---

TV2 sender John Fords The Searchers (Forfølgeren) i dag kl. 17.40.

The Searchers regnes normalt for en af de 3-4 vigtigste film i Fords
livsprouktion - og for mange er det dén vigtigste. Det er filmen, hvor han
dekonstruerer den klassiske western-mytologi, han selv var med til at
etablere, hvor indianeren ikke bare fremstilles uciviliseret og
umenneskelig, og hvor John Waynes heltefigur ikke automatisk er den
retskafne og moralsk overlegne. Fords verden var i midten af 1950'erne ikke
længere bare sort eller hvid, men den var stadigvæk mageløst smukt
fotograferet.

http://us.imdb.com/Title?0049730

MVH
Jens

---

Jens Thomsen wrote:
> TV2 sender John Fords The Searchers (Forfølgeren) i dag kl. 17.40.
>
> The Searchers regnes normalt for en af de 3-4 vigtigste film i Fords
> livsprouktion - og for mange er det dén vigtigste. Det er filmen,
> hvor han dekonstruerer den klassiske western-mytologi, han selv var
> med til at etablere, hvor indianeren ikke bare fremstilles
> uciviliseret og umenneskelig, og hvor John Waynes heltefigur ikke
> automatisk er den retskafne og moralsk overlegne. Fords verden var i
> midten af 1950'erne ikke længere bare sort eller hvid, men den var
> stadigvæk mageløst smukt fotograferet.
>
> http://us.imdb.com/Title?0049730
>

Aha - det vil sige en *god* film med John Wayne.
Det er absolut ikke hverdagskost

JH

---

On Sun, 16 Feb 2003 14:01:25 +0100, "JH" <jyhj@@bigfoot.com> wrote:

>Aha - det vil sige en *god* film med John Wayne.
>Det er absolut ikke hverdagskost

Stagecoach
The Quiet Man
True Grit
The Shootist
Rio Bravo
Red River
Fort Apache
They Were Expendable
The Man Who Shot Liberty Valance
Rio Grande
She Wore A Yellow Ribbon

Hvad i alverden taler du om ?!?!

--
Jan

Remove 'FOS' from email address.

---

> >Aha - det vil sige en *god* film med John Wayne.
> >Det er absolut ikke hverdagskost
>
> Stagecoach
> The Quiet Man
> True Grit
> The Shootist
> Rio Bravo
> Red River
> Fort Apache
> They Were Expendable
> The Man Who Shot Liberty Valance
> Rio Grande
> She Wore A Yellow Ribbon
>
> Hvad i alverden taler du om ?!?!

Enig. Selv om mange ser ned på westerns, og nogle gange med rette, så
eksisterer der også flere rigtig gode film inden for genren og en del af dem
John Wayne er med i, hører til blandt de bedste.


ML-78

---

On Sun, 16 Feb 2003 15:24:29 +0100, "ML-78"
<dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> wrote:

>Enig. Selv om mange ser ned på westerns, og nogle gange med rette, så
>eksisterer der også flere rigtig gode film inden for genren og en del af dem
>John Wayne er med i, hører til blandt de bedste.

Som genre er den vel, hverken værre eller bedre end alle mulige andre
genrer ? Man kan finde lige så mange klicheer i alle andre genrer, som
i western'en. Jeg bryder mig ikke om "ridder-genren", men er da sikker
på at der findes masser af gode film, inden for genren, selv om jeg
personlig finder genren kedelig.

Jeg troede bare at den gammeldags holdning til John Wayne, efterhånden
var ved at udø med 68-generationen. Vi har vel efterhånden, med det
perspektiv som tiden giver, mulighed for at se manden, for hans
skuespil-talenter (som han i netop The Searchers, giver et fremragende
eksempel på) og ikke for at hans meget republikanske politiske
synspunkter. At sætte lighedstegn mellem John Wayne og en dårlig film,
er temmelig snæversynet.

--
Jan

Remove 'FOS' from email address.

---

Jeg håber det er i orden jeg starter en ny tråd - syntes faktisk det kunne
være sjovt at høre hvad folk egentlig mener er toppen af toppen når det
kommer til Westerns.
--
Jesper
--
http://www.jespersunivers.dk/
http://www.jespersunivers.dk/pulterkammer/
Der er ingen grund til panik!

