Hej Linda!
Jeg har godt nok tænkt meget på Rokke og dig siden i torsdags. Hvordan
det hele mon gik.....
Nu har han det godt og er glad for den beslutning du har taget for ham.
Den eneste rigtige beslutning
Vi kan også se ud på Alison's gravsted fra vores stuevindue, og når jeg
er ude at gå tur med Vianna og Bobo (hendes forældre) går vi altid lige
ned forbi og sidder lidt hos Alison. Det er dejligt at kunne det
Venlig hilsen,
Louise Viborg
Shuno Zahra's norske skovkatte
www.shunozahra.dk
>
> Det varmede urtroligt meget i sorgens stund, at mange af jer havde
> trøstende
> ord at dele ud af da min kæreste gamle Roquefort nåede sit livs slutning i
> denne uge. Jeg vælger at tro at han leger med alle de dejlige misser, der
> har været i jeres og vores liv gennem tiderne - et sted uden gigt,
> ledsmerter, trafikerede veje, knuder osv...
>
> Vores sidste dag var en god dag med masser af Whiskas, rejer og
> kælenusseri... Næste formiddag skulle dyrlægen komme og sætte punktum
> for de
> dype spind klokken 9:00 om formiddagen. Om natten sov han ind imellem hos
> os. Jeg stod op klokken 6:00 og åbnede hoveddøren, og Rokke stod og
> vejrede
> morgenluften på trappen i 10 minutters tid, inden han kom med ind i sengen
> igen og vi lå og kælede og 'holdt pote/hånd' i 1½ times tid mens han
> spandt
> hele tiden, og babyen i min mave sparkede helt vildt (ja, jeg er ret
> gravid - og Rokkes dybe spinden har altid kunne sætte godt gang i
> sparkeriet). Klokken 8 fik han en smule Whiskas sammen med de andre, og
> imens lagde jeg plastik og håndklæde på vores seng. Da han havde spist fik
> han lige lidt frisk luft i døråbningen igen og legede lidt med en pelsmus
> (på vores opfordring), derefter hoppede han op i sengen og lagde sig
> midt på
> badehåndklædet; og det skulle være sidste gang hans gamle poter havde gået
> sin slæbende gang over gulvet. Jeg børstede ham og nussede med ham indtil
> dyrlægen kom; og han holdt kun op med at spinde, da hun lige stak ham med
> bedøvelsen. Han kastede op i ét gylp på et stykke køkkenrulle pga.
> bedøvelsen -vi fjernede det straks- og lagde sig til rette og faldt i søvn
> mens han stadig spandt. Til sidst snorkede han. Dyrlægen barberede lidt
> pels
> af hans højre forben og stak, Coldplays 'The scientist' flød stille ud af
> radioens højtalere og Rokkes hjerte holdt op med at slå. Vi lod ham
> ligge i
> et par timer, kælede ham og mærkede varmen forsvinde langsomt. De andre
> misser var der også, men snusede bare til ham og lagde sig til at sove ved
> siden af.
>
> Han blev begravet under det store bøgetræ på et leje af hø og et
> håndklæde.
> Han fik en lille pude under hovedet af blåt stof og en blåt stykke mere
> over
> sig. Med sig fik han 3 røde roser, en lille skål Whiskas (det var jo hans
> store favorit, selvom den stod på Hills senior light i det daglige), et
> brev
> fra mig og to billeder af ham og os sammen. Han ligger så han har ansigtet
> herned mod huset.
>
> Jeg kan se hans grav fra vinduet og fælder tit en tåre over at han skal
> ligge derude i den kolde jord og ikke lever mere; men jeg ved også godt
> inderst inde, at det var den rigtige beslutning, for gigten plagede ham og
> knuden i nakken, mellem hans skulderblade var stor og dyrlægen mente med
> rimelig stor sikkerhed at det var kræft på rygsøjlen; og vi ville på ingen
> måde byde sådan en gammel mis en stor operation med usikkert resultat til
> følge - gigten ville jo stadig plage og blive værre.
>
> Nu er her lidt stille syntes man. Rokke var så afhængig af os, og derfor
> føler man nok at der mangler et eller andet, fordi man altid skulle børste
> ham, vaske ham, løfte ham op hvor han ikke selv kunne springe op osv...
> Han
> fulgte jo altid rundt efter én, fordi han viste at han havde brug for
> vores
> hjælp til mange ting. Der er ikke engang halvdelen af den pleje i de 3
> andre
> misser vi har tilsammen. Buko virker stille og fraværende; men har da
> leget
> lidt med Bertil. Han holder sig dog i perifirien, for nu er der jo ikke
> den
> kæmpe hankat, på 7,5 kilo, at følges med og støtte sig op ad. Vi pusler
> ekstra om ham og en dag skal han nok blive glad igen.
>
> Endnu engang tak for de mange ord!!! Det varmede utroligt meget og jeg
> læser
> dem, når jeg ikke kan bilde mit irrationelle hjerte ind at det var den
> rigtige beslutning, fordi jeg savner min gamle mis. Der er lidt hårdt at
> sige farvel efter 13 år og samtidig skræmmende at de fløj så hurtigt
> afsted,
> når man nu sidder her og kigger på billeder af en lille tyk killing på 4-5
> uger der engang kom til at hedde Roquefort - for mange år siden.
>
>
> Kærlige Hilsner fra Linda
>
>
>
>
> Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
Med venlig hilsen
Louise Viborg
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk