---

Hej

Robin er i dag blevet kastreret.... Jeg har længe gået og overvejet dette,
da han er lidt hyper engang i mellem - har svært ved at koncentrere sig,
hvis der er tæver i løbetid og er lidt for meget terrier/hanhund over for
andre hanhunde. I dag skulle han så alligevel i narkose pga. en skadet pote,
og så besluttede jeg mig!

Men for pokker, hvor er jeg dog i tvivl om, hvorvidt det var den rigtige
beslutning.... Siden vi kom hjem, har han bare ligget i sin kurv - jeg ved
selvfølgelig godt, at det nok skyldes narkosen, men..... Tænk nu, hvis han
bare bliver sløv for fremtiden, tænk hvis han bliver mere nervøs, tænk....

Han er 2,5 år, hvad er jeres erfaringer med så sen kastration? Ved godt at
det ikke kan gøres om, men er alligevel interesseret i, hvad jeg kan
forvente. Hvor hurtigt indtrådte eventuelle forandringer hos jer?

Som I nok kan høre, har jeg mange tanker flyvende rundt i hovedet lige nu
Håber dog på det bedste....


--
-Trine

---

Hej Trine.

Lad nu være med at bryde hovedet med alle mulige "tossede tanker"
Robin er ved at vågne op efter en narkose - og det kan sagtens gøre ham
lettere ukampdygtig i et døgns tid! Se tiden an - og lad ham bestemme
farten de næste par dage....
Vær for resten forberedt på at han muligvis ikke har noget særlig
appetit i et par dage - det er helt normalt! Narkosen giver ofte
kvalme...

Jeg aner ikke, om det er det samme hos hunde, som ved katte... men dér
regner man med en periode på 4 - 8 uger efter en kastration, hvor
hormonrester stadig vil have en betydning for kattens adfærd (der er
historier om hankastrater, der har parret hunkatte 3 - 4 uger efter
indgrebet - og lavet killinger!)... hvis det er det samme, vil du altså
kunne forvente at se en forskel i løbet af et par måneder....

Med mit kendskab til dig og dermed også Robins aktivitetsniveau, vil jeg
ikke være nervøs for om han bliver sløv efter kast... det får han ganske
simpelt ikke mulighed for!
Ser du at han tager på, kan du evt blande hans foder af lige dele
normalfoder og lightfoder... det har virket fint med Sif - også mens hun
var aktiv Husk dog at give noget ekstra "boost" inden en evt hård og
krævende præstation....

Vi har jo kun erfaring med sterillisation af en tæve... men Sif var
trods alt 6 år, da det blev gjort! Det er det bedste vi nogen sinde har
gjort for vores hund!!! Hun var så hårdt psykisk plaget før, under og
efter løbetiderne.... Selvsagt har vi ikke haft nogen af den slags
problemer siden
Men indtil den forbistrede skade satte en stopper for hendes aktive
periode, så var der afgjort ikke tale om at hun blev sløv - og heller
ikke særligt madfikseret, som man jo ellers kunne frygte med et lab-x ;)
det kom først med skaden....

Så god bedring med ham... og hold så op med at tænke så meget
Du har gjort, hvad du vurderede var bedst - og dermed er det sikkert
også det bedste!

Hvad var der med poten???

Mange hilsner Ann - der sidder med en ny-kastreret hunkat på skødet

---

"Ann K." <tsarsFJERN@DETTEos.dk> wrote in message
news:b48m5u$gg6$1@sunsite.dk...
> Hej Trine.
>
> Lad nu være med at bryde hovedet med alle mulige "tossede tanker"
> Robin er ved at vågne op efter en narkose - og det kan sagtens gøre ham
> lettere ukampdygtig i et døgns tid! Se tiden an - og lad ham bestemme
> farten de næste par dage....
> Vær for resten forberedt på at han muligvis ikke har noget særlig
> appetit i et par dage - det er helt normalt! Narkosen giver ofte
> kvalme...

Ha, det var i hvert fald ikke noget problem! Han var simpelthen ved at dø af
sult, da han kom hjem.... Han havde jo ikke fået morgenmad i morges

>
> Jeg aner ikke, om det er det samme hos hunde, som ved katte... men dér
> regner man med en periode på 4 - 8 uger efter en kastration, hvor
> hormonrester stadig vil have en betydning for kattens adfærd (der er
> historier om hankastrater, der har parret hunkatte 3 - 4 uger efter
> indgrebet - og lavet killinger!)... hvis det er det samme, vil du altså
> kunne forvente at se en forskel i løbet af et par måneder....

Det passer meget godt med, hvad dyrlægen sagde. De regnede med 3-4 uger.

>
> Med mit kendskab til dig og dermed også Robins aktivitetsniveau, vil jeg
> ikke være nervøs for om han bliver sløv efter kast... det får han ganske
> simpelt ikke mulighed for!

Nej, det er selvfølgelig rigtig nok. Han tager jo heller ikke ligefrem skade
af at geare lidt ned

> Ser du at han tager på, kan du evt blande hans foder af lige dele
> normalfoder og lightfoder... det har virket fint med Sif - også mens hun
> var aktiv Husk dog at give noget ekstra "boost" inden en evt hård og
> krævende præstation....