---

"Jan Andersen" <FOSjantri@FOSmail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:u15v4vs3q7oivdcnm6s7ceoaqb05ah500s@4ax.com...
> On Sun, 16 Feb 2003 14:01:25 +0100, "JH" <jyhj@@bigfoot.com> wrote:
>
> >Aha - det vil sige en *god* film med John Wayne.
> >Det er absolut ikke hverdagskost
>
> Stagecoach
> The Quiet Man
> True Grit
> The Shootist
> Rio Bravo
> Red River
> Fort Apache
> They Were Expendable
> The Man Who Shot Liberty Valance
> Rio Grande
> She Wore A Yellow Ribbon
>
> Hvad i alverden taler du om ?!?!
>
Rolig nu - så du ikke smiley'en?
Jeg kan bare ikke lide John Wayne og den mandetype,
han altid repræsenterede.
Derfor er filmen på forhånd ødelagt for mig,
når han er med.

JH

---

On Sun, 16 Feb 2003 15:40:41 +0100, "JH" <jyhj@@bigfoot.com> wrote:

>> >Aha - det vil sige en *god* film med John Wayne.
>> >Det er absolut ikke hverdagskost
>Rolig nu - så du ikke smiley'en?

OK. Du poster en påstand og ophæver derefter din påstand med en
smiley?

>Derfor er filmen på forhånd ødelagt for mig,
>når han er med.

Fint nok, men gav du den en chance, ville du se filmhistoriens måske
største western. (Og en atypisk John Wayne).

--
Jan

Remove 'FOS' from email address.

---

Jan Andersen wrote:
>
> OK. Du poster en påstand og ophæver derefter din påstand med en
> smiley?
>

Nej, selvfølgelig gør jeg ikke det!
Men den antyder at udsagnet ikke skal tages så helvedes alvorligt,
som netop du tilsyneladende gør.
Sig mig - har du altid så svært ved, at acceptere at nogen har
en anden mening om en film end du selv?

Skal *jeg* se western film, skal det være med Clint Eastwood.

JH

---

On Sun, 16 Feb 2003 13:39:51 +0100, "Jens Thomsen" <jens@groenjord.dk>
wrote:

> Fords verden var i midten af 1950'erne ikke
>længere bare sort eller hvid, men den var stadigvæk mageløst smukt
>fotograferet.

Og har nogle af filmhistoriens, IMHO, mest magiske åbnings & slutnings
billeder.

Billedet af Wayne, i Harry Carey positur, i døråbningen i slutningen.
Rendyrket filmmagi!

--
Jan

Remove 'FOS' from email address.

---

"Jan Andersen" <FOSjantri@FOSmail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:il5v4v46tu97ai534i0538j4t1ob68t133@4ax.com...

> Billedet af Wayne, i Harry Carey positur, i døråbningen i slutningen.
> Rendyrket filmmagi!

Ja, symbolikken er enkel og elegant: Ethan kan kun stå på randen til
fællesskabet og aldrig lukkes ind. Hans livsførsel og æresbegreber er
forældede.

Mit kendskab til Careys film er ærligt talt ret overfladisk. På hvilken måde
er posituren typisk for ham?

MVH
Jens

---

On Sun, 16 Feb 2003 16:43:26 +0100, "Jens Thomsen" <jens@groenjord.dk>
wrote:

>Mit kendskab til Careys film er ærligt talt ret overfladisk. På hvilken måde
>er posituren typisk for ham?

John Wayne havde spillet sammen med Harry Carey, i et par film
tidligere i sin karriere.

I "The Searchers" medvirker både Harry Carey's enke og hans søn.

I slutbilledet efterligner John Wayne, Careys måde at stå på. Wayne's
lille hyldest til en afdød kollega.

--
Jan

Remove 'FOS' from email address.

---

"Jan Andersen" <FOSjantri@FOSmail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:26dv4vk91ookkvg493mrdpb5lckouumedt@4ax.com...

> John Wayne havde spillet sammen med Harry Carey, i et par film
> tidligere i sin karriere.
>
> I "The Searchers" medvirker både Harry Carey's enke og hans søn.
>
> I slutbilledet efterligner John Wayne, Careys måde at stå på. Wayne's
> lille hyldest til en afdød kollega.

Oho. Det vidste jeg så ikke. Tak for opklaringen.

MVH
Jens

---

"Jan Andersen":

> I slutbilledet efterligner John Wayne, Careys måde at stå på. Wayne's
lille hyldest til en afdød kollega.<

"Jens Thomsen":

>Oho. Det vidste jeg så ikke. Tak for opklaringen.<

Jo, og det er i øvrigt sønnen, Harry Cr. Jr., der spiller Brad Jorgensen i
The Searchers og adskillige andre biroller i Ford-film, der næsten altid er
besat af gamle kendinge.

