"Søren Petersen" skrev d. 24-03-03 09:41 dette indlæg :
> Hej allesammen
>
> Håber I har et godt råd til mig. Min kæreste var ude og lufte hunden i
går
> eftermiddags (i snor), og undervejs mødte de en hvid schäfer som en
gang
> imellem bare går rundt på gaden og stierne omkring ejernes hus (uden
snor og
> halsbånd). De har hilst på hinanden en gang før, uden problemer (jeg
var dog
> en lille smule betænkelig, hvilket jeg altid er ved at møde store
hunden
> uden deres ejer), men i går gik den anden hund altså til angreb på min
hund
> efter at ha' snust lidt til hinanden (de er begge han-hunde). Udfaldet
var
> lidt a'la Tyson-metoden, hvor den bed min hund i øret, og det blødte
pænt i
> et godt stykke tid efter. Jeg ved ikke helt om den er blevet ramt ved
en
> blodåre el. lign. men blødte, det gjorde det.
>
> Hvad skal jeg gøre her, og hvilke krav har jeg? Ejerne af den anden
hund var
> forstående og flinke, men min kæreste ville ikke tage nogen
beslutninger
> uden at høre mig, så jeg skal over og snakke med dem i dag. Har jeg
krav på
> et dyrelægebesøg på deres regning? Det blødte jo en del (i forhold til
et
> sår på et øre) og min kæreste fik også blod på bukserne - kan de også
> erstattes? Det er cirka et år siden min hund blev vaccineret, så det
skal
> den jo alligevel, men og men og men. Jeg mener at den anden ejer har
en
> eller anden form for ansvar.
>
> Jeg vil ikke politianmelde situationen, da ejeren var ganske
> samarbejdsvillig, men jeg mener at det er dybt uansvarlig at lade
sådan en
> stor hund (eller generelt hunde) gå frit omkring på vejen, cykelstien
> o.lign. Jeg går forbi det sted ofte, og er altid en smule nervøs for
at
> hunden er ude og lufte sig selv, eller hvad det nu er. SKAL ejeren
ikke
> holde hunden på egen grund?
>
> Mvh.
> Søren Petersen
>
> Lov om hundehold
Lovbekendtgørelse nr. 380 af 26.6. 1969 med senere ændringer.
§1.
Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder
gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et
skilt, der angiver besidderens navn og adresse.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om mærkning,
registrering og gebyr og om udformningen af skiltet, jf. stk. I.
Justitsministeren kan herunder bestemme, at mærknings- og
registreringsordningen skal administreres af en eller flere private
organisationer, og at besidderen af en hund skal give de nødvendige
oplysninger samt indbetale gebyr til disse organisationer.
§ 2.
Det er forbudt at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, såsom
i kolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil. Sådan
tilladelse kan kun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at
hunden vil blive passet forsvarligt, og tilladelsen kan til enhver tid
tilbagetages.
§ 3.
I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde
færdes på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for
almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med
en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at
være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig
eller forretningslokale. Føres hunde i bånd, skal dette være så kort, at
hunden holdes tæt ind til ledsageren. Såfremt hunde på de nævnte steder
færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme
over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen. Er hunden
ikke mærket og registreret, fremlyses den. Det gælder dog ikke, såfremt
hunden bærer skilt, som nævnt i § 1, stk. 1. Hvis besidderen ikke inden
3 døgn efter, at underretning eller fremlysning har fundet sted,
indløser hunden ved at betale de udgifter, som optagelsen har medført,
kan politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventuelt overskud
ved afhændelsen tilfalder ejeren, hvis han melder sig inden 3 måneder og
godtgør sin ret, og ellers statskassen. Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om afhændelse af optagne hunde.
Stk. 2.
I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på de i
stk. 1 nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af
færdselshensyn kan bestemmes, at hovedreglen i stk. 1, 1. pkt. uden for
de der nævnte områder skal komme til anvendelse for bestemt angivne veje
eller ejendomme.
Stk. 3.
Uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over 15.000
indbyggere skal schæferhunde, dobermannpinschere, rottweilere, bulldog,
boksere, newfoundlændere, sct. bernhardshunde, grand danois´er,
leonbergere, skotske hyrdehunde, broholmere, mynder,
dalmatinere, hønsehunde (tysk korthår, pointer, setter, griffon),
krydsninger af disse racer samt enhver større hund, der efter sin race
eller sin karakter kan sidestilles med de nævnte hunde, føres i bånd
eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til
solopgang, dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Bestemmelsen gælder
ikke hunde, der benyttes af politi, hæren, skov eller jagtbetjente,
vagtselskaber o. lign., eller jagthunde, der af en person, der har fuldt
herredømme over dem, anvendes til jagt inden for den i jagtloven
fastsatte jagttid.
Stk. 4.
Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det besidderen
af en hund at drage omsorg for, at den ikke strejfer om.
Stk. 5.
Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse anvendes til
bevogtning af pladser.
Stk. 6.
Under ganske særlige omstændigheder kan politiet tillade, at
bestemmelserne i stk. I, 1. pkt. og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2
udfærdigede politivedtægter fraviges for et begrænset tidsrum.
§ 4.
Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen
eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette
besidderen pålæg om at holde hunden indelukket, eller, hvis denne
foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket,
at lade den fjerne. Justitsministeren kan, for så vidt det drejer sig om
hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård
eller på anden måde, dispensere fra denne bestemmelse i tilfælde, hvor
der ved en hundegårds anlæggelse og indretning er taget
ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene.
§ 5.
Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.
Stk. 2.
Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m. lang, og den
skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarlig læ mod
regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være
rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.
§ 6.
Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der
efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder
andre skade.
Stk. 2.
Har hunden tidligere forårsaget skade, hvorfor dens daværende besidder
er ifaldet bøde- eller erstatningsansvar i henhold til dom, vedtagelse
eller forlig, skal politiet (i København politidirektøren og uden for
København politimesteren) pålægge besidderen at lade hunden
dræbe, når den ikke bestandig holdes indelukket eller er forsynet med
forsvarlig mundkurv. Tilsvarende pålæg kan meddeles besidderen af en
hund, der viser sig bidsk eller glubsk eller har den vane at forulempe
folk ved på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for
almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem, eller som
forulemper husdyr i ejendom eller på marken. Overflyttes hunden til
anden politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne om
pålægget.
Stk. 3.
I tilfælde, hvor en hund har skambidt et menneske, kan politiet efter
rådslagning med en hundesagkyndig lade hunden aflive for ejerens
regning.
§ 7.
Det er forbudt uden politiets tilladelse at drive erhvervsmæssig handel
med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde.
§ 8.
Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden
forvolder. Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden,
kan erstatningen dog nedsættes eller helt bortfalde.
Stk. 2.
Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret.
Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for
erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten
er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller
kommuner.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter efter forhandling med assurandørsocietetet
nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i stk. 2.
§ 9.
Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige
besidderen af hunden til ethvert retsmøde med det varsel, som efter
retsplejelovens §175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen
skal indeholde oplysninger om reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Den, der tilsiges efter stk. 1, kan ved fremsættelse af begæring herom
til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er
afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for
ham.
§ 10.
Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i
henhold til § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte
lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om
erstatningen, skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om
straf ikke pålægges tiltalte. Sådan påkendelse kan ske før eller efter
afgørelsen af spørgsmålet om straf. Hvor erstatningskravet angår
materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten, efter at
forlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen.
Stk. 2.
Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for
den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende
som part i sagen og skal tilsiges
til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175
gælder for vidner i straffesager.
Stk. 3.
Er tiltalen rejst mod andre end den skadevoldende hundebesidder, skal
tillige besidderen tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte
varsel. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i
overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge
rettergangsbøder og sagsomkostninger, som om sagen havde været behandlet
i den borgerlige retsplejes former. Sagsgenstandens værdi
fastsættes i så fald ved dommen.
§ 11.
Ankes en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet
påkendt, anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har
været part i den indankede sag, tillige som part under anken, for så
vidt erstatningsspørgsmålet tages under påkendelse.
Stk. 2.
Den i retsplejelovens § 996 omhandlede adgang til anke i den borgerlige
retsplejes former står åben for enhver, der, for så vidt angår
erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen. I henseende til anke er
en i medfør af § 10, stk. 1, sket særskilt påkendelse af straffe- eller
erstatningspåstanden at betragte som en selvstændig dom. Retsplejelovens
§ 995, sidste stykke, finder ikke anvendelse i de her omhandlede sager.
