Hej Linda
Åh hvor trist, men du har helt ret, man er aldrig parat. Jeg kan godt huske
alle dine historier om de dejlige misser. Ja, det er utroligt svært at sige
farvel til en gammel ven. Men når missen ikke kan leve et værdigt liv, så må
vi jo sætte os selv i baggrunden og tage beslutningen, hvor svært det end
er. Og det er _meget_ svært, især hvis de ikke direkte lider af en sygdom
men det er alderdom, trivsel og deres værdighed, der skal vurderes. Men
igen, måske er der hos Rokke også smerter i forbindelse med gigten, så det
er godt at I har besluttet jer. Og det er rart, at der er et sted i haven,
hvor man kan så blomster og tænke på sin ven. Vi har jo efterhånden 3 steder
i vores have. Det sidste sted var for Coriander, der blev 12 år, han blev
brændt så vi fik en urne til ham, det vil vi helst fremover.
Jeg gruer også for, hvornår Molly på 14 begynder at skrante, og jeg er også
helt sikker på, at jeg ikke vil være parat.
Trøstende tanker fra Denise
"Linda Thomsen" <linda_thomsen20KATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en
meddelelse news:3e38186dd23fe@dk-fritid-dyr-kat.dk...
> Man ved at dagen kommer og bliver alligevel aldrig parat.
> Hvornår er tiden inde? Hvornår vægter det mere mod en slutning end mod
> en fortsættelse? Hvornår syntes man, at den kære, bløde ven, som har
> været en del at ens liv i mange år, ikke skal leve længere? Aldrig,
> vel?! Alligevel finder man sig selv i en uudholdelig situation, når den
> stakkels gamle mis syntes at miste sin livsglød eller vitalitet; og man
> står i en situation, hvor man skal sørge for at den ikke også mister sin
> sidste værdighed. Tænk at jeg nu må tage valget, selvom det er med gråd
> i hjertet og tårer ned af kinderne, at jeg tænker på, hvordan jeg vil
> savne den i årene fremover.
>
> Den kære gamle mis! Han har fulgt mig i snart 13 år siden han blev født
> på en i en gammel stol i mine forældres garage, da jeg var 16 år gammel.
> Jeg siger ikke kun farvel til en kær barndomsven, jeg siger også farvel
> til en mis som har spundet sig langt ind i mit voksne liv; og stadig
> spinder den dag i dag.
> Fredag formiddag kommer dyrlægen. Hun kender gamle Roquefort, den kære
> "oste-mis" og tager ekstra-ordinært ud på dette hjemmebesøg; og hjælper
> os med at sige farvel til 'Rokke' i hans hjemlige omgivelser. Derefter
> stedes han til evigt hvile under det 200-år gamle bøgetræ i vores have;
> og tulipanløg sættes ovenpå graven, så der hvert forår står rigeligt med
> blomster når vi runder den 1. maj - Rokkes fødselsdag. Åh, min lille
> maj-kat! *SNØFT*
>
> Her mod enden er han plaget af gigt i ryg og bagparti; og kan ikke holde
> sig selv ren. Det er uden værdighed, når en stor flot hankat på 7 kilo,
> har grisset sig til ned af bagbenene ved et toiletbesøg, og må vente på,
> at vi kommer hjem og fjerner det, fordi han ikke selv er smidig nok til
> at nå det. Desuden har han nu fået en stor knude på størrelse med en
> golfkugle mellem skulderbladene som vi ikke har undersøgt nærmere, da vi
> aldrig ville vælge at stresse ham med en stor operation alligevel.
> Bagpartiet er snart så svagt at han til tider har svært ved at rejse sig
> i én bevægelse og noglegange 'dingler' afsted. Til gengæld er han stadig
> glad, fuld af appetit og dejligt lune. Ikke mindre end en uge siden,
> legede han med sin "søn" og løb efter ham med sin gamle stive krop. Han
> vil blive savnet. Ikke mindst af vores lille hittekilling Buko (der nu
> er 1½ år gammel, men stadig et lille pattebarn). Han ligger stadig og
> møffer rundt i Rokkes bløde bug flere gange om dagen og kalder på ham,
> hvis han er væk et øjeblik. Rokke har været Buko's substitutmor, siden
> han blev fundet på gaden, kun 5-6 uger gammel og dette kærlige bånd er
> endnu ikke brudt.
>
> Jeg har ikke skrevet herinde rigtig, rigtig længe; da en totalrenovering
> af et gammelt landsted tager meget mere tid og opmærksomhed end jeg
> egentlig har. Alligevel kunne jeg ikke forestille mig et mere passende
> forum, at udtrykke disse sidste kære tanker om min gamle kat i. Jeg ved,
> at nogle af jer vil kunne huske Roquefort (Rokke), Buko eller
> gårdmisserne (Bertil & Simon) som fulgte med huskøbet sidste år. Andre
> vil måske kende den fortvivlende følelse man har som en kvælende næve
> rundt om hjertet, når man føler at man skal lege bøddel og sætte en dato
> på en kær vens sidste udånding.
> Held og lykke på rejsen min store, dejlige Rokk!. Du vil blive savnet
> for altid!
>
> Kærlige tanker, og tak fordi I læste med
>
> Linda Thomsen
>
>
>
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
>