---

Balto (nu 9 mdr.) har nogen problemer med at være alene hjemme. Det gik helt
fint ind til han blev 6 mdr. Ind til da havde han så godt nok også kun været
alene 2-3 gange og max. 2 timer. Så var der en peride på 2 mdr. hvor han
overhovedet ikke var selv og så begyndte han igen at være selv en sjælden
gang fra 6 mdr.'s alderen. Der gik det galt.

Jeg har forsøgt øvelsen med langsomt at øge tiden han er selv. Desuden har
han måske været selv 8-10 gange i de 3 mdr. hvor det aldrig har oversteget 3
timer! Som regel er det ½-1 time. Det slår aldrig fejl. Når jeg kommer hjem
ligger der et eller andet lige foran døren som er gnavet til
uigenkendelighed. Balto er ekstremt flov over det, så jeg kan ikke nænne at
skælde ham ud, da han tydeligvist ved det er forkert. Det at det ligger lige
foran døren er også, for mig, samtidig et tegn på at han vitterligt har
været bange og utryg ved at være selv!

Mit spørgsmål går nu på...

1) Lader jeg ham være alene for sjældent...
2) Har jeg mon ladet ham knytte for stærkt til mig. Han er jo i princippet
altid med, lige fra når jeg skal afsted til når jeg sover eller er i bad.
Kan det være det der giver bagslag?
3) Hvordan gør jeg ham mere sikker i at være selv? Han er jo ikke helt selv,
da Chili er ved ham...


På forhånd tak og go' solskins-søndag
Rinnie

---

R. Ilsøe <frygtloes_@hotmail.com> skrev:
>Balto (nu 9 mdr.) har nogen problemer
>med at være alene hjemme. Det gik helt
>fint ind til han blev 6 mdr. Ind til
>da havde han så godt nok også kun været
>alene 2-3 gange og max. 2 timer. Så
>var der en peride på 2 mdr. hvor han
>overhovedet ikke var selv og så
>begyndte han igen at være selv en sjælden
>gang fra 6 mdr.'s alderen. Der gik det galt.
>
>Jeg har forsøgt øvelsen med langsomt
>at øge tiden han er selv. Desuden har
>han måske været selv 8-10 gange i de
>3 mdr. hvor det aldrig har oversteget 3
>timer! Som regel er det ½-1 time. Det
>slår aldrig fejl. Når jeg kommer hjem
>ligger der et eller andet lige foran
>døren som er gnavet til
>uigenkendelighed. Balto er ekstremt
>flov over det, så jeg kan ikke nænne at
>skælde ham ud, da han tydeligvist ved
>det er forkert. Det at det ligger lige
>foran døren er også, for mig,
>samtidig et tegn på at han vitterligt har
>været bange og utryg ved at være selv!
>
>Mit spørgsmål går nu på...
>
>1) Lader jeg ham være alene for sjældent...
>2) Har jeg mon ladet ham knytte for
>stærkt til mig. Han er jo i princippet
>altid med, lige fra når jeg skal
>afsted til når jeg sover eller er i bad.
>Kan det være det der giver bagslag?
>3) Hvordan gør jeg ham mere sikker i
>at være selv? Han er jo ikke helt selv,
>da Chili er ved ham...
>
>
>På forhånd tak og go' solskins-søndag
>Rinnie

--
A Pedersen

---

Hej Rinnie

> Balto (nu 9 mdr.) har nogen problemer med at være alene hjemme. Det gik
helt galt.
Det slår aldrig fejl. Når jeg kommer hjem
> ligger der et eller andet lige foran døren som er gnavet til
> uigenkendelighed. Balto er ekstremt flov over det, så jeg kan ikke nænne
at
> skælde ham ud, da han tydeligvist ved det er forkert.

Nej Balto ved ikke at han har gjort noget forkert. Han er ikke flov. Han
reagerer udelukkende på dit kropssprog. Du har jo erfaret at han bider noget
i stykker, når du ikke er hjemme og du forventer at se noget bidt istykker
når du træder ind af døren. "Det slår aldrig fejl" citat slut. Din
forventning er helt klar. Du træder ind af døren, ser en ting bidt istykker
og har allerede ved forventningen anlagt et kropssprog som hunden tolker som
truende/aggressivitet selvom du måske ikke selv ved af det.

Alene hjemme problemer udgør det største enkeltproblem blandt hunde. Man
regner med at 20-30 % af hundene i danmark har alene hjemme problemer og at
ca. halvdelen af disse tilfælde er så svære at de burde behandles.

