Så fik jeg endelig taget mig sammen, og fik listet mig i bio.
Det skal siges, inden jeg tager fat på filmen at jeg (stadig) ikke har fået
læst bøgerne. Ret endelig mine faktuelle fejl, der er sikkert mange.
Vi starter i et dvælende fly-by af en sneklædt bjergkæde, men man skal ikke
tro at filmens tempo sættes med dette shot. Allerede tidligt har man på
fornemmelsen at Peter Jackson(PJ) har valgt en anderledes fortællerstil til
denne film. Denne actionfilmstil fortsætter igennem hele filmen, med
undtagelse at et par få "åndehuller", hvor der gives plads til så
overflødige elementer som eftertænksomhed, kærlighed og sorg (stæk ironi).
Vi følger nu tre gruppers vej til Mordor. Den første gruppe hobitterne Frodo
og Sam, den anden Aaragon, Legolas og Gimli, og endelig hobitterne Mary og
Pippen. I Jack Bauer-stilen, følger vi hver gruppes kampe og overvejelser.
Hvor Frodo var den alt overskyggende hovedperson i den første film, er hans
medvirken kogt noget ned i denne. Man mærker at denne film, arbejder sig hen
imod et gigantisk klimaks med det afsluttende, Battle of Helms Deep(jeg kan
desværre ikke huske det danske ord). Dette gigantiske slag fortrænger Frodo
som den bærende del af fortællingen.
Inden det ekstravagante slag i mellem det gode og de onde, introduceres vi
for en mægde nye og gamle personer, dyr og skabninger. Blandt de nye kan
nævnes Mary og Pippens møde med et levende træ, en ent. Ved deres møde, ser
man, til forskel fra den første film, Tolkiens samfundsmæssige syn, og
hvorfor hans fortælling var populær som fortolkingskilde til '68
generationen. Af de "gamle" karaktere, dukker Gandalf (Nu i revideret
udgave: Gandalf den Hvide) op. I en nærmest messiansk fremkomst, dukker han
op på lærredet. Aragon, Legolas og Gimli og Gandalf drager nu til Kong
Théoden i Midgård, der er synet hen til det rene ingenting. Vi lærer at det
skyldes Sarumans besiddelse af hans sind, men Gandalf uddriver Saruman, og
Kongen liver bogstavligt talt op. I en af filmens åndehuller, lærer han dog
hurtigt af hans søn er død. I midgård konstrueres også filmens
kærlighedshistorie, ved mødet mellem Prinssesen Éowyn og Aragon.
Sarumans hær marcherer mod Helms Deep for at gøre det endeligt af med
mennesket, alt imens Frodo, Sam og Gollum kæmper sig vej til Mordor, og Mary
og Pippen agitere Enterne til at bekrige Saruman. Under Midgårds rejse til
Helms Deep, mister man Aragon for en stund. I Aragons drømmesyn om
elverprinsessen Arwen( håber det er rigtigt), ser man en af filmes virkelig
gode elementer. Hans drømmesyn virker som både en katalysator til handligen,
og er samtidigt meget smukt lavet. I den parallelle handling fanges Frodo,
Sam og Gollum af Faramirs mænd. Det store slag om Helms Deep begynder og
Mary, Pippen og Enterne tager fat på Mordor.
Fortællerstilen, indtægtsbevist eller ej, giver både PJ en del muligheder og
problemer. Muligheder er selvfølgelig, at han ikke er indskrænket hverken
tids- eller sted bestemt. Det giver ham den mulighed, at han selv kan
bestemme hvem der skal udgøre de vigtigste hovedpersoner, inden for visse
rammer naturligvis. Problemet for en ikke-ekspert, er at fortællerstilen til
tider gør det en smule svært at følge med. Det store vælg af bi-personer og
steder gør ikke forvirringen bedre( Jeg ved godt det er nødvendigt).
Der er måske nogen der måtte have læst mit indlæg om den første film, hvor
jeg nævner manglen på karakterdybde, som en af største mangler ved den
første film. Dette er dog endnu mere udpræget i denne. Det virker noget
paradoksalt, at figuren der er mest interessant er en animeret figur. Gollum
er en af de bedste animerede figurer jeg endnu har set, og både Éowyn og
Kong Théoden spiller begge over middel. Gollums komplekse figur, sprudler af
energi. Alene han kunne få en til at læse bøgerne. Men så stopper
skuespillerrosen også. Personer som Frodo, Aaragon og Legolas er nærmest en
slags 2-D figurer, der spiller ligeså godt som en soapstjerne, og de er
meget entydige i spillet.
Det er endnu engang lykkes for PJ, at skabe et troværdigt univers, ved hjælp
af mange flotte effekter. Blandet med den New Zealandske natur skaber han
nogle fantastiske billeder. Det fromme ønske fra en filmelsker, var en tand
mere udforskning. Når han endelig har muligheden for at filme i de smukke
landskaber, er det synd at det ikke bruges mere i filmen. Det "stramme"
tidsbudget, omkring 3 timer, hvor allerede Slaget ved Helms Deep optager en
40 min tids, giver ikke PJ meget mere spillerum til en udvidelse af
universet.
Jeg kunne ha ønsket at man havde valgt en af følgende modeller:
1. Én meget lang film baseret over alle tre bøger. Her ville den kunsteriske
værdi være noget højere end den valgte model.
2. Tre film. Hver film ville kunne stå som et selvstændigt værk. Sådan som
jeg forventer at bøger er.
Jeg synes der er gået på kompromi og lavet en mellemting. Man har tydeligt
valgt den kommercielle udvej, og det synes jeg er synd.
Min samlede vudering: 6/10 stjerner.
P.s: Jeg undskylder for det sene review.
MVH
M<a>RK