Disse engelske betragtninger kan umiddelbart virke fornuftige, men de er
overhoved ikke universelle. Man kan spille sin figur på mange andre måde, og
med lige så stor ret.
Se f.eks. dette uddrag fra min rollespils ordbog:
"Stance. Den "beslutningstilstand" som en spiller er i når han styrer sin
figur. Teorien kan bedst illustreres med et eksempel.
En figur opdager, at en forstander på et københavnsk plejehjem i
virkeligheden er en vampyr, der suger blod fra de sagesløse beboere.
1) Actor stance reaktion: spilleren vurdere hvad hans figur
logisk/følelsesmæssigt ville gøre, og gør det. "Min figur er dybt rystet, og
flygter ud af landet. Fra Kastrup lufthavn ringer han anonymt til politiet."
2) Author stance reaktion: spilleren vurdere hvad der er godt for
historien, og lader sin figur handle derefter. "Min figur tror ikke helt på
det. Han tager en gammel lygte og tager ud til plejehjemmet, en mørk og
stormfuld nat, for at undersøge det nærmere."
3) Pawn stance reaktion: spilleren finder en løsning, og bruger sin
figur til at føre den ud i livet. "Min figur bryder ind i en kirke, og
stjæler en masse vievand. Så laver han en armbrøst der skyder med træspyd,
og tager hen til plejehjemmet på en solskinsdag."
Betydningen af denne teori er at visse stances ikke egner sig til visse
spil; et gyserspil kræver at spillerne bruger Author stance, for at holde
spillet i gang; Dungeon Crawl giver oftest kun mening i Pawn stance."
Hilsen Mads
http://dk.groups.yahoo.com/group/rollespildk/
"Kim" <kimoj2000@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:3e80341c$0$52089$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...