Hilsen
Annette~
(som nu ejer 2 islændere)
>
>