Han kunne faktisk godt trænge til at tage lidt på, så den del er jeg ikke så
bekymret for. Med hans energiniveau er der nemlig ikke så meget, der bliver
hængende....


>
> Så god bedring med ham... og hold så op med at tænke så meget
> Du har gjort, hvad du vurderede var bedst - og dermed er det sikkert
> også det bedste!

Ja, det håber jeg i hvert fald. Hvis han så bare vil lade være med at pelse
hver eneste hanhund, der ser forkert på ham.... Man har vel lov til at håbe
på mirakler!

>
> Hvad var der med poten???

Han har brækket en flis af knoglen i den ene tå.... hvordan må du ikke
spørge mig om. Han gik og snusede i nogle buske, og så kaldte jeg på ham....
2 minutter efter havde han nærmest blod over alt! Det kom ud langs kloen, så
han havde altså ikke skåret sig på noget, men slået sig på et eller andet.

Hvordan går det med Dises spring? Har hun fået mod på det igen?

Kærlige hilsener fra Trine - og god bedring med katten.

>
> Mange hilsner Ann - der sidder med en ny-kastreret hunkat på skødet


>
>

---

On Fri, 7 Mar 2003 00:14:25 +0100, "Trine Dyrgaard"
<trine@startnettet.dk> wrotd:

>Hej
>
>Robin er i dag blevet kastreret.... Jeg har længe gået og overvejet dette,
>da han er lidt hyper engang i mellem - har svært ved at koncentrere sig,
>hvis der er tæver i løbetid og er lidt for meget terrier/hanhund over for
>andre hanhunde. I dag skulle han så alligevel i narkose pga. en skadet pote,
>og så besluttede jeg mig!
>
>Men for pokker, hvor er jeg dog i tvivl om, hvorvidt det var den rigtige
>beslutning.... Siden vi kom hjem, har han bare ligget i sin kurv - jeg ved
>selvfølgelig godt, at det nok skyldes narkosen, men..... Tænk nu, hvis han
>bare bliver sløv for fremtiden, tænk hvis han bliver mere nervøs, tænk....
>
>Han er 2,5 år, hvad er jeres erfaringer med så sen kastration? Ved godt at
>det ikke kan gøres om, men er alligevel interesseret i, hvad jeg kan
>forvente. Hvor hurtigt indtrådte eventuelle forandringer hos jer?
>
>Som I nok kan høre, har jeg mange tanker flyvende rundt i hovedet lige nu
> Håber dog på det bedste....



,,,,,,,,Jeg kender flere der har fået hundene kastreret som voksne
omkring 2 år hvor der ingen problemer er, efter hvad de siger, og
deres hunde kan lege med alle hanhunde pludselig dog beholder de det
meste af den eventuelle dominans de har opbygget. Jeg havde selv 2
hunde boende på et tidspunkt og vi havde problemer med slåskamp da det
var 2 kamphunde , og efter vi kastrerede den ene 9mdr, gik der under
en uge og den blev meget roligere og aksepterede at være nr 2 i
hundeflokken, den udviklede sig siden helt normalt og fik faktisk et
bedre liv tror jeg da den ikke udviklede mere dominans/agresivitet og
kunne lege med alle hunde hanner og tæver . Men man skal være ekstra
sød over for dem i starten da de godt kan være lidt nervøse og
forvirede da deres hormonsystem jo hurtigt ændres, men hvis man bare
tager sig lidt ekstra af dem i starten så udvikler de fleste sig jo
helt normalt, udover at nogen af dem bliver støre madører

---

Hej Trine.
Ja erfaringer har jeg jo ikke.
Ville bare lige ønske god bedring til Robin. Hvis der er noget jeg har lært
i denne uge er det at tænke glade tanker. Så spring du med på den vogn Robin
skal nok klarer den, når han lige har fået en chance for at vågne er han
sikkert fuld af krudt, bare en smule mindre....

"Ja, det håber jeg i hvert fald. Hvis han så bare vil lade være med at
pelse
hver eneste hanhund, der ser forkert på ham.... Man har vel lov til at håbe
på mirakler!"

Sådan skriver du i svaret til Ann, jeg kan kun sige velkommen i klubben.
Therese har set et mirakel fra Bernhard, da han var sammen med børn på en
superflot måde.
Apollo er ved på mirakuløsvis at vokse sig fra hans HD.....
Robin bliver nu rigtig god til at være sammen med de andre hunde.
Sådan er reglerne!

Mange Hilsner
Margrethe

N.B. Bare vent, før du ved af den kommer vi og træner igen

---

Hej Trine

Jeg er sikker på, at du har gjort det helt rigtige for din hund. Jeg har
selv to cairnterrier, der blev kastererede i en sen alder, og jeg har kun
absolut gode erfaringer med det. Mit problem var det samme som dit -
koncentrationsproblemer og hanhundeproblemer. Det er blevet så meget bedre
og jeg vil sige, at de idag er mere harmoniske og på en måde gladere hunde,
fordi de ikke har så travlt med at være "store" hanhunde.

