Hejsa,
Jeg er ny her i gruppen men vælger nu at skrive et indlæg fordi jeg har så
svært ved at forstå det der er sket og håber i måske kan skrive lidt
opmundring og gode råd.
Sagen er den.
Min mor ringede her til aften og fortalte at min lille shetlænderhoppe
Smørblomst i eftermiddags aborterede med et lille hingsteføl, han var helt
færdig, havde fået den fineste lille lyse hale, det eneste der manglede var
pelsen.
Jeg købte Smørblomst for 4 år siden hos en hestehandler, hvor hun lå bundet
på en staldgang uden halm, vand eller noget som helst, hun havde store
betændte sår af lus, havde så mange tandspidser at hun hverken kunne spise
eller noget, samtidig har hun underbid, og ved gud om hun ikke også havde
begyndende snabelhove. Der var ikke ngoet at gøre jeg måtte have hende og
det fik jeg,
Hun har ikke kunne komme i fol de andre gange vi har prøvet fordi hun
simpelthen har været for fed, men så sidste forår lykkedes det med min mors
lille røde hingst på bare 80 cm (smørblomst er 82 cm), min mors lille hingst
blev aflivet 2 måneder efter pga benproblemer og så var vi jo glade for at
vi nu ventede en lille følle-basse efter ham, men så nu kun 2 måneder før
folingen kommer naturen ind, jeg ved der må have været noget galt med ham,
men det er bare så ubeskrivelig hårdt, jeg har det som om jeg har mistet et
familiemedlem.
Hvordan kommer jeg nemmest igennem dette her??
Jeg vil meget gerne give ham et navn inden han bliver proppet i jorden,
noget der både siger at han var et mirakel (det var/er han i mine øjne) og
noget der siger at han ikke er her mere, har i nogle ideer??
Skal lige huske at sige at Smørblomst har det godt, hun er meget træt men
har det godt.
Sørgende hilsner
Tasja
|