---

Hej gruppe,

har fået et for mig at se underligt eksamensspørgsmål: "Hvilke faktorer
er bestemmende for om et land bliver nettoeksportør af hhv.
landbrugsvarer, industrivarer og/eller tjenesteydelser?"

Umiddelbart ville jeg mene at det er strukturelle årsager, der bestemmer
dette. Tilskud og subsidier samt naturligvis de komparative fordele for
de forskellige varegrupper, men det kan man jo ikke svare generelt på -
det kommer jo an på hvilke lande man taler om. Er der noget jeg har
misforstået eller er svaret bare simplere end jeg er tilbøjelig til at
tro. Hvad tror I kloge folk?

:)

- stoffer

---

Gustav Kristoffer Ek wrote:
> Hej gruppe,
>
> har fået et for mig at se underligt eksamensspørgsmål: "Hvilke faktorer
> er bestemmende for om et land bliver nettoeksportør af hhv.
> landbrugsvarer, industrivarer og/eller tjenesteydelser?"
>
> Umiddelbart ville jeg mene at det er strukturelle årsager, der bestemmer
> dette. Tilskud og subsidier samt naturligvis de komparative fordele for
> de forskellige varegrupper, men det kan man jo ikke svare generelt på -
> det kommer jo an på hvilke lande man taler om. Er der noget jeg har
> misforstået eller er svaret bare simplere end jeg er tilbøjelig til at
> tro. Hvad tror I kloge folk?
>


Svaret er sådan set simpelt nok, men man kan tænke sig fattig på
spørgsmålet.
Det handler i mine øjne om de absolutte og komparative fordele.
Hvis du begynder med tilskud og subsidier, så skal du argumentere for
for landets eget produktionsoverskud og handelshindringer fra
modtagerlandet, altså en lidt mere omfattende nationaløkonomisk
redegørelse.
Det vil jeg ikke gøre, jeg ville nøjes med de absolutte og komparative
fordele og der er iøvrigt også nok at tage fat på, hvis du skal
argumentere for den teoretiske udvikling i de 2 begreber.
Der ligger noget i ordet "nettoeksportør" som du skal finde og svaret
ligger i teorien om de komparative fordele.
Der er også noget I-land og U-land teori i det, så du skal kigge lidt på
faktorer bag de komparative fordele.
jeg kunne svare for dig, men det er jo ikke fair overfor din eksamen :)

held og lykke

mvh
Kim

---

In article <3E57B8E2.9050404@privat.dk>,
Kim Jespersen <kim.jespersen@privat.dk> wrote:

> Det handler i mine øjne om de absolutte og komparative fordele.
> Hvis du begynder med tilskud og subsidier, så skal du argumentere for
> for landets eget produktionsoverskud og handelshindringer fra
> modtagerlandet, altså en lidt mere omfattende nationaløkonomisk
> redegørelse.

Absolutte fordele - det er primære ressourcer, produktionsteknologi etc.?

> Det vil jeg ikke gøre, jeg ville nøjes med de absolutte og komparative
> fordele og der er iøvrigt også nok at tage fat på, hvis du skal
> argumentere for den teoretiske udvikling i de 2 begreber.

Ja, kiggede i "Nationaløkonomi på dansk", kap. 17 som forklarer det
ganske udmærket. Kan man finde tabeller over komparative fordele på
forskellige brancher/sektorer i forskellige lande online? Jeg tror jeg
vil gøre rede for prisforholdene de tre sektorer imellem og så ellers
sige ceteris paribus...

> Der ligger noget i ordet "nettoeksportør" som du skal finde og svaret
> ligger i teorien om de komparative fordele.

nettoeksport/-import er vel her det samme som saldoen på
betalingsbalancens løbende poster, hvorfor kurs, rente og
udlandsgænldens størrelse også spiller ind?

> Der er også noget I-land og U-land teori i det, så du skal kigge lidt på
> faktorer bag de komparative fordele.

Her ville jeg nok sige:

- primære ressourcer
- faktormobilitet
- strategiske overvejelser omkring graden af konkurrance og
markedsindflydelse
- produktionsteknologi
- markedsforhold på vare- og faktormarkederne
- forbrugerpræferancer

> jeg kunne svare for dig, men det er jo ikke fair overfor din eksamen :)

Nej, vil også hellere forstå. I- og U-land refererer til indland og
udland ikke? Jeg forstår "faktor" som noget med produktionsfaktorer,
altså elementerne i produktionsligningen, hvad er den præcise definition
af "faktor" i faktorindkomst, faktorpriser etc?

- stoffer

---

>
> Absolutte fordele - det er primære ressourcer, produktionsteknologi etc.?
>

Jeg kiggede lige i nationaløkonomi på dansk og jeg blev lidt ked af mit
svar til dig, for hvis denne bog er dit pensum, så glem de absolutte
fordele igen, for den indeholder ikke en beskrivelse af dette.
Men her er hvad de absolutte fordele er :
De absolutte fordele (Adam Smith : 1712 - 90) er den teori som gik forud
for de komparative fordele, som siger at et land skal producere en vare
hvor denne har en absolut fordel og dermed importere en anden vare fra
et andet land, hvorpå dette land har en absolut fordel og dermed bytte
varer.
Teorien blev erstattet af teorien om de komparative fordele (David
Ricardo : 1772 - 1823) da Ricardo i stedet for at bruge de absolutte
fordele, brugte de relative fordele.
Teorien lever godt op til dagens normer, da tyskland og Italien
importerer fx. biler fra hinanden, hvor disse 2 lande har en relativ
fordel i forhold til hinanden. Skulle teorien om de absolutte fordele
gælde, skulle det land der var absolut bedst til at producere biler,
holde sig til biler og det land der var mindst god til at producere
biler, finde sig et andet produkt at producere.
Nu ved du hvad det er, men glem det igen hvis du ikke har det som pensum.


