/ Forside / Interesser / Helbred / Andet helbred / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Maveskind
Fra : Marianne Feddersen


Dato : 08-02-03 20:00

Hej gruppe

Efter at have spurgt efter dette i dk.videnskab.sundhed uden det helt
store resultat, tænkte jeg at jeg ville prøve her.

Jeg har fået lov til at få mit maveskind reduceret på plastikkirurgisk
afdeling i Vejle.
Jeg vil høre om der sidder nogen der har fået det lavet, eller om der er
nogen der har links til før-efter billeder.

Arret bliver ca. 30 cm. langt.
Hvor bredt arret bliver afhænger af hvordan man danner arvæv. Her er jeg
heldig at danne fine tynde ar. Dette vil sidde lidt højere end mit
kejsersnitsar og nærmest sidde som et stort smil, fra øverste spids af
hofteknoglen til den tilsvarende i den anden side. Det de gør er at lave
dette lange snit, løsne skindet til op over navlen, skære det af det er
for langt, konstruere en ny navle og sy sammen. Dvs at jeg også får et
lille ar hvor navlen sad tidligere. De første par uger vil jeg gå meget
foroverbøjet da skindet jo er for kort. Jeg må intet løfte og heller
ikke lave alm. husarbejde, som støvsugning. (Jaja, lyspunkter er der jo
altid ) Efter ca. en måned skulle jeg være på toppen igen.

Jeg er i syv sind om jeg skal få det gjort, da jeg synes at det er meget
ar at få af kosmetiske årsager. Hvad mener I?

--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen


 
 
Sabina Hertzum (08-02-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 08-02-03 20:37

Marianne Feddersen wrote:
> Hej gruppe
>
> Efter at have spurgt efter dette i dk.videnskab.sundhed uden det helt
> store resultat, tænkte jeg at jeg ville prøve her.

man kan ikke altid regne med at få svar desværre :)))

> Jeg har fået lov til at få mit maveskind reduceret på plastikkirurgisk
> afdeling i Vejle.

hjertelig tillykke :))
jeg abejder selv på at tabe mig 4-5 kg inden jeg kan få henvisningen til det
samme.... har været afsted en gang, men blev afvist pga 2 kg
"overvægt"......

> Jeg vil høre om der sidder nogen der har fået det lavet, eller om der
> er nogen der har links til før-efter billeder.

det har jeg dog ikke, men jeg er sikker på at hvis du laver en søgning på
google på "tummy tuck" så vil du finde adskillige.......

> Arret bliver ca. 30 cm. langt.
> Hvor bredt arret bliver afhænger af hvordan man danner arvæv. Her er
> jeg heldig at danne fine tynde ar. Dette vil sidde lidt højere end mit
> kejsersnitsar og nærmest sidde som et stort smil, fra øverste spids af
> hofteknoglen til den tilsvarende i den anden side. Det de gør er at
> lave dette lange snit, løsne skindet til op over navlen, skære det af
> det er for langt, konstruere en ny navle og sy sammen. Dvs at jeg
> også får et lille ar hvor navlen sad tidligere. De første par uger
> vil jeg gå meget foroverbøjet da skindet jo er for kort. Jeg må intet
> løfte og heller ikke lave alm. husarbejde, som støvsugning. (Jaja,
> lyspunkter er der jo altid ) Efter ca. en måned skulle jeg være
> på toppen igen.

jeg har fået at vide at de simpelthen skærer navlen fri og så laver et lille
hul i maven hvor navlen kommer til at sidde fremover...... men ellers lyder
det meget som de oplysninger jeg har fået :))

> Jeg er i syv sind om jeg skal få det gjort, da jeg synes at det er
> meget ar at få af kosmetiske årsager. Hvad mener I?

kommer jo an på dig selv...... generer din nuværende mave dig nok til at du
kan leve med arret?? du vil jo have rig mulighed for at dække arret af
trusser og med tiden vil man jo ikke bemærke det overhoveet ( jeg har selv
et ar på langs som de gamle kejsersnitar....)
medmindre du har planer om at blive nøgenmodel (joke) så tror jeg næppe det
vil blive et problem med de ar... med tiden vi du næppe bemærke dem så meget
som din løse maveskind......

og ikke for at være flabet, men fra mit synspunkt er det lidt plat at
bekymre sig om et tyndt ar, når man generes af overdrevent hud....... jeg
ville ikke engang tænke over det to gange, for at være helt ærlig.......

du må gøre op med dig selv hvad der er værst........

