Som det sikkert er alle bekendt florerer der en del ulovlige
frimærker på markedet, d.v.s. frimærker der angiver at
være udgivet af et givet land, men ikke er det. Uvæsenet
er især koncentreret om de selvstyrende russiske republikker,
dele af central- sydøstasien, samt Afrika. Også De Baltiske
Lande samt dele af British Commonwealth er ramt. Derfor
titlen (dog i anførselstegn) på denne meddelelse.
Jeg har i dag i andre sammenhænge modtaget en email fra
Knud Wacher, der er leder af frimærkeafdelingen i Postverk
Foroya i Torshavn. Historien drejer sig konkret om Færøerne
1980, AFA 47 og 48. Jeg gengiver nedenfor Knuds email,
men med udeladelse af de mere personlige bemærkninger.
************
Cept frimærkerne 1980 skulle graveres af Slania og frimærkerne
skulle trykkes i Finland. Trykpladerne i Finland blev fremstillet i en
ætsningsproces, hvilket aldrig havde skabt problemer. Trykkeriet
var denne sommer flyttes fra byen ud i skoven i Helsingfors omegn.
Denne produktion var en af de første i det nye trykkeri og de fik
voldsomme problemer med trykpladerne. Efter at have forsøgt
flere gange med nye plader gennemførte de trykningen og resultatet
var ikke tilfredsstillende og vi fik besked om at nu var de ved at
opgive og vi måtte vente til efter sommerferien, så skulle de forsøge
på ny.
Vi insisterede imidlertid på leveringen og ville så selv foretage
kvalitetssortering på de frimærker der var trykt. Efter at frimærkerne
hertil og vi begyndte at sortere måtte vi erkende at problemerne var
så voldsomme, at vi ikke havde en chance, hvorefter vi fik forbindelse
med de Schweiziske frimærketrykkeri, der lovede at hjælpe os. I den
forbindelse blev der lavet en mindre omlægning af layoutet på det ene
mærke. Værdiangivelsen blev flyttet til den anden side på det. Vi
forsøgte senere at brænde de finske frimærker på renoveringsbrænderiet
o Tórshavn, hvor vi så var uheldige med, at noget af materialet ikke blev
fuldstændig forbrændt.
Senere fandt det finske trykkeri ud af at problemet med trykpladerne
skyldtes vandet på den nye fabrik. Vandet indeholdt jern (hedder det
ikke myremalm på dansk) og dette jern ødelagde den kemiske proces
med trykpladerne.
Lille årsag stor virkning.
Med hensyn til Postverk Føroyas manglende interesse i at få frimærkerne
tilbage er det absolut forkert. Jeg ved ikke hvor mange penge der er brugt
på at køre retssager på Færøerne, i Danmark, i Tyskland og Frankrig m.fl.,
men der er brugt mere end 500.000 i sagførersalær og retssager igennem
årene og det syntes bare ikke at have nogen ende.
Jeg var ikke på Pacific 97 og kan ikke rigtig forestille mig Svanbjørg være
afvisende, men måske har det været vores repræsentant i New York og
han kender jo ikke historien i detaljer.
Som du kan se er historien ret udramatisk, så det dramatiske element
ligger kun i rygtedannelsen. Hvis nogen skulle blive fristet af tilbud på
dette materiale skal de vide at vi har dom for at materialet er vores
ejendom og vi kan kræve det udleveret, hvilket vi har gjort i adskillige
tilfælde. Jeg tror ikke noget seriøst auktionshus vil optage det på
auktion.
Hilsen Knud
******************
Historien er gravet frem af "glemslen", fordi nogle af disse fejltryk
nu er dukket op hos en navngivet amerikansk frimærkehandler, som
frejdigt "tilbyder" disse mærker til 2.400 US-dollars stykket !!!
Så for at udtrykke det lidt bramfrit på dansk, så gør man sig skyldig
i ulovlig omgang med hittegods, og kan eventuelt blive tiltalt for hæleri,
hvis man skulle falde for fristelsen til at købe et af disse fejltryk. De
findes i øvrigt i sagens natur kun som postfriske ...
Knud har bedt mig oversætte hans email til engelsk og udsende
den på de relevante nyhedsgrupper, d.v.s. i første række rcsd
samt min egen Yahoo-diskussionsgruppe om Slania, hvilket jeg
har gjort idag. Jeg ved at Knud læser med i kulissen på denne
gruppe.
Mette
--
Ann Mette Heindorff
DFF # 101155. ATA # 53062-6. CSSG # 477
http://stamptravel.ninja.dk
http://slaniastamps.school.dk