§ 12.
Med bøde straffes den, der overtræder §1, stk. 1, §2, §3, stk. 1, 1.-3.
pkt., §3 stk. 3-5, §5, §6, stk. 1, §7, §8, stk. 2, eller et i medfør af
§4 eller §6, stk. 2, givet pålæg.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der hidser en hund på nogen eller undlader
at holde sin hund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen.
Stk. 3.
I forskrifter, der udstedes i henhold til §1, stk. 2, kan fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.
§ 13.
Denne lov træder i kraft den l. januar 1938. Samtidig ophæves lov nr.
127 af 18. april 1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for
skade, forårsaget af hunde.
§ 14.
Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft der med de lempelser, som følger af øernes særlige forhold.
Foranstående LOV OM HUNDE er offentliggjort i bekendtgørelse nr. 380 af
26.6.1969.
Senere er bl.a. udsendt følgende bekendtgørelser:
Nr. 496 af 1.11.1969 (Skilte til hunde) *)
Nr.485 af 25.9.1984 (Ansvarsforsikring af hunde) *)
Nr. 1197 af 23.12.1992 (Mærkning og registrering af hunde) *).
Justitsministeriets cirkulære nr. 211 af 5.11.1975 omhandler
erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde.
Cirkulære af 23.12.1986 omhandler tilladelse efter hundelovens §2 og §3,
stk.5 til at holde hund på steder. hvor der ikke er beboelse.
Endvidere kan der i form af politivedtægt eller i politibekendtgørelse
forekomme lokale bestemmelser om hundehold mv.
*) Disse bekendtgørelser bringes nedenfor
Bekendtgørelse nr. 496 ap.ll.l969 om skilte til hunde
I medfør af § 1,stk.2,og§ 12,stk.3, i lov om hunde, jfr.
Iovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969, bestemmes:
§ 1.
Ifølge hundeloven skal enhver hund fra den er 4 måneder gammel, bære
halsbånd forsynet med et skilt.
§ 2.
Skiltet skal være fremstillet af rustfrit metal eller andet materiale af
tilsvarende styrke og holdbarhed. Skiltet skal være solidt fastgjort til
halsbåndet.
Stk. 2.
Besidderens navn og fulde adresse skal være angivet med letlæselige
bogstaver, der skal være mindst 2 mm høje. Bogstaverne skal være påført
skiltet ved prægning, indgravering eller på anden lige så holdbar måde.
§ 3.
Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1970.
Bekendtgørelse nr. 485 af 25.9.1984 om ansvarsforsikring af hunde.
I medfør af § 8, stk. 3, i lov om hunde jfr. Iovbekendtgørelse nr. 380
af 26. juni 1969, fastsættes herved efter forhandling med
assurandørsocietetet følgende regler vedrørende pligten til at holde en
hund ansvarsforsikret:
§ 1.
Forsikringspligten omfatter alle hunde med undtagelse af hunde, der
holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner. De i § 2,
sidste pkt. nævnte forsikringsselskaber dækker under en
hundeansvarsforsikring tillige ansvaret for hvalpe, der ikke er 4
måneder gamle, så længe de forbliver hos moderdyret.
Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade på indtil 5.000.000 kr. og
tingskade på indtil 2.000.000 kr. for den ved en enkelt begivenhed
forårsagede skade.
§ 2.
Forsikringen skal tegnes i et forsikringsselskab, der er medlem af
»Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige
ansvarsforsikringer for hunde«. Ethvert ansvarsforsikringsselskab, der
er registreret i overensstemmelse med lov nr. 630 af 23. december 1980
om forsikringsvirksomhed, har adgang til at blive medlem af foreningen.
Ansvarsforsikringsselskaber, der er medlemmer af foreningen, er
forpligtet til at overtage forsikring for enhver forsikringspligtig, der
henvender sig om forsikring til selskabet og vil underkaste sig
selskabets almindelige forsikringsbetingelser.
§ 3.
Selskabet skal tegne forsikringen således, at ethvert erstatningsansvar
i forhold til tredjemand påhviler selskabet, og at den omstændighed, at
forsikringstageren på noget punkt handler imod
eller ikke efterkommer sine forpligtelser over for selskabet, ikke
berettiger dette til over for en erstatningsberettiget at nægte
betaling.