Giv Robin lidt tid til at komme sig. Min Hannibal ville ikke gå i tre dage
efter kastrationen - var jeg bare bekymret. (Jack jagtede fugle i haven
samme eftermiddag!!!) Aktivitetsniveuet falder kun, hvis du lader det falde.
Jeg var også meget bekymret for det og holdt dem meget aktive i perioden
efter. I dag er de heldigvis ikke mindre aktive end før.

Så jeg tror godt, du kan tage det roligt og overbevise dig selv om, at du
har gjort det rigtige for din hund.

Mange hilsner

Helle


"Trine Dyrgaard" <trine@startnettet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e67d674$0$52130$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej
>
> Robin er i dag blevet kastreret.... Jeg har længe gået og overvejet dette,
> da han er lidt hyper engang i mellem - har svært ved at koncentrere sig,
> hvis der er tæver i løbetid og er lidt for meget terrier/hanhund over for
> andre hanhunde. I dag skulle han så alligevel i narkose pga. en skadet
pote,
> og så besluttede jeg mig!
>
> Men for pokker, hvor er jeg dog i tvivl om, hvorvidt det var den rigtige
> beslutning.... Siden vi kom hjem, har han bare ligget i sin kurv - jeg ved
> selvfølgelig godt, at det nok skyldes narkosen, men..... Tænk nu, hvis han
> bare bliver sløv for fremtiden, tænk hvis han bliver mere nervøs, tænk....
>
> Han er 2,5 år, hvad er jeres erfaringer med så sen kastration? Ved godt at
> det ikke kan gøres om, men er alligevel interesseret i, hvad jeg kan
> forvente. Hvor hurtigt indtrådte eventuelle forandringer hos jer?
>
> Som I nok kan høre, har jeg mange tanker flyvende rundt i hovedet lige nu
> Håber dog på det bedste....
>
>
> --
> -Trine
>
>
>

---

Vi fik Sibelius kastreret for ca. 1 år siden. Da var han 3 år.
Jeg har bestemt ikke fortrudt det.

Før kastrationen var jeg næsten altid nødt til at tage ham i snor, når
vi gik tur sammen med tæver, for han hang på dem hele tiden.
Indenfor en uge efter operationen kunne vi følges med en labradortæve,
som var i løbetid, uden at han reagerede overhovedet. Jeg var meget
overrasket over, at det kunne gå så stærkt.

Ligesom dig var jeg også meget bekymret for, at han skulle blive sløv,
men det er heldigvis ikke sket. Han er faktisk blevet mere legesyg i
mange situationer. Min dyrlæge mente i øvrigt, at det med at de bliver
sløve kun sker, når man lader hundene tage for meget på.

Det eneste negative er, at han er blevet meget mere madglad. Tidligere
havde kattene mad stående fremme hele tiden. Nu har vi været nødt til
at flytte deres mad, så den står et sted, hvor han ikke kan komme til
den. Jeg skal også være opmærksom, når han går løs, for hvis han
finder noget spiseligt, så er han meget hurtig til at sluge det. Det
har nu også en positiv side, at han er glad for mad. Nu vil han gøre
hvad som helst for at få en godbid og han er enormt koncentreret, når
vi går spor, man skulle jo nødig komme til at gå forbi en godbid I
det hele taget er han blevet meget mere opmærksom og interesseret i at
samarbejde med mig.

Jeg ville helt klart gøre det igen.

---

Vi fik Sibelius kastreret for ca. 1 år siden. Da var han 3 år.
Jeg har bestemt ikke fortrudt det.

Før kastrationen var jeg næsten altid nødt til at tage ham i snor, når
vi gik tur sammen med tæver, for han hang på dem hele tiden.
Indenfor en uge efter operationen kunne vi følges med en labradortæve,
som var i løbetid, uden at han reagerede overhovedet. Jeg var meget
overrasket over, at det kunne gå så stærkt.

Ligesom dig var jeg også meget bekymret for, at han skulle blive sløv,
men det er heldigvis ikke sket. Han er faktisk blevet mere legesyg i
mange situationer. Min dyrlæge mente i øvrigt, at det med at de bliver
sløve kun sker, når man lader hundene tage for meget på.

Det eneste negative er, at han er blevet meget mere madglad. Tidligere
havde kattene mad stående fremme hele tiden. Nu har vi været nødt til
at flytte deres mad, så den står et sted, hvor han ikke kan komme til
den. Jeg skal også være opmærksom, når han går løs, for hvis han
finder noget spiseligt, så er han meget hurtig til at sluge det. Det
har nu også en positiv side, at han er glad for mad. Nu vil han gøre
hvad som helst for at få en godbid og han er enormt koncentreret, når
vi går spor, man skulle jo nødig komme til at gå forbi en godbid I
det hele taget er han blevet meget mere opmærksom og interesseret i at
samarbejde med mig.

Jeg ville helt klart gøre det igen.