---

Jeg lavede sushi i går, blandt andet nogle med stenbiderrogn, og bagefter
stod jeg med ca 150 gram rogn, som jeg kunne vælge mellem at smide ud og
prøve at putte i dybryseren.

Er der nogen der har erfaring med, hvordan den vil se ud, når den tør op?

Jeg går ud fra at det, frysningen vil går hårdest ud over, er konsistensen.
"Springer" æggene? Ville man kunne bruge dem i noget, hvor konsistensen ikke
betyder så meget, f.eks. en pastaret (spaghettini vendt med olivenoliestegt
hvidløg og persille samt stebidderogn og masser af peber er faktisk rigtig
godt)? Eller vil de være reduceret til en pyt laksefarvet sjap, som jeg lige
så godt kan smide ud?

MVH

Peter
- som i går også opdagede at hellefisk er fantastisk til sushi

---

"Neta & Peter" <pwesth@hum.ku.dk> wrote in message
news:9v_r6.16082$lk1.618790@twister.sunsite.dk...

> Er der nogen der har erfaring med, hvordan den vil se ud, når den tør op?

Ja.

> Jeg går ud fra at det, frysningen vil går hårdest ud over, er
konsistensen.

Du ta'r fejl.
Stenbiderrogn er særdeles velegnet til nedfrysning og indtil en 3 måneder i
fryseren er de at sammenligne med friske, hvis de er ordentligt skyllede og
saltede en smule mere end ellers. Det virker som om de afgiver lidt salt
under optøningen. Men de er på ingen måde "sprunget".
Skulle de blive mere end 3 måneder gamle, er de dog stadigvæk formidabelt
meget bedre end de små "skosværtedåser" med "dansk kaviar" - farvet som
ufarvet - man kan købe i supermarkederne.

> "Springer" æggene? Ville man kunne bruge dem i noget, hvor konsistensen
ikke
> betyder så meget, f.eks. en pastaret (spaghettini vendt med
olivenoliestegt
> hvidløg og persille samt stebidderogn og masser af peber er faktisk rigtig
> godt)?

Efter min mangeårige erfaring med stenbiderrogn (jeg tilbereder vel en 4-5
kg årligt) er stenbiderrogn ikke velegnet til nogen som helst form for
opvarmning. De antager en skiddengrøn ulækker farve og får en noget fad og
kedelig smag.

mvh
Jan

---

"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> skrev i en meddelelse
news:98q47c$hg6$1@news.net.uni-c.dk...
> Stenbiderrogn er særdeles velegnet til nedfrysning og indtil en 3 måneder
i
> fryseren er de at sammenligne med friske,

Tak for det, det er rart med gode råd fra en ekspert!

> Efter min mangeårige erfaring med stenbiderrogn (jeg tilbereder vel en 4-5
> kg årligt) er stenbiderrogn ikke velegnet til nogen som helst form for
> opvarmning.

Den ret jeg refererede til var vistnok lavet med rogn på glas, men rognen
var nu ikke opvarmet, blot vendt i, hvad der vel egentlig blot er en
standard-pastaret.

4-5 kilo! Hvad er dine foretrukne måder at servere den på?

MVH, og tak for hjælpen

Peter

---

"Peter Westh" <pwesth@hum.ku.dk> wrote in message
news:wC1s6.16797$lk1.634531@twister.sunsite.dk...

> Den ret jeg refererede til var vistnok lavet med rogn på glas, men rognen
> var nu ikke opvarmet, blot vendt i, hvad der vel egentlig blot er en
> standard-pastaret.

Prøv for sjov at varme en lille portion op. Farveskiftet er imponerende. Jeg
har engang imellem overvejet om man kunne benytte de opvarmede æg til pynt -
men iflg. 'she who must be obeyed' har de ingen chance - bortset fra ved et
Halloween-selskab.

> 4-5 kilo! Hvad er dine foretrukne måder at servere den på?

Så simpelt som overhovedet muligt.
Den friske rogn piskes i en magretheskål el. lign. sammen med vand med
piskeris (eller håndmikser, hvis man som undertegnede er doven og portionen
er stor). Hæld vand med hinder fra og gentag indtil der ikke er flere
hinder.
Herefter saltes de (ca 2-4 spskf/kg - smag til undervejs, giv saltet tid til
at virke et par minutter, når halvdelen er i).
Jeg mener selv at have fundet en fidus med at salte lidt kraftigere end jeg
egentligt bryder mig om, for så at skylle efter med ferskvand. Det virker
som om rognen bliver sprødere (jeg har også en forklaring, men da den
indebærer noget om osmotiske forhold undlader jeg denne her - ihukommende en
tidligere tråd om emnet).

Derefter er rognen sådan set klar til at nyde.

Server den på ristet brød med friskhakket rødløg drysset over - en omgang
med peberkværnen og så har man den herligste forårsforret. Mine gæster synes
dog ofte at sætte pris på en forholdsvis mild dressing lavet på Creme Fraise
(nu bliver det nok Fromage Blanc/Frais (hvor jeg dog afskyr disse
fisefornemme franskklingende navne for kvark)). Til dressingen plejer jeg at
tilføje en aaaanelse Worchestershiresauce - men forsigtig, rognenes fine
smag overdøves let.
Og så serverer jeg altid citronbåde til. Jeg tror det var den skingre kone
med skåneærmerne, der sagde at man aldrig burde servere citron som skiver,
men altid som både, da gæsterne kan klemme saft ud af både uden at grise
fingrene til.

Hertil bør man selvfølgeligt nyde en kold hvidvin - gerne en Chablis eller
en St.Joseph, måske en italiensk grechetto men aldrig en smørfed egepræget
chardonay a la de nye vinlandes favorittype. Vinen behøver ikke at være dyr,
men den skal være frisk/skarp mere end rund/fed.

Jo forresten: De 3-4 kg skyldes at vi bedriver en del selskabelighed i
forbindelse med vinsmagning og at man nemt kan indtage 100 gram/persona, da
retten vel dybest set mest består af saltvand! Desuden forsyner jeg min
famillie med dette forårsguld.

mvh
Jan

---

Jan Boegh wrote:
> (jeg har også en forklaring, men da den
> indebærer noget om osmotiske forhold undlader jeg denne her - ihukommende en
> tidligere tråd om emnet).


--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/