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Marianne Feddersen (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Marianne Feddersen


Dato : 09-02-03 08:55

Hej Sabina

Sabina Hertzum wrote:
> det har jeg dog ikke, men jeg er sikker på at hvis du laver en søgning på
> google på "tummy tuck" så vil du finde adskillige.......

Tak for hjælpen. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle lede efter.
Fandt nogle fine billeder, men på mange af de billeder så det ud til at
arret gik langt om på siden af hoften.

> og ikke for at være flabet, men fra mit synspunkt er det lidt plat at
> bekymre sig om et tyndt ar, når man generes af overdrevent hud....... jeg
> ville ikke engang tænke over det to gange, for at være helt ærlig.......

Jeg ved godt at det er et luksusproblem og jeg vælger sikkert også at få
det gjort. Jeg har god tid at tænke i, da der er en ventetid på 1½-2 år.

Ved du om man er berettiget til sygedagpenge når det er kosmetik det
drejer sig om, eller om man skal tage af sin ferie.
Det er ikke fordi det er et problem, men det var da rart at vide.

--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen


Sabina Hertzum (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 09-02-03 10:18

Marianne Feddersen wrote:
> Hej Sabina
>
> Sabina Hertzum wrote:
>> det har jeg dog ikke, men jeg er sikker på at hvis du laver en
>> søgning på google på "tummy tuck" så vil du finde adskillige.......
>
> Tak for hjælpen. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle lede efter.
> Fandt nogle fine billeder, men på mange af de billeder så det ud til
> at arret gik langt om på siden af hoften.

du skal jo tænke på at mange har voldsomt meget ekstra hud.... så visse vil
jo se voldsomme ud..... du kan heller ikke rigtig bruge billeder til andet
end at få en ide om hvordan det sidder, og så derfra sammenholde det med de
oplysninger du har fra kirurgen og din egen viden om hvordan du danner
ar......

>> og ikke for at være flabet, men fra mit synspunkt er det lidt plat
>> at bekymre sig om et tyndt ar, når man generes af overdrevent
>> hud....... jeg ville ikke engang tænke over det to gange, for at
>> være helt ærlig.......
>
> Jeg ved godt at det er et luksusproblem og jeg vælger sikkert også at
> få det gjort. Jeg har god tid at tænke i, da der er en ventetid på
> 1½-2 år.

hmmmm det forstår jeg ikke helt....... da jeg var oppe og snakke med
kirurgen da fik jeg at vide at pt var der max 2 mdrs ventetid, ( med
sygehussamarbejde, men s kunne jeg ikke selv bestemme hvilket sygehus det
blev på)..............

> Ved du om man er berettiget til sygedagpenge når det er kosmetik det
> drejer sig om, eller om man skal tage af sin ferie.
> Det er ikke fordi det er et problem, men det var da rart at vide.

nej det ved jeg faktisk ikke..... men prøv at spørge inde i
dk.videnskab.jura det kan være de ved hvordan reglerne er......
personligt havde jeg tænkt mig at tage ferie til det, fordi det er nogetjeg
har ønsket mig i 8 år, så synes jeg ferien var en lille pris at betale :)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Marianne Feddersen (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Marianne Feddersen


Dato : 09-02-03 10:45



Sabina Hertzum wrote:

> du skal jo tænke på at mange har voldsomt meget ekstra hud.... så visse vil
> jo se voldsomme ud..... du kan heller ikke rigtig bruge billeder til andet
> end at få en ide om hvordan det sidder, og så derfra sammenholde det med de
> oplysninger du har fra kirurgen og din egen viden om hvordan du danner
> ar......

Mit sidder på midten fra ca. 10 cm over navlen og nedefter og i en
stribe på ca. 15 cm. bredde. Det er men fra to graviditeter med rundt
reget 1.000.000 strækmærker pr. gang. Når jeg så efterfølgende har tabt
20 kg, ja så bliver der en del tilovers.

> hmmmm det forstår jeg ikke helt....... da jeg var oppe og snakke med
> kirurgen da fik jeg at vide at pt var der max 2 mdrs ventetid, ( med
> sygehussamarbejde, men s kunne jeg ikke selv bestemme hvilket sygehus det
> blev på)..............