/Brian

---

Nå, så pyt da. Om slutbilledet skriver Lindsay Anderson klogt og
indsigtsfuldt (se anden post):

"The door swings to, and rounds the story off with perfect symmetry. But of
course no one in the drama closes it - why should anyone want to exclude
Ethan? - it has to be the hand of an unseen assistant, standing in for the
author, that motivates the symbol. The idea is seductive but it lacks the
sense of the organic, the 'natura'" which characterises Ford at his best.
And the gesture, left hand grasping right arm, with which John Wayne stands
for a moment evoking the memory of Harry Carey, is revealing too, taking us
outside the work in a different way. It is a touching gesture, and the
hommange is a merited one. But it tells us more about Wayne and Ford and
Cerey than it does about Ethan Edwards."

Lindsay Anderson, About John Ford, s. 154.

---

"Brian Petersen" <kanal@klog.dk> skrev i en meddelelse
news:3e5012cc$0$241$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Nå, så pyt da. Om slutbilledet skriver Lindsay Anderson klogt og
> indsigtsfuldt (se anden post):
>
> "The door swings to, and rounds the story off with perfect symmetry. But
of
> course no one in the drama closes it - why should anyone want to exclude
> Ethan? - it has to be the hand of an unseen assistant, standing in for the
> author, that motivates the symbol. The idea is seductive but it lacks the
> sense of the organic, the 'natura'" which characterises Ford at his best.
> And the gesture, left hand grasping right arm, with which John Wayne
stands
> for a moment evoking the memory of Harry Carey, is revealing too, taking
us
> outside the work in a different way. It is a touching gesture, and the
> hommange is a merited one. But it tells us more about Wayne and Ford and
> Cerey than it does about Ethan Edwards."

Se, det er netop derfor, at jeg synes, at Anderson er overvurderet. Hans
læsning af værket er fastlåst i en forestilling, om hvordan Ford bør være
ifølge ham selv. Døren lukkes ganske rigtigt (udover de mere tekniske
aspekter) ikke af menneskehånd for at understrege symbolværdien: Den er ikke
en grænse mellem Ethan og den specifikke familie bag den, men mellem Ethan
og samfundet. Men hvad Anderson misser er, at det er Ethan selv, der vælger.
Hans positur er nok en hyldest til en afdød skuespiller, men også beklemt og
særdeles betydningsfuld. Ethan står på skellet til en verden, han ikke
forstår. En verden, der ikke hænger sammen med hans forældede moralbegreber,
institutioner og stereotyper, og som han vælger at vende ryggen.

MVH
Jens

---

Jens Thomsen:



>>Se, det er netop derfor, at jeg synes, at Anderson er overvurderet. Hans
læsning af værket er fastlåst i en forestilling, om hvordan Ford bør være
ifølge ham selv. Døren lukkes ganske rigtigt (udover de mere tekniske
aspekter) ikke af menneskehånd for at understrege symbolværdien: Den er ikke
en grænse mellem Ethan og den specifikke familie bag den, men mellem Ethan
og samfundet. Men hvad Anderson misser er, at det er Ethan selv, der vælger.
Hans positur er nok en hyldest til en afdød skuespiller, men også beklemt og
særdeles betydningsfuld. Ethan står på skellet til en verden, han ikke
forstår. En verden, der ikke hænger sammen med hans forældede moralbegreber,
institutioner og stereotyper, og som han vælger at vende ryggen.<<



Ok, Ethan vælger at vende civilisationen ryggen og derfor lukker hans
familie (samfundet) døren bag ham. Fin symbolværdi.



I'm a poor, lonesome cowboy.



/Brian

---

"Brian Petersen" <kanal@klog.dk> skrev i en meddelelse
news:3e564274$0$4230$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Ok, Ethan vælger at vende civilisationen ryggen og derfor lukker hans
> familie (samfundet) døren bag ham. Fin symbolværdi.

Jamen dog. Ikke alene hopper du med på Andersons excentriske vurdering af
slutningen, du angriber også selve kvaliteten af symbolikken? Meget kan man
sige om Andersons teoretiske indgangsvinkel, men i det mindste forfalder han
ikke til slig, blind kritik - sandsynligvis fordi han udmærket var klar
over, at Ford anvendte indramning i almindelighed og døre og vinduer i
særdeleshed symbolsk gennem hele karrieren. Hjem kontra vildmark er det
formative princip i Fords westerns og har lige siden Straight Shooting været
formidlet visuelt gennem "frame within a larger frame" (jf. f.eks. Michael
Budd).

Ethan fravælger, og lukningen af døren er en simpel, visuel pointering af en
nu uoverskridelig grænse. Jeg siger ikke, at det er subtilt. Men det behøver
symbolik såmænd heller ikke at være.

> I'm a poor, lonesome cowboy.

Slet ikke. Ethan er ikke en stakkel, og filmen har ikke megen medlidenhed
med ham. Han er et nødvendigt onde i erobringen af grænselandet, men
ultimativt gør hans metoder og personlighed ham uegnet til at indtage en
plads i den nye samfundsorden.

