Kære Louise:
Ja jeg forstår dig godt, at du synes det er svært når de nærmeste eller
venner dør, men sådan er livet, og det er i hovedsagen op til en selv at
få et godt og dejligt liv.
Og så vil jeg gerne fortælle ganske lidt fra mit liv med døden.
For kort tid siden dødede også en i min familie på 61 år, - sidste år
dødede min søster på 74 år,
og året før min Mor på 97, og et par år tidligere min svigersøn på 55
år.
Alle undtagen min mor var årsagen for øvrigt kræft.
Jeg mener selv, at jeg har lært mig at acceptere både døden og det at
jeg mister dem
som står mig nær, på et eller andet tidspunkt af mit liv.
Jeg mener at grunden til dette er fordi jeg bearbejder dødsfaldene når
de kommer,
i stedet for at gå i sort, sørge så ingen kan holde mig ud,
eller andre – for mig selv - uheldige måder at reagere på.
Nogle ser det jo som noget fuldstændig uretfærdigt når nogle af de
nærmeste eller kæreste dør!
Og det kan man jo også godt mene, at det er, men så skal man måske til –
for sin egen og andres skyld –at bearbejde sin livsindstilling, da en
sund, glad og naturlig livsindstilling
er noget af det bedste der eksistere.
Jeg påregner at du forstår og kan bruge mine kommentarer til dig,
og du er da også meget velkommen til at melde tilbage til mig
på ovenstående og gerne direkte, såfremt du ønsker det.
De bedste hilsner
Steen
Steen.hansen@dk2net.dk
"Louise" skrev d. 11-03-03 19:23 dette indlæg :
> Syntes lige mit liv var ved at gå i gang efter min eks døde.
>
> I dag omkring middag tog en af mine venner sit liv.
> Synes alle omkring mig dør...
> Ved godt Morten havde mange problemer, og på en måde kan jeg godt
forstå
> ham, men hvor gør det dog ondt.
> Troede jeg var blevet lidt hærdet, efter Michael døde i juni, men jeg
tog
> fejl... Det er stadig så pokkers svært!
>
> Louise
>
>
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"