Jeg kan bare vælge det sygehus med den korteste ventetid.
Vejle sygehus arbejder på at reducere ventelisterne og deler derfor
patienter til plastikkirurgisk afd. op i to kategorier: en alm
venteliste og en slags "hurtigliste". Jeg er selfølgelig havnet på den
alm. venteliste og det er OK for mange trænger hårdere end jeg.

> nej det ved jeg faktisk ikke..... men prøv at spørge inde i
> dk.videnskab.jura det kan være de ved hvordan reglerne er......

Det vil jeg prøve.

> personligt havde jeg tænkt mig at tage ferie til det, fordi det er nogetjeg
> har ønsket mig i 8 år, så synes jeg ferien var en lille pris at betale :)

Jeg giver også gerne en måneds ferie, men derfor kan det jo godt være at
reglerne siger noget andet.

--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen


Sabina Hertzum (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 09-02-03 11:02

Marianne Feddersen wrote:
> Mit sidder på midten fra ca. 10 cm over navlen og nedefter og i en
> stribe på ca. 15 cm. bredde. Det er men fra to graviditeter med rundt
> reget 1.000.000 strækmærker pr. gang. Når jeg så efterfølgende har
> tabt 20 kg, ja så bliver der en del tilovers.

lyder hjemligt*G* lige med den tilføjelse at det skind jeg har under navlen
hænger som to gardiner og minder mest af alt om maven på et
hængebugsvin..... jeg er sikker på at der kunne komme to gode bryster ud af
min mave ;)

> Jeg kan bare vælge det sygehus med den korteste ventetid.
> Vejle sygehus arbejder på at reducere ventelisterne og deler derfor
> patienter til plastikkirurgisk afd. op i to kategorier: en alm
> venteliste og en slags "hurtigliste". Jeg er selfølgelig havnet på den
> alm. venteliste og det er OK for mange trænger hårdere end jeg.

ok.... jeg kunne vist også vælge, men besluttede mig for at det var en
større prioritet at blive operert hurtigt, frem for at vide hvor det skulle
ske..... her på sjælland ligger sygehusene jo ikke voldsomt langt fra
hinanden...... det falder nemlig ind under de nye regler hvor man skal
tilbydes operation inden for 2 mdr......

og jeg har det lidt som dig, men igen tænker jeg også at dette er noget jeg
har ønsket mig i 8 år nu, og for mig er det en drøm der går i
opfyldelse...... derfor tager jeg gerne imod de tilbud der bliver givet.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Marianne Feddersen (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Marianne Feddersen


Dato : 09-02-03 11:17

Hej Sabina

Sabina Hertzum wrote:
> lyder hjemligt*G* lige med den tilføjelse at det skind jeg har under navlen
> hænger som to gardiner og minder mest af alt om maven på et
> hængebugsvin..... jeg er sikker på at der kunne komme to gode bryster ud af
> min mave ;)

Ordet gardiner er ret betegnende for det jeg har.
Jeg har tit tænkt på om de ikke bare kunne fjerne det der er tilovers på
maven og putte de i brysterne i stedet, det kunne være rart at kigge ned
af sig selv og se to alm. bryster i stedet for noget der ligner to par
strømper med en femmer i hver fod. (Her tænkes self. på det eksta skind
på maven.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen


Ebbe Rasmussen (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Ebbe Rasmussen


Dato : 09-02-03 11:34

Marianne Feddersen wrote:
> Hej Sabina
>
> Sabina Hertzum wrote:
>> lyder hjemligt*G* lige med den tilføjelse at det skind jeg har under
>> navlen hænger som to gardiner og minder mest af alt om maven på et
>> hængebugsvin..... jeg er sikker på at der kunne komme to gode
>> bryster ud af min mave ;)
>
> Ordet gardiner er ret betegnende for det jeg har.
> Jeg har tit tænkt på om de ikke bare kunne fjerne det der er tilovers
> på maven og putte de i brysterne i stedet, det kunne være rart at
> kigge ned af sig selv og se to alm. bryster i stedet for noget der
> ligner to par strømper med en femmer i hver fod. (Her tænkes self. på
> det eksta skind på maven.

Hej Sabrina.
Jeg ved godt du smiler, men her i huset synes vi det er lidt af et
luksus-problem, og bemærkningen om bryster af maveskind kunne vi godt have
undværet.