Man kan iøvrigt med stor sikkehed teste et hvalpekuld og forudsige hvilke
hvalpe der vil være i risikogruppen for at få alene hjemme problemer.

Den største del af alene hjemme problemer skyldes angst. Hunden bliver
simpelthen bange for at være alene, fordi det i naturen ville være
livstruende at være alene. Den er ikke socialt programmeret til at være
alene. Det skal den lære.


Det at det ligger lige
> foran døren er også, for mig, samtidig et tegn på at han vitterligt har
> været bange og utryg ved at være selv!

Dette at ødelæggelserne har forbindelse til udgangen (døren) tyder på at han
er meget bange når du går fra ham.
Problemet er nok, at han er bange for at være alene og at han er meget
afhængig af dig.
Angst medfører stress som medfører destruktiv adfærd. Han er blevet alt for
afhængig af dig og han er formentlig tryg og glad så længe du er i nærheden.
Hvordan er han i dagligdagen ? sidder han på skødet af dig ? er han altid
der hvor du er ? har han en tæt kontakt til dig hele tiden ?


Hundens selvtillid skal opbygges. Feks. ved søgeøvelser. Lav øvelser der
udfordrer hunden. Hunden skal opleve at den kan klare en masse opgaver på
egen hånd.Det øger dens selvtillid.

Hilsen

Merete

---

> Nej Balto ved ikke at han har gjort noget forkert. Han er ikke flov. Han
> reagerer udelukkende på dit kropssprog.

Avs ja, det var da stof til eftertanke! For fremtiden vil jeg totalt
ignorere det han har bidt i stykker og så koncentrere mig om at hilse på ham
når jeg trædder ind af døren! Når der så er faldet ro på, så vil jeg rydde
op med samme ligegyldighed som når jeg rydder af bordet!

> Man kan iøvrigt med stor sikkehed teste et hvalpekuld og forudsige hvilke
> hvalpe der vil være i risikogruppen for at få alene hjemme problemer.

Hvordan foregår denne test?

> Angst medfører stress som medfører destruktiv adfærd. Han er blevet alt
for
> afhængig af dig og han er formentlig tryg og glad så længe du er i
nærheden.
> Hvordan er han i dagligdagen ? sidder han på skødet af dig ? er han altid
> der hvor du er ? har han en tæt kontakt til dig hele tiden ?

Ja, men jeg er faktisk helt sikker på du har ret! Han er som sagt med mig
over alt! På WC, i bad, han sover ved mig i sengen (han er dog selv begyndt
at fravælge det til fordel for _under_ sengen nu), han går efter mig i hele
huset, men er dog her på det seneste begyndt godt at kunne lægge sig til at
sove i gangen feks. selv når jeg trisser rundt i huset. Gangen er lige ved
siden af stuen. I gangen har han så også udsyn til både køkken, WC og stue,
hvilket er de rum jeg opholder mig mest i. Jeg har aldrig givet ham ordre på
at lægge sig hen i sin kurv eller i det hele taget at lægge sig fordi det
var forstyrrende at han rendte rundt... Hvilket også har givet en utrolig
hensynstagende hund når først gæsterne lige er kommet ind og har sat sig!
Han er utolig sød, nem og glad. Jeg har selv taget ham med alle steder hen
lige siden vi fik ham... (Har dog aldrig tvunget ham med på feks. WC *G*)
Har lissom en idé om, at mine hunde skal inddrages så meget som muligt i min
hverdag. Jeg har valgt at få dem, ergo er de med mig over alt hvor hunde er
tilladt... Han har ingen problemer med hvor hans plads i flokken er. Når vi
er ude og gå løber han aldrig ud af syne og han er OBS på mig.

Ja... Som jeg sidder her og grifler ned kan jeg da godt se jeg har skabt et
lille mor-skravl! *rødmer*

Det positive i det er dog, at Balto og jeg kender hinanden så godt hele
vejen igennem... Af og til er det nærmest som han kan læse mine tanker og
jeg ved hvad han vil alt efter hvordan han sidder, står, holder hovedet,
ørerne eller hvilken lyd han kommer med... (Han har en masse sjove
"Herømmmm" eller "Hewww" eller "Hrurururu" lyde! *GG*)

> Hundens selvtillid skal opbygges. Feks. ved søgeøvelser. Lav øvelser der
> udfordrer hunden. Hunden skal opleve at den kan klare en masse opgaver på
> egen hånd.Det øger dens selvtillid.

