"Tenzel Kim" <tenzel_kim@hotmail.com> wrote in message
news:3E3FB79B.4060607@hotmail.com...
SNIP
> Jeg vil gerne give dig ret i at den var visuelt flot lavet men selvom
> jeg godt kunne lide brugen af stilhed må jeg indrømme at jeg aldrig
> fandt den særlig spændende. Sci-fi settingen virkede egentlig i bund og
> grund fuldstændig ligegyldig da filmen basalt handlede om en mand der
> skulle prøve at rette op på hans forhold til hans kone som var gået
> grueligt galt.
Undskyld, men det er næsten den vildeste forenkling af en film jeg
nogensinde har læst
Korrekt at der er en åbenlys konflikt som omhandler Clooneys skrupler vedr.
konens selvmord, men de spørgsmål som bliver rejst i filmen omhandler mere
emner som eksistens, religion og vores gudsbegreb.
Hvad er "Solaris"? Og hvorfor påvirker den de mennesker der er deroppe?
Skabte planeten (eller hvad det nu var) de "genfødte" ud fra minder og savn
som astronauterne havde, eller havde de "genfødte" deres egen
eksistensberettigelse? Hvis ja, hvorfor er konen så opsat på at ende sit
eget liv. Pg.a hendes egen tolkning af sin eksistens, eller er det
samfundets (besætningens) tolkning der medfører hendes selvdestruktivitet?
Hvad nu hvis de istedetfor at betvivle Solaris intentioner blot accepterede
at de nu fik en mulighed for at være sammen med de savnede? Situationen
afspejler for mig et spørgsmål om tro. Den kritiske astronaut kunne ikke
acceptere de nye tilstedeværelser og ville undslippe, mens Clooney til sidst
finder sig til rette og lader sine følelser styre ham. Ender han i et
paradis med konen? Er det "paradis" fup, eller har de fundet noget af
religiøs betydning da de fandt "Solaris"?
Hvor forsvinder mennesker hen når de forsvinder herfra? Alle jordlige
religioner er jo fortolkninger af én sandhed som ingen kender.
Mvh Anders