Hej Henrik.
For lang tid siden spurgte jeg om nøjagtig det samme her i gruppen.
Jeg fik flere svar - men gemte disse tre, fordi de på mange måder stemte
overens med den måde jeg ønsker at træen min hund på... og fordi de
virkede!!!
Du står formentlig med samme problem som jeg, da Borderen lige som
sheltien jo ikke ligefrem kan kaldes en "naturlig apportør" *ss*
Indlæggene nedenfor er oprindeligt fra Claus, Winther og Carina... Og
jeg er dem alle tre taknemlig for, at jeg idag har en sheltie, der
apporterer bedre end mange af de Labradors, vi træner på Brugshundehold
med
Mvh Ann
::::::::::::::::::::
Der hvor du træner , bliver man trukket hvis hunden tygger i Apporten??
Det du skal lære din hund først er at sidde med Apporten i munden, nu er
der
nok nogle der vil sige tvangs Apport....det kommer an på øjenene der
ser..
Du tager hunden apporten, guffer eller lejetøj, lænestol og Tv'et og til
sidst god tid.
Så mens du hygger dig med Tv'et lærer du hunden at sidde længere og
længer
med apporten i munden, i starten genske kort tid, belønning og meget
ros,
sådan bliver du ved til den sidder lige så længe du ønsker, jeg behøver
vel
ikke sige at det skal foregå over flere dage i små intervaller.
Du må kunne bruge klikkereren til det her ?
På intet tidspunkt kaster du Apporten.
Når H, kan hjemme i stuen, laver du det samme uden for ( uden lænestol
og
Tv. )
Når H. sikkert kan sidde med Apportenbegynder du at gå nogle skridt fra
den
og tilbage igen, når den kan det begynder du at kalde den hen til deig
med
apporten i munden og først til sidst når den kan de her ting sikkert,
begynder du at kaste apporten.
Når man træner sådan her er det ekstremt vigtigt at man ikke kommer
apporten i munden på hunden med vold, hunden skal selv ønske at tage
den.!!!
Alle mine hunde lærer at appoterer sådan her, jeg får altid fuld P. i
Apporten og de er glade for at appoterer.
Ved at gøre det på den her måde lærer hunde at den ikke må tygge i
apporten
, den har jo lært den at holde fast, den lærer at komme direkte til dig
med
apporten den har jo aldrig fået lov til at fjolle rundt med apporten,
samtidig vil den meget gerne ind til dig, der vanker jo ros og glæde når
den
kommer.
Den her metode er særlig god til racer der ikke er de fødte appotører,
jeg
har lært mange Rotter at appoterer sådan her.
Claus
:::::::::::::::::::::::::::
Vær glad ved, at hun gerne vil gå ud og samle op. At hun smider apporten
hos
dig kan tyde på, at hun ikke er helt klar over hvad hun skal. En
apportering
består af mange momenter som kan trænes hver for sig, og hvad og hvordan
der
trænes afhænger selvfølgelig af hvor problemet er. Det du skal, er at
træne
afslutningen, d.v.s. at hunden er på plads med apportbukken i munden til
du
siger slip. Metoden kræver ekstrem gode guffere, og en ikke for mæt
hund. Nu
skal du nemlig til at mishandle hunden med godbidder
For at få det
fulde
udbytte, er det vigtig med timing. Hunden skal være i snor. Du sætter
dig på
hug foran hunden, holder apporten foran hunden, og godbidden lige bag
ved
apporten med den anden hånd. Nu vil hunden selvfølgelig meget gerne have
godbidden, og er den ivrig nok vil den prøve sig frem. Den vil måske
både
dække, halse, rulle og hvad du ellers har lært den. Det skulle gerne
ende
med at den tager ved apporten, og nu er det, du skal sige slip og give
den
en godbid før den selv slipper. Det træner du indtil hunden har fundet
ud af
at tage apporten og slippe ved kommando. Hvis hunden slipper før
kommando
får den apporten i munden igen. Jeg siger også nej, for mine hunde har
lært
hvad nej betyder. Du begynder nu at kræve, at den holder apporten lidt
længere før det udløser godbid. Næste fase er at samle op fra jorden og
sidde med den i munden. Apporten placeres lige ved forbenene og
godbidden
holdes stadig lidt længere ude end apporten. Nu skulle den gerne samle
den
op fra jorden, og sidde med den i munden til du siger slip. Når det er i
orden, hunden kan samle op medens den sidder på plads, og holde apporten
den
tid du ønsker, er den parat til næste skridt. Nu lægger du apporten en
armslængde fra hunden, og ved kommando skal samle op, nu er den nødt til
at
rejse sig for at tage apporten, og er du ikke gået for hurtig frem, vil
jeg
æde min gamle hat på at hunden går ind på plads og holder apporten til
du
siger slip. Hunden har nemlig lært nu, at apport betyder samle op sidde
på
plads til du siger slip. At den så skal længere væk for at hente den, er
kun
en biting.
At lære den at blive på plads indtil anden kommando gives, her tænker
jeg på
starten, skal trænes separat, det er ren lydighed.
Fordelen ved at starte apportering bagfra på denne måde er bl.a. at du
undgår at stresse hunden, og at du har tæt kontakt hele tiden.
Indlæringen
kan klares på et par dage, og du kan træne det mange gange hver dag, og
det
kan gøres inde.
Metoden tror jeg kaldes "lige for" og du kan læse mer om det i en hæfte
der
hedder apportering, tror det er Maria Hansson der har skrevet den. Jeg
fandt
den på biblioteket.
Det blev vist lidt rodet, men jeg håber det kan give dig en ide om, hvad
det
drejer sig om.
Vh. Winther
:::::::::::::::::::::::::::::::
Claus's metode er også den metode jeg har brugt med Merlin, dvs, jeg
bruger
altså også klikker til projectet.
Han starter med kun at skulle snuse til apporten, så bliver der klikket
for
det, derefter skal han skubbe til den, før klikket falder, og så skal
han
tage fat i den i få hundrededele sekunder (du holder stadig i apporten),
for
at få klikket , så skal han holde den selv og tilsidst øge
tidsintervallet
hvor han sidder med apporten i munden.( hver deløvelse skal selfølgelig
gentages flere gange, før man går et skridt videre)
Nu øver vi på at han skal holde fast i den, når jeg hiver/rusker i den,
(uden at sige "TAK", for så skal han jo aflevere den) og det virker
også
godt med hjælp fra klikkeren.
vi træner sjældent hele Apport øvelsen, men han finder fornøjelse i at
komme med den og han slipper den aldrig, før der kommer et Tak(eller
klik),
som tegn på at øvelsen er færdig.
det bedste bevis for succeen fik jeg en af de første gange vi var til
træning, han havde kun prøvet en fuld apporteringsøvelse 1 gang, og så
skulle vi apportere i mørke. Træneren lagde en apportbuk ud, så lyste
han på
den med en laserpind til han var sikker på at hunden var interesseret,
så
blev den slukket og jeg skulle slippe hunden, som så selv skulle klare
opgaven uden visuel hjælp fra føreren, Det er svært, ikke at have føling
med
hvad hunden laver, fordi det er totalt mørkt, men vi klarede det i 2
forsøg,
som en af de eneste, så jeg var stolt over "krapylet"
Mvh Carina
PS. Marie Hansson's bog Apportering er god læsning