>
> Ja, kiggede i "Nationaløkonomi på dansk", kap. 17 som forklarer det
> ganske udmærket. Kan man finde tabeller over komparative fordele på
> forskellige brancher/sektorer i forskellige lande online? Jeg tror jeg
> vil gøre rede for prisforholdene de tre sektorer imellem og så ellers
> sige ceteris paribus...
>

Jeg ved ikke hvor der er noget online om de komparative fordele, men du
kan se om du kan finde noget om forskellige landes struktur, da det her
er muligt at se nogenlunde hvordan de komparative fordele er.
Fx. har Polen en komparativ fordel mht. landbrugsprodukter i forhold til
fx. Spanien. Polen har noget af Europas bedste landbrugsjord og dermed
en komparativ fordel, hvorimod jeg gerne vil se Spanien producere fx.
hvede.
Se evt. "International økonomi" fra forlaget Pareto


> nettoeksport/-import er vel her det samme som saldoen på
> betalingsbalancens løbende poster, hvorfor kurs, rente og
> udlandsgænldens størrelse også spiller ind?
>

Nej når jeg siger der er noget i nettoeksportør så er det givet for en
bestemt branche.
Generelt kan man sige at hvis fx. Tyskland er nettoeksportør af biler,
så har Tyskland den største relative fordel i at producere biler. Dette
kan skyldes forskellige faktorer som fx. ressourcer.
Det var et eksempel og jeg ved ikke om de har den største relative
fordel. Men Danmark er nettoeksportør af fx. Bacon til England, hvorfor
vi må have den største relative fordel her.


> Her ville jeg nok sige:
>
> - primære ressourcer
> - faktormobilitet
> - strategiske overvejelser omkring graden af konkurrance og
> markedsindflydelse
> - produktionsteknologi
> - markedsforhold på vare- og faktormarkederne
> - forbrugerpræferancer
>

Jeg ved ikke hvor langt jeres svar skal være, men det er fint at
identificere en række faktorer bag de komparative fordele, hvor det er
vigtigt at fremhæve hvilke faktorer der er vigtige for et specifikt
produkt.
Husk at produkter ikke har det samme behov for faktorer, fx. har
landbrugsprodukter ikke de samme behov som bilproduktion.


> Nej, vil også hellere forstå. I- og U-land refererer til indland og
> udland ikke? Jeg forstår "faktor" som noget med produktionsfaktorer,
> altså elementerne i produktionsligningen, hvad er den præcise definition
> af "faktor" i faktorindkomst, faktorpriser etc?

I-land = Industriland
U-land = Udviklingsland

mvh
Kim

---

Jeg sad lige og tænkte på dit spørgmål om faktorpriser og kom i tanke om
Stolper-Samuelsons teoremet. Find den, der er dit svar på faktorpriser.
Faktorindkomst ved jeg stadig ikke hvad du mener med, for mig er
faktorindkomst noget der relaterer til nationalindkomst.

mvh
Kim

---

In article <3E5B257A.6080708@privat.dk>,
Kim Jespersen <kim.jespersen@privat.dk> wrote:

Var til eksamen idag, det gik over al forventning. Tusinde tak for at du
tog dig tid til at besvare mine mere eller mindre uklare spørgsmål :)

> Jeg sad lige og tænkte på dit spørgmål om faktorpriser og kom i tanke om
> Stolper-Samuelsons teoremet. Find den, der er dit svar på faktorpriser.

I will.

> Faktorindkomst ved jeg stadig ikke hvad du mener med, for mig er
> faktorindkomst noget der relaterer til nationalindkomst.

Hmm... prøver at spørge mine vildledere på studiet.

Igen tak for hjælpen :)

- stoffer

---

>
> Var til eksamen idag, det gik over al forventning. Tusinde tak for at du
> tog dig tid til at besvare mine mere eller mindre uklare spørgsmål :)

Det er jeg da glad for at høre, tillykke med det :)
Og velbekomme da, selvom jeg nu ikke syntes jeg gjorde meget andet end
lede dig lidt på vej.
Du skal huske ikke at blande alt sammen, selvom det er nemt, hvor der
står faktor i starten af ordet, for det handler nødvendigvist ikke om
det samme.
faktorindkomst som du spurgte om er i mine ører BNP fratrukket indirekte
nettoskatter og henvender sig derfor ikke til faktorpriser, som handler
om de relative priser på en given faktor ved et lands udnyttelse af
denne givne faktor eller med et andet ord, landets efterspørgslen efter
denne faktor og forbrug af samme.
Faktor er altså i faktorpriser defineret til at omhandle :
1. naturgivne ressourcer
2. Arbejdskraft
3. Kapital
Teknologi kan vel også indsættes som en given faktor, men er i mine øjne
bundet, til dels, af kapital.
Men læs alligevel Stolper-Samuelsons teoremet, for den forklarer
sammenhængen godt mellem de komparative fordele og faktor og dermed
prisniveauet for en given faktor.

> Igen tak for hjælpen :)
>

Velbekomme igen da :)

mvh
Kim

PS! jeg er nysgerrig, hvad fik du og på hvilket studie??