"Ride away!"

MVH
Jens

---

Jens Thomsen wrote:

>> Ok, Ethan vælger at vende civilisationen ryggen og derfor lukker hans
>> familie (samfundet) døren bag ham. Fin symbolværdi.
>
> Jamen dog. Ikke alene hopper du med på Andersons excentriske
> vurdering af slutningen, du angriber også selve kvaliteten af
> symbolikken? Meget kan man sige om Andersons teoretiske
> indgangsvinkel, men i det mindste forfalder han ikke til slig, blind
> kritik - sandsynligvis fordi han udmærket var klar over, at Ford
> anvendte indramning i almindelighed og døre og vinduer i særdeleshed
> symbolsk gennem hele karrieren. Hjem kontra vildmark er det formative
> princip i Fords westerns og har lige siden Straight Shooting været
> formidlet visuelt gennem "frame within a larger frame" (jf. f.eks.
> Michael Budd).

Jeg "hopper ikke med på" Andersons kritik, men er, som vist nok flere gange
anført, temmelig enig i den. Mht. hvad du karakteriserer som "slig, blind
kritik" var det en oversættelse af dit ræsonnement om at "Døren lukkes
ganske rigtigt (udover de mere tekniske aspekter) ikke af menneskehånd for
at understrege symbolværdien: Den er ikke en grænse mellem Ethan og den
specifikke familie bag den, men mellem Ethan og samfundet." Døren LUKKES
netop bag Ethan. Det er ikke Ethan, der i al ubemærkethed sniger sig bort.
Det er ikke et vindstød, der får døren til at blæse i. Døren lukkes i HØJ
GRAD af menneskehånd: Det er Ethans sidste familie, der lukker den. Skal
symbolikken tages for pålydende, lukkes han ude - og det hænger jo ikke
sammen med, at det er ham selv, der vælger at skride.


> Ethan fravælger, og lukningen af døren er en simpel, visuel
> pointering af en nu uoverskridelig grænse. Jeg siger ikke, at det er
> subtilt. Men det behøver symbolik såmænd heller ikke at være.

Jeg angriber ikke denne fortolkning, men vurderer slutningen som det den er:
Afrundingen på en fortælling. Og vi har IKKE set Ethans gradvise erkendelse
af at han ikke kan forlige sig med et familieliv og må vende samfundet
ryggen, men tværtimod historien om en outsider-cowboy som optændes af hævn,
opblødes og overraskende redder Natalie Wood til sidst (TOTALT umotiveret).
Der er ganske simpelt ikke bygget op til, at han skulle vælge ensomheden.
Min pointe er på linie med Anderson, at når døren lukkes bag Ethan, er det
en forceret slutning, som udelukkende er motiveret ud fra det du kalder "
formative principper" - snarere end organisk udsprunget af fortællingens
indre logik


>> I'm a poor, lonesome cowboy.
>
> Slet ikke. Ethan er ikke en stakkel, og filmen har ikke megen
> medlidenhed med ham. Han er et nødvendigt onde i erobringen af
> grænselandet, men ultimativt gør hans metoder og personlighed ham
> uegnet til at indtage en plads i den nye samfundsorden.

Jeg mente også at det var MIG der var en stakkels, ensom cowboyder.

> "Ride away!"

That'll be the day!

/Brian

---

"Brian Petersen" <kanal@klog.dk> skrev i en meddelelse
news:3e50105a$0$154$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Jo, og det er i øvrigt sønnen, Harry Cr. Jr., der spiller Brad Jorgensen i
> The Searchers og adskillige andre biroller i Ford-film, der næsten altid
er
> besat af gamle kendinge.

Ja, det læste jeg så også på IMDB...

MVH
Jens

---

Jens Thomsen:



>> Ja, det læste jeg så også på IMDB...<<



Jeg forstår ikke helt din pointe. Hvis du insinuerer at jeg har min viden
fra IMDB, må jeg desværre skuffe dig. Mener du måske at min post er
urelevant, fordi man selv kan læse den slags på IMDB? Det ville svare til at
jeg besvarede dit tip fra forleden om at kom The Searchers på DR2 med "ja,
det læste jeg så også i avisen". Tak, i øvrigt, for tippet!



/Brian

---

"Jens Thomsen" <jens@groenjord.dk> skrev i en meddelelse
news:b2o0sp$n1n$1@sunsite.dk...

> TV2 sender John Fords The Searchers (Forfølgeren) i dag kl. 17.40.

....og der skulle naturligvis have stået DR2 i stedet for TV2. Beklager
forvirringen.

MVH
Jens