Hej alle
Det er ved at være et stykke tid siden, jeg har skrevet her sidst. Det har
knebet med overskuddet, og dertil har her ikke altid været lige hyggeligt...
Men lad os forblive on-topic. Puha, hvor har vi har haft en turbulent tid,
kattemæssigt, den sidste måneds tid.
Kina og Rosinen er nu knap 8 måneder og lever livet for fuld skrue. Nogle
gange bliver man helt forpustet at bo med dem (især i julen, med juletræ
. Det kan godt være, at drenge leger drengelege, men tortiepiger leger,
som det også har været nævnt af andre, tortielege, og så kan i hvert fald
mine drenge slet ikke følge med!
I slutningen af november/starten af december blev det åbenlyst, at det var
på strenge tid at få snittet de små. Rosinen var begyndt at udfordre Alladin
en del, så der blev bestilt tid. Det kan man desværre ikke forklare Alladin,
så blot to dage før gik han hjemmefra i protest.
Jeg sad oppe hele natten, var ofte ude og kalde, de følgende dage gik vi
ture i området og kaldte og raslede med mad, stadig ingen Alladin. Sedler
med billede m.m. blev hængt op, ingen henvendelser
Jeg græd og savnede og græd igen, men lige lidt hjalp det. Killingerne blev
snittet i måsen, men uden Alladin til at være den venligt irettesættende og
rolige voksen, blev legene alligevel mere og mere voldsomme.
Efter en måned uden spor af Alladin, tog vi den beslutning, at vi måtte have
en voksen kat i huset igen, så killingerne kunne få en rollemodel og
opdrager. Endelig havde vi mere eller mindre affundet os med, at vi nok ikke
så Alladin igen.
Aftaler blev truffet, vi fandt en skøn hunkat...og kunne vi mon også tage
hendes treårige søn? Jo selvfølgelig, en fra eller til. Det er nu aftalt, at
de kommer hertil i næste uge
Og hvad sker der så? I går eftermiddags stod Alladin ved terassedøren og
ville gerne ind, -som om intet var hændt! Han var sulten og har tabt sig 1,8
kg (så nu er det lille pus "nede" på 5,2 kg), men det klæder ham faktisk og
hans pels er flot, det samme er øjne, gummer osv., og vi har ikke fundet
antydningen af skrammer el.lign. Han har været i vores arme hele natten og
dagen i dag, det er svært at give slip, jeg skal hele tiden tjekke, at det
ER rigtigt, min store dreng er hjemme igen
Men altså...nu ventede vi jo lige familieforøgelse. Beslutningen var ikke
svær, vi ville stadig gerne tage de to andre, hvis deres nuværende ejere
stadig syntes om tanken (vores forhold havde jo pludselig ændret sig, når
der alligevel er en voksen kat i huset allerede). Men de synes, vi fortsat
skal prøve.
Så... i løbet af den kommende uge skal vi altså have sammenført Anette og
Bjarks Emse
og hendes søn Albert, som er NFOer (ja, det er os, der er den gode familie i
Jylland *S*) med vores egne rødder. De er hhv. 5 og 3 år. Vi kender jo de
sædvanlige procedurer og skal også have fat i noget Feliway.
Men hvilken flokstruktur vil være den ideelle at stile imod med en voksen
hun, to voksne jævnaldrende hanner og så killingerne? Nogle tanker fra jer,
der har mange katte, måske især fra jer der har NFO?
Jeg forestiller mig, at jeg vil understøtte Emse i at være matriark (hvis
det eller passer hende *G*), har selv meget gode erfaringer med yderst
harmoniske flokke styret af en sådan. Kina og Rosinen skal naturligvis
fastholdes i, at de er de små, og det tror jeg i for sig ikke bliver et
problem, for de er og bliver (et stykke tid endnu, i hvert fald) killinger.
Det er nok mest sammenføringen af to treårige hankatte, jeg spekulerer på.
Alladin savner uden tvivl en kammerat, som han havde i Ludvig, men hos dem
var der en fantastisk kemi, som man jo ikke kan være sikker på at få igen.
Albert på sin side har været ene hane i kurven...
MVH Mette
-som efter Alladins hjemvenden går i seriøse løbegårdstanker! Hvem melder
sig til et kombineret arbejds- og kattetræf?