On Sun, 6 Apr 2003 23:11:51 +0200, "Carsten Gall"
<cgall@vip.cybercity.dk> wrote:
>
>jabbe <jabbe@get2net.dk> skrev i en
>nyhedsmeddelelse:3CUja.5059$y3.716628@news010.worldonline.dk...
>> Hejsa
>>
>> Da jeg er ved at forberede mig til et Amazone akvarie kunne jeg godt tænke
>> mig at vide hvilket bundlag der er i Amazone floderne(meget gerne
>billeder)
>> men også beskrivelser....
>>
>> Jeg selv kan forestille mig mudder og træstykker(tvivler faktisk på sten)
>
>
> Der er rig mulighed for lidt af det hele. Amazone området strækker sig
>over flere tusinde kilometre,
> og hvis vi tager alle bifloderne med så er det måske oppe på 50000
>kilometre, så mon ikke der et
> eller andet sted er den slags bundforhold som du nu vælger.
>
> Rigtigt mange af kilometrene er sandbund, med grene og blade over, hvor
>der også er en god del mudder
> mellem bladene. Mange steder er vandet meget uklart på grund af jord som
>er skyllet ud, det kan give en
> sigt barhed på måske 10 cm.
>
> Carsten
>
Som Carsten skriver, så er området enormt og variationerne helt
sikkert ligeså.
Jeg vil herunder fortælle lidt om forholdene på vandvejene til og i
det reservat, hvor jeg "plejer at komme".
Op ad Rio Negro, gennem Anavilhanas og videre til højre ad Rio
Jauaperi. Så skal man ind til venstre ved Træet med de tre Fingre og
så er man der. Det er en sejltur på et par døgn. I "tørtiden", oktober
til april, hvor vandstanden er faldet med op mod 10 - 12 meter, er der
små og kæmpestore sandbanker og strande overalt. Sandet er noget
grovere end dansk strandsand og svagt rødgulligbrunt. Enkelte steder
og kun på korte strækninger er det dog næsten helt hvidt. Hvor
strømmen er svag, er sandet ofte dækket af et lag nedfaldne blade.
Vandet i både Rio Negro og Rio Jauaperi har samme farve som kraftig
the. I den lille flod, Rio Xixuaú, hvorfra alt drikkevand hentes, er
vandet krystalklart. Bunden ses helt tydeligt, også hvor vanddybden er
over tre meter. Her har sandet den samme farve, stadig afbrudt af
enkelte strækninger, hvor det er hvidt. Lige ved lejren og sikkert
masser af andre steder, er brinkerne meget lerede, hvilket er yderst
tydeligt, når man vader ud i vandet. Væltede træer ligger overalt
langs bredderne og danner et virvar af skjulesteder for fiskene. Og
masser af steder hvor woblerens trekroge kan sætte sig fast!
I de mørke floder og ikke mindst søer har jeg kun set flydeplanterne
Vandhyacint (Eichhornia crassipes) og Salvinia sp. samt åkanden
Victoria regia. I klartvandsfloden Xixuaú har jeg set nogle lidt
vandpestlignende stængler drive rundt samt kæmpevallisnerialignende
planter på de dybeste steder. De sidstnævnte var ikke til at få fat
på.
Langs bredderne og lidt ud i vandet er der nogle steder store
bevoksninger af en forrygende grøn, græslignende planteart.
Under sejlturen passeres med mellemrum klippepartier. Flade og af
vandet afrundede klipper, som oftest mørke, men nogle steder også
rødbrune. Undervandsfotos herfra vil til forveksling ligne noget fra
de store afrikanske søer.
For at gøre en lang historie kort: Sandbund dækket med blade, hvor
strømmen tillader det. Masser af trærødder. Enkelte steder store
klippepartier.
Husk at i regntiden vil det meste være meget anderledes. Skoven er
oversvømmet, og fiskene lever mellem træstammerne.
Kigger du på
www.tropica.com under "Billeder fra ekspeditionen til
Brasilien 2002", er der, ud over vandhyacinten, et sandt flor af
vandplanter. På deres ultralille kort ser det ud som om de er i
delstaten Mato Grosso do Sul. Det reservat jeg taler om, ligger i
Roraima, som er afgrænset til delstaten Amazonas af den omtalte Rio
Jauaperi, altså langt tættere på ækvator, faktisk kun en halv grad
sydligere.
Held og lykke med akvariet
Keyser Soze
P.S.
Jeg har selvfølgelig tonsvis af billeder at diverse (akvarie)fisk,
sandbanker med mere, kan godt smide nogle i dk.binaer, men der kommer
lige til at gå et par dage.