Min hustru har for nogle måneder siden fået fjernet det ene bryst pga.
kræft. Derfor overvejer hun, om hun skal have konstrueret et nyt bryst, og
det vil blive af maveskind hvis hun beslutter sig for det. Håber I kan se
det lidt uheldige i jeres spøgefuldhed.
Det ville i den forbindelse have været lettere for hende, hvis hun havde
haft masser af overflødigt maveskind.

Lad mig så lige tilføje, at jeg accepterer hende fuldt ud med 1 bryst, og
synes det er meget at skulle igennem for at få et nyt bryst.
Jeg har lige fået et stort kys. Hun læste ovenstående.

--
Med venlig hilsen
Ebbe



Marianne Feddersen (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Marianne Feddersen


Dato : 09-02-03 11:51

Hej Ebbe

Ebbe Rasmussen wrote:
> Hej Sabrina.
> Jeg ved godt du smiler, men her i huset synes vi det er lidt af et
> luksus-problem, og bemærkningen om bryster af maveskind kunne vi godt have
> undværet.
>
> Min hustru har for nogle måneder siden fået fjernet det ene bryst pga.
> kræft. Derfor overvejer hun, om hun skal have konstrueret et nyt bryst, og
> det vil blive af maveskind hvis hun beslutter sig for det. Håber I kan se
> det lidt uheldige i jeres spøgefuldhed.

Det var ikke Sabina, men mig der skrev det.
Det er da dejligt for jer at der er en mulighed for rekonstruktion.

Intet af det der er skrevet er skrevet for at støde nogen.
Men jeg har det sådan at jeg gerne skal kunne spøge med mine egne
luksusproblemer og gerne med sygdom i al almindelighed (er vokset op med
en mor der har været alvorligt syg hele mit liv). Da det er kosmetisk
kirurgi der er tale om kan man jo i princippet støde hvem som helst der
fejler "noget rigtigt". Et kosmetisk problem er stort for nogen, men
ikke desto mindre et problem og disse mennesker skal vel i ligeså høj
grad som alle andre tages alvorligt.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen


Sabina Hertzum (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 09-02-03 12:01

Ebbe Rasmussen wrote:
>
> Hej Sabrina.
> Jeg ved godt du smiler, men her i huset synes vi det er lidt af et
> luksus-problem, og bemærkningen om bryster af maveskind kunne vi godt
> have undværet.

jeg er ked af at min indledende bemærkning har stødt nogen, men må jo
henvise til at dette er et offentlig forum og jeg jo altså ikke kan tage
hensyn til alle andres problemer når jeg omtaler mine egne...... lige som
jeg heller ikke kan forvente at nogen tager hensyn til mig........

> Min hustru har for nogle måneder siden fået fjernet det ene bryst pga.
> kræft. Derfor overvejer hun, om hun skal have konstrueret et nyt
> bryst, og det vil blive af maveskind hvis hun beslutter sig for det.
> Håber I kan se det lidt uheldige i jeres spøgefuldhed.
> Det ville i den forbindelse have været lettere for hende, hvis hun
> havde haft masser af overflødigt maveskind.

det gør mig ondt for din kone.... og jeg forstår problemet..... en af
grundende til at jeg ønsker mig den maveoperation er også at jeg igennem det
sidste år har været igennem 3 operationer i maven som har efterladt min mave
så den ligner et bompekrater( og det endda bortset fra de problemer jeg
havde med hud før mine operationer)..... jeg har fået fjernet hele tyktarmen
grundet kronisk blødende betændelse......

som sagt beklager jeg, men humor er nu engang livsbekræftende, og selvom min
mave er et ENORMT problem for mig ( mere end jeg lader skinne i gennem her,
skal siges) så bruger jeg humoren til at tage brodden af......

> Lad mig så lige tilføje, at jeg accepterer hende fuldt ud med 1
> bryst, og synes det er meget at skulle igennem for at få et nyt bryst.
> Jeg har lige fået et stort kys. Hun læste ovenstående.

hvor er det dejligt at læse, men jeg håber at du kan indse at dette jo altså
på ingen måde har været for at ramme jer personligt, idet jeg jo intet
kender til jer eller jeres situation.... det er et offentligt forum og
ønsker du at undgå bemærkninger af en sårende karakter, bør du nok undgå
disse fora konsekvent..... :)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Sabina Hertzum (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 09-02-03 12:03

Marianne Feddersen wrote:
> Hej Sabina

hej marianne.....