Han får strøet mad ud på græsset, vi leger træk-leg hvor han tit vinder, vi
leger ta'-fat, hvor han indhenter mig, han får (relativt) avancerede
apport-øvelser i skov-terren... Det er nok en idé at starte på spor med ham?
Er der ellers nogen gode forslag til hvad jeg kan gøre? Manden siger i
øvrigt også at når jeg endelig er afsted uden Balto, så ligger han ved døren
og venter den første time, så kommer han ind i stuen og lægger sig bare til
at sove. Går jeg en tur med den anden hund kan han finde på at tisse på
gulvet! Vi har _aldrig_ skældt ham ud de par gange det er sket... Blot
ignoreret det og tørret det op... Det er så heller ikke sket længe nu!

Øv, har det helt skidt over al den misforståede godhed jeg har givet ham...
Ville jo bare være sød ved ham... Men det er jo tydeligvis ikke at være sød
ved ham og kan da lidt godt se det nu det bliver skrevet ned...

Må vel lære at give lidt slip, for det er jo misforstået godhed!
Tak for dit inlæg... Det åbnede virkelig mine øjne og har givet mig stof til
eftertanke!

Fortsat go' aften!

Rinnie

---

"R. Ilsøe" skrev
> > Man kan iøvrigt med stor sikkehed teste et hvalpekuld og forudsige
hvilke
> > hvalpe der vil være i risikogruppen for at få alene hjemme problemer.
>
> Hvordan foregår denne test?

Jeg er ikke helt klar over, hvordan den foregår, men den er i hvert fald
meget sigende. Vores blev testet som 3 uger og 7 uger gammel og begge tests
sagde han ikke ville få alene hjemme problemer og det har han virkelig
heller aldrig haft. En anden i kuldet blev testet til at få større
problemer, og de har også haft store problemer både hjemme og foran
købmanden f.eks.

> Ja, men jeg er faktisk helt sikker på du har ret! Han er som sagt med mig
> over alt! På WC, i bad, han sover ved mig i sengen >>snip<< Jeg har valgt
at få dem, ergo er de > med mig over alt hvor hunde er tilladt...

Kort sagt møgforkælet ;-D

Du må i gang med løsrivelsesprocessen Det er vel det samme man oplever
med teenagebørn

--
Mange hilsner
Therese
www.elverdalen.dk (opdateret d. 15. marts med masser nye Bernhard-billeder)

---

> Du må i gang med løsrivelsesprocessen Det er vel det samme man oplever
> med teenagebørn

*gyyyyyys*
Ja, det er jo altid den 2-benede den er gal med og ikke den 4-benede, så...
1-2-3... I morgen starter vi på løsrivelsesprocessen... Det bliver hårdt...
for mig! *G*

....Og heldigvis er mine børn stadig kun hhv. 2, 4 og 5... Men tiden kan jo
hurtigt gå...


Rinnie

---

Hej Rinnie

Det kan være du har givet ham det indtryk, at det er trist han skal være
alene hjemme. Så i stedet for at forklare at han skal være alene hjemme, så
fortæl ham hvad i skal lave når du kommer hjem. Sådan at han er glad når du
går, og dermed skulle du gerne få denne super velkomst når du kommer hjem, i
stedet for en ødelagt sko .
Prøv at se forskellen,

Når jeg kommer hjem skal vi hænge tøj op
Nej du kan godt nok ikke komme med

M.V.H....Benny..

---

"R. Ilsøe" <frygtloes_@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:b51fda$ift$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...

> Mit spørgsmål går nu på...
>
> 1) Lader jeg ham være alene for sjældent...
> 2) Har jeg mon ladet ham knytte for stærkt til mig. Han er jo i princippet
> altid med, lige fra når jeg skal afsted til når jeg sover eller er i bad.
> Kan det være det der giver bagslag?
> 3) Hvordan gør jeg ham mere sikker i at være selv? Han er jo ikke helt
selv,
> da Chili er ved ham...
>
>
> På forhånd tak og go' solskins-søndag
> Rinnie
>
>

Hej Rinnie.

Som jeg før har skrevet om herinde, havde Cujo mange alene hjemme problemer,
hvilket resulterede i rigtig mange udgifter og frustrationer.
Vi havde hundeadfærdsbehandler på, hvilket ikke hjalp optimalt, vores
løsning blev en kombination af alder, træning og at Cujo fik lov til at sove
i sengen hos os.
I dag er der aldrig problemer. Dog skal man ikke lade døren til
skraldespanden stå åben, for det er da lige godt for fristende.

Balto sover i din seng, så det kan ikke være din løsning, snarere måske
jeres problem som også bliver nævnt herinde. Han er måske for bundet til
netop dig.
Det er dejligt at ens hund er glad for en, men det kan jo desværre også
blive for meget.

