"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev i en
meddelelse news:f4384vs0u4sdpai5a49llf61ver8f518jb@4ax.com...
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> mælte sligt:
>
> >Problemet ved visse autoritære regimer er netop, at man ikke kan pådutte
> >andre en ideologi "ovenfra" i systemet [...]
>
> Selvfølgelig kan man det. Der vil muligvis være enkelte, man ikke kan nå,
men
> langt, langt hoveddelen af befolkningen kan man styre som det passer én,
blot
> man har kontrol nok.
Det holder bare ikke i længden. Som Bob Marley vistnok citerer Lincoln: "You
can can fool some of the people some of the time, but you can't fool all
people all the time."
Den slags hører ganske rigtigt oprindeligt hjemme i demokratier, men
princippet gælder for så vidt også autoritære regimer, hvor det ofte er
temmeligt svært at beholde magten, uanset hvor mægtig og paranoid man er,
hvis man ikke i det mindste har een eller anden ideologisk model at sikre
sig loyalitet med.
> Hvorfor tror du, at der ikke var nogen modstandsbevægelse
> af betydning i Tyskland?
Det primære problem var ganske rigtigt at det ikke var et demokratisk styre,
der anerkendte normale demokratiske "spilleregler" og havde et velfungerende
SD og Gestapo, men alligevel forsøgtes der jo alligevel et attentat planlagt
af højtstående officerer? Deri ligger faren nemlig: Kupmagere i
"inderkredsen".
> Og hvorfor tror du, at det irakiske folk (indtil
> miseren med golfkrigen, i hvert fald) elskede og i stor stil bakkede op om
> Saddam Hussein?
Tror du helt seriøst på at Saddam var _elsket_ af alle på dette tidspunkt?
Du glemmer i øvrigt hans giftgasangreb på kurderne, et attentatforsøg, der
kostede en dobbeltgænger livet, osv.
Men du er måske også helt overbevist om at de ynkelige forestillinger ved
"Murens Fejrelse" i DDR eller Kim Il Sungs begravelse i Nordkorea skal tages
som uimodsagt udtryk for "Folkets ægtefølte kærlighed til lederen"?
>Selve det at kunne leve i et så komplekst system som de fleste
> nuværende samfund, kræver en overmåde grundig og tilbundsgående
programmering,
> der sikrer at folk handler og tænker på netop de måder, som samfundet kan
> acceptere, og ikke på nogen andre måder.
Det er rigtigt at der findes en udtalt grad af "politiske korrektheder"
(pluralis fordi både den hedengangne venstrefløj og endda også den moderne
højrefløj om nogen besidder hver sin egen "anti-autoritære" politiske
korrekthed.)
På den anden side er jeg nok så idealistisk, at jeg mener at det eneste der
"skal programmeres til" netop er frihed og demokrati, ligesom jeg mener at
overholdelse af retsprincipper er temmeligt vigtige. For hvad er
alternativet? Totalt anarki, hvor ingen krav overhovedet må stilles og man
ryger over i total junglelov uden nogen civiliserede eller civiliserende
barrierer? Er dèt en ønskelig "fri tilstand" eller er det snarere en umulig
"autonom" drøm, der automatisk leder tilbage til at een tager magten?
> De fleste mennesker i dagens USA *tror* rent faktisk, at Bin Laden er ond.
Ligesom folk tror at Hitler var det? I virkeligheden var han jo snarere nok
en paranoid stakkel, der desværre opfyldte et stærkt behov i samtiden og
derfor fik stort set uindskrænket magt til at føre sine forskruede
"raceteorier" ud i virkeligheden.
Men han troede helt sikkert selv på, at han gjorde det tyske folk en
tjeneste ved at "påtage sig det tunge ansvar" som en anden form for
"martyr".
Problemet er, at der er tale om prioriteringer, der går galt: Jeg kan
sagtens forstå begge d'herrers vrede og hævntørst, den er for så vidt meget
menneskelig. Men problemet er så bare at de begge lige har udnævnt uskyldige
civile til "fjender" (i stedet for de egentlige fjender, repræsenteret ved
våbenmagt) og er TOTALT hensynsløse. Hvis Hitler f.eks. havde nøjedes med at
koncentrere sig om at hævne Versaillesnederlaget ved "bare" at snuppe det
meste af Europa og havde ladet jøderne være i fred og Osama bin Laden
ligeledes havde holdt sig fra terror mod civile, men udelukkende havde
koncentreret sig om militære installationer, så havde det langt sværere at
"male fanden på væggen" og tale om "umenneskelighed".
> Ganske som mange libyere tror, at Bush hader Islam
Det skulle faktisk ikke undre mig at han gjorde.
> og ene og alene vil føre
> krig for at stjæle Iraks olie.
Det er vist ikke kun libyere, der har ham mistænkt for dèt.
> Og det skyldes ikke, at alle disse
> amerikanere/libyere rent tilfældigt selvstændigt har ræssonneret sig frem
til
> samme resultat som deres nabo.
Nej, fjendebilleder eksisterer skam i bedste velgående og propaganda ligeså.
Men jeg har det svært med begrebet "ondskab". Vis mig een eller anden "ond"
person, for hvem der ikke "bare" er tale om een eller anden grad af
hensynsløshed over for vedkommendes ofre, enten på grund af at vedkommende
decideret har vrangforestillinger og/eller at vedkommende forsøger at
"beskytte" sig selv eller "sine" mod denne "fjende", som så bliver offer.
Kun deri kan jeg virkelig opfatte begrebet "ondskab": Som grader af
unødvendig hensynsløshed, der på ingen måde kan begrundes med nogen andres
bedste, men som udelukkende skyldes egoistiske behov. Det er som regel denne
svaghed til at give efter for primitive drifter (magt og/eller sex), der
også står bag alle forbrydelser, som vi nu engang definerer dem, hvorimod
filmklicheen om den "Den ONDE superskurk" (der er ond bare for at være det)
sjældent giver megen mening, når man kigger den efter i sømmene og der
næsten altid ligger forklarende motiver bag.
Ska' vi futte til dk.politik?
--
Mvh
Anders Peter Johnsen