> Ordet gardiner er ret betegnende for det jeg har.
> Jeg har tit tænkt på om de ikke bare kunne fjerne det der er tilovers
> på maven og putte de i brysterne i stedet, det kunne være rart at
> kigge ned
> af sig selv og se to alm. bryster i stedet for noget der ligner to par
> strømper med en femmer i hver fod. (Her tænkes self. på det eksta
> skind på maven.

hehe det kunne jeg egentlig også godt tænke mig ;))
jeg har egentlig fylde nok foroven, men lidt ekstra kunne jo gøre det hele
lidt mere struttende og fast*G* selvom man ikke altid kan regne med det
efter man har fået børn ikk?
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Uffe Ravn (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 09-02-03 12:25


"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev

> Ved du om man er berettiget til sygedagpenge når det er kosmetik det
> drejer sig om, eller om man skal tage af sin ferie.
> Det er ikke fordi det er et problem, men det var da rart at vide.

Spørg din faglige organitation.

Mvh.



Uffe Ravn (08-02-2003)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 08-02-03 23:17


"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev

> Jeg er i syv sind om jeg skal få det gjort, da jeg synes at det er meget
> ar at få af kosmetiske årsager. Hvad mener I?

Husk at ar også kan være smukke, jeg så engang en kvinde, der havde et ar
rundt om halsen, der hvor en halskæde kunne hænge. Hun var faktisk smuk og
feminin med det ar.

Husk også, at indgrebets positive egenskaber kan ses af mange, og ham der
ser dit ar under trussen, nok holder af dig som du er med eller uden
operation.

Om man så bør lade sig operere af kosmetiske årsager, vil jeg lade være helt
op til den der skal lægge krop til, selv at bedømme.

Mvh.

Bemærk a >
> --
> Med venlig hilsen
> Marianne Feddersen
>



Marianne Feddersen (09-02-2003)
Kommentar
Fra : Marianne Feddersen


Dato : 09-02-03 09:01

Hej Uffe

Uffe Ravn wrote:
> Husk at ar også kan være smukke, jeg så engang en kvinde, der havde et ar
> rundt om halsen, der hvor en halskæde kunne hænge. Hun var faktisk smuk og
> feminin med det ar.

Jeg tror i virkeligheden ikke at det drejer sig om ar eller ikke ar, men
om at jeg føler at der er så mange andre der har meget mere brug for
plastikkirurgi end mig. Jeg tænker her på folk med brandar osv. Måske
jeg bare skulle lade være med at spekulere så meget og i stedet glæde
mig over at jeg har fået tilbuddet.

> Husk også, at indgrebets positive egenskaber kan ses af mange, og ham der
> ser dit ar under trussen, nok holder af dig som du er med eller uden
> operation.

Det har du ret i. Jeg ved at han er helt ligeglad med min "bolledej" og
han vil være helt ligeglad med et ar. Kosmetisk kirurgi handler ikke om
mandens accept, men om selvfølelse.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen


John Sahl (09-02-2003)
Kommentar
Fra : John Sahl


Dato : 09-02-03 13:08

Marianne Feddersen wrote:
> Det har du ret i. Jeg ved at han er helt ligeglad med min "bolledej"
> og han vil være helt ligeglad med et ar. Kosmetisk kirurgi handler
> ikke om mandens accept, men om selvfølelse.

Nemlig, du rammer hovedet på sømmet. Jeg kan jo kun
som Sabinas "bedre" halvdel tilslutte mig dine ord, for
uanset at jeg er _vild_ med Sabina som hun er, så ved jeg
at _hun_ vil have det bedre med at få fixet sin mave..

Mine følelser for hende, er uden betydning i den sammenhæng,
det er udelukkende et spørgsmål om hvordan hun selv har
det. Sådan må og skal det være. Jeg kan kun støtte hende
100% i hendes valg, netop fordi det er _hendes valg_ Og får
hun det bedre med sig selv får hun derved også endnu bedre
overskud til at have det godt med andre..

Uanset hvad forskellige folk tror at vide, så er det kun
personen selv der kan træffe et valg om kosmetisk kirurgi.
For nogen er det det rette valg, for andre vil det aldrig
komme i betragtning. So be it.

--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Se hvem der vandt julekonkurrencen og skal være
racerkører for en dag! http://www.mandezonen.dk/



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste