> Det var ikke ment som en generalisering. Men jo større ambitioner, des
> lavere tolerancetærskel overfor hesten og des hårdere bliver hesten drevet
> frem til at opfylde rytterens forventninger. Og jeg synes at ridning skal
> være en fornøjelse for både rytter og hest.
>
> mvh
> pjm
>
Hej PJM
Ud fra fra de erfaringer jeg har fået som springrytter, kan jeg ikke give
dig ret. Der er grænser for hvad man kan presse en hest til. Hvis en hest få
dårlige oplevelser ved at spring, gå dressur el. lign., vil den på et
tidspunkt miste modet.
Hvis du har set ridebanespringning i fjernsynet vil du også kunne se nogle
af hestene lave et ekstra buk efter nogle af forhindringerne - vil jeg
opfatter som en glæde og kådhed over at springe - det ligner bestemt ikke
heste som ikke er fornøjet ved det den laver. Har selv haft en pony, med de
tendenser. Det er svært at holde sig på i starten, men man vender sig til
det
Desværre røver det tid i omspringningen :(
Konkurrenceridning kan være en skøn måde at være sammen med sin hest på. Man
lærer også mange forskellige mennesker at kende ved de forskellige stævner,
som har den samme interesse. Konkurrencerne i sig selv sætter også
adrenalinen i gang, sommerfuglene snurrer i maven og det er FEDT. Jeg tror
de fleste heste nyder udfordringer, hvis de bliver præsenteret for det på
den rigtige måde.
Dog vil jeg da godt give dig ret i at for nogle ryttere kommer samværet med
de heste de rider i anden række og der går for meget konkurrence i skidtet.
Det er næsten som om nogle glemmer det er dyr de arbejder med.
Den ridelærer jeg havde lærte dem der havde problemer med refucerende(heste
der stopper ved forhindringerne) at vende pisken opad, så den slår hårdere.
Det blev desværre også noglegange brugte når rytterne red skævt på
forhindringerne el.lign. og hesten fornuftigt nok stopper.
Vh. Anette