Stk. 2.
Såfremt selskabet udbetaler erstatningsbeløbet til forsikringstageren,
sker det på selskabets egen risiko, således at det over for den
erstatningsberettigede er ansvarligt for ethvert tab, som denne måtte
lide ved, at erstatningen som følge heraf ikke måtte komme den
pågældende til gode.
Stk. 3.
Har flere skadelidte krav på erstatning i anledning af samme under
forsikringen faldende skade, og overstiger deres krav tilsammen, hvad
selskabet er pligtig at yde, skal de, for så vidt kravene er anmeldt til
selskabet eller på anden måde kommet til dets kundskab, fyldestgøres
forholdsmæssigt.
§ 4.
Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige
ansvarsforsikringer for hunde har over for justitsministeriet påtaget
sig forpligtelse til at erstatte skader, der må antages forvoldt af
ukendt hund, og til - mod regres over for den ansvarlige - at udrede
erstatningsydelsen i tilfælde, hvor skade er forvoldt af en hund, for
hvilken forsikring ikke er tegnet, eller for hvilken forsikring vel er
tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft. Erstatning
ydes ikke ud over de i § I angivne beløb. For de i § I nævnte hunde, der
holdes af statsmyndigheder mv., hæfter foreningen dog ikke.
§ 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1984.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 564 af 19. december 1969 om
ansvarsforsikring for hunde.
Bekendtgørelse nr. 1197 af 23.12. 1992 om mærkning og registrering af
hunde.
I medfør af § 1, stk.2, og § 12, stk.3, i lov om hunde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969, som ændret senest ved lov
nr.1064 af 23. december 1992, fastsættes:
KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser
§ 1.
Alle hunde født efter den 1. januar 1993 skal mærkes og registreres i
Dansk Hunderegister.
Stk. 2.
Mærkning og anmeldelse til registrering skal foretages senest, når
hunden er 4 måneder gammel.
Stk. 3.
Pligten til at sørge for, at hunden er mærket og registreret, påhviler
den, der besidder hunden på det tidspunkt, hvor hunden er 4 måneder
gammel.
Stk. 4.
Ved indførsel af en hund, der er over 4 måneder gammel, påhviler det
den, der indfører hunden her i landet, at sørge for, at hunden inden 4
uger efter indførsel er mærket og registreret.
Stk. 5.
Besidderen af en hund, der er over 4 måneder gammel, skal opbevare
dokumentation for, at hunden er registreret, jf. § 9, stk.4.
§ 2.
Dansk Hunderegister er ansvarlig for registrering af hunde efter
reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Dansk Hunderegister er en forening, der efter aftale med
justitsministeren er stiftet af følgende foreninger:
1) Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark 2) Dansk Kennel Klub 3)
Dyrenes Dags Komite og 4) Den Danske Dyrlægeforening.
Stk. 3.
Justitsministeren godkender foreningens vedtægter.
§ 3.
Besidderen af en hund, som anmeldes til registrering, skal efter
reglerne i § 9 betale 120 kr. til Dansk Hunderegister til dækning af
foreningens omkostninger ved registreringen.
§ 4.
Dansk Hunderegister udarbejder blanketter til brug for mærkning og
registrering, jf. § 9 og § 10.
Stk. 2.
Blanketter til brug ved forudbetaling for og anmeldelse af registrering
udleveres på offentlige steder som fx. på posthuse og biblioteker.
Blanketterne udleveres endvidere ved henvendelse til Dansk
Hunderegister.
Stk. 3.
Blanketter til brug ved anmeldelse af ændringer i de registrerede
oplysninger udleveres gratis hos Dansk Hunderegister.
Stk. 4.
Dansk Hunderegisters adresse og telefonnummer er: Parkvej 1,2680 Solrød
Strand, telefon 56 14 80 66.
KAPITEL 2
Mærkning
§ 5.
Mærkning foretages ved øre- eller Iysketatovering eller elektronisk ved
injektion af en chip efter et system, der er godkendt af Dansk
Hunderegister.
Stk. 2.
En mærkning (hundenummer) består af et antal bogstaver og/eller cifre,
der udelukkende skal sikre en entydig identifikation.
Hundenummersystemet administreres af Dansk Hunderegister.
§ 6.
Mærkning må kun foretages af de dyrlæger og tatovører, der er
registreret i Dansk Hunderegister.
Stk. 2.
Udgifterne til mærkning afholdes af besidderen af hunden.
§ 7.
Dansk Hunderegister udarbejder en vejledning om rekvisition af
hundenummer og om mærkningens gennemførelse.
KAPITEL 3
Registrering
§ 8.
I Dansk Hunderegister må kun registreres følgende oplysninger:
1) Besidderens navn og adresse samt fødselsdato og telefonnummer.
2) Hundens navn, hundenummer, fødselsdato, køn, race og farve.
3) Registreringstidspunkt.
§ 9.
Besidderen indsender en udfyldt registreringsblanket samtidig med
indbetaling af 120 kr. til Dansk Hunderegister.
Stk. 2.
Dansk Hunderegister registrerer oplysningerne og sender en udfyldt
registreringsformular til besidderen.
Stk. 3.
Den dyrlæge eller tatovør, der i henhold til § 6 mærker hunden,
attesterer registreringsformularen og udleverer et eksemplar af den
attesterede registreringsformular til besidderen.
Stk. 4.
Dyrlægen eller tatovøren indsender inden I uge efter mærkningen et
eksemplar af den attesterede registreringsformular til Dansk
Hunderegister, der herefter tilsender hundens besidder en fuldstændig
registerudskrift forsynet med hundenummer jf § 1, stk. 5.
§10.
Såfremt der sker ændringer i de registrerede oplysninger, skal
besidderen af hunden inden 4 uger foretage anmeldelse herom til Dansk
Hunderegister, jf. dog stk. 2 samt § 11.
Stk. 2.
Såfremt en hund skifter ejer, påhviler pligten efter stk. I erhververen.
§ 11.
Besidderen af en hund kan endvidere foretage anmeldelse om hundens død
til Dansk Hunderegister.
§ 12.
Anmeldelse efter §§ 10 og 11 er gratis.
§ 13.
Oplysninger i Dansk Hunderegister slettes automatisk efter 18 år.
Stk. 2.
Sletning foretages endvidere, såfremt der indgives anmeldelse efter §
11.
Stk. 3.
Ved registrering af ændringer i de registrerede oplysninger slettes de
oplysninger, som anmeldelsen om ændring vedrører.
KAPITEL 4
Regnskab og revision m.v.
§ 14.
Dansk Hunderegister udarbejder hvert år inden 1. oktober et budget for
det kommende regnskabsår, der er kalenderåret.
Stk. 2.
Budgettet indsendes til Justitsministeriet. Såfremt Justitsministeriet
ikke kan godkende budgettet, fastsætter Justitsministeriet foreningens
budget.
§ 15.
Dansk Hunderegister skal foretage bogføring og udarbejde årsregnskab
bestående af balance, resultatopgørelse og noter efter reglerne i eller
fastsat i henhold til bogføringsloven. Der skal endvidere udarbejdes en
årsberetning.
Stk. 2.
Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med revisionspåtegning
foreligger i godkendt stand senest 4 måneder efter regnskabsperiodens
udløb. Årsregnskabet indsendes til Justitsministeriet til godkendelse.
§ 16.
Dansk Hunderegister skal antage en eller flere statsautoriserede eller
registrerede revisorer.
Stk. 2.
I forbindelse med sin kritiske gennemgang af regnskabsmaterialet, skal
revisor efterkomme de krav vedrørende revision, som Justitsministeriet
stiller.
Stk. 3.
Justitsministeren kan afsætte revisor.
§ 17.
Dansk Hunderegisters regnskaber er undergivet rigsrevisionens revision,
jf § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om revisionen af Statens regnskaber m.m.
KAPITEL 5
Straf og ikrafttræden
§18.
Overtrædelse af § 1, § 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 4, § 10 og §§ 13-16
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
§ 19.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
Hej, og undskyld det er lidt langt. Håber det kan bruges.
Kh Christina, der efterhånden selv synes hun er ved at være en rigtig
"surferhaj" på nettet!!!!!!!!
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"