Jeg vil give dig nogle af de råd, som jeg selv har brugt, og som hjalp hos
os.

Træn de ting, som I gør, når I går. Sæt dig ned og tænk igennem, hvilke ting
du gør, når du går.
Som regel tager man sine sko og jakke på, og så tager man sine nøgler.
Specielt nøglerne giver en lyd, der klart signalerer, " nu går jeg, og så
skal du være alene hjemme".

Hvor dumt det end lyder, bør du i løbet af dagen tage sko og jakke på - og
tage det af igen uden at gå. Det samme gælder med nøglerne. Flyt dem rundt
omkring i huset, så Balto ikke forbinder dem med noget farligt.
Når du har trænet det et stykke tid, faktisk til at han ikke registrer det
mere, kan du begynde at gå fra ham.
Gør som du allerede har gjort. Øg tiden gradvist meget langsomt og husk at
gå et skridt tilbage, hver gang han har ødelagt noget, når du vender
tilbage. De første uger kan det bare være få minutter om dagen, men husk
målet er ikke umiddelbart tiden men succes, og tiden kan kun øges, hvis I
har succes.

Husk, når du går skal du ikke nusse ham og på den måde virke pylret. Gå bare
stille og roligt som om det var det mest naturlige i verden.
Når du så kommer hjem, går du ind ad døren, hilser hurtigt på hundene, som
sikkert er meget glad for at se dig, tag jakke og sko af, og så kan du hilse
lidt ekstra på ham og Chili. Hvad der er ødelagt er bare ærgeligt. Der er
INTET du kan gøre ved det. Balto husker det ikke, så der er ikke andet at
gøre end at fjerne det.
Et forslag ville nok være at fjerne ALT, hvad du kan forestille dig, han kan
få fat i. Luk ham evt. kun i gangen. Efter min mening behøver hunde ikke
ligge i sofaen, når man ikke er hjemme. De kan lige så godt ligge i deres
kurv eller på et tæppe.

Til sidst. Sæt nogle flere grænser for ham. Han behøver ikke følge dig over
alt. Det er hyggeligt med en "fodmåtte" på toilettet, men han tager ikke
skade af at ligge bag en lukket dør. Han skal lære, at han ikke kan følge
dig over alt. Dette trænes på stortset samme måde som at gå fra ham. Bed ham
lægge sig og gå ind i et andet rum. Vend tilbage, inden han kommer til dig
og ros og beløn ham. Øg alenetiden gradvist og til sidst får du en hund, der
kan være i underetagen ( hvis du har sådan en ), mens du er ovenpå. Rart
efter min mening.

Håber du får succes. Jeg ved, hvor frustrerende det er - og dyrt med hunde,
der ikke kan være alene hjemme. Tænk bare på, at de fleste hunde faktisk kan
lære det og Balto skal nok lære det.

Med venlig hilsen Cujos mor.

---

> Jeg har forsøgt øvelsen med langsomt at øge tiden han er selv. Desuden har
> han måske været selv 8-10 gange i de 3 mdr. hvor det aldrig har oversteget
3
> timer! Som regel er det ½-1 time. Det slår aldrig fejl. Når jeg kommer
hjem
> ligger der et eller andet lige foran døren som er gnavet til
> uigenkendelighed. Balto er ekstremt flov over det, så jeg kan ikke nænne
at
> skælde ham ud, da han tydeligvist ved det er forkert. Det at det ligger
lige
> foran døren er også, for mig, samtidig et tegn på at han vitterligt har
> været bange og utryg ved at være selv!
>
> Mit spørgsmål går nu på...
>
> 1) Lader jeg ham være alene for sjældent...
> 2) Har jeg mon ladet ham knytte for stærkt til mig. Han er jo i princippet
> altid med, lige fra når jeg skal afsted til når jeg sover eller er i bad.
> Kan det være det der giver bagslag?
> 3) Hvordan gør jeg ham mere sikker i at være selv? Han er jo ikke helt
selv,
> da Chili er ved ham...
---
Nå, det er jo et par dage siden du skrev ! men

hvad gør du inden, og når du går ??

Ikke kun fordi jeg er i DcH, men de har konsulenter der kan råde dig. Jeg
ved vi har en i forenigen der er blevet hjulpet, og jeg ved en uden for
foreningen der var så tæt på at opgive, valget var, om der skulle ringes til
dyrlægen, eller konsulenten ! det blev det sidste, og det er de meget glade
for i dag !

se evt : http://www.dch-danmark.dk/ og så konsulenter

--
Venlig hilsen
Erik Isager