goofy" <nospam@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:b1bruq$2ml$1@sunsite.dk...
> Hej NG
>
> Hvad er der forskel på CFA og FIFe standarder?
>
> Steen Vinbæk
Uha, det kommer fuldstændig an på, hvilken race vi taler om. Indenfor
nogle racer er der ikke de store forskelle mellem CFA og FIFe, i andre
er standarderne så forskellige, at man næsten fristes til at tale om
helt forskellige racer - og så er der dem midt i mellem ...
I min egen race, Russian Blue, ligger forskellen blandt andet på
ørestillingen, hvor vi i Europa vil have dem mere opret end i Amerika,
amerikanerne foretrækker en noget lysere blå farve (det er nu også ved
at brede sig til Europa, selv om FIFe standarden siger "mellemblå") og
en hel del andre ting.
Så er der alt det, der slet ikke står i de to standarder, men som har
udviklet forskellige "traditioner" på hver side af Atlanten: I Amerika
foretrækkes betydeligt mindre, spinklere, lidt "dukkeagtige" russere,
end i Europa.
Det mærkelige er, at de fleste amerikanske russere oprindeligt stammer
tilbage fra skandinavisk import, og den skandinaviske russertype var (og
er) en kraftigere, mere muskuløs kat end de nuværende amerikanske ...
Niels Peter
--
www.bluewhite.dk
